Menu
Menu
Processen ved utroskab består af tre faser: Krise, stabilisering og udvikling.
Nedenfor kan du læse mere om den første fase: Krisefasen ved utroskab.
For hurtig eller akut parterapi ved utroskab – Ring 61661900.
Konsultation i København Valby og Online på dansk eller engelsk.
Så snart at utroskaben bekendes eller opdages, går den bedragede i krise. De fleste der har været utro er også selv i krise. Hvis den utro ikke allerede er i krise, så rammes den utro af den bedragedes reaktioner og proces (resonans) samtidig med at virkeligheden går op for dem.
Det er således uundgåeligt at begge parter og parforholdet kommer i krise – hvis parforholdet ikke allerede var i krise, belastet eller stagneret. Utroskaben består således af tre kriser på en gang – krisen hos den bedragede, krisen hos den utro og krisen i parforholdet.
Disse kriseprocesser kan desuden svinge individuelt, danne resonans og trække hinanden op og ned. Der kan desuden opstå yderligere kriser og retraumatisering, hvis hele sandheden ikke kommer frem fra starten, hvis det siden viser sig at partneren flere gange undervejs har været utro eller hvis der undervejs fortsat lyves omkring utroskaben.
En psykologisk krise som fx utroskab er en psykisk krisetilstand, hvor tidligere opfattelser, erfaringer, kompetencer og indlærte reaktionsmåder ikke er tilstrækkelige til, at man kan forstå og beherske den aktuelle situation.
Kriser som utroskab, der udløses af eksterne faktorer, kaldes traumatisk krise. Modsat kaldes kriser der udløses af indre hændelse, der vedrører det normale liv, for udviklingskriser eller livskriser. Da utroskab også rummer eksistentielle aspekter, kan utroskab også være en form for eksistentiel krise. Såvel at utroskab kan have et aspekter af identitetskrise, da utroskab ofte påvirker både vores selvforståelse og virkelighedsopfattelse.
Derudover indebærer krise altid tab og sorg, men sorg er ikke altid en krise (se artikel nr. 2 – stabiliseringsfasen). Der er mange andre processer ved utroskab som f.eks. tilgivelse, forsoning og tillid. Teknisk set er det nok at forstå at utroskab er en krise, der medfører krisereaktioner. Lige fra svigt i vanlig problemløsningskapacitet, fysiske reaktioner, til sammenbrud og desorganisering af personligheden. Ved stærke og/eller psykotiske reaktioner samt reelle selvmordstanker, må du ikke vente med at kontakte læge eller psykiatrisk skadestue.
Parterapi-parterapeut.dk tilslutter sig og arbejder efter Johan Cullbergs model og tilgang til traumatiske kriser. Som psykoterapeut har Parterapi-parterapeut.dk desuden psykotraumatiologisk efteruddannelse og erfaring fra bl.a. Offerrådgivningen/ OID/ Røde Kors.
Psykologiske kriser medføre ofte en umiddelbar oplevelse af forladthed, selvforkastelse, uvirkelighedsfølelse og kaos. Oplevelsen og effekten kan variere stærkt fra person til person samtidig med at krisens faser sjældent her helt adskilte, men sammenflydende og overlappende. Selve krisen opdeles dog overordet i fire faser:
1. Chokfasen (timer – dage)
2. Reaktionsfasen (uger – måneder)
3. Bearbejdningsfasen (måneder – have år)
4. Nyorienteringsfasen (halve – hele år)
Chokfasen er typisk kort og varer til fra timer til døgn. Chokfasen beskytter os psykologisk mod utroskabens grusomme virkelighed ved at holde den på afstand til, at vi igen kan begynde at indtage og bearbejde indtryk.
Ofte fremstår mennesket som behersket udadtil, men under overfladen er alt kaos. Vedkommende kan bagefter have svært ved at huske, hvad der er sagt og sket – tag derfor ikke ordene for pålydende og træf ingen vigtige eller gældende aftaler i den første periode efter utroskaben. Det er således også bedst at vente ca. 48 timer med at booke tid til parterapi til, at chokfasen er reddet af.
I chokfasen kan der komme alle mulige uventede reaktioner: Vrede, grin, gråd, panik, hyperaktivitet, apati, talepres, forvirring, identitetsopløsning, fornægtelse, ro, fattethed, ligegyldighed … De flestes adfærd under chokfasen er stærkt afvigende. F.eks. ved at skrige, rive tøjet i stykker, sige det samme om og om igen eller at ligge helt tavs, ubevægelig og paralyseret. Det er vigtigt ikke at lade sig skræmme af reaktionerne, men at rumme dem og samtidig sørge for sikkerhed, vand, mad og hvile.
Den næste fase i selve krisen er reaktionsfasen. Sammen med chokfasen udgør de to faser tilsammen den akutte krise efter utroskaben.
Reaktionsfasen varer typisk fra uger til måneder, men sjælden mere end kvartaler til halve år, da ellers kan være tale om en patologisk tilstand.
Reaktionsfasen begynder, når den kriseramte efterhånden begynder at kunne se utroskabens virkelighed i øjnene. Samtidig med at krisens smerte nu bryder ud med fuld kraft, aktiveres de psykologiske forsvarsmekanismer. De har til opgave at mindske oplevelsen af bevidstheden om trusler og farer for psyken fx regression, fornægtelse, projektion, rationalisering, isolation, undertrykkelse, repression, fortrængning …
I reaktionsfasen skal der altså gøres plads til en gradvis erkendelse og bearbejdning samt selvbeskyttelse. Reaktionerne kan være: Begyndende erkendelse, voldsomme følelsesmæssig udbrud, sorg, skyld, skam, angst, forsvar, vrede, had, barnlig adfærd, desperate handlinger, øget forbrug af medicin/ alkohol/ tobak m.v., psykosomatiske reaktioner, isolation …
Den akutte krisefase ved utroskaben er nu overstået og den kriseramte begynder atter, i takt det fortsatte sorgarbejdes resultater, at vende sig mod en bearbejdning og fremtiden i stedet for at være opslugt af traumet efter utroskaben.
Ovenstående symptomer og adfærdsforstyrrelser, aftager lidt efter lidt og gamle aktiviteter begynder at kunne genoptages. En eventuel ansvarsfølelse/ medansvar begynder at blive lettere at bære – teknisk set er selve utroskaben selvfølgelig den utros ansvar, men der kan være tale om et medansvar for tilstanden og situationen forud eller andre omstændigheder.
Bearbejdningsfasen kendetegnes ved: Erkendelse, begyndende accept, aktiv bearbejdning, tydelig sorg, gradvis tilvending til den nye situation … Bearbejdningsfasen varer typisk et halvt til et helt år.
Nyorienteringsfase er mere en afslutning på utroskabskrisen end en fase. Den indtræffer typisk efter et halvt til et helt år efter utroskaben.
Den kriseramte lever nu med utroskaben og det forgangne som et ar, der sikkert altid vil være der, uden at det dog behøver at forhindre at livet går videre.
Sorgen og de skuffede forhåbninger er nu bearbejdet. Den vaklende selvfølelse er også blevet genoprettet. Alt dette sker under forudsætning af, at den kriseramte har kunnet arbejde sig igennem krisen.
Den gamle hændelse (utroskaben) kan dog stadig opleves, som kortvarige stik i form af psykisk smerte, ved påmindelse og erindring om utroskaben. Dette og styrken aftager dog ofte over tid. Men det må der også gøres plads til.
Den kriseramte dog bliver nu i stand til at leve mere i nuet samt at rette fokus mod fremtiden. Nyorienteringsfasen kendetegnes ved: Fuld erkendelse og accept, tilgivelse og forsoning, realistisk holdning, sorgen letter, tilpasning til fremtiden, genetablering af det sociale liv, relationer og sexliv, nye interesser, elicitering af læring, ny livserfaring, mestring, mulighed for øget livskvalitet …
Der findes også andre modeller og kriser. Eftersom at utroskab har et relationelt aspekt kan der også opstå en tilknytningskrise, hvor den trygge tilknytning i det hele tage og især til partneren bringes i ubalance.
Ligesom at utroskab også vil vække og evt. retraumatisere gamle tilknytningsproblemer eller tilknytningstraumer. Altså evnen, kompetencerne, sikkerheden og tiltroen til en sikker, tryg og kærlig tilknytning til partneren som en betydningsfuld, nær, sårbar, følelsesmæssig og kærlig person. Det kan I læse mere om i artiklen om fase nummer to – stabiliseringsfasen.
Utroskab er absolut ødelæggende for troværdigheden og tilliden.
Utroskabskrisen medfører en tillidskrise. Tillid tager år at opbygge, sekunder at ødelægge og ofte en evighed at reparere.
Ved utroskab opstår der især i den akutte krisefasen mange følelser, tanker og spørgsmål. I parterapien handler en del af processen omkring utroskab om, at få et realistisk og tilstrækkeligt overblik over hvad der er sket, så der opbygges gensidig åbenhed, forståelse og tillid samt en oplevelse af sammenhæng også kaldet OAS/SOC (se artikel nr. 3 – udviklingsfasen).
Når sindet igen finder sin egen struktur, kan det i højere grad slappe af. Det samt den fortsatte følelsesmæssige regulering og mentale stabilisering, er nogle af de vigtigste faktorer i det fortsatte parterapeutiske arbejde omkring utroskab for, at der igen kan skabes begribelighed, håndterbarhed og mening i livet og parforholdet samtidig med at der bygges bro til en ny fælles fremtid.
Parterapi-parterapeut.dk kan samtidig hjælpe jer med at minimere risikoen for, at I på skift krænker jer selv og hinanden under afklarings- og rekonstruktionsprocessen med fx gentagende spørgsmål, forhørstilstande, angreb, forsvar og unødvendige eller uhensigtsmæssige detaljer.
Det handler om at det væsentlige kommer frem uden at problemet fastholdes eller forstærkes ved, at I skiftevis kommer til at agerer som krænker, offer og hjælper (Karpman’s Dramatrekant).
Problemet med information er, at mere vil have mere. Jo mere man siger og hører, jo mere komplekst bliver det også. Med kompleksiteten stiger desuden risikoen for selvmodsigelse, som kan nære yderligere spørgsmål og svar … forsvar.
Mange par søger netop parterapi ved utroskab, for at balancere disse ubevidste psykologiske spil og kommunikation samtidig med at de får hjælp til at få sandheden frem og kortlagt situationen, så de kan komme videre efter utroskaben.
Der kan ikke gives nogle entydigt svar omkring hvor meget man skal tale om utroskaben derhjemme, det er noget der skal afstemmes i fællesskab.
Som tommelfingerregel, handler det dog om om ‘hvor lidt til hvor meget’. Altså hvor lidt information om de reelle hændelser i.f.m. utroskaben I kan nøjes med at udveksle.
Man sortere i spørgsmålene og svarene ved at skelne mellem principperne for:
Nice to know (unødvendig og uhensigtsmæssig nysgerrighed)
Need to know (nødvendig og hensigtsmæssig information)
Not to know (ting du vil være foruden og helt sikkert fortryder at have hørt)
Som udgangspunkt skal fokus være på afklaring, overblik og konstatering.
Målet er at reetablere virkelighed, åbenheden og tilliden.
Pas på med at gøre jer for store anstrengelser for at forstå utroskaben. Utroskab giver ikke mening, så prøv ikke at finde mening i noget der ikke giver mening.
Eksempler på need to know er fx spørgsmål omkring hændelsers reelle betydning, graviditet, kønssygdomme (seksuelt overførte sygdomme / STD & STI) og økonomiske konsekvenser af utroskaben og løgnene.
Det er vigtigt at kortlægge hvilke grundlæggende ting der er løget omkring, således at det mentale kompas kan kalibreres, kortet over virkeligheden kan genetableres og tiltroen kan genopbygges.
Eksempler på not to know er detaljerne fra soveværelset (de billeder er ofte både unødvendige, svære at slette fra hukommelsen samt skadelige for det fremtidige sexliv) og spørgsmål omkring sammenligninger (det fører sjælden til noget gavnligt, men blot yderligere usikkerhed, tvivl, spørgsmål, forsvar og lavt selvværd).
En del af chok- og forandringsprocessen består i at anerkende, give plads til, rumme og acceptere ‘det der er’ og at ‘det er som det er’ (Beisser, Forandringens paradoks).
Tanken er bl.a. at man ikke kan lære af, forandre eller slippe noget, man ikke vil anerkende og accepter. Hvis en af parterne (især den bedragede) ikke føler sig hørt, set og taget alvorligt, vil det være som en tørst der aldrig slukkes samt en negative spiral der fortsætter i uendelighed.
Det handler om at I gennem processen får I ventileret jeres følelser, tanker og spørgsmål og gjort rent bord, så I kommer videre uden usagte ting, bitterhed og nag, der ellers kan fylde og forhindre jer i at leve jeres nye liv.
Det vigtigste er at den utro viser at forstå hvilke signaler som utroskaben har sendt, den bedragedes følelsesmæssige reaktioner på utroskaben samt at den utro udtrykker fortrydelse og anger. Parterapi ved utroskab er samtidig en mulighed for at vende snublesten til trædesten.
Krisen ved utroskab fordrer paradoksalt nok fokus på processen, fremfor målet. Altså slutmålet.
Hvis I begge eller en af jer blot knokler på for at komme over utroskaben og videre efter utroskaben, kan det have den direkte modsate effekt.
Processer omkring utroskab, handler om anerkendelse og bearbejdning. At bearbejde utroskab er en proces, hvor det er mere vigtigt at have fokus på reaktionerne og dialogen i stedet for løsningen og slutmålet. Eller blot at komme videre.
Det er vigtigt at processen får plads og at det ubearbejdede bliver bearbejdet, uden at det forceres og forhastes eller at der for hurtigt springes til konklusionerne og løsningerne, så der senere opstår fejltrin, tilbageløb og tilbagefald – ny utroskab.
Hvis der er for meget fokus på målet, har proces og fokus for dialogen desuden en tendens til at låse sig.
Det er undervejs vigtigt ikke at fremprovokere uhensigtsmæssige mønstre omkring ydmygelse, skam, skyld og selvnedgørelse. Tilgivelse er dog, som (se artikel nr. 2 – stabiliseringsfasen), en vigtig del af processen, der netop hjælper parterne med at komme videre.
Par med klippekort til parterapi ved utroskab, tilbydes desuden gratis test, værktøjer, artikler og eBøger.
Det er alt sammen supplerende dialogværktøjer. Som udgangspunkt har parret rigeligt at tale om og arbejde med, og parterapeuten har allerede en meget stor erfaring og værktøjskasse. I får således og automatisk det der er relevant omkring utroskaben, når I er parate og det er aktuelt.
For at fastholde jeres forandringer er det vigtigt at synliggøre og forankre processens resultater samt at forebygge nye kriser og utroskab gennem dialog og handling. Derfor er det også godt at investere i en notesbog til noter omkring forløbet, arbejdspunkter, beslutninger, aftaler, mål, spørgsmål, resultater m.v.