Af Kasper Larsen

Psykoterapeut med speciale i parterapi

Stress, angst & depression2019-05-23T14:58:11+00:00

Stress, angst & depression

Ca. 20% rammes på et eller andet tidspunkt af f.eks. stress, angst eller depression.

Depression er den største årsag til invaliderende livsvilkår på verdensplan og globalt set er 350 millioner mennesker påvirket af depression. Ifølge WHO vil stress og depression samlet set blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.

Når man er to som i et parforhold eller fire som i en kernefamilie, stiger sandsynligheden for, at en af parterne på et tidspunkt rammes af psykisk sygdom. Når du rammes af depressionen, er det ikke kun dig.

Det er også familien, parforholdet og sexlivet der påvirkes.

Når depression skal behandles, er parforholdet og familien samtidig den mest helbredende faktorer. Men ubevidst kan dit system risikere at forværre eller forhale helbredelsen.

Derfor er relationel psykologisk behandling i form af parterapi og familieterapi vigtigt ved psykologiske problemer.

Depression – kært barn har mange navne

Depression er på mange måder blevet et hverdags-ord, der kan dække over mange forskellige former og grader.

Lige fra klinisk depression til forskellige symptomer, følelser og stemninger. Herunder føler du måske en eller flere af tingene:

Nogle deprimerede oplever også et fravær af selvfølelse og har svært at mærke sig selv.

De føler sig tomme for følelser, samtidig med at ting der ellers var kilde til glæde, pludseligt forekommer uinteressante og meningsløse. Det er som om, at alting bliver gråt og ligegyldigt. Ligesom at maden mister sin smag, mister mange depressive også både appetit og tørst.

Depressionen er typisk værst om morgenen. Nogle deprimerede magter således ikke at stå op og tage tøj på, gå i bad, lave mad, børste tænder og gå på arbejde. I forbindelse med depression kan der hos nogle depressive desuden konstateres rastløshed, hæmning, indre uro, angst, irritation, vrede, selvskade, tvangstanker og hallucinationer.

  • skyld
  • skam
  • selvbebrejdelse
  • lavt selvværd
  • nedsat stemningsleje
  • tristhed
  • nedtrykthed
  • tungsind
  • modløshed
  • pessimisme
  • håbløshed
  • opgivenhed
  • ulykkelighed
  • træthed
  • udmattelse
  • tunghed i kroppen
  • smerter
  • hukommelsesbesvær
  • koncentrationsbesvær
  • beslutningsbesvær
  • planlægningsbesvær
  • appetitforstyrrelser
  • søvnforstyrrelser
  • nedsat interesse, glæde, energi, lyst & sexlyst

Symptomer på depression

De generelle symptomer ved depression er:

  • Energiløshed
  • søvnforstyrrelser
  • appetitforstyrrelser
  • nedsat seksualdrift
  • angst & indre uro
  • tvangstanker
  • koncentrationsbesvær
  • selvbebrejdelser & evt. selvmordstanker.

Symptomerne kan være meget individuelle, og de kan være svære at se, tale om og forstå. For den depressive, såvel som de pårørende.

Hvorfor bliver jeg deprimeret?

Det kan være vanskeligt at fastslå en specifik årsag til depression, men der er mange tanker og teorier.

Tidligere skelnede man mellem ydre (eksogene) og indre (endogene) forhold. I dag virker det til, at de fleste er enige om en mere systemisk tankegang, hvor der ofte er tale om en neurobiologisk problemstilling i kombination med en grad af sårbarhed. Og en kombination af direkte og/eller indirekte forhold/belastninger.

Det kan eksempelvis være:

  • Dårlige relationer (parforholdet, familien eller arbejdet)
  • Mobning og konflikter (parforholdet, familien eller arbejdet)
  • Problemer i forhold til vrede, værdsættelse, krænkelse og lavt selvværd
  • Livsændringer (flytning, barsel, børnene flytter hjemmefra eller pensionering)
  • Tab (invaliditet, dødsfald, utroskab, skilsmisse eller afskedigelse)
  • Alvorlig fysisk sygdom (en selv eller en nærtstående)
  • Mangelfuld omsorg, svigt eller overgreb i barndommen
  • Alkohol eller andet misbrug inkl. det at være vokset op i et misbrugshjem
  • Visse medicinske præparater (nervemedicin, blodtryksmedicin og hormoner)
  • Livsstil (ambitioner, manglende motion og dagslys, usund kost, søvnmangel…)
  • Sociale problemer, ensomhed, isolation og mangel på fysisk kontakt
  • Langvarig stress eller akutte alvorlige situationer
  • Genetik, arvelighed, stofskifte og hormonforstyrrelser
  • Man ser også depression som f.eks. vinterdepression eller fødselsdepression samt ved andre livsomstillinger.

Risiko for tilbagevendende depression

Har du haft en depression før? Så er der risiko for, at du får det igen.

Jfr. ph.d. og forsker Jacob Piet er der ca. 60% risiko for at få en ny depression, hvis man tidligere har lidt af en depression. Efter to depressioner er risikoen 70% og ved tre eller flere kan risikoen være helt op til 90%.

Disse satser reduceres dog væsentligt, hvis du får behandling og lærer, hvordan du skal håndtere det.

Hvis der er risiko for, at stress udvikler sig til, eller har udviklet sig til, angst og depression, kan der ydes afklarende og forebyggende eller helbredende psykoterapi.

Det skal du vide om sorgterapi

Du skal ikke sidde alene med din sorg.

Sorg kræver støtte for at komme fra omsorg til egenomsorg, selvkærlighed og selvstøtte. De fleste kommer en gang om ugen eller efter behov.

De første 24-72 timer efter et større tab er de fleste i chok. Her er der behov for plads til at reagere samt lokal støtte til at varetagelse af de fysiologiske behov. Helst indenfor hjemmets fire vægge og gerne med støtte fra en pårørende.

Det er egentlig de færreste, der er i stand til at drage nytte af sorgbehandling, så længe de er i den akutte krise. Det kan således være en fordel at vente 48 timer med at ringe og booke tid til den første konsultation i sorgterapi.

Nogle har mange ord og et stort behov for samtaleterapi. Andre har få ord og har vanskeligt ved at komme ned i kroppen og at få bearbejdet den kropslige sorgproces.

En del har desuden glæde og gavn af en afveksling mellem samtaleterapi og kropsterapi for at håndtere deres forskellige sorgprocesser. Hos Parterapi-parterapeut.dk i København er sorgterapeuten både eksamineret krops- og gestaltterapeut samt certificeret Access Consciousness™ Bars Practitioner. Du kan derfor både få alm. samtaleterapi og kropslig sorgterapi i form af Access Bars®.

Hvad er Acces Bars?

Access Bars® skaber både heling og ro i tankerne, hoved og kroppen.

Access Bars er en afslappende, afstressende, beroligende og helende kropsterapi, hvor 32 punkter på hovedet berøres blidt. Udover de særlige Bars-punkter for sorg, healing, taknemmelighed, fred og ro, er der andre punkter, der kan være relevante ved en kompliceret sorgproces.

Det kan være lige fra det at sørge og at give slip. Til at tage imod, skabe nye forbindelser og livsformer. Restrukturering, genskabelse, reaktivering og manifestation.

Andre Bars-punkter og temaer ved krise, død, tab og sorg kan være:

  • Kommunikation (indad og udad)
  • Venlighed (mod sig selv som andre)
  • Kontrol (og selvkontrol)
  • Penge (arv, indtægt og økonomistyring)
  • Form, struktur, tid, rum, håb (det der er tabt inkl. nyt håb)
  • Drømme (dem der er forlist og dem der nu er mulige)
  • Alder (ens forhold til egen alder og livscyklus)
  • Krop (tanker og muligheder omkring krop, førlighed og udseende)
  • Seksualitet (f.eks. at finde sig selv og at blive parat igen)
  • Ny bevidsthed, kraft, kreativitet og livsglæde.

Access Bars modtages fuldt påklædt og helt uanstrengt. Du kan starte din konsultation med alm. sorgterapi og kort afprøve Bars eller variere og kombinere efter behov.

Har jeg brug for lykkepiller eller medicinering?

Depression kan bl.a. behandles med medicin og psykoterapi. Især relationsorienteret psykoterapi som familieterapi, parterapi og imagoterapi.

Der er desværre mange, der får depressionsmedicin (lykkepiller), og mange får det over en længere periode. Nogle gange flere år.

Det er ikke uden risici og bivirkninger at bruge den slags medicin. Og det kan være svært at trappe ud. Det er samtidig min erfaring, at problemer bedst forstås i lyset af sin historie og i relation til det liv, det enkelte menneske ønsker at leve.

Og hvis man ønsker at føle anderledes, må man således også leve anderledes. Det kan psykoterapi hjælpe dig med.

Medicinen dulmer for det meste blot symptomerne gennem en regulering af signalstofferne i hjernen.

I 2013 fik 439.000 danskere depressionsmedicin

Det hænger hovedsageligt sammen med, at den biologisk orienterede lægevidenskab, der er styret af det naturvidenskabelige verdensbillede, har svært ved at se den moderne psykoterapis muligheder.

Samtidig er lægerne i en vis grad afhængige af medicinindustrien.

Denne sammenhæng er påvist af Professor Peter Gøtzsche i bogen ‘Dødelig medicin og organiseret kriminalitet’ og i Politikkens Kronik fra den 6. januar 2014.

Patienterne bliver desværre i højere grad tilbudt medicin og i mindre grad psykoterapi. Problemet er desuden, at man både bliver afhængig og syg af årelang medicinering. Medicinen ændrer i værste fald selve hjernen og ikke sygdommen. Det er påvist af videnskabsjournalisten Robert Whitaker i bogen ‘Den psykiatriske epidemi’.

Fordelen ved antidepressiv medicin (antidepressiva/SSRI) er, at den tager det værste af de dybe følelsesmæssige udsving (tristheden).

Ulempen er, at medicinen ikke fjerner depressionen eller årsagen, samtidig med at den også tager toppene af de følelsesmæssige udsving (glæden).

Derudover påvirker den antidepressive medicin ofte sexlysten, sexlivet og seksualiteten. Det kan være svært for begge parter samt give helt andre problemer i parforholdet. Samtidig er sexlivet naturens egen medicin mod depression, på den måde at de hormoner, der udskilles løfter vores humør og giver energi og livskvalitet.

Seksualitetens og depressionens hormonsystem er nemlig to helt forskellige, modsatrettede og ekskluderende hormonsystemer. En af udfordringerne ved depression er således, at sexlysten hæmmes. Det kan derfor være svært nok i forvejen at finde lysten til sex, når man er deprimeret. Men endnu sværere når man samtidig er medicineret.

Omvendt er sex og samliv en healende kraft. Sexologisk samtaleterapi kan derfor indgå i parterapien. Ligesom isolation, tilnærmelse, afvisning, skuffelse, bitterhed, nag og vrede kan være problemstillinger, der bearbejdes i det psykoterapeutiske arbejde.

Depression er ikke blot en tom energi, men nærmere en komprimeret energi med subtile spørgsmål, der er oversete, skal findes, afkodes, besvares og tages action på.

De bagvedliggende længsler, frustrationer og skuffelser kan relatere sig til familien og parforholdet. Såvel som eksterne faktorer. Men depressionen påvirker typisk altid parforholdet.

Så uanset hvad, skal parforholdet på et eller andet tidspunkt inddrages i behandlingen. Uanset hvilke af de tre ben (personen, relationen og omverdenen), der måtte være indgangsvinklen til den samlede behandling.

Som psykoterapeut med speciale i familie- og parterapi samt erfaring med depression, oplever jeg netop, at den holistiske og relationsorienterede behandling i nær tilknytning med parforholdet, familien og miljøet er særlig effektiv.

Jeg oplever også, at det parterapeutiske rum er særligt støttende for den depressive og de pårørende. Samtidig med at det udgør en platform for et komplekst arbejde.

Noget af det der gør depression svært for parforholdet er, modsat en brækket arm, at depressionen kan være svær at se, forstå og være bevidst om som pårørende.

Depressionen kan næsten være selvforstærkende for alt, hvad der ellers gav glæde og energi, mister nu interesse, kraft og glans. Mange stopper med at gøre de ting, der ellers er gode, sunde og healende for dem.

Det gør det hele endnu tungere og endnu mere håbløst for begge parter. Samtidig med at et dårligt parforhold også kan medføre eller forstærke en depression.

Ligeledes mister de ting, vi tidligere i en presset hverdag eller et nødlidende parforhold har dulmet os med og taget tilflugt til, deres kraft. For nogle betyder det et øget alkoholforbrug (selvmedicinering). Selvom det i de fleste tilfælde blot gør den depressive og angstfulde tilstand værre.

Har man i forvejen et moderat til stort alkoholforbrug, er der også risiko for at udvikle fremtidig depression eller angst. Andre stoffer som amfetamin og ecstacy (MDMA) kan ligeledes fremkalde depression.

Parterapi støtter håndteringen af situationen i parforholdet og opbygger en relationel støtte og helbredelse gennem forståelse, rummelighed, anerkendelse, empati, nærhed og kærlighed. Det giver mere specifikt en bedre relation og en mere autentiske kontakt. En ressource i sig selv, der bidrager til en positiv spiral.

Nogle ønsker at få en diagnose og andre ikke. Der er således en del depressionsramte, som søger at undgå en formel diagnose, af frygt for at blive stemplet som psykisk syge eller af frygt for de forsikringsmæssige konsekvenser.

Derfor bliver mange depressionsrelaterede problemer ofte omtalt som stress (Pol 20141001). Andre søger ligefrem at få en diagnose i forhåbning om ro eller for at kunne modtage ekstern finansieret behandling.

Ifølge Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer tilbyder det offentlige dog ikke længere behandling til lettere depressioner (Pol 20080228). Men du kan fortsat selv søge privat behandling.

I klinisk forstand diagnosticeres depression jfr. ICD-10 af den kliniske betegnelse og et F-nummer. Det kan eksempelvis være:

  • F31x Bipolar (manio-depressiv)
  • F32x Enkeltepisode
  • F33x Tilbagevendende (periodisk)
  • F34x Vedvarende (kroniske)
  • F38x Andre
  • F39x Uspecificeret

I diagnosen skelnes der mellem, om depressionen er enkeltstående, tilbagevendende eller svingende (bipolær) samt mild, moderat eller svær.

Er du depressiv og ønsker du psykoterapi, parterapi eller familieterapi? Så anbefaler jeg, at du taler med din læge om din situation. Har du mistanke om, at du er depressiv, er det behandlingsmæssigt vigtigt, at det konstateres så tidligt som muligt.

Der skal i alle tilfælde en læge til, for at der kan stilles en officiel diagnose.

Det er desværre ikke ualmindeligt med selvmordstanker, selvmordstrussler og selvmorsforsøg i forbindelse med depression. Paradoksalt nok, også når det begynder at gå bedre.

Det er i det hele taget temmelig normalt med depression og selvmordsproblematikker i forbindelse med familie- og parforholdsproblemer.

Da selvmordstanker ofte er forbudte og tabubelagte, er der mange der undertrykker dem eller holder dem udenfor bevidstheden. Der er ligeledes mange, der et eller andet sted godt kan mærke de forbudte følelser og tanker, men holder dem tilbage, da selvmord ofte er et tabubelagt emne. Andre dulmer det med alkohol eller medicin.

Omkring 10-15% af alle svært deprimerede patienter begår selvmord, hvis ikke de får behandling.

De føler sig ofte så deprimerede og værdiløse, at de ikke mener, der er anden udvej end at tage sit eget liv.

Nogle mener ligefrem, at de ikke fortjener at leve.

Nogle gør det i tavshed og andre truer med selvmord. Man kan således være selvmordstruet og/eller selvmordstruende.

Da man som pårørende ikke umiddelbart kan kende forskel, er det altid vigtigt at tage en selvmordstrussel alvorligt. Og hvis man overvejer selvmord, bør man altid straks kontakte læge, lægevagten eller den psykiatriske skadestue. Selvmordstruede og pårørende kan også kontakte Livslinien på telefon 70201201.

Som psykoterapeut arbejder jeg typisk ikke alene omkring sværere depressioner, da disse typisk kræver lægelig behandling og evt. indlæggelse.

Som parterapeut arbejder jeg primært med lettere til middelsvære depressioner, hvor den depressive nogle gange forud eller sideløbende er i individuel behandling. Uanset hvad, så tager Parterapi-parterapeut.dk altid selvmordsproblematikker alvorligt og behandler dem som en del af depressionsproblematikken. Men det skal også være klart for enhver, at behandlingen er for egen risiko og ansvar.

Hverken terapeuten eller Parterapi-parterapeut.dk tager ansvar for andres helbred, liv, beslutninger og handlinger – hverken direkte eller indirekte.

I tilfælde af at klienten har selvmordsproblematikker forudsættes det altid, at der indgås en kontrakt (aftale) om, at klienten ikke forsøger eller begår selvmord under behandlingen.

Brydes denne kontrakt er klient-terapeutrelationen øjeblikkelig ophørt.

Relationsorienteret depressionsbehandling

Det er hverken svært at behandle eller kurere svær depression. Det kan være psykoterapeutisk gennem relationelle terapiformer som f.eks. familieterapi, parterapi og imagoterapi.

Psykoterapi hvor du har din ægtefælle eller partner med til samtalerne, er langt mere effektiv end både traditionel medicinsk behandling hos en læge/psykiater og individuel kognitiv terapi.

Vi har alle gamle sår, tab, svigt og større eller mindre tilknytningstraumer eller andre traumehuller, som vi kan falde i eller falde tilbage til.

De nære relationer som familien og parforholdet, trigger gamle følelser, sår og mønstre samt ny smerte. Der kan opstå, hvis vi afvist eller ikke bliver hørt.

Disse problemer skyldes først og fremmest, at vi betyder noget for hinanden (ellers var det jo uproblematisk). Dernæst at vi ofte finder en partner med relaterede problemstillinger, som kan trigge hinanden.

Fortiden kan altså ben for nutiden. Det sker ofte helt ubevidst og automatisk. Dog mærker vi tydeligt tegnene. Vi føler os ignorerede, afviste, misforståede, frustrerede og vrede eller sårede, opgivende, håbløse, nedtrykte og deprimerede.

Mindfulness er en effektiv behandlingsmetode

Da mindfulness er en særlig effektiv behandlingsmetode ved depression, indgår mindfulness altid i behandlingen på en eller flere måder. Hvad enten terapien foregår individuelt eller med en pårørende.

Mindfulness som selvstændig behandlingsmetode er typisk for intensiv, udfordrende og tidskrævende. Et sådant behandlingsforløb varer typisk i otte uger, hvor man en gang om ugen kommer til undervisning/ kursus og hver dag selv træner en time om dagen.

Jeg har således mange individuelle klienter og par, der er blevet “ordineret” mindfulness og som har svært ved at koncentrere sig om det, finde energi til det, fokusere under øvelserne eller at gennemføre dem. Hvis det sker, får det ofte modsat effekt – stress, skyld, skam, nederlag og utilstrækkelighedsfølelser.

Jeg har selv dyrket meditation og mindfulness siden 2003. Så hvis du allerede har et mindfulnessprogram, hjælper jeg gerne med at tilpasse og integrere metoderne i dagligdagen og i forhold til din partner m.v.

På den måde bliver det praktisk og realistisk samtidig med, at det også bliver til glæde for partneren, styrker parforholdet og skaber en positiv dynamik.

Fremskynd healingsprocessen med mindfulness
Mindfulnessmetoden er med til at udvikle bevidsthed, medfølelse, forbundethed og kærlighed til os selv. Når mindfulnessmetoden også integreres i parforholdet fremskyndes healingsprocessen i forhold til de nærmeste og omverdenen, som vi så typisk også bliver mere anerkendende, rummelige og forbundet med.

Mindfulness er dermed i sig selv en relationsorienteret behandlingsmetode, som styrkes gennem parterapien, familieterapien og pårørendearbejdet.

Har du ikke allerede et mindfulnessprogram suppleres terapien med simple mindfulness øvelser, der efterhånden kan blive en kærlig og støttende praksis i dagligdagen og parforholdet. Flere af de metoder jeg i forvejen anvender er i sig selv baseret på eller koblet til mindfulness.

Derudover kan psykoterapien bl.a. understøttes med:

  • Kropsbevidsthed, mentaltræning og visualisering
  • Afspændingsøvelser, åndedrætsøvelser og awarenesstræning
  • Indsigt, mentalisering og affektregulering
  • Positiv reformulering, positiv selvtale og positive affirmationer
  • Empati (indføling), sympati (medføling) og forbundethed
  • Kommunikation, dialog og problemløsning
  • Transaktionsanalyse, assertionstræning og grænsesætning
  • Søvnvejledning og søvnterapi

Af afspændingsøvelser (Jarvis et al. 1995) kan bl.a. nævnes:

  • Progressiv muskelafspændingsprocedurer (muskelgruppe for muskelgruppe)
  • Mental afspændingsprocedurer (vejrtrækning, fokusering og visualisering)
  • Isometrisk afspændingsprocedure (kontra-spænding og afspænding)

Musikterapi

Nogle depressive har svært ved at finde sig tilrette i meditation/ mindfulness og aktiviteter som afspændingsøvelser. Andre ønsker egentligt blot at sove.

Men det er langt fra alle med stress- og angstfulde samt depressive tilstande, der kan sove. Nogle synes måske, at de i perioder sover for meget. Mange af disse har stor glæde af blot at hvile sig lidt en gang om dagen. Men da det for mange kan være svært at finde ro til det, giver de op.

Her kan musikterapi være gavnligt.

Du lægger dig et roligt og behageligt tempereret sted. Så lytter du til noget mentalt beroligende og afslappende musik, samtidig med at du lader tankerne drive uden at vurdere eller dømme dem.

Nogle bliver undervejs så afslappede, at de falder i søvn. Men her er det vigtigt ikke at sove for længe.

Forskning viser, at det er mest effektivt præcist at sove i kun 20 min. Hverken mere eller mindre.

Hvis målet er at sove, så sæt derfor et vækkeur til at ringe, inden du falder i søvn. Musikterapi kan også bruges, hvis du har svært ved at falde i søvn til alm. sengetid eller vågner om natten eller for tidligt om morgnen. Om ikke andet, hvis du ikke lykkedes med at falde i søvn, kan musikterapien hjælpe dig til en positiv oplevelse samt hvile og afstresning.

Mange gange lykkedes det også at sove rigtigt, men uden at vi egentligt mærker det, fordi vi i perioder kan sove så let, at det nærmest føles som om, at vi er vågne.

Der findes meget forskelligt musik, som er egnet til musikterapi inkl. ordinær klassisk musik. Der er også meget gratis musik til rådighed på internettet på steder som f.eks. YouTube og SoundCloud.

Noget af det musik du finder der er også spirituelt – hvis du ønsker det. Hvis du ikke har erfaring med, hvad der virker for dig, anbefaler jeg noget kommercielt og anerkendt musik, som både er forsknings- og evidensbaseret.

Jeg anbefaler i den forbindelse MusiCure af Niels Eje.

Hvis du er visuel og stimuleres positivt gennem naturbilleder kombineret med musik, kan du på MusiCure’s hjemmeside se en række gratis videoer.

Søvnvejledning og søvnterapi

Søvnrytmen har en væsentlig indflydelse på dit velbefindende.

Serotonin-niveauet er typisk lavere om morgnen, hvor de deprimerede så også oplever depressionen som værst. Mange forskyder derfor søvnrytmen, så de i stedet kan sove om morgenen. Samtidig stiger serotonin-niveauet, når man ikke sover. Det vil sige, de fleste får det bedre i løbet af dagen og finder fordel i at holde sig vågen sent/om natten.

Det ender dog med at blive en negativ spiral, som de fleste har glæde af at få vendt.

Søvnvejledning og søvnterapi kan således med fordel være en del af samtaleterapien mod depression.

Dine relationer er vigtige

Vores mentale tilstand afhænger af vores relationer og kvaliteten af de relationer vi indgår i.

Arbejdspladsen samt familien og parforholdet udgør i den sammenhæng vigtige kilder til betydningsfulde, nære, nærende, kærlige og støttende relationer. Når relationerne er gode, og det går godt, så føler vi os ‘ok’ – set, hørt, anerkendt, accepteret og taget alvorligt.

Men når vi føler os isolerede og ensomme. Når der er knas i familien og parforholdet. Eller når vi føler os overset, ignoreret, misforstået, kritiseret, angrebet, mobbet, udenfor fællesskabet og uden opbagning, føler vi os ‘ikke-ok’ – ensomme, forkerte, vrede, triste, kede, håbløse og deprimerede.

Depression skyldes primært, at man ikke føler sig set og forstået af dem der står en nært. Det er svært at få plads til vrede/ aggression i det moderne samfund, hvor alle skal være pæne, glade og lykkelige. De negative følelser som vrede og tristhed, skal undertrykkes.

Jeg oplever mange klienter, der er depressive, fordi de ikke oplever betydningsfuldhed og værdsættelse i forhold til deres partner, familie, nære og kollegaer.

Andre føler sig ligefrem afviste, fordømte eller krænkende. Det medfører lav selvfølelse samt undertrykkelse af vrede og sorg. Det kan give kompliceret sorg og/eller depression. Depression og vrede går derfor ofte hånd i hånd.

Kulturelle normer

Vores psykiske velbefindende afhænger, på linje med vores relationer, af de kulturelle normer.

Vi lever i en kultur, der i høj grad er præget af værdier og normer omkring individualitet, frihed og ansvar samt perfektionisme, succes og lykke. For de fleste sætter det baren (normen) højt og gør det svært at leve op til.

Samtidig reducerer det marginalerne og stresser. Da normerne fortæller os, hvad der er normalt, bliver det nu sværere at være normal, god nok, rigtig og glad. Vores egne, partnerens, familiens, arbejdspladsens og kulturens høje mål, leder til en konstant stræben, sammenligning, vurdering og ros eller kritik.

Samtidig bliver der mindre plads til mennesket og dets væren samt at mærke os selv og at være os selv. Det leder typisk til tomhed, pres, ængstelse, og tristhed.

Når det lykkedes at leve op til de høje normer, giver det i bedste fald et kortvarigt og narcissistisk kick, inden jagten på det næste fix.

I værste fald er det for mange umenneskeligt. De kan ikke konstant leve op til glansbilledet. Det mål og image de selv har sat op, eller det mål og image de elitære kulturelle normer, samfundet, arbejdspladsen, vennerne og facebook opstiller.

Det giver lavt selvværd, tristhed, skuffelser, sorg, vrede og depression. Samtidig kommer vi hurtigt til at skamme os over ikke at være glade, stærke, seje, kloge, smarte og succesrige nok.

Eller også får vi skyldfølelse over ikke at udnytte vores ressourcer, kompetencer og muligheder til fyldest. Så på den ene side gør vi alt det rigtige eller mere til og på den anden side føler vi os tomme, forkerte og triste.

Nogle bliver deprimerede og andre tænker, at de er deprimerede. For når de gør alt det rigtige og stadig ikke er lykkelige, så må det være dem det er galt med, hvorefter de går til lægen og får måske en diagnose samt medicin.

Er du pårørende til en depressiv?

Det er både en hjælp til den depressive og den pårørende, hvis den pårørende deltager i terapien. Hvad end om der er tale om pårørendesamtaler, parterapi eller familieterapi.

Er du pårørende (partner, familiemedlem, ven, kollega, chef) til en depressiv, er det samtidig en fordel, at du orienterer dig lidt om depression. Samt hvad det er for den depressive, depressionsbehandling generelt og mere specifikt, hvordan du bedst kan være der for den depressive. Hvordan du bedst kan støtte op omkring behandlingen. Hvordan du bedst kan være der for dig selv, og hvilke støttemuligheder du selv har.

Sygdom inkl. depression såvel som stress og angstfulde tilstande, har det med at påvirke begge parter, parforholdet og familien. Det kan både forværre betingelserne og sygdommen.

Hvis der omvendt bringes balance i dynamikken arbejder den for jer såvel som for helbredelsen.

Mænd har sværere ved at være pårørende

Kønsforskellen i Danmark er dog generelt mindre og mindre stereotyp end i udlandet. Det gør dog ikke nødvendigvis problematikken mindre – ej heller i homoseksuelle forhold.

Det er tværtimod ofte både svært for både manden, kvinden og parforholdet. Manden føler sig ofte magtesløs samt utilstrækkelig og kvinden føler sig ikke set og svigtet.

Mange ender således med at blive skilt, hvilket der undervejs både påvirker familien og børnene. Som så både har en skilsmisse og en vigtig omsorgspersons sygdom med i rygsækken. Det er dog ikke nødvendigvis et problem i sig selv eller nogen hjælp at give sig selv skyld, skam eller dårlig samvittighed.

Din opvækst kan have betydning

Der er en vis sammenhæng mellem opvækst, personlighedsforstyrrelser og depression.

Ifølge udviklingspsykologiske teorier, er risikoen for at man udvikler en personlighedsforstyrrelse størst, hvis man ikke tideligt har fået den rigtige omsorg. Det er på det tidspunkt, at man som barn skal lære at klare sig uden den dybe afhængighed af forældrene.

Hvis udviklingen går skævt i denne fase, lærer man ikke tilstrækkeligt at være adskilt fra andre. Derfor fortsætter man med at danne forhold til andre mennesker, som f.eks. er symbiotiske/tilbagetrukne/forstyrrede.

Det er en af flere årsager til, at man kan udvikle en emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (impulsiv type eller borderline type). Hvis nogen i ens familie har en emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse eller lider af depression, har man f.eks. større risiko for selv at få en personlighedsforstyrrelse.

En anden forklaring kan være, at man har haft en ustabil barndom, hvor ens forældre måske har drukket, eller at man har været meget overladt til sig selv af andre grunde.

Man kan også have været udsat for fysiske eller seksuelle overgreb. Med en personlighedsforstyrrelse har man også en større risiko for med tiden at selv at få depressioner.

Angst & indre uro

Nogle depressive klienter oplever angstanfald, som et led i depressionen. Angsten er således ofte en stor belastning oven i alle de andre symptomer.

Det kan desuden snyde lægen, fordi man ved diagnosticering risikerer at fokusere på angsten og derved glemmer den bagvedliggende depression. Angst er desuden et symptom, man kan have i forbindelse med mange andre psykiske sygdomme.

Overordnet set, er der til orientering fem forskellige former for angst, som selvstændig diagnose:

  • agorafobi
  • socialfobi
  • enkelfobi
  • panikangst
  • generaliseret angst

Mange klienter har ikke ligefrem angstanfald, men mere en fornemmelse af indre uro og rastløshed. Hvilket ligeledes kan være meget pinefuldt.

I sådanne situationer kan man være i risikozonen for selvmord, fordi man er forpint samtidig med, at man har energi nok til at kunne gennemføre et selvmord.

Angst kan desuden opstå som følge af længere tids depression, hvor ens kompetencer og selvværd forringes i en kombination med f.eks. isolation.

Angsten kan både påvirke selvopfattelsen i negativ retning samtidig med at den kan lede til undgåelsesadfærd. Man forsøger at undgå stressende og angstprovokerende situationer. Det kan føre til en negativ spiral, hvor man undgår udfordring såvel som læring og støtte fra omgivelserne.

Hvis man samtidig isolerer sig og begrænser sig for sine muligheder, forringer man sin belastnings- og copingevne. Det kan lede til yderligere depression og angst.

Depression & stress hænger ofte sammen

Angstfulde og depressive reaktioner ses i nær tilknytning med stress, udbrændthed og belastningsreaktioner. Enten fordi den pågældendes sårbarhed er høj, eller fordi den psykiske belastning er voldsom eller langvarig.

Da den deprimerede oftest har et forhøjet niveau af stresshormoner i blodet, er den deprimerede kronisk stresset. Det er bl.a. det der trætter hjernen, samt påvirker energiniveau, stemningsleje, appetit, søvn og immunforsvar.

Problemer i parforholdet og familien inkl. skænderier, tilknytningsproblemer, tab og sorg kan også stresse voldsomt og udvikle eller forværre situationen og depressionen.

Stress, angst og depression i parforholdet og familien, kan virke som en ond og selvforstærkende spiral. Især for mænd i forbindelse med en fødselsdepression.

Ca. 4-10% mænd får en fødselsdepression, og den største årsag er problemer i parforholdet. Dernæst er de stor forventninger og ambitioner, som mange mænd oplever samt tabet, savnet, skammen og skylden ved at forlade familien efter 14 dages barsel, de største årsager til mænds fødselsdepression.

Inddrages familien og partneren i den psykologiske behandling ved hjælp af familie- og parterapi, kan der skabes en positiv og selvforstærkende spiral. Det er både med til at lindre og hele og styrke systemet og løse de bagved- eller omkringliggende problemer. Ved hjælp af indsigt og kompetenceløft, forebygges det også, at systemet ubevidst kommer til at modarbejde den deprimeredes situation.

Ifølge dr. med. Bobby Zachariae er det vigtigt, at man tager langvarig stress alvorligt samt får støtte og hjælp til forebyggelse, da stress netop kan belaste ens fysiske og psykiske helbred. Lader man stå til, kan langvarig stress også udvikle sig til en belastningsdepression og udbrændthed, der kan tage lang tid at komme ud af.

Ring til mig på 61661900