Kommunikation, sprogmodel, parforhold og parterapi

Det handler om relationer … relationen er din læremester ©

Psykologisk kommunikation > Sprogmodel > 3 tips til god kommunikation

Nedenfor finder du tre praktiske og effektive tips til kommunikationen i parforholdet. De fem værktøjer kan både anvendes i jeres parterapi hos Parterapi-parterapeut.dk samt ved jeres egen proces derhjemme. Denne værktøjskasse er samtidig andet kapitel i den eBog om psykologisk kommunikation, I gratis får med på rejsen ved Parterapi-parterapeut.dk’s Koncept i parterapi. De fleste erfarer desuden at disse tips også kan anvendes i professionelle relationer som fx på arbejdet.

Det er sjældent det vi siger, der er problemet. Det er oftere det vi ikke siger, der skaber problemer. Det gør vores kommunikation generel eller forvrænget samt skaber huller og overlader fuldstændiggørelsen (gestaltningen) af kommunikationen til partnerens erfaring, fantasi, forestilling og indlevelse. Når kommunikationen i parforholdet og familien bliver generel, præget af udeladelser eller forvrængninger opstår der forvirring, usikkerhed, ansvarsløshed, afstand, fastlåsthed og misforståelser. De fleste erfarer desuden at nedenstående tips også kan anvendes i professionelle relationer som fx på arbejdet.

• Sprogmodel som grundlag for effektiv kommunikation

Nedenstående sprogmodel giver tre tips til, hvordan I kan opnå en mere specifik, dækkende og korrekt kommunikation, der sikrer forståelse, ansvarlighed og nærhed. Modellen skaber en dybere forståelse af kommunikationens sproglige niveauer – overteksten og underteksten – og sikrer jer en bedre forståelse af det sagte og det usagte.

• Sprogmodel som grundlag for effektive spørgeteknik

Sprogmodellen er også en excellent spørgeguide, for den der lytter. Når det handler om kommunikation, så er det et af de få områder hvor ansvaret ikke kan deles. Begge parter har 100% ansvar for at kommunikationen virker.

1/3 Generaliseringer

Pas på med brug af ord som:
Altid, aldrig, alle, ingen, skulle, burde, må, nød til …

Generaliseringer gør kommunikationen generel, fjern og uforpligtende. Når det sker, kan der opstå misforståelser, afstand og fastlåsthed i parforholdet/familien. Når din partner generaliserer, kan du stille spørgsmål, der afklarer eventuelle afvigelser fra generaliseringen og skaber et mere nuanceret billede af virkeligheden/ opfattelsen/ overbevisningen/ udtalelsen. Der findes 2 former for generaliseringer:

• Universelle generaliseringer og regler

Ord der forudsætter et ‘alt eller intet’. Fx alle, alt, alting, ingenting, det hele, enhver, ingen, intet, ikke nogen, altid, aldrig, konstant, hele tiden … Her kan du spørge til modeksempler, der kan uddybe eller ophæve generaliseringen: Altid? Aldrig? Alle?

• Modalverber som udtrykker mulighed eller nødvendighed

Fx kan/kan ikke, muligt/umuligt, er ude af stand til … Her kan du spørge udfordre til overbevisningen: Hvordan ved du det?

Fx skal, må, bør, nødvendigt, nød til, burde, skulle, kommer ikke uden om … Her kan du spørge for at skabe bevidsthed om konsekvens: Hvad sker der hvis/hvis ikke …?

Flere eksempler på generaliseringer og modspørgsmål:

Det vil aldrig virke!
Hvad skal der til for at det vil virke?

Vi har ingen chance for at blive færdige til tiden!
Hvad er det der ikke kan blive færdig til tiden?

Jeg har altid haft problemer med at stå frem og sige min mening i familien!
I hvilke situationer oplever du at det er et problem?

Jeg er nød til at gøre rent, inden at gæsterne kommer!
Hvad ville der ske, hvis du ikke gjorde rent?

Jeg har aldrig kunnet konversere så godt som de andre!
Hvilke andre tænker du specifikt på?

Alle ting i huset er forældet!
Hvilke ting er det, der er forældet? 2/3 Udeladelser

Pas på med brug af ord som:
Han, hun, de, den, det, større, mindre, bedre, dårligere …

Udeladelser gør kommunikationen mangelfuld, ufuldstændig og uforpligtende. Når det sker, kan der opstå uansvarlighed, misforståelser og overfladiskhed i parforholdet/familien. Når din partner foretager udeladelser, kan du stille spørgsmål, der fuldstændiggør og konkretiserer hvad der tales om og på en dækkende måde. Der findes 5 former for udeladelser:

• Udeladte ord
• Jeg gider ikke (hvad?) mere!
• Jeg kan ikke (hvad?) mere!

Man kan spørge (til det udeladte/helheden):

• Hvad gider/kan du ikke mere?
• Uspecifikke sted-, navn-, udsagnsord og vage udtryk

Han, hun, de, den, det (hvad står disse ord i stedet for) …
Hun er lukket (hvem/hvordan/hvornår)!
Han er for meget (hvem/hvordan/hvornår?)!
Det (hvad?) er din skyld (hvordan?)!
Navneord, der sætte -en eller -et bagefter, som fx manden (?) eller huset (?) …
Jeg har det fint/godt/ok (hvad betyder det helt konkret)!
Man kan spørge til en specificering og for at skabe fælles forståelse:
Hvem, hvad, hvornår, hvordan …?

• Sammenligninger uden specificering af hvad der sammenlignes med

Større, bedre, billigere, langsom, mere (end hvad?) …
Vores parforhold var meget bedre (hvornår? hvordan før? hvordan nu? forskellen?)!
Man kan spørge til hvad der sammenliges med, betydningen bag og forskellen:
Bedre/værre end hvem/hvad/hvornår?

• Manglende reference for hvem/hvad der tales om

Kvinder kan ikke køre bil.
Mænd tænker kun på sex.
Det er for meget.
Man mener …
Man kan spørge til information om referencen og udsagnet:
Hvem specifikt? Hvad specifikt?

• Normaliseringer/substantiveringer (tingsliggørelse)

Et ord/verbum/proces der bliver til et substantiv/ting.
Fx en drøftelse (at drøfte), et møde (at mødes), en konkretisering (at konkretisere), et forhold (at forholde/relatere), opmærksomhed (at være opmærksom på), hovedpine (at pine sit hoved), kærlighed (at elske) …
Man kan spørge til proces/handling/forløb:
Hvordan piner du dit hoved? Hvad elsker du mig for?

Flere eksempler på udeladelser og modspørgsmål:

Det skal være dejligt!
Hvad er det der skal være dejligt?

Jeg har stor erfaring med lignende situationer!
Hvori består din erfaring, med hvad og hvilke situationer?

Det går ikke så godt!
Hvad er det, der ikke går så godt?

Vi har talt om problemerne tidligere?
Hvilke problemer har du talt om, hvornår og med hvem?

Der har været en del diskussioner undervejs?
Hvad, hvor og hvornår har vi diskuteret?

Stemningen i parforholdet/familien er ret kaotisk!
Hvad mener du helt konkret med kaotisk og siden hvornår?

3/3 Forvrængninger

Pas på med:
Tankelæsning, fortolkninger, antagelser, forkerte lighedstegn, hastige konklusioner …

Forvrængninger gør kommunikationen skæv og ud af sync. Når det sker, kan der opstå misforståelser, forvirring og usikkerhed i parforholdet/familien. Når vi bliver udsat for forvrængninger, føler vi os ofte definerede, sat i bås og magtesløse. Når din partner forvrænger, kan du stille spørgsmål, der gør kommunikationen mere bevist, korrekt, ansvarlig, åben og mulighedsorienteret. Der findes 4 former for forvrængninger:

• Tankelæsning / fortolkninger

Jeg ved præcis hvad du føler/ønsker/tænker/mener/vil sige … sig ikke mere!
Du ved jo nok hvad jeg vil sige … behøver jeg at sige mere!
Lige nu tænker hun nok, at jeg er respektløs (har hun sagt det?).
Han kan sikkert (hvordan ved du det) ikke lide mig (for hvad)!
Jeg kan se (hvad kan du se?) på dig at du er vred (hvordan?)!
Man kan spørge til fortolkningen:
Hvordan ved du det? Hvad har jeg sagt/gjort, som får dig til at tænke det?

• Forkert lighedstegn (kompleks ækvivalens)

Han giver mig ikke blomster = han elsker mig ikke.
Man kan spørge udfordre beviset duelighed:
Betyder det at han elsker dig, hvis han gir dig blomster?

• Årsag-effekt

Skylden for egne handlinger/følelser tillægges andre/noget uden for en selv.
A forårsager B.
Du gør mig vred (hvordan?).
Det er svigermors skyld (hvordan?).
Man kan spørge til reaktioner/ansvar/frihed/kontrol/undtagelser:
Mener du at jeg kan kontrollere dine følelser eller tanker?
Er det altid sådan eller kan du næven bare en undtagelse?

• Manglende kilde/reference

Udtrykker indbygget/indgroet overbevisning eller tro. Talemåder og normsættende udtalelser, uden angivelse af hvem der mener hvad.
Grønt er godt for øjnene og motion er sundt.
Det er vigtigt at… Man siger… Det ved enhver… Sådan er det … det ved vi jo!
Det er undersøgt/bevist (af hvem/hvordan/kilde?) …
Man kan spørge til grundlaget for overbevisningen/erfaringen/kilden:
Hvem siger det? Gælder det også for mig? Gælder det for alle?

Flere eksempler på forvrængninger og modspørgsmål:

Husprojketet er forsinket, så min mand har nok ikke styr på sin plan!
Kunne der være andre årsager til at projektet er forsinket?

Hun kommer ikke med udmeldinger, så der er nok problemer!
Hvad får dig til at tro det?

Hun kysser mig ikke godmorgen, så hun er nok sur på mig!
Hvad kunne grunden ellers være til at hun ikke hilser?

Min far bliver gal på mig, hvis jeg ikke får 10 i næste eksamen!
Hvordan ved du det? Hvordan kan du forudsige det?

De andre ved mere om det end jeg gør!
Hvad er det der får dig til at tro det?

Jeg bliver nervøs hver gang du spørger til hvor langt jeg er nået!
Hvad er det ved mit spørgsmål, der gør dig nervøs?

Ovenstående model har sin rod i NLP-værktøjskassen. Den er baseret på teorierne fra Transformational Grammar (TG) samt på studier af de sproglige mønstre som bl.a. familieterapeuten Virginia Satir anvendte. Det grundlæggende i modellen er to vigtige begrebssæt, der er hentet fra TG. Det ene sæt er sprogets niveauer, der inddeles i en overfladestruktur (surface structure) og en dybdestruktur (deep structure). Det andet sæt er kategoriseringen af de processer, der skaber forskellen mellem overflade- og dybdestruktur (udeladelserne, generaliseringerne og forvrængningerne).

Sidder fast i nogle af ovenstående eller lignende sproglige kommunikationsmønstre og er I interesseret i det der ligger bag, personlig udvikling, udvikling af jeres kommunikative kompetencer og et bedre parforhold, kan parterapi være en mulighed. Af Parterapi-parterapeut.dk
I enhver krise er der en mulighed og en læring.
Parterapi-parterapeut.dk i København hjælper med at gøre snublesten til trædesten.
Ovenstående principper anvendes også i professionel coaching ved ErhvervsCoach®.

I kan læse mere om parterapi på www.parterapi-parterapeut.dk.
Eller booke konsultation i psykoterapi og parterapi på tlf. 61661900.
Hvis du kan lide denne artikel/blog, kan du dele via Share nedenfor
eller at forwarde linket: blog.parterapi-parterapeut.dk/#post7.
Er du ikke selv på denne blok, kan du sende en besked.
Eller at RSS’e via ikonet nederst i kolonnen til højre.

Kasper Larsen
Coach, psykoterapeut, sexolog, familie- og parterapeut i København Valby
Copyright© Kasper Larsen, 2014. All rights reserved.

Nyhedsbreve kan afmeldes ved at sende en
mail med ‘Afmeld nyhedsbrev’ i header’en.