Kommunikation, effekt, parforhold og parterapi

Det handler om relationer … relationen er din læremester ©

Psykologisk kommunikation > Effekt > 5 tips til effektfuld kommunikation

• Giv fuldstændige meddelelser
• Gå fra spørgsmål til personlige udsagn
• Bed om det du vil have
• Giv ikke det, du ikke kan eller vil give
• Pas på med undskyldninger

Nedenfor finder du fem praktiske tips til kommunikationen i parforholdet. De fem værktøjer kan både anvendes i jeres parterapi hos Parterapi-parterapeut.dk samt ved jeres egen proces derhjemme.

• Giv fuldstændige meddelelser
• Gå fra spørgsmål til personlige udsagn
• Bed om det du vil have
• Giv ikke det, du ikke kan eller vil give
• Undgå undskyldninger

Udtalelser som fx ‘jeg er vred på dig’ er en klar og personlig meddelelse, men den er for fattig fordi den fortæller for lidt om dig selv og fordi den bryder eller inviterer til afbrydelse og afvisning.

Hvis du vil lukke af for og bryde kontakten, så sig det hellere direkte. Ellers giv en mere fuldstændig meddelelse om dig selv, som åbner op for selvindsigt (hos dig) såvel som indsigt (hos den anden) samt dialog, udveksling og (selv)regulering. Fx som ‘når jeg oplever at du siger/gør … så tænker jeg … og så mærker og føler jeg …’. På den måde er du autentisk samtidig bliver du hos dig selv, tager ejerskab og åbner op for samspil. Parterapi og familieterapi hjælper med at sige det som det er og samtidig at blive i kontakten.

Andre faldgruber omkring meddelelser er at påbegynde en masse halve sætninger. På den måde risikerer du at undgå at sige det du vil samt at tage ejerskab for det. Det inviterer samtidig til tankelæsning og at den anden gætter sig til den usagte del af udsagnet. Derudover er der risiko for at vores udtalelser bliver for generelle, at de rummer udeladelser eller at de er forvrængede – læs mere.

Ved hjælp af vores spejlneuroner, kan vi til en vis grænse godt mærke hvad den anden mærker, men vi kan ikke læse tanker. Det er godt at spørge, hvis der er noget du ikke ved og som du gerne vil vide, men tænk dig godt om hvorfor du spørger.

Er det for at få noget at vide eller er det for at manipulere dig til en effekt. Mange gange indeholder spørgsmål i virkeligheden et skjult udsagn og personlig mening fra afsenderens side. På den måde kan vi komme til at virke manipulerende, coachendende, dømmende og moraliserende på vores partner.

Mange gør det fordi de er bange for at tage ansvar, at træde i karakter, at såre eller at skramme partneren. Men ubevidst er det ofte det modsatte der sker. Det er ikke de bedste betingelser for kontakten og kærligheden. Eksempler kan være: Tror du at planen holder? Sig så hellere, hvad du selv mener om planen. Har du det ikke skidt ved at gøre det på den måde? Sig så hellere, hvordan du ønsker det gjort. Tror du ikke at Peter ville finde det her lidt mærkeligt? Hvis Peter er der, så spørg ham direkte. Hvis Peter ikke er der, så sig heller hvad det er, du selv synes er mærkeligt.

Nogle gange kan udsagn også rumme et spørgsmål, især når de bliver lange og indviklede. Her kan det være en mulighed, at begge partnere stopper op og reflekterer over udsagnet – hvad er det egentligt der bliver sagt – og spørge sig selv om udsagnet også rummer et spørgsmål. Hvis du er den der lytter, er en anden mulighed, at du efter udsagnet spørger til et resumé/hvad der egentligt menes. Det vil nok virke overraskende, men hvis du efter udsagnet fornemmer at det indeholder et spørgsmål, så spørg fx blot ‘hvad er det egentligt du spørger mig om?’.

I parterapi får deltagerne, via disse teknikker og støtte fra parterapeuten, et ekstra sæt ører til at høre hvad der egentligt bliver sagt og spurgt om samt en ekstra mund til tips omkring sundere formuleringer.

Leg ikke gættelege med hinanden. Det er dit ansvar, i forhold til dig selv og det gode samvær, at mærke hvad du ønsker og bede om det. Når du tør at mærke dig selv og det du ønsker, at tage ejerskab for det samt at sige det til dig selv og højt til partneren, opnår du to ting. For det første, en autentisk ejerskabs- og selvfølelse. For det andet, en mulighed for at få det du ønsker (selvregulering).

Ved at bede om det du ønsker dig af partneren, giver du partneren det bedste de kan få af dig, klar besked. I parterapien siger man ofte at ærlighed er kærlighed, uden dog at man skal sige det blot fordi det er ærligt eller sandt. Der skal også være mening og formål i at sige tingene.

På den måde bliver samværet med dig også nemmere (samværsregulering). Hav tillid til den anden og til at den anden er et voksent menneske, der kan tage ansvar for sig selv og sige til og fra – ja og nej. På den måde opnår I tydeligere grænser og klar kontakt. Parterapi og familieterapi hjælper jer til selvfølelse, ejerskab, åbenhed, klar kommunikation og udveksling.

Der er i moderne sprogbrug en tendens til, at vi kalder vores ønsker for behov. Det er vigtigt at skille behov fra ønsker. De fleste behov er nemlig blot ønsker. Behov er ting som fx luft/at trække vejret, mad/næring … Ved at kalde ‘ønsker’ for ‘behov’, bliver ønskerne ultimative og indiskutable. På den måde risikerer vi at blive manipulerende og dominerende, når vi siger ‘jeg behøver …’ i stedet for ‘jeg ønsker …’.

Hvis det sker, opstår der hurtigt psykologiske spil som fx offer-krænker spil med tilhørende passiv-aggressivitet. Disse spil kan være meget ubevidste/ subtile/ komplekse/ dobbeltrettede. Fx ‘jeg har behov for dit og dat’, underforstået at det har jeg virkelig og hvis du ikke vil give/gøre det for mig, så er du meget skidt/ ond/ egoistisk = manipulerende dominans. Fordi det jo er et behov = livsnødvendigt. Men ved samtidig at kalde ønsket for et behov samt ikke direkte og autentiske at træde frem og fremsige sit ønske, kan der også ligge noget offeragtigt i den position og adfærd som det skaber. Så hvis den anden siger nej, bliver det en krænkelse. Eller, hvis den anden giver … eller gør … p.g.a. presset, så risikerer denne person at krænke sig selv og ender således selv som offer/selvkrænker. Og hvad gør det så den anden til? Parterapi og familieterapi hjælper jer til at bevidstgøre de ubevidste psykologiske spil samt at få kål på dem.

Eksperimenter med at bruge ordet ‘ønsker’ mere end ‘behøver’ og se hvad der sker. Omvendt, hvis din partner har tendens til at sige ‘jeg behøver …’, kan du hjælpe til forståelse og ejerskab ved at spørg ind, som fx i ’til hvad behøver du …’, ‘hvorfor (pas dog på med hvorfor – se artikel) behøver du …’ eller måske noget i retning af (og med en ikke angribende tone) ‘hvad sker der hvis ikke …’.

Giv ikke tilsagn, som du ikke kan eller vil indfri. Lad ikke som om at du forstår, hvis du ikke forstår. Lad ikke som om at du elsker, hvis du ikke tør eller kan elske. Det er en hån imod dig selv og din partner/familie, hvis du giver dem falskhed og falske forhåbninger.

Du bliver uautentisk og det smitter af på både kontakten og den anden, som også risikerer at blive uautentisk. Du risikerer samtidig, at en selvforagt vil vokse i dig. Parterapi og familieterapi hjælper dig til at blive mere autentisk og ærlig.

Der er meget kærlighed i ærlighed. Et klart ‘nej’ er langt mere kærligt end et falsk/halvt ‘ja’. Kærlighed handler om at meddele, hvor du står. Så mærk først og fremmest efter hvor du står, så du mærker om dit svar er et ‘brændende ja’ eller et ‘kvalificeret nej’. Tag dernæst ejerskab og udtryk dig kort, klart og præcist. Et ‘kvalificeret nej’, betyder dog ikke at du skal forklare, justificere eller undskylde (se næste afsnit) dit svar. Tværtimod. Du er i din gode ret til at sige ‘ja’ såvel som ‘nej’ og dit svar står meget tydeligere for den anden, hvis dit ‘nej’ står alene. Det gælder derfor også dit ‘ja’. Et ‘jaja’ betyder oftest ‘nej’ eller rend og op. Og, et ‘jamen’ er det samme som ‘ja, men alligevel ikke’. Dit ‘nej’ kvalificerer dit ‘ja’, på den måde at forstå, at når din partner hører at du også kan sig ‘nej’, så tager partneren også dit ‘ja’ mere seriøst. På den måde kan parterapi og familieterapi hjælpe jer med grænsesætning og commitment samt at afvise og at blive afvist uden at det bliver problematisk.

Undskyldninger og deres funktion kan være meget komplicerede at forstå. Som ofte er de manipulerende og inviterer til spil som fx krænker-offer spil. Man kan heller ikke med en undskyldning fjerne sin skyld (un-skyld). Hvis du har gjort eller sagt noget du fortryder, så kan det ikke slettes med en undskyldning. Hvis du er ked af din gerning eller hvis du har fortrudt den, kan du sige det – sig det hellere som det er. I parterapien og familieterapien får du netop støtte til at sige sandheden og til at rumme de andres sandhed.

Gennem en undskyldning kan du få tilgivelse. Tilgivelse betyder dog heller ikke at skaden og skylden fjernes eller slettes – sket er sket. At feje det under gulvtæppet, giver blot buler i gulvtæppet. At tage ansvar for det, hjælper til at komme videre. Hvis den anden tilgiver dig, betyder det accept af din skyld og en accept af at annullere straffen for din ugerning – men ikke en annullering af skaden og ansvaret. Ansvaret kan din partner ikke tage fra dig, da den er eksistentiel. Dialogen kan føre til anerkendelse, opblødning og forsoning, men det fjerner ikke nødvendigvis de negative følelser som fx smerte, sorg, vrede og skam. Hvis du sparker mig over benet, vil det jo stadig gøre ondt, selvom du siger undskyld. Men det bliver oftere nemmere når man deler sine følelser og bliver hørt og taget alvorligt.

Undskyldninger kan blive et våben, når de anvendes som et led i en studehandel. Underforstået, når nu jeg har sagt undskyld, så har du ikke længere ret til at vise mig din smerte og vrede, i hvert fald ikke uden at skulle få dårlig samvittighed. Undskyldninger bliver også hurtigt ansvarsforflygtigende og et værn mod at selvindsigt, refleksion, læring, forandring og udvikling. Underforstået, hvis jeg skulle dumme mig igen eller på en anden måde, så siger jeg bare undskyld – således slipper jeg for at skulle tænke mere over det og at opføre mig på en anden måde. Ja, i en mere ekstrem grad, kan undskyldninger bruges som et værn mod i det hele taget at skulle tænke sig om, tage hensyn og ansvar – for man siger da bare undskyld, for vi alle kan jo begå en fejl …

For nogle mennesker spiller en undskyldning dog en uundværlig og stor rolle. Det må anerkendes. I parterapien og familieterapien åbnes der i højere grad op for alternativer, så der gennem dialogen opnås mere åbenhed, indsigt, anerkendelse og ansvar.

Af Parterapi-parterapeut.dk

I enhver krise er der en mulighed og en læring.

Parterapi-parterapeut.dk i København hjælper med at gøre snublesten til trædesten.

Ovenstående principper anvendes også i professionel coaching ved ErhvervsCoach®.

Sidder fast i nogle af ovenstående eller lignende sproglige kommunikationsmønstre og er I interesseret i det der ligger bag, personlig udvikling, udvikling af jeres kommunikative kompetencer og et bedre parforhold, kan parterapi være en mulighed.

I kan læse mere om parterapi på www.parterapi-parterapeut.dk.
Eller booke konsultation i psykoterapi og parterapi på tlf. 61661900.
Hvis du kan lide denne artikel/blog, kan du dele via Share nedenfor
eller at forwarde linket: blog.parterapi-parterapeut.dk/#post8.
Er du ikke selv på denne blok, kan du sende en besked.
Eller at RSS’e via ikonet nederst i kolonnen til højre.

Kasper Larsen
Coach, psykoterapeut, sexolog, familie- og parterapeut i København Valby
Copyright© Kasper Larsen, 2014. All rights reserved.