I forbindelse med udgivelsen af bogen Skam har jeg været til et foredrag af forfatteren. Lars J. Sørensen, min tidligere supervisor og chefpsykolog ved Amtshospitalet Nykøbing Sjælland. Han fortalte om skam, tilknytning, traume samt vejen mod helbredelse, selvværd, og kærlighed. Nedenfor artikel med resumé med supplement fra mit erfaringsmæssige verdensbillede som parterapeut.

Skam i almindelighed

Skam er et låneord fra tysk. Scham betyder oprindeligt skamfølelse, men også beskæmmelse og skændighed. Den følelsesmæssige reaktion kan både opstå som en reaktion på bekymringen for eller oplevelsen af at blive set, afsløret, komme til kort og at blive latterliggjort eller ligefrem afvist. Skam er typisk en sammensat følelse der bl.a. kan rumme forlegenhed, ydmygelse, krænkelse, vanære og tab af selvfølelse. På den måde knyttes skammen til dens modsætning – ære, hvor ære handler om vores oplevede værdi og ærekrænkelse handler om krænkelse af vores personlige værdi og værdier eller mere fysiske værdier inkl. ejendom, status, position, og bedrifter.

Det handler altså typisk om værdier – personlige, familiemæssige som samfundsmæssige – man frygter, ikke at kunne leve op til og/eller at blive hånet for. Da disse værdier ofte er intime, sårbare, ærbare og tabubelagte, værner vi godt om dem og beskytter os mod at blive set og dermed at blive krænket. Frygten er typisk, at vi ikke er rigtige og gode nok samt at vi måske endda er forkerte, ikke er værd at elske og ikke må være her. Derfor kan der også være knyttet stor vrede og irrationelt raseri (begrebet æresdrab fx), såvel som dyb sorg, til skammen. Og det at vi forsøger at beskytte os, kan bidrage yderligere til taburiseringen. Men det modsatte er ofte også sandt. Så hvis en politisk spindoktor ville råde til at fremstille sagen i bedste lys uden ‘beskidt vasketøj’, så ville en parterapeutisk spindoktor nok sige: “Sig det som det er. Det er ikke det du siger der slår dig ihjel, det er det du ikke siger.”.

Udviklingsmæssigt opstår skamfølelsen omkring toårsalderen, hvor barnet adskiller sig fra moderen og udvikler en større selvstændighed og selvfølelse. I denne fase bliver barnet opmærksomt på sig selv som et individ, der skal præstere noget (renlighed, gå, tale, spise m.v.) samt leve op til forventninger om at være noget og at være på en bestemt måde. Når det går godt, mærker barnet så følelsen af stolthed og når det går skidt, aktiveres skamfølelsen.

Skam i parforholdet

I følge Eric Fromm er ensomhed (forskellighed, adskilthed, isolation…) hovedårsagen til skamfølelsen. På den måde skulle Adam og Eva ikke have skammet sig over deres nøgenhed, men fordi de gennem deres køn blev adskilt fra hinanden. Samtidig oplevede de også hinanden som fremmede, fordi de endnu ikke som forskellige havde lært at elske hinanden. Eller som i Kunsten at elske (s. 25): “Bevidsthed om menneskelig ensomhed uden forening gennem kærlighed er kilden til skam.”. Altså, skam som resultat af ikke at være set som den man er samt at være elsket og forbundet på trods sine forskelle.

Skammen viser sig dermed ofte i forbindelse med mennesker der har betydning og som vi har medfølelse for. Som parterapeut oplever jeg dagligt klienter, hvor parforholdet udgør et felt med både gammel skam i forbindelse med tidlig tilknytning (fx smerten fra ikke at have været set af eller ikke at have set se kærligheden i forældrenes øjne) og samspil (fx fra at have været udsat for forkerthed eller ved at have været skændet) med forældrene samt ny skam i form af ikke at blive set som den man er eller at ved at være krænket – senere i livet såvel som i parforholdet.

Det og den efterfølgende skam kan skabe følelser af forkerthed, hjælpeløshed, magtesløshed og offerroller samt udfordringer med mærke/forstå sig selv og omverdenen. Forhold der i sidste ende kan slå dybere strenge an og lede til selvhad/vrede/depression, separat livsførelse, utroskab, overgreb/vold/selvskade, skilsmisse og sjælemord/selvmord/mord.

Eller sagt på en anden måde, det kan føles som at miste sig selv og smerten ved at miste sig selv kan opleves som større end at miste livet. Det vender om på prioriteterne, således at forsøg på ikke at miste sig selv bliver det primære samt hvad og hvordan man gør det, bliver sekundært. Det kan åbne op for adfærd, der hverken er ønskelig eller forudselig. Derudover kan man nå til et punkt, hvor det næsten kan føles uendeligt svært (eller umuligt) at modtage det gode man har længtes efter, når det så endeligt kommer. Det kan føre til selvafvisning, afvisning og ny skam.

Skammen rør således vores følsomhed, sårbarhed, blufærdighed, sjæl og relationer inkl. det sjælelige bånd til os selv og vores medmennesker. Det kan trigge angst for at blive udstillet, blottet, ydmyget, fordømt og afvist. Skammen kan også omfatte upassende adfærd/kommunikation samt manglende omsorg og medfølelse – hvad enten det er i dagligdagen eller seksuelt.

På den ene side er skammen sjælens alarmklokke, som vogter ved vores følsomhed og sårbarhed. På den anden side kan skammen også blive som en fængselsmur, der forhindrer os i at være til som menneske, blandt andre mennesker.

Skam i parterapien

I parterapien fremtræder den skam der allerede måtte være i parforholdet og mellem partnerne. Dernæst kan det i sig selv være skamfuldt at vise sig for parterapeuten med sine problemer og utilstrækkeligheder. Men det er gennem denne kontakt og spejling at blinde pletter og ressourcer opdages samt at sår heles.

For nogle kan det næsten opleves som en narcissistisk krænkelse at opsøge hjælp. Men det er helt naturligt. Vi har alle brug for et servicetjek og lidt hjælp en gang i mellem – selv tandlægen går til tandlæge. For andre kan det endda næste føles som en frygt for at dø, når de bare tænker på at vise sig. Det magiske ved skam er imidlertid, at den forsvinder næsten som dug for solen, når vi først har vist os, er blevet set og ser os selv. Det er dog ikke meningen at ‘skjorten’ bare skal flås af. I parterapien støttes du i at gøre det på en venlig og kærlig måde samt i dit eget tempo.

I parterapien tager vi således udgangspunkt i respektfuldt og anerkendende nærvær, at skabe grobund for tilladelse til at se og til at blive set samt mentalisering, spejling og affektiv (følelsesmæssig) afstemning. Blot følelsen af at se og at blive set, bringer kærligheden ind i parforholdets fælles rum.

Det bygger bro, skaber kontakt og nærhed samt udvikler følelser som rørthed, betydningsfuldhed, stolthed, taknemmelighed, generøsitet, fleksibilitet og kærlighed. På det individuelle plan udvikler det selvforståelse og selvfølelse – en følelse af at føle sig selv, at være, at være den man er og at være til. Således bliver parterne mere sig selv og støtter sig og hinanden i deres respektive rejse i at komme hjem til dem selv. I takt med at dette fundament bygges op, kan vi bygge videre på intimitet, kommunikation, problemløsning og forhandling.

Praktiske råd i parterapien

Rent lavpraktisk kan det have en stor positiv effekt blot at se partneren i øjnene (lidt længere tid ad gangen end blot et flygtigt blik) og/eller at sige enkle sætninger som ’jeg ser dig’, ’jeg hører dig’, ’jeg anerkender dig’, ’jeg respekterer dig’ og ’jeg er stolt af dig’.

Bogen Skam af Lars J. Sørensen

Jeg har med stor fornøjelse læst Lars’ tidligere bøger som overvejende er ’textbooks’ og glæder mig endnu mere til at læse den nye om skam, der nok i højere grad er mere ’poetisk’. Nedenfor uddrag fra bagsiden af bogen:

Skam er knyttet til selvet og vedrører den enkeltes selvforståelse, som er opstået som ens egen, yderst personlige udgave af en subtil neuroaffektiv interaktion, skabt af kærligheden til livet og samspillet med forældrene.

Vi har en medfødt skam i form af følsomme sansninger af verden, der beskytter vores inderste sårbarhed og registrerer enhver form for forkerthed. Skam hører således lige så meget hjemme i nervesystemets og kroppens beredskab som i personens sociale forståelse. Bliver der taget ordentligt vare på denne følsomhed, er den med til at skabe vores menneskelighed.

Skam opstår, når man ikke bliver set, som den, man er, og når man bliver behandlet forkert og spejlet forkert tilbage. At føle sig set og føle sig mødt i sin selvforståelse er en kærlighedsbekræftelse. Alene berørtheden ved at føle sig set bringer kærlighed ind i det fælles rum, og for mange vil det tillige føles som en bekræftelse på kærlighedens eksistens. Forkrøbles vores selvforståelse, er det ifølge bogens forfatter et sjælemord, der alt for let kan føre til vold og overgreb – og i værste fald til mord eller selvmord.

Hvad nu

I kan også læse mere om kærlighed, parforhold og parterapi på www.parterapi-parterapeut.dk. Ønsker I parrådgivning eller en konsultation i parterapi, så ring 6166 1900.

Hvis du kan lide denne artikel, er du velkommen til at dele den via Share nedenfor. Ønsker du at blive tilmeldt bloggen/nyhedsbrevet og at modtage besked når der er nye artikler og værktøjer på bloggen, kan du sende en mail. Du kan også følge med på www.facebook.com/parterapi.parterapeut.

Kasper Larsen
Familie- og parterapeut
© Kasper Larsen, 2014. All rights reserved.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *