- Opposites Attract
- Højre og venstre hjernehalvdele
- Når to bliver til fire
- Hvordan i praksis
Modsætninger tiltrækkes
Modsætninger tiltrækkes eller som man siger på engelsk – opposites attract. I starten af parforholdet er det dejligt og man føler sig hel, når man komplementerer hinanden. Siden bliver det frustrerende. Han er måske i højere grad detaljeorienteret, analytisk og logisk. Hun er måske mere helhedsorienteret, impulsiv og følelsesladet. Eller omvendt – som parterapeut oplever jeg gennem min parterapeutiske praksis ikke at det nødvendigvis er kønsbestemt.
I starten er forskellen praktisk og støttende. Siden når forelskelsen fortager sig, beklager hun (i eksemplet ovenfor) sig over hans mangel på spontanitet, følelser og dialog. Og han bliver frustreret over, følelsesmæssige udsving og mangel på løsningsorientering. Hun synes, at han er fokuseret på tanker samt at komme videre og han synes, at hun er fokuseret på følelser og hænger fast i fortiden.
Hvad er mere fristende end at beklage sig og at forsøge at lave om på den anden? Ja, det skulle da lige være at indordne sig og forsøge at blive som den anden – for at få fred samt at undgå konflikt og skilsmisse. Begge dele er kritisk, for det er sjældent forskellene der er konflikten. Konflikten opstår i højere grad fordi dialog, lydhørhed, forståelse og rummelighed forsvinder samt fordi at man netop forsøger at udjævne forskellene. Enten eksploderer det og parret ender i skilsmisse eller også vælger de at lide i tavshed – miserable married / living together apart (gift men separat livsførelse). Det føre typisk til en form for depressiv tilstand, som ingen kan udholde og som i sidste ende alligevel ender med skilsmisse.
Nedenstående metode hjælper jer med at håndtere det rationelle/logiske, det relationelle/følelsesmæssige, det eksperimenterende/kreative og det praktiske/handlingsmæssige.
Følelsesmæssig eller rationel
For mange par hjælper parterapi først og fremmest til at få sat ord på at den ene fx er mere rationel og at den anden fx er mere følelsesladet samt at komme til en accept af hvordan det er og hvad det betyder for parforholdet. Hvis I er interesseret i selv at eksperimentere lidt mere med det inden I evt. kontakter en parterapeut for parterapi, kan i tage nedenstående test og fortsætte i en dialog om hvad det betyder for jer og hvilke muligheder det giver jer: http://www.brain-entertain.com/emotional-rational-test/en/
De to hjernehalvdele
Det er lidt forenklet at inddele os i væsner med præference for enten at være rationelle eller emotionelle. Så lad os prøve at folde det lidt ud og kigge nærmere på hjernen som koncept.
Hjernen består groft sagt af to halvdele, hvor venstre hjernehalvdel styrer højre siden af kroppen, og omvendt. De to hjernehalvdele er desuden effektivt organiseret, således at de har hver deres specialisering. Det er meget individuelt hvordan vi bruger vores hjerne og nogle udnytter den venstre hjernehalvdel mere end den højre, eller omvendt. Hvilken af følgende beskrivelser kan du bedst genkende dig selv og din partner i?
Venstre hjernehalvdel – Den logiske hjerne:
Styrer højre side af kroppen, Bruger logik, Fakta, Detaljeorienteret (fra detalje til helhed), Ord og sprog, Nutid og fortid, Matematik og forskning, Viden, Analyse, Forståelse, Kender tings navn, Mønster opfattelse, Analyse, Strategier, Praktisk, Sikkerhed…
Højre hjernehalvdel – Den kreative hjerne:
Styrer venstre side af kroppen, Bruger følelser, Fantasi, Helhedsorienteret (fra helhed til detalje), Symboler og billeddannelse, Nutid og fremtid, Filosofi og kunst, Tro, Intuition, Mening, Kender tings funktion, Rumlig opfattelse, Fantasifuld, Ser muligheder, Impulsiv, Chancer…
Er I mest domineret af samme eller modsatte hjernehalvdel? Hvad betyder det for jeres relation, dagligdagen og for parforholdet? Hvad betyder det for hvordan I kommunikerer og løser problemer? Hvad betyder det for hvordan I hver især ønsker at organisere og leve jeres liv? Det kan potentielt give mange muligheder så vel som problemer. Som parterapeut møder jeg gennem parterapien flest par som har problemer på grund af forskellene. Men i parterapien kommer der, dog, næsten lige så mange par, der har fået problemer fordi de er for ens opfattende, tænkende og handlende. Den ene kategori har for meget dynamik og den anden for lidt.
Bliver du nysgerrig, kan du og din partner eksempelvis tage nedenstående test. Måske det giver anledning til en god snak. Og måske det og snakken sætter fingeren på det ømme punkt, som så kan blive blødt lidt op. Sidder I fast, er I selvfølgelig velkommen til at booke en konsultation. http://braintest.sommer-sommer.com/en/
Når to bliver til fire
Nogle inddeler de to hjernehalvdele i yderligere to kvarte dele – et upper mode (en forrest halvdel) og et lower mode (en bagerste halvdel). Det giver mulighed for yderligere forståelse af hvor vi selv og vores partner er i en given situation. Der er altså fire måder at være i verdenen på. Det skaber mulighed for en spændende dynamik i parforholdet. Denne indsigt har i parterapien hjulpet mange par til forstå, anerkende, støtte og udfordre hinanden på en bedre måde. Via denne viden og parterapi er mange par også blevet bedre til at kommunikere, løse problemer og at relatere sig til hinanden.
Venstre hjernehalvdel:
Forreste venstre hjernehalvdel:
Venstre hjernehalvdel rummer således en halvdel med et Upper mode, som også kaldes det Rationelle Jeg (den fjerdedel med Hvad-spørgsmålene). Det der kendetegner upper-left er logik, analyse, kritisk sans, realisme, fakta og tal/kroner/kvantitativt.
Bagerste venstre hjernehalvdel:
Og en halvdel med et Lower mode, med det såkaldte Praktiske Jeg (den fjerdedel med Hvordan-spørgsmålene). Det der kendetegner lower-left er organisering, pålidelig/konservatisme/orden, detalje, sekvens/rækkefølge, planlægning/risikostyring og handling/udførsel.
Højre hjernehalvdel:
Forreste højre hjernehalvdel:
Højre hjernehalvdel rummer således også et Upper mode, som kaldes det Eksperimenterende Jeg (den fjerdedel med hvorfor/hvorfor ikke-spørgsmålene). Det der kendetegner upper-right er holisme/metaforisk sans, visualisering/forestillingsevne, udledning/syntese/integration, nysgerrig, intuition, risikovillig/overraskelse.
Bagerste højre hjernehalvdel:
Og en halvdel med et Lower mode, det Relationelle Jeg (den fjerdedel med Hvem-spørgsmålene). Det der kendetegner lower-right er det interpersonelle, indfølende, støttende, formidlende/lærende, talende/ekspressive/musiske, kinæstetiske (krop og bevægelse) og det følelsesmæssige.
Hvordan i praksis
I parterapien møder jeg som parterapeut ofte par der er gået i stå og som med fordel kan udnytte denne dynamik bedre. Eller også er der tale om par, hvor spændingsniveauet blevet for højt. Fælles er at de mangler indsigt, håndteringsværktøjer og træning. I dagligdagens travlhed og pres kan det være svært at huske og at navigere i teorien, men gennem parterapien kan der med støtte fra parterapeuten opnås indsigt, sprog og rutine, som I kan gribe til når bølgerne går højt derhjemme. I parterapien er det derfor være et vigtigt værktøj, hvormed jeg som parterapeut hjælper parret til at skabe bedre kommunikation, samspil og balance.
I praksis kan I se de fire områder af hjernen som fire domæner, der alle skal besøges før I fx får talt noget igennem, planlægger noget eller løser et problem. Prøv at se hvert af de fire områder som en optik I ser og diskuterer problemstillingen igennem, før I går videre til næste domæne og slutter ved det fjerde. Det kan være svært i praksis, så forsøg i det mindste at besvare de fire Hv-spørgsmål. Og når I er færdige, kan I for at tjekke af, ved at se problemet og løsningen igennem ovenstående fire optikker med hver deres beskrivelser og spørge hinanden om det væsentlige er kommet med.
På den måde kommer I både det rationelle/logiske (hvad), det relationelle/følelsesmæssige (hvem), det eksperimenterende/kreative (hvorfor/hvorfor ikke) og det praktiske/handlingsmæssige (hvordan) igennem.
Hvad nu
Som parterapeut kan jeg gennem parterapien hjælpe jer med dialog, lydhørhed, indsigt, forståelse, anerkendelse, accept og rummelighed. Dernæst en hensigtsmæssig håndtering af forskelle. Og endelig undervisning og træning i ovenstående værktøjer med bedre kommunikation, samspil og problemløsning som sigte.
I kan læse mere om parterapi på www.parterapi-parterapeut.dk.
Ønsker I parrådgivning eller en konsultation i parterapi, så ring 6166 1900.
Hvis du kan lide denne artikel, er du velkommen til at dele den via Share nedenfor.
Ønsker du at blive tilmeldt bloggen/nyhedsbrevet og at modtage besked når der er nye artikler og værktøjer på bloggen, kan du sende en mail. Du kan også følge med på www.facebook.com/parterapi.parterapeut.