• Relationel behandling af stressfulde belastningsreaktioner, angst og depression
  • Evidens for parterapi som relationsorienteret psykologisk behandling
  • Stress går ofte forud for angst, som ofte går forud for depression
  • Det er bedre, lettere, billigere og mindre smertefuldt at forebygge i stedt for at behandle

Relationen helbreder ©

De fleste klienter der kommer til Parterapi-parterapeut.dk lider i en eller anden grad af stressfulde belastningsreaktioner, angst og/eller depression eller er i risiko for det. Det gælder uanset om de kommer for parterapi eller individuel psykologisk behandling. Parforholdet er en scene, hvor uhensigtsmæssige mønstre, gamle sår og nutidige belastninger kan udspille sig eller opstå samt forebygges og helbredes. Og da det altid er bedre at forebygge, så er det aldrig en skam at søge hjælp.

Hvorfor søge parterapi og relationsorienteret psykologisk behandling?

Det er dog ikke altid at henvendelsen i første omgang drejer sig om stress, angst eller depression. De fleste kommer umiddelbart med en erhvervspsykologisk problemstilling, mere diffuse problemer og symptomer eller på grund af relationelle og parforholdsmæssige problemer.

Nogle har arbejdsmæssige problemer, som gør at de har svært ved at fungere i parforholdet. Andre har parforholdsmæssige problemer, som gør at de har svært ved at hænge sammen på og at koncentrere sig om arbejdet, at sove om natten eller også søger de tilflugt i fx sport, sukker, mad, alkohol eller utroskab.

Ikke sjældent er den ene af parterne sygemeldt, hvis ikke den anden har været det eller at de begge to er det på samme tid. Mange har ventet for længe med at blive sygemeldt og dem der bliver sygemeldt, føler sig ofte presset til at starte for hurtigt på arbejdet. Nogle kan også være sygemeldt p.g.a. hændelser på arbejdet fx i forbindelse med chikane, mobning, overgreb og røveri. I takt med at flere og flere bliver udsendt gennem forsvaret og andre organisationer til områder med krise og krig, kommer der også flere og flere klienter med PTSD til Parterapi-parterapeut.dk.

Stress => Angst => Depression

Oftest går både årsagerne og problemstillingerne hånd i hånd. Mange gange er den helbredsmæssige og arbejdsmæssige belastning så stor, at den også påvirker psyken, privatlivet og parforholdet – eller omvendt. Samtidig viser seneste forskning netop at stress, angst og depression går hånd i hånd. Mange gange, går der således en stressfuld belastningsreaktion forud for angst og siden depression. Derudover lider 60-70% af klienterne både af angst og depression.

Det er ikke unaturligt. Mange er ikke vandt til at mærke sig selv og tale om deres følelser (se nedenfor om kommunikation og nærhed). De har fx fået at vide at det ikke er ok eller også har de lært at undertrykke følelserne – depression – to depress your feelings. Fx fordi at følelserne var forbudte, forkerte, for store eller modsatrettede. Det i sig selv kan lede til stress, angst og depression. Men parforholdet rummer i sig selv også kilder til fx stress, angst, sorg og depression.

Hvad er stress – definition

Stress er derfor følelser. Nogle definerer således stress, som en følelse af at være udfordret eller overvældet. På lige fod med at depression kan defineres, som en følelse af hjælpeløshed og håbløshed. Ifølge Karasek og Theorell (1900) er stress mere praktisk defineret, som en uhensigtsmæssig ubalance mellem krav og kontrol. Endvidere er stress mere psykologisk defineret af Richard S. Lazarus (1966, 1984, 1991 og 1994), som en uhensigtsmæssig ubalance mellem oplevede udfordringer og oplevede ressourcer.

Andre definitioner, som jeg også anerkender er, at stress er: ‘Forsøg på at gøre flere ting på en gang’; ‘Manglende overblik’; ‘Fokus, vejrtrækning og ting du siger til dig selv’ og ‘Mangel på kommunikation, nærhed, fleksibilitet og nærhed.’ På følgende TED-video finder du enkel forklaring på stress samt den mere komplicerede sammenhæng mellem psyke, hjerne, krop, hormoner og sygdom: http://ed.ted.com/lessons/how-stress-affects-your-body-sharon-horesh-bergquist

Problemstillinger i relation til parforholdet

Parforholdet er i sig selv en overset belastning samt kilde til stress, angst og depression, da der ofte slås dybe strenge og psykologiske temaer an, når der er problemer i parforholdet. En af disse kan fx være gamle tilknytningstraumer og mere aktuelle tilknytningsproblemer inkl. angsten for at miste, angsten for at blive afvist eller angsten for at blive kvalt/opslugt inkl. angsten for at opgive sig selv. Angst er i sig selv skamfuldt og tabubelagt samtidig med at både stress, angst og depression ofte er underkendte eller helt undertrykte udfordringer i parforholdet.

Hvad med de andre faktorer og den pårørende?

Fokus er ofte på den stress-, angst- eller depressionsramte og på selve lidelsen. Men der er en lang række individuelle forhold, der også gør selve lidelsen til en lidelse. Fx krav, mål, ambitioner, forventninger, perfektionisme, skyld og skam – kan være med til at gøre det værre eller at det føles værre.

En overset faktor er ligeledes partneren, parforholdet, børnene og familien. Typisk er det sådan, at når blot en i systemet lider, så lider hele systemet. Derfor er det vigtigt at også partneren, børnene og familien får hjælp. Dels i forhold til førnævnte forhold, men mange gange også i forhold til andre følelser som sorg, vrede og angst (angst for angsten/sygdommen) – der både kan opstå omkring lidelsen, een selv, relationerne, arbejdet og behandlingssystemet.

En anden overset faktor er de ofte meget subtile og ubevidste dysfunktionelle mønstre, der kan opstå omkring sygdomme og i parforholdet samt familien. Nogle af disse mønstre kendes fx som medafhængighed. Medafhængighed er hverken en diagnose eller mystisk sygdom. Medafhængighed handler ofte blot om, at nogle i kærlighedens navn, kommer til at tage for meget eller uhensigtsmæssigt ansvar. Ansvar er således, sammen med anerkendelse, skyld og skam vigtige emner i parterapien.

Ressourcer i relation til parforholdet

Men omvendt er parforholdet og parterapien / familieterapien jfr. evidens fra egen parterapeutisk praksis samt flere andre kilder (Professor og psykiater Julian Leffs forskning; Psykolog Allan Holmgren; Cordova og Gee 2001; Gupta, Coyne og Beach 2003; Beach og Gupta, 2005; Barbato og d’Avanzo 2008; Gilliam og Cottone 2005), en af de mest effektive behandlingsformer indenfor stressfulde belastningsreaktioner, angst og depression.

For Parterapi-parterapeut.dk er der derfor ikke forskel, da parterapien er helhedsorienteret og tager hånd om både de psykologiske, relationelle og evt. seksuelle problemer – der typisk opstår som følge af parforholdsproblemerne eller på grund af medicinering. Der er derfor heller ikke nødvendigvis behov for at parterne skal gå i individuel psykologisk behandling andet steds. Parterapi-parterapeut.dk støtter klienterne i de emner, som de end måtte bringe op og i den rækkefølge det måtte være relevant for klienterne.

Det vigtigste er at anerkende, forebygge og behandle den stressfulde belastningsreaktion, angsten og depressionen så tidligt så muligt og så hurtigt som muligt, så det ikke udvikler sig og bliver mere behandlingskrævende eller udvikler sig til andre problemer. Det er derfor Parterapi-parterapeut.dk’s mission at assistere dig/jer i at bearbejde de parforholdsmæssige, personlige og erhvervspsykologiske udfordringer, således at der udvikles og overføres ressourcer og coping kompetencer mellem livsområderne. På den måde kan de understøtte hinanden samtidig med at risikoen for et modarbejde undgås. Dermed understøtter det psykologiske arbejde psyken samtidig med at parterapien understøtter parforholdet og omvendt.

Kommunikation – Problemløsning – Nærhed – Fleksibilitet

Der findes ikke eet enkelt svar eller een enkelt behandling, men udover at relationen helbreder, så er der fire faktorer der er gode at fokusere på i parforholdet. De fire faktorer er kommunikation, problemløsning, nærhed og fleksibilitet. Dette er faktorer I kan udvikle og træne i parterapien og benytte derhjemme.

Evidens for og mere om parterapi

Ovenstående er underbygget af evidens fra egen parterapeutisk praksis samt bl.a. seneste udtalelser og forskning fra læge, lektor og seniorforsker Kaj Sparle Christensen fra Forskningsenheden for Almen Praksis på Institut for Folkesundhed ved Århus Universitet; Professor dr.med. Poul Videbech fra Psykiatrisk Center Glostrup og angstforsker Mia Skytte O’Toole fra Psykologisk Institut ved Århus Universitet (POL 20150622 Angst står alt for ofte i skyggen af depression). Du kan læse mere om stress, angst og depression på:
www.parterapi-parterapeut.dk/depression_parterapi-parterapeut.html

Her finder du også flere oplysninger om parterapi og relationsorienteret behandling af stressfuld belastningsreaktioner, angst og depression samt gratis parforholdstest og depressionstest.

Derudover kan du læse mere om parterapi og familieterapi på:
www.parterapi-parterapeut.dk
www.parterapi-parterapeut.dk/familieterapi_familieterapeut_parterpi-parterapeut.html

Og emner som alkohol, utroskab og skilsmisse:
www.parterapi-parterapeut.dk/alkoholbehandling_parterapi-parterapeut.html
www.parterapi-parterapeut.dk/utroskab_parterapi-parterapeut.html
www.parterapi-parterapeut.dk/separation-skilsmisse.html

Hvad nu

I kan læse mere om parterapi på www.parterapi-parterapeut.dk.
Eller booke konsultationstid til par-tjek, parterapi eller parrådgivning, på tlf. 6166 1900.

Hvis du kan lide denne artikel/blog, kan du dele via Share nedenfor
eller at forwarde linket: blog.parterapi-parterapeut.dk/#post39.

Er du ikke selv på denne blok, kan du sende en email:
www.parterapi-parterapeut.dk/please-call-me-once.html
Eller at RSS’e via ikonet nederst i kolonnen til højre.

Du kan også følge med på: www.facebook.com/parterapi.parterapeut

Eller på: www.twitter.com/Parterapeuten

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *