• Hvordan rummer og håndterer man glæden og sorgen i parforholdet?
  • Hvordan er sorgterapi og sorgbehandling en del af parterapien?
  • Hvordan kan man blive bedre til at håndtere følelser i parforholdet?

Parforhold, glæde og sorg

Sorgen såvel som glæden, er centrale og vigtige følelser i parforholdet. De er gennemgående og gensidig afhængige. Sorg og glæde er som nat og dag. Der ville ikke være nogen dag, uden at der også var nat. På den måde er der også nød til at være plads til sorgen for, at der kan være plads til glæden i parforholdet. Kærligheden, parforholdet og familien er en konstant kilde til glæde og sorg. Vi kan ikke undgå at knytte os til noget eller nogen, uden også på et tidspunkt at føle svigt eller tab. Det er forklaringen på at sorgen er relationel.

Glæden og sorgen er relationel

Sorgen er en naturlig del af relationen, livet og døden inkl. det at mødes og skilles. Alt har en begyndelse, midte og en ende. Når det går godt i parforholdet bliver vi glade og når det går dårligt i parforholdet bliver vi kede af det. Når vi får det vi ønsker, bliver vores ego glad. Og når vores ego ikke får det som det kræver eller får noget som det ikke ønsker, bliver det frustreret. Det kan være svært at være bevidst om, rumme, håndtere og navigere i. Samtidig meget forvirrende. For hvad er mig og hvad er mit ego. Hvad er forskellen mellem mig og mit egoes ønsker og følelser? Hvad er det egentlig jeg føler? Hvad betyder mine følelser? Hvad er det så jeg ønsker? Hvordan skaber jeg det i respekt for partneren og mig selv? Det er ligesom essensen af den selvregulering vi lærer gennem psykoterapien og et vigtigt element af de tilknytningskompetencer vi lærer i parterapien.

Følelser og selvregulering i parforholdet

Mange par søger desuden mindful og mentalisering parterapi eller imagoterapi for den personlige udvikling, der også ligger i at blive bedre til at forstå hinanden, at skelne mellem hinandens følelser, at sætte grænser, at blive bedre til at kommunikere og at regulere de individuelle ønsker i tosomheden samt for at blive bedre til at løse problemer og konflikter i parforholdet.

Når vi indgår i en nær, kærlig og intim relation som parforholdet, så kan vores nervesystem, energi og stemning ikke undgå også at påvirke partneren. Så bliver det svært at mærke om det fx er mig eller partneren der er glad, vred, bange eller ked af det. Andre gange blander følelserne sig hos hinanden. Mange par klager således i parterapien over, at de hver især ikke har plads til deres følelser. At der fx ikke er plads til at være vred, bange eller ked af det. Eller at den ene ikke kan være glad, når den anden er ked af det. Det er især en udfordring ved krise, tab, død og sorg.

Sorg, parforhold og parterapi

Den pårørende ved sjældent hvad der er rigtigt at gøre og kan have svært ved at være glad indimellem at partneren sørger. Den sørgende kan omvendt have svært ved at finde plads til sin sorg, uden at føle at det går udover partneren. Da sorg er et naturligt element i parforholdet og familien, er sorgterapi og sorgbehandling også et naturligt element af familie- og parterapien. Desværre er sorg ofte et tabu eller noget som de fleste søger at undertrykke og komme væk fra. Men det hjælper ikke, tværtimod. Det kan forlænge, udskyde, forsinke eller komplicere sorgen. Som sorgterapeut og parterapeut hos Parterapi-parterapeut.dk i København, møder jeg således mange par, hvor begge parter og parforholdet stadig efter mange år lider på grund af ubehandlet sorg eller ikke færdigbehandlet sorg, som skyldes at den ene fx har mistet en forældre eller bedsteforældre. Men sorgproblematikken i parforholdet kan også skyldes barnløshed, abort og dødsfødsel eller anden sorg i forbindelse med fx svigt, krænkelser og kriser som fx utroskab.

Blandede og modsatrettede følelser i parforholdet og parterapien

Følgesvendene til glæden og sorgen er angsten og vreden. Det kan fx være angsten for at miste (adskillelsesangst / separationsangst) og angsten for ikke at slå til og at være god nok (selvtillid / selvværd) eller angsten for at blive svigtet, krænket og slugt. På den anden side af sorgen, er der vreden. Sorgen og ked-af-det-heden er ikke en populær og ligefrem naturlig accepteret følelse. Sorgen kan føles dyb, bundløs, uendelig, opslugende og skamfuld. På den måde kan sorgen både være svær at rumme for den sørgende og for de pårørende.

Derfor bliver mange fx vrede i stedet for kede-af-det. Det er nemmere at rumme vreden og vreden kan virke mere handlingsorienteret. Man kan også blive vred på den der svigtede, afviste eller forlod én. Andre søger parterapi på grund af vrede, der i virkeligheden bunder i at de ikke formår at tale om sorgen i parforholdet og familien. Det kan være sorgfuldt i sig selv, når kommunikation svigter samtidig med at men ikke føler sig set, hørt og anerkendt.

Egentligt er vi nok både vrede og kede af det – på den måde, at følelserne følges ad. Man kan fx være være vred over en afvisning eller at en kæreste slår op, samtidig med at man er ked af selve tabet. Som noget særligt, kan man i virkeligheden også være lettet eller glad. Altså, at man på en eller anden måde samtidig er lettet eller glad for at komme ud af parforholdet, hvis det fx var udfordrende og problemfyldt. Glæde, sorg, vrede og angst er således ofte blandede og modsatrettede følelser, der kan være svære at forstå, skelne, rumme og håndtere i parforholdet, ægteskabet og familien.

Parterapi, sorgterapi og forskellige former for sorg

Sammenfattende, kan sorgen altså være enkel såvel som – kompliceret sorg, forsinket sorg / udskudt sorg, undgået sorg, kronisk sorg eller en form for krise og traume. Sorg er dog ikke altid en krise i sig selv, men der er altid sorg i en krise. Indenfor de forskellige former for sorg, kan der fx være tale om afvisningssorg, kærestesorg, sorg ved svigt, sorg ved krænkelse, sorg over objekttab og sorg i forbindelse med sygdom, tab af erhvervsevne, invaliditet, krise og død. Derudover opstår der sorg ved sexologiske problemer og utroskab. Der kan også være tale om en form for underliggende gennemgående eller kronisk sorg, som fx stammer fra barndommen og ungdommen. Det kan være sorg efter neglekt, svigt, omsorgssvigt, krænkelser, overgreb, anbringelse og sorg i forbindelse med syge eller fraværende forældre ved alkoholproblemer, arbejdsnarkomani og rejseaktivitet eller fysisk som psykisk sygdom. Det man også kender ved indre-barn-problematikker, antenne-børn og voksen-barn-af-alkoholikere.

Ubehandlet sorg, ikke-færdigbehandlet sorg og kompleks sorg

Det kan også være ubehandlet sorg eller ikke-færdigbehandlet sorg i forbindelse med at den ene eller begge forældre døde tidligt i barndommen eller ungdommen. Selv i en sen alder bliver vi voldsomt påvirket, når en forældre eller bedsteforældre dør. Det kan være svært at håndtere i parforholdet og familien. Især i en travl hverdag med hus, børn, arbejde og projekter. Som sorgterapeut og parterapeut oplever jeg derfor ofte i sorgterapien og parterapien, at den ene part sidder med en voldsom og ubehandlet eller undertrygt sorg, der både påvirker psyken, parforholdet og familien. Sorgen er derfor altid relationel. Og sorg handler om et tab og et brud med noget vi har knyttet os til og holder af. Sorgterapi og sorgbehandling er derfor et naturligt element i familie- og parterapien.

Parterapi-parterapeut.dk i København har mange års erfaring i at hjælpe individer, par og familier med at håndtere livet, følelseslivet, kærligheden, seksualiteten, parforholdet og familien ved hjælp af sorgbehandling, sorgterapi, parterapi, imagoterapi og familieterapi.

Af Parterapi-parterapeut.dk

I enhver krise er der en mulighed og en læring.
Parterapi-parterapeut.dk i København hjælper med at gøre snublesten til trædesten.

Konsultation i psykoterapi, imagoterapi og parterapi

Du kan læse mere om effektivt koncept i parterapi og parterapi på engelsk.
Eller booke konsultation i parterapi, imagoterapi eller psykoterapi på tlf. 61661900.
Hvis du kan lide denne artikel/blog, kan du dele via Share nedenfor
eller at forwarde linket: blog.parterapi-parterapeut.dk/#post66.
Er du ikke tilmeldt bloggen om parforhold og parterapi, kan du sende en email:
www.parterapi-parterapeut.dk/please-call-me-once.html
Eller at RSS’e via ikonet nederst i kolonnen til højre.

Tips til parforholdet og kærligheden

Du kan også følge med på: www.facebook.com/parterapi.parterapeut

Eller på: www.twitter.com/Parterapeuten

Eller: http://plus.google.com/115591983982998045497

Eller: www.instagram.com/parterapi

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *