Stress, angst og depression er ikke bare tom energi, men derimod komprimeret energi med subtile spørgsmål, der er blevet overset, skal findes, afkodes, besvares og handles på.

De bagvedliggende længsler, frustrationer og skuffelser kan relatere til familien og parforholdet. Samt eksterne faktorer. Men depression påvirker typisk altid forholdet.

Så uanset hvad skal parforholdet på et eller andet tidspunkt indgå i behandlingen. Uanset hvilket af de tre ben (personen, parforholdet og omverdenen) der kan være udgangspunktet for den samlede behandling.

Som psykoterapeut med speciale i familie- og parterapi og erfaring med belastende belastningsreaktioner, angstdepression, oplever Parterapi-parterapeut.dk netop, at den helhedsorienterede og relationsorienterede behandling i tæt tilknytning til parret, familien og omgivelserne er særligt effektiv.

Parterapi-parterapeut.dk oplever også, at parterapirummet (uanset om det er fysisk eller online) er særligt støttende for stressede, angste eller deprimerede og de pårørende. Samtidig med at det danner en platform for komplekst arbejde.

En af de ting, der gør stress, angst og depression svært for par, er i modsætning til en brækket arm, at depression kan være svær at se, forstå og være opmærksom på. Både for offeret og de pårørende.

Stressen, angsten og depressionen kan nærmest være selvforstærkende for alt det, der ellers gav glæde og energi, som nu mister interesse, kraft og glans. Mange holder derfor op med at gøre de ting, der ellers er gode, sunde og helende for dem.

Det gør det hele endnu mere vanskeligt og håbløst for alle parter. Samtidig kan et dårligt forhold også forårsage eller forstærke stress, angst, depression og for eksempel misbrug.

Ligeledes mister de ting, som vi tidligere dulmede os med og søgte tilflugt i en stresset hverdag eller et nødstedt forhold deres kraft. For nogle betyder det øget alkoholforbrug (selvmedicinering). Selvom det i de fleste tilfælde blot gør den stressende, depressive og angste tilstand værre.

Hvis du allerede har et moderat til stort alkoholforbrug, er der også risiko for at udvikle fremtidig depression eller angst. Andre stoffer som amfetamin og ecstasy (MDMA) kan også forårsage depression.

Parterapi understøtter håndtering af situationen i parret og opbygger relationel støtte og heling gennem forståelse, rummelighed, anerkendelse, empati, nærhed og kærlighed.

Mere specifikt giver det et bedre forhold og en mere autentisk kontakt. En ressource i sig selv, der bidrager til en positiv spiral.

Parterapi-parterapeu.dk har desuden over 15 års erfaring med alkohol, misbrugsbehandling og pårørendearbejde.

Angstlige og depressive reaktioner ses i tæt sammenhæng med stress, udbrændthed og belastningsreaktioner. Enten fordi sårbarheden hos den pågældende er høj, eller fordi den psykiske belastning er svær og langvarig.

Da den deprimerede normalt har et forhøjet niveau af stresshormoner i blodet, er den deprimerede kronisk stresset. Det er blandt andet det der trætter hjernen, og påvirker energiniveau, humør, appetit, søvn og immunforsvar.

Problemer i parforholdet og familien inkl. skænderier, tilknytningsproblemer, angst, tab og sorg kan også være ekstremt belastende og udvikle eller forværre situationen og depression.

Stress, angst og depression i parforholdet og familien kan fungere som en ond og selvforstærkende spiral. Især for mænd i forbindelse med fødselsdepression.

Ca. 4-10 % af mændene får fødselsdepression, og den største årsag er problemer i parforholdet. Dernæst er de store forventninger og ambitioner samt tabet, savnet, skammen og skyldfølelsen ved at forlade familien efter 14 dages barsel.

Hvis familien og partneren inddrages i den psykologiske behandling ved hjælp af familie- og parterapi, kan der skabes en positiv og selvforstærkende spiral. Det er med til at lindre, hele og styrke systemet samt løse de underliggende eller omkringliggende problemer.

Ved hjælp af indsigt og kompetenceløft forhindres det også, at systemet ubevidst modarbejder angstes og deprimeredes situation.

Ifølge dr. med. Bobby Zachariae, det er vigtigt, at du tager langvarig stress alvorligt og får støtte og hjælp til forebyggelse, da stress kan belaste dit fysiske og mentale helbred.

Hvis man efterlades alene, kan langvarig stress udvikle sig til stressdepression og udbrændthed. Det kan tage lang tid at komme ud.

Nogle ønsker at få en diagnose, og nogle gør ikke.

Der er således en del depressionsramte, der søger at undgå en formel diagnose, af frygt for at blive stemplet som psykisk syge eller af frygt for systemet og de forsikringsmæssige konsekvenser mv.

Derfor omtales mange depressionsrelaterede problemer ofte som stress (Pol 20141001).

Andre søger blot en diagnose i håbet om ro i sindet eller for at kunne modtage eksternt finansieret behandling, sygemelding eller pension.

Men ifølge Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer tilbyder offentligheden ikke længere behandling af lettere depression (Pol 20080228). Men du kan stadig selv søge privat behandling på fx Parterapi-parterapeut.dk.

I klinisk forstand diagnosticeres depression jf. pkt. ICD-10 af den kliniske betegnelse og et F-nummer. Det kan for eksempel være:

• F31x Bipolar (manio-depressiv)
• F32x Enkelt afsnit
• F33x Tilbagevendende (periodisk)
• F34x Vedvarende (kronisk)
• F38x Andre
• F39x Uspecificeret

I diagnosen skelnes der mellem om depressionen er isoleret, tilbagevendende eller svingende (bipolar) og let, moderat eller svær.

Er du deprimeret og ønsker du psykoterapi, parterapi eller familieterapi? Så anbefales det, at du taler med din læge om din situation.

Søg altid læge i tilfælde af tvivl eller symptomer.

Hvis du har mistanke om, at du er deprimeret, er det behandlingsmæssigt vigtigt, at det bliver diagnosticeret så tidligt som muligt.

I alle tilfælde er det nødvendigt med en læge for at stille en officiel diagnose.

Nogle deprimerede klienter oplever angstanfald som en del af depressionen. Angst er således ofte en stor belastning oven i alle de andre symptomer.

Det kan også snyde lægen, for ved diagnosticering risikerer man at fokusere på angsten og derved glemme den bagvedliggende depression. Angst er også et symptom, der kan være forbundet med mange andre psykiske sygdomme.

Overordnet set er der til informationsformål fem forskellige typer angst, som en selvstændig diagnose:

• agorafobi
• social fobi
• enkelt fobi
• panikangst
• generaliseret angst

Mange klienter har ikke ligefrem angstanfald, men derimod en følelse af indre uro og rastløshed. Hvilket også kan være meget smertefuldt.

I sådanne situationer kan man være i risikozonen for selvmord, fordi man plages samtidig med, at man har energi nok til at kunne begå selvmord.

Angst kan også opstå som følge af længerevarende depression, hvor ens færdigheder og selvværd forringes i kombination med fx isolation.

Angsten kan både påvirke selvopfattelsen i negativ retning og samtidig kan den føre til undgåelsesadfærd. Man forsøger at undgå stressende og angstfremkaldende situationer. Det kan føre til en negativ spiral, hvor du undgår udfordring samt læring og støtte fra omgivelserne.

Hvis du samtidig isolerer dig og begrænser dig til dine muligheder, reducerer du din stress og mestringsevne. Dette kan føre til yderligere depression og angst.

Generel information om medicin og psykoterapi

Angst og depression kan blandt andet behandles med medicin og psykoterapi. Især relationsorienteret psykoterapi som familieterapi, parterapi og imagoterapi.

Desværre er der mange, der får depressionsmedicin, og mange får det over længere tid. Nogle gange flere år.

Brug af medicin er ikke uden risici og bivirkninger. Og det kan være svært at træde ud.

Noget medicin dulmer symptomerne og regulerer signalstofferne i hjernen. For nogle kan det således være svært at mærke sig selv. For mange tager det kanten af ​​de følelsesmæssige udsving. Det gælder desværre også de positive følelsesmæssige udsving som lyst og glæde.

Erfaringsmæssigt forstås problemerne bedst i lyset af deres historie og i forhold til det liv, det enkelte menneske har haft og ønsker at leve. Og hvis du vil have det anderledes, skal du derfor også leve anderledes. Det kan psykoterapi hjælpe dig med.

I 2013 fik 439.000 danskere depressionsmedicin

At mange får depressionsmedicin hænger især sammen med, at den biologisk orienterede lægevidenskab, som er styret af det naturvidenskabelige verdensbillede, har svært ved at se mulighederne i moderne psykoterapi.

Samtidig mener man, at læger i nogen grad er afhængige af medicinalindustrien.

Denne sammenhæng har professor Peter Gøtzsche påvist i bogen ‘Dødelig medicin og organiseret kriminalitet’ og i Politikkens Kronik fra 6. januar 2014.

Desværre tilbydes patienterne i højere grad medicin og i mindre grad psykoterapi.

Problemet er også, at man både bliver afhængig og syg af flere års medicin. I værste fald ændrer medicinen selve hjernen og ikke sygdommen. Dette er blevet demonstreret af videnskabsjournalisten Robert Whitaker i bogen ‘The Psychiatric Epidemic’.

Fordelen ved antidepressiva (anti-depressiva/SSRI) er, at de tager de værste af de dybe følelsesmæssige svingninger (tristheden).

Ulempen er, at medicinen ikke fjerner depressionen eller årsagen, mens den også tager toppen af ​​de følelsesmæssige udsving (glæden).

Derudover påvirker den antidepressive medicin ofte sexlyst, sexliv og seksualitet.

Det kan være svært for begge parter og give helt forskellige problemer i parforholdet. Samtidig er seksuallivet naturens egen medicin mod depression, på den måde at de hormoner, der udskilles, løfter vores humør og giver energi og livskvalitet.

Hormonsystemet seksualitet og depression er to helt forskellige, modsatte og eksklusive hormonsystemer. En af udfordringerne ved depression er således, at sexlysten hæmmes. Det kan derfor være svært nok i forvejen at finde lysten til sex, når man er deprimeret. Men endnu sværere, når man samtidig er på medicin.

Omvendt er sex og samliv en helbredende kraft. Seksologisk samtaleterapi kan derfor indgå i parterapi. Ligesom isolation, tilnærmelse, afvisning, skuffelse, bitterhed, nag og vrede kan være problemstillinger, der behandles i psykoterapeutisk arbejde.

Har du haft depression før? Så er der risiko for, at du får det igen.

Jf. Ph.d. og forsker Jacob Piet er der ca. 60 % risiko for at få en ny depression, hvis du tidligere har lidt af depression. Efter to depressioner er risikoen 70%, og med tre eller flere kan risikoen være så høj som 90%.

Disse rater reduceres dog betydeligt, hvis du får behandling og lærer at håndtere den.

Hvis der er risiko for, at stress udvikler sig til, eller har udviklet sig til, angst og depression, kan du søge afklarende, forebyggende eller helbredende psykoterapi.

Det er desværre ikke ualmindeligt at have selvmordstanker, selvmordstrusler og selvmordsforsøg i forbindelse med stress, angst og depression. Paradoksalt nok, selv når tingene begynder at blive bedre.

Det er generelt ganske normalt at have depression og selvmordsproblemer i forbindelse med familie- og parforholdsproblemer.

Da selvmordstanker ofte er forbudte og tabubelagte, undertrykker mange mennesker dem ubevidst.

Der er også mange, der kan mærke de forbudte følelser og tanker et sted, men holder dem tilbage, da selvmord ofte er et ubehageligt emne. Andre dulmer det med arbejde, sport, porno, sex, alkohol eller stoffer.

Omkring 10-15 % af alle svært deprimerede patienter begår selvmord, hvis de ikke får behandling. De føler sig ofte så deprimerede og værdiløse, at de ikke tror, ​​der er nogen anden udvej end at tage deres eget liv. Nogle mener endda, at de ikke fortjener at leve.

Nogle gør det i stilhed og andre truer med selvmord. Man kan således være suicidal og/eller suicidal.

Da ingen umiddelbart kan se forskel, er det altid vigtigt at tage en selvmordstrussel alvorligt. Og overvejer du selv at begå selvmord, skal du altid straks kontakte en læge, skadestuen eller den psykiatriske skadestue. Selvmordstruede og pårørende kan også kontakte Livslinjen.

Som psykoterapeut arbejder Parterapi-parterapeut.dk typisk ikke kun med mere alvorlige depressioner, da disse typisk kræver medicinsk behandling og eventuelt indlæggelse. Psykoterapi skal ses som et supplement.

Som parterapeut arbejder Parterapi-parterapeut.dk primært med let til moderat depression, hvor den depressive nogle gange tidligere eller sideløbende er i anden individuel behandling.

Uanset hvad tager Parterapi-parterapeut.dk altid selvmordsproblemer alvorligt og behandler dem som en del af depressionsproblematikken. Men det skal også være klart for enhver, at behandlingen er på eget ansvar og på eget ansvar og ikke skal sammenlignes med medicinsk behandling.

Hverken terapeuten eller Parterapi-parterapeut.dk tager ansvar for andres helbred, liv, relationer, beslutninger og handlinger – hverken direkte eller indirekte.

I tilfælde af, at klienten har selvmordsproblemer, forudsættes det altid, at der indgås en kontrakt (aftale) om, at klienten ikke vil forsøge eller begå selvmord under behandlingen.

Hvis denne kontrakt brydes, ophæves klient-behandlerforholdet øjeblikkeligt, og klienten skal desuden straks kontakte læge, skadestue eller politi for akut hjælp.

Vores psykologiske velbefindende afhænger, i tråd med vores relationer, af de kulturelle normer.

Vi lever i en kultur, der i høj grad er præget af værdier og normer omkring individualitet, frihed og ansvar, samt desværre perfektionisme, succes og lykke. For de fleste sætter det barren (normen) højt og gør det svært at leve op til.

Samtidig reducerer det marginer og stress. Da normerne fortæller os, hvad der er normalt, er det nu sværere at være normal, god nok, ret og glad.

Vores egne, partnerens, familiens, arbejdspladsens og kulturens høje mål fører til konstant stræben, sammenligning, vurdering og ros eller kritik.

Samtidig er der mindre plads til mennesket og dets væsen, samt at mærke os selv og være os selv. Autentisk. Det fører typisk til tomhed, pres, stress, angst og tristhed. Eller faktisk angst, depression og udbrændthed.

Når det lykkes at leve op til de høje standarder, giver det i bedste fald et kortsigtet og narcissistisk kick, inden jagten på det næste fix.

I værste fald er det umenneskeligt for mange. De kan ikke hele tiden leve op til glansbilledet. Det mål og billede de har sat sig, eller det mål og billede de elitære kulturelle normer, samfundet, arbejdspladsen, venner og facebook opstiller.

Det forårsager lavt selvværd, angst, tristhed, skuffelser, tristhed, vrede og depression. Samtidig skammer vi os hurtigt over ikke at være glade, stærke, seje, smarte, smarte og succesfulde nok.

Eller vi føler os skyldige over ikke at udnytte vores ressourcer, kompetencer og muligheder fuldt ud. Så på den ene side gør vi alt rigtigt eller mere og på den anden side føler vi os endnu mere tomme, forkerte og triste.

Nogle bliver angste, deprimerede. For når de gør alt rigtigt og alligevel ikke er glade, så må det være dem det er galt med, hvorefter de går til lægen og måske får en diagnose og medicin. Eller selvmedicinerer med fx alkohol.

Der er en vis sammenhæng mellem opdragelse, personlighedsforstyrrelser og depression.

Ifølge udviklingspsykologiske teorier er risikoen for at udvikle en personlighedsforstyrrelse størst, hvis man ikke fik den rette pleje som barn. Det er på det tidspunkt, man som barn skal lære at klare sig uden den dybe afhængighed af forældrene.

Går udviklingen skævt i denne fase, lærer man ikke i tilstrækkelig grad at være adskilt fra andre og klare sig selv. Derfor fortsætter du med at danne relationer med andre mennesker, såsom er symbiotiske, tilbagetrukne eller forstyrrede.

Det er en af ​​flere grunde til, at man kan udvikle en følelsesmæssigt ustabil personlighedsforstyrrelse (impulsiv type eller borderline type). Hvis nogen i din familie har en følelsesmæssig ustabil personlighedsforstyrrelse eller lider af depression, har du fx større risiko for selv at få en personlighedsforstyrrelse.

En anden forklaring kan være, at du har haft en ustabil barndom, hvor dine forældre måske har drukket, eller at du af andre årsager er blevet overladt til dig selv.

Du kan også have været udsat for fysisk eller seksuelt misbrug. Ved en personlighedsforstyrrelse har du også større risiko for selv at udvikle depression over tid.

Det er både en hjælp for den angste og deprimerede såvel som den pårørende, hvis den pårørende deltager i terapien. Uanset om det er pårørendesamtaler, parterapi eller familieterapi.

Er du pårørende (partner, familiemedlem, ven, kollega, chef) til en med angst eller depression, er det også en fordel, at du sætter dig ind i angst og depression.

Angst- og depressionsbehandling generelt og mere specifikt hvordan du bedst kan være der for den depressive. Hvordan du bedst understøtter behandlingen. Hvordan du bedst kan være der for dig selv, og hvilke støttemuligheder du selv har.

Sygdom inkl. depression samt stress og angsttilstande påvirker begge parter, parforholdet og familien. At bringe balance i det dynamiske virker for jer alle såvel som for healing.

Kønsforskellen i Danmark er dog generelt mindre stereotype end i udlandet. Det gør dog ikke nødvendigvis problemet mindre – heller ikke i homoseksuelle forhold.

Tværtimod er det ofte både svært for både manden, kvinden og parret. Manden føler sig ofte magtesløs og utilstrækkelig, og kvinden føler sig ikke set og svigtet.

Uden behandling ender mange dermed med at blive skilt, hvilket hen ad vejen påvirker både familien og børnene. Som så har både en skilsmisse og en vigtig plejers sygdom i rygsækken.

Men at give sig selv skyld, skam eller dårlig samvittighed er ikke nødvendigvis et problem i sig selv eller nogen hjælp.

Mindfulness er en effektiv behandlingsmetode mod depression, som ofte indgår i behandlingen på en eller flere måder. Enten direkte eller indirekte – uanset om terapien foregår individuelt eller sammen med en pårørende.

Mindfulness som selvstændig behandlingsmetode er typisk for intensiv, udfordrende og tidskrævende. Sådan et behandlingsforløb varer typisk i otte uger, hvor man en gang om ugen kommer til undervisning/kurser og hver dag skal træne en time.

Jeg har således mange individuelle klienter og par, der har fået ”ordineret” mindfulness, og som har svært ved at koncentrere sig om det, finde energi til det, fokusere under øvelserne eller gennemføre dem. Hvis det gør det, har det ofte den modsatte effekt – stress, angst, skyld, skam, nederlag, følelse af utilstrækkelighed og forladthed.

Så er der andre metoder som fx Access Bars og Access Body Processes. Her kan du ligge og modtage en behandling fuldt påklædt, afslappet uden at skulle gøre andet end blot at nyde og modtage. Hvordan bliver det bedre end det? Det har endda den samme umiddelbare effekt som mange års dyb meditation. Læs mere om Access Bars i menuen og på denne side.

Jeg har selv dyrket meditation og mindfulness siden 2003. Så hvis du allerede har et mindfulness program, hjælper jeg dig gerne med at tilpasse og integrere metoderne i dagligdagen og i forhold til din partner mv.

På den måde bliver det praktisk og realistisk samtidig med, at det også vækker glæde hos partneren, styrker relationen og skaber en positiv dynamik.

Fremskynd helingsprocessen med mindfulness

Mindfulness-metoden er med til at udvikle bevidsthed, medfølelse, forbundethed og kærlighed til os selv. Når mindfulness-metoden også integreres i parforholdet, accelereres helingsprocessen i forhold til dine nærmeste og omverdenen. Så bliver vi typisk også mere anerkendende, rummelige og forbundet.

Mindfulness er i sig selv en relationsorienteret behandlingsmetode, som styrkes gennem parterapi, familieterapi og pårørendearbejde.

Hvis du ikke allerede har et mindfulness-program, suppleres terapien med simple mindfulness-øvelser, som efterhånden kan blive en kærlig og støttende praksis i hverdagen og i parforholdet. Flere af de metoder, jeg allerede bruger, er i sig selv baseret på eller knyttet til mindfulness.

Derudover kan psykoterapi understøttes med:

• Kropsbevidsthed, mental træning og visualisering
• Afspændingsøvelser, åndedrætsøvelser og opmærksomhedstræning
• Indsigt, mentalisering og affektregulering
• Positiv omformulering, positiv selvsnak og positive bekræftelser
• Empati, sympati og forbundethed
• Kommunikation, dialog og problemløsning
• Transaktionsanalyse, assertionstræning og grænsesætning
• Søvnvejledning og søvnterapi

Afspændingsøvelser (Jarvis et al. 1995) kan omfatte nævnte:

• Progressive muskelafslapningsprocedurer (muskelgruppe for muskelgruppe)
• Mental afspændingsprocedurer (vejrtrækning, fokusering og visualisering)
• Isometrisk afspændingsprocedure (modspænding og afspænding)

Nogle depressive har svært ved at tilpasse sig meditation eller mindfulness og aktiviteter som afspændingsøvelser. Andre vil virkelig bare sove.

Men det er langt fra alle med stressende, angste og depressive tilstande, der kan sove. Nogle vil måske synes, at de nogle gange sover for meget. Mange af dem har stor glæde af blot at hvile sig lidt en gang om dagen. Men da det kan være svært for mange at finde ro om det, giver de op.

Det er her, musikterapi kan være gavnligt.

Du lægger dig et roligt og behageligt tempereret sted. Så lytter du til noget mentalt beroligende og afslappende musik, mens du lader dine tanker drive uden at dømme eller dømme dem.

Nogle bliver så afslappede undervejs, at de falder i søvn. Men her er det vigtigt ikke at sove for længe.

Forskning viser, at det er mest effektivt netop at sove i blot 20 min. Hverken mere eller mindre. Hvis målet er at sove, så sæt et vækkeur til at ringe efter 20 minutter.

Musikterapi kan også bruges, hvis du generelt har svært ved at falde i søvn. sengetid eller vågner om natten eller for tidligt om morgenen. Om ikke andet, hvis du ikke var i stand til at falde i søvn, kan musikterapi hjælpe dig med at få en positiv oplevelse samt hvile og afstress.

Mange gange lykkedes det os at sove ordentligt, men uden at vi egentlig mærkede det, for til tider kan vi sove så let, at det næsten føles som om, vi er vågne.

Der findes et bredt udvalg af musik, der egner sig til musikterapi, inkl. almindelig klassisk musik. Der er også en masse gratis musik tilgængelig på internettet på steder som YouTube og SoundCloud.

Noget af den musik, du finder der, er spirituel – hvis du vil have det. Hvis du ikke har erfaring med, hvad der virker for dig, anbefaler jeg gerne noget kommercielt og anerkendt musik, der er både forsknings- og evidensbaseret.

For eksempel MusiCure af Niels Eje. Bliver du visuel og positivt stimuleret gennem naturbilleder kombineret med musik, kan du se en række gratis videoer på MusiCures hjemmeside.

Du er også velkommen til at prøve Access Bars eller en Access Body Process. Det er helt enkelt og ubesværet samt meget behageligt og effektivt mod stress, angst og depression. Læs mere om Access Bars i menuen og på denne side.

Søvnrytmen har en væsentlig indflydelse på dit velbefindende, immunforsvar og helbred.

Serotoninniveauet er typisk lavere om morgenen, hvor deprimerede også oplever depressionen, når den er værst. Mange skifter derfor deres søvnrytme, så de i stedet kan sove om morgenen. Samtidig stiger serotoninniveauet, når du ikke sover. Det vil sige, at de fleste mennesker har det bedre om dagen og finder gavn i at holde sig vågne sent og om natten.

Det ender dog med at blive en negativ spiral, som de fleste er glade for at vende.

Søvnvejledning og søvnterapi kan således med fordel indgå i samtaleterapien mod depression.

Under behandlingen er du også velkommen til at prøve Access Bars eller en Access Body Process. Det er ikke kun særligt effektivt mod stress, angst og depression. De har også hjulpet mange til at sove bedre om natten og finde ro om dagen. Læs mere om Access Bars i menuen og på denne side.

Yoga er effektivt mod stress, angst og depression.

Terapeuten hos Parterapi-parterapeut.dk er eksamineret RYT200 Yogalærer fra Indien og uddannet af indere og underviser både fysisk og online. Enkeltpersoner, par, familier, teams og virksomheder indenfor yoga, meditation, nidra, pranayama, kost og ernæring. Der tilbydes fx yoga, paryoga, tantrayoga, yogaterapi og holdyoga.

Yoga er godt for både krop, psyke, sind og parforhold. Yoga er blandt andet godt for led, ryg, nervesystem, kirtler, lymfe, hormoner, blodcirkulation, stofskifte, åndedræt og endda sexliv.

Mange af disse ting er vigtige ved stress, angst og depression.

I forhold til stress, angst og depression er det vigtigste, at yoga hjælper dig med at balancere og træne det autonome nervesystem. Den består af to dele, der nemt og elegant skal hjælpe dig med din selvregulering. Kom hurtigt og ubesværet op og derefter ned i gear.

Det sympatiske nervesystem er det, der hjælper dig med at komme i gear, og det parasympatiske nervesystem er det, der hjælper dig med at komme ned. Med yoga og yogaterapi kommer du ud af fastlåsthed og inerti og genetablerer selvregulering og balance i forhold til stress, angst og depression.

Yoga og yogafilosofi går flere tusinde år tilbage med utallige fordele samt forebyggende og helbredende effekter. Ved første øjekast kan det være svært at se og forstå sammenhængen, men det virker. Ofte på kort tid.

Der er meget forskning i yoga og dens virkninger. Forskningsresultaterne viser blot, hvad vi allerede ved. Det nemmeste er at prøve yoga selv over en kortere periode og derefter observere virkningerne på din egen krop.

Parterapi-parterapeut.dk tilbyder yoga separat og som en del af terapien.

• Få mere lethed, glæde og ære
• Kom ned i kroppen og opnå mere glæde
• Åbn op, slip og skab muligheder
• Opnå følelsesmæssig og fysisk forandring (overgang)
• Frigør dig selv fra smerte, stress, angst og depression
• Tag din partner med og styrk forholdet
  
  

Access Bars kan reducere stress, angst og depression med over 80 %.

Terapeuten hos Parterapi-parterapeut.dk er certificeret indenfor Access Consciousness som Access Bars og Access Body Process Facilitator.

Access tilbyder en bred vifte af værktøjer, processer og behandlinger, der er effektive til at skabe hurtige forandringer. Især indenfor stress, angst og depression.

Fordelen er, at den er let, enkel og effektiv. Alt du skal gøre er at nyde og modtage. I værste fald er det bare ekstremt behageligt og i bedste fald kan det øjeblikkeligt ændre dit liv. Måske med simpel behandling.

Du kan få adgangsbehandling, metoder og facilitering, separat eller som led i psykoterapien. Du skal derfor kun booke en almindelig konsultation, hvor du så får både psykoterapi og adgang.

Adgang kan også være et element i parterapi. Du kan således få flere behandlinger i én, alene eller sammen med din partner, til en og samme pris. Hvordan bliver det bedre end det?

Hvis du og din partner kan lide Access Bars, kan du også blive certificeret i Access Bars og Access Body Processes hos Parterapi-parterapeut.dk. Så har du værktøjer til livet, som du kan bruge derhjemme og gratis. Bliv din egen terapeut. Hvad er ellers muligt?

Dr. Jeffrey L. Fannin, PhD, 2015
Hjernekohærens 85 %,
Følelsesmæssig (42) og/eller fysisk overgang (40) 63 %

Dr. Terrie Hope PhD, DNM, CFMW, 2019
Sværhedsgraden af ​​angstsymptomer blev reduceret med 84,7 % ( Beck Anxiety Inventory Questionnaire)
Sværhedsgraden af ​​depressionssymptomer blev reduceret med 82,7 % (Beck Depression Inventory Questionnaire)

Resultater af uafhængige søjler undersøgelse marts-september 2019
Fald i smerte 78,43 %
Fald i stress 97,6 %
Fald i angst 86,6 %
Stigning i lykke 61,9 %