Om magt
Jeg var som coach den 19. marts 2012 i Radio24syv i to-timers programmet Løsgængeren om Magt, hvor jeg deltog i panel med bl.a. Lars Kolind i dialog omkring magt og indflydelse, magt og afmagt, lederskab og følgeskab… Udgangspunktet var erhvervslivet og den politiske scene.
Hvad med magt i parforholdet?
Før og efter programmet kom vi til at tale om magt i parforholdet. Nedenfor har jeg skrevet en mindre artikel ud fra mine refleksioner og forskellige synsvinkler om magt i parforholdet. Her finder du også en definition af magt og en oversigt over de forskellige magtformer.
Nedenfor finder du links til radioprogrammet som inspirerede mig:
Del 1: http://arkiv.radio24syv.dk/video/4718971/lsgngeren-uge-12-2012-1
Del 2: http://arkiv.radio24syv.dk/video/4718971/lsgngeren-uge-12-2012-2
Magt i parforholdet
Eksisterer der også et magtforhold i parforholdet?
Hænger magt og kærlighed overhovedet sammen?
Lao Tse
Ja, tænker nogle:
At elske dybt og inderligt giver stor styrke.
At blive elsket giver stor magt. Lao Tse.
Paulus
Nej, vil mange sikkert sige.
Ligesom ham der sendte mig nedenstående udklip om kærlighed:
Paulus’ 1. brev til korintherne, kapitel 13: Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
Fromm
Måske, ifølge Erich Fromms definition af umoden kærlighed:
Barnlig kærlighed følger princippet: Jeg elsker, fordi jeg bliver elsket.
Moden kærlighed følger princippet: Jeg bliver elsket, fordi jeg elsker.
Og umoden kærlighed siger: Jeg elsker dig, fordi jeg behøver dig.
Hvor moden kærlighed siger: Jeg behøver dig, fordi jeg elsker dig.
I bogen Kunsten at elske, ønskede Fromm at vise, at kærligheden ikke er en følelse, som man let kan hengive sig til uden hensyn til sit modenhedstrin. Og, at man ikke kan opnå tilfredsstillelse i sin individuelle kærlighed uden evnen til at elske sin næste, uden sand ydmyghed, mod, tro og selvdisciplin. I en kultur, hvor disse kvaliteter er sjældne, vil man sjældent se denne evne til at elske. Så måske, der findes magt i relationer med umoden kærlighed!
Parallelt med From’s definition af moden kærlighed,
er Dalai Lama citeret for at sige:
Det bedste forhold er et,
hvor kærligheden til hinanden
overskygger behovet for hinanden.
I min parterapeutiske praksis ser jeg ofte en afspejling af den ’moderne’ kultur. Her bliver parforholdet og kærligheden ofte gjort til et objekt, et projekt eller ligefrem en handelsvare. Parforholdet og kærligheden bliver noget man vil købe og eje. Noget man vurderer og måler sig på. Et mål og noget der skal være på plads i vores liv, på linje med andre projekter som job, hus, børn… for at vi kan være perfekte og en succes. Således sammenligner man sit parforhold og sin kærlighed med andre – og at sammenligne sig med andre, medfører ofte konkurrence og mindreværd. Eksempelvis kalder nogle således også mødregrupper for konkurrencegrupper.
På flere måder søger man således kontrol, magt og bevis over kærligheden. De fleste skænderier handler i bund og grund også blot om at blive set, hørt og taget alvorligt. Det ubevidste mål bliver, at vi må få den anden til at elske os eller at undgå at den anden afviser os, for at vi kan føles os gode nok og hele. Frygten kommer til at fylde mere end kærligheden. Vi bliver ikke bare plaget af frygten for at miste den anden, men også selve kærligheden og vores evne til at elske. Mange frygter eller oplever fejlagtigt, at når de mister deres objekt for kærligheden (den anden), så mister de også selve kærligheden og evnen til at elske. Pludseligt, hvis ikke allerede, bliver det at elske sig selv mindre vigtigt. Men hvor nemt er det at elske os, når vi ikke elsker os selv? I kampen for kærligheden, kommer man let til at arbejde for meget, for ofte kun at få mere af det man ikke ønsker eller mindre af det man ønsker. Eller når vi endelig får det vi har kæmpet for – kærligheden – så er den ikke det værd. Ikke, at det ikke er værd at kæmpe for kærligheden. Men, at den kærlighed der er købt og betalt ofte smager dårligt og ikke er værd at få.
Gråzone-parforhold og magt
Læs mere om magt og afhængighed i forbindelse med gråzone-parforhold, gråzone-prostitution og sugardating på Parterapi-parterapeut.dk’s side på facebook:
www.facebook.com/parterapi.parterapeut/posts/1645246282386087
og følg med på Google+ på:
www.plus.google.com/u/0/115591983982998045497/posts
Historien om overhunden og underhunden
Hvem er vigtigst? Mig eller den anden? For de fleste, er det nok et spektrum mellem to yderligheder. Ikke sort/hvidt, men to punkter, som man kan bevæge sig mellem. Hvis man skulle være grov, så kunne man sige, at man i den ene ende af kontinuummet finder holdningen ”De andre er til for mig” og i den anden ende finder vi holdningen ”Jeg er til for de andre”. Er det første psykopaten og det andet neurotikeren? Nej, det tror jeg ikke. Men det er to forskellige måder at være i verdenen på og to forskellige måder at skaffe sig kærlighed på. Man kan udfordre sig selv ved at spørge: “Hvordan skaffer jeg mig kærlighed?” I min parterapeutiske praksis ser jeg ofte de førnævnte to positioner komme i spil. Parterne behøver dog ikke ligefrem at være låst i den ene eller den anden position. De kan have en præference og oftest er det en dans med hinanden og mellem (magt og afmagts-) polerne. En dans, hvor man i den ene position ofte kommer til at elske for lidt og i den anden, for meget. Begge dele kan i længere tid, være lige usundt for parfroholdet.
Kærligheden har sin pris. En eksistentiel pris, som mange ikke ønsker at betale. De ønsker deres egne behov tilfredsstillet, men de ønsker ikke at betale prisen. Det er også det Bent Falk kalder eksistentiel moms. De vil gerne være egoistiske, men er bange for hvad den anden tænker og føler, når de er det. Nuvel, egoisme har måske også en dårlig klang. Man skulle måske hellere kalde det ”at træde i karakter” (Søren Kierkegaard). Et lille og forenklet eksempel kunne være: Det er min tur til at vaske op og jeg ønsker at springe over, men jeg ønsker ikke at den anden skal blive sur og ked af det eller at jeg kommer til at føle at jeg står i gæld til partneren (den eksistentielle moms).
Ethvert parforhold har en konto. Følelsernes konto kalder jeg det. Man kan godt trække store veksler på denne konto, men den skal helst balancere/stå i plus. Hvis den står i minus for længe, kan der både opstå et misforhold mellem de to parter og det jeg kalder ‘negative override’ i parforholdet. Hvis det sidste sker, ender det ofte med en negativ spiral. Så skal der investeres hårdt i at kontoen kommer i plus igen. For der skal ofte fem gode oplevelser til at opveje en dårlig!
Der kan således opstå mange og dybdegående mønster, spil, transaktioner og kommunikationsproblemer i parforholdet. Eksempelvis den der altid… og den der aldrig… En der elsker for lidt og en der elsker for meget. Overhunden og underhunden. Bøddelen og offeret. Hjælperen og den hjælpeløse. En der moser på og en der er tilbagetrukket. En der er god/perfekt og en der er som Klods Hans. Osv. Se også Kæreste billeder af Hostrup eller Hvad er det vi leger af Berne.
Parterapien er bl.a. med til at afdække disse mønstre samt at skabe klarhed, ansvarlighede og sund balancering. En sund balance mellem magt og afmagt samt leder og følgeskab.
Så kommer vi mere direkte tilbage til magtbegrebet igen.
Hvad er så magt?
Magt et middelalderord fra Tysk “Macht”. Det betyder at tvinge sin vilje igennem, med fx love eller vold. De personer, der ikke får deres ønske igennem betegnes som afmægtige eller undertrykte. Der skal altså være en der dominerer og en der domineres.
Der findes som udgangspunkt fem former for magt:
Direkte (tvang), Indirekte (informationskontrol/udelukkelse fra beslutningsprocessen), Bevidsthedskontrollerende magt (manipulation), Institutionel magt (vanens magt/det som er indgroet i systemet/organisationen), Global magt (Hårde faktorer=kraft/ressourcer og Bløde=samarbejds-/styreform).
Er disse magtformer ikke at genkende i parforholdet eller familien?
Direkte: Fysisk tvang/vold/overgreb…?
Indirekte: Man informerer ikke sin partner eller træffer beslutninger henover hovedet på hinanden…?
Bevidsthedskontrol: Manipulere partneren til at tror/gøre noget, der ikke er dennes eget ønske…?
Institutionel magt: Jamen skatter, vi plejer jo…?
Global magt: En dominerende position som fx penge, hvem ejer boligen, ordets magt, tavshed…?
I stedet for magt, kunne man måske tale om dominans og en dominerende position.
Konklusion om magt og relationer
Så uanset hvad, så tror jeg, at der i alle forhold findes dominerende positioner. Kunsten er blot, at bruge dem konstruktivt og bevidst – ikke at misbruge dem! Den gode relation og det gode parforholde er den bevidste relation og det bevidste parforhold.
Konsultation i parterapi
I kan læse mere om parterapi på www.parterapi-parterapeut.dk.
Eller booke konsultationstid til par-tjek, parterapi eller parrådgivning på tlf. 6166 1900.
Hvis du kan lide denne artikel/blog, kan du dele via Share nedenfor
eller at forwarde linket: blog.parterapi-parterapeut.dk/#post1.
Er du ikke selv på denne blok, kan du sende en email:
www.parterapi-parterapeut.dk/please-call-me-once.html
Eller at RSS’e via ikonet nederst i kolonnen til højre.
Du kan også følge med på www.facebook.com/parterapi.parterapeut.
Eller på www.twitter.com/Parterapeuten.