Menu
Menu
Voksne børn af alkoholikere har ofte udfordringer på arbejdet, i nære relationer og i parforhold.
Hos Parterapi-parterapeut.dk kan du få hjælp i form af individuel psykoterapi eller familie- og parterapi, hvis du har udfordringer i parforholdet.
Problemet er, at voksne-børn af alkoholikere ofte mangler et tilstrækkeligt funktionelt billede af en sund model for et parforhold og en familie. Samt hvad der er passende.
Det er desværre ret almindeligt og skyldes ofte, at de er vokset op i et mere eller mindre dysfunktionelt barndomshjem, eller at de blev for ansvarlige og modne for tidligt.
Det er både et savn og en sorg, der kan optræde sammen med skam, perfektionisme, stress, angst, depression, misbrug, ensomhed og følelse af forkerthed.
Det er meget forskelligt, hvordan og i hvilket omfang udfordringerne viser sig. Nogle gange finder to voksne børn af alkoholikere sig sammen, og i andre tilfælde er der kun én i forholdet.
Andre voksne børn af alkoholikere sammen med en storbruger, misbruger eller misbruger. Det kaldes også medafhængighed.
Parterapi-parterapeut.dk har over 15 års erhvervserfaring med voksne børn af alkoholikere og hjælper blandt andet med at udvikle struktur, fokus, kompetencer og relationer.
Få hjælp til at hele de gamle sår samtidig med, at kærligheden og den gensidige støtte udvikler sig i parforholdet.
Det handler om at blive bedre til at navigere i livet og kaoset i parforhold og gøre snublesten til trædesten.
Hvis du er voksenbarn af en alkoholiker, er du vokset op i en familie, hvor en eller begge forældre eller primære omsorgspersoner drak for meget alkohol. Eller drak alkohol på en måde, der var upassende for dig og din familie.
Dine forældre behøver ikke at have været alkoholmisbrugere, afhængige af alkohol eller alkoholikere. Mange gange har alkoholforbruget været sparsomt eller periodisk. Ofte er drikkeren selv alkoholikernes voksne barn.
Det behøver heller ikke at have været alkohol, der var misbrugsstoffet. Det kan også have været medicin eller andre opløsningsmidler og lægemidler inkl. hash og stærkere former for stoffer.
Nogle voksne børn af alkoholikere lever i total afholdenhed. Mange drikker moderat. Andre ender selv med alkoholproblemer i forholdet.
Forholdet heler og løsningen er kærlighed.
Kærligheden i parforholdet og kærligheden til sig selv.
Det betyder at styrke både forholdet og selvkærligheden. Det handler om at udvikle selvkærlighed, egenomsorg og selvregulering gennem selvværd, selvaccept, selvudfoldelse, grænsesætning og problemløsning.
Det er en proces med at blive set, hørt, spredt, forstået og genkendt. Den bedste ramme for denne proces er parforholdet og støtte fra en professionel og neutral parterapeut med indsigt i dynamikken i afhængighed og medafhængighed.
Som voksen-barn af alkoholikere er du ikke alene, og du er ikke problemet. Det er et system, hvor alle er lige, og hver har deres egen rolle i forhold til problemerne. I to skaber systemet, og det er fællesdynamikken, der er i fokus i parterapien.
Parterapi sigter mod, at I begge bliver bedre til at se, genkende og håndtere jeres individuelle og fælles dynamik. Samt forholdsmæssige udfordringer.
Gennem parterapi skaber I blandt andet selvindsigt og indsigt. Samt lave en rejse mod at finde dit sande jeg og opbygge en sund indre kerne uden medafhængighed.
Sammen udvikler I en større og gensidig tolerance, støtte og kærlighed, som en drivkraft for jeres proces. Uden disse indsigter og kvaliteter kan systemet tværtimod belaste dig og parforholdet.
Dette er grunden til at invitere din partner til parterapi i stedet for at komme alene. Sammen kan I via parterapi også skabe det liv og den familie, I drømmer om og længes efter.
Det handler om at bygge bro fra problemerne og smerten, over kommunikationen og løsningerne. Til en fælles fremtid med kærlighed, helbredelse, glæde og vækst. På den måde skaber du indsigt, værktøjer og kompetencer, som du får glæde af i alle livets relationer samt på studie og arbejde.
Jf. Norsk Institut for Folkesundhed, 2008, har 585.000 danskere, der har et skadeligt alkoholforbrug og ca. 140.000 er dedikerede alkoholmisbrugere.
Derudover vurderes det, at der for hver alkoholmisbruger er ca. 4 personer, der er negativt påvirket psykisk og socialt af alkoholmisbrug. Typisk partner og børn samt nære familiemedlemmer og venner.
Alene Sundhedsstyrelsen vurderer, at der hvert år er 122.000 0-18-årige børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer.
181.000 af de 19-35-årige og 329.000 af de 35+-årige siger, at de er vokset op i familier med alkoholmisbrug.
Samtidig vurderes det, at 75 % af alle familier i en eller anden grad er dysfunktionelle med mønstre, der ligner dem, man kender i alkoholiske hjem. Ikke alle voksne børn af alkoholikere har problemer eller har erkendt deres voksen-barn-problemer.
Alderen er heller ikke afgørende. Du kan være 13 eller 73 år gammel. De fleste mærker dog udfordringerne og erkender, at de er et voksent barn af en alkoholiker i alderen omkring 25-45 år.
Derfor tilbyder Parterapi-parterapeut.dk ikke kun parterapi og imagoterapi, men også familieterapi og familiesamtaler.
For mange betød situationen i barndomshjemmet, at de skærpede sanserne.
De blev hjælpere – især gode til at klare stemninger, farer og problemer i hjemmet såvel som andres behov. De tog ansvar og blev overansvarlige og for tidligt voksne.
De blev isolerede i en eller anden grad og behager med en svingende grad af selvværd, identitet og selvværd. I et mønster, hvor kritik let blev taget personligt og forvekslet med en trussel eller et angreb. Ofte med forklaringer, forsvar eller modangreb som svar. Således blev de selv krænkere.
På mange måder blev de som ofre – ofre for omstændighederne. Med et overfokus på andres og andres følelser, ønsker, problemer, svagheder, utilstrækkeligheder og fejl. Kritisk og selvkritisk. Reagerer i en blanding mellem offer-, hjælper- og misbrugerroller.
Da de endelig stolede på sig selv og deres opfattelser, tanker, følelser og behov, følte de sig skyldige og gav efter for andre. De blev reaktive i stedet for aktive.
Ofte hurtige og voldsomme og nogle endda udadtil reagerende, som i et skift mellem pænhed og eksplosion. De lader ofte andre tage initiativet som afhængige personligheder med frygt for at blive sårbare, afvist og forladt.
Partneren ved det sjældent, medmindre partneren selv er en alkoholikers voksne barn. I bedste fald reagerer partneren neutralt, og i værste fald er partnerens reaktioner eskalerende eller sårende.
Relationen og behandlingen skal derfor betragtes og håndteres som et system, hvor indsigt og læring kommer over tid.
Læs mere om alkoholens konsekvenser for alkoholikernes voksne børn i voksenlivet og i parforholdet.
Det er samspillet mellem to parter, der skaber dynamikken i forholdet. Baggrunden er de tidligt opståede mønstre, som senere i livet ubemærket bliver en del af karakteren – autopiloten.
Dengang var de nyttige og en del af overlevelsen. Som voksne bliver de upassende og kæmper i forhold, venskaber, studier og arbejde.
Nogle lever meget strengt, men savner mere kærlighed, liv og glæde. Andre lever livet, som i en rutsjebane, med skiftende partnere, venskaber, studier og job.
Så selvom voksen-barn-af-alkoholproblemet ikke er en sygdom, kan det godt føre til problemer og sygdom:
Er du vokset op i et hjem med dysfunktion, misbrug, afhængighed og medafhængighed, kan det senere i livet være svært at etablere et godt, tæt og stabilt forhold til en partner.
Dette skyldes hovedsageligt den tidlige adfærdsprægning og den mentale arbejdsmodel for parforholdet. Det kan derfor være svært at forpligte sig til en fast partner og familie og at fastholde og udvikle parforholdet, parforholdet og familien, når det går op og ned.
Andre bliver overloyale og kan knytte sig for hurtigt, betingelsesløst og i lang tid.
Det kommer også til udtryk i udfordringer omkring effektiv kommunikation, problemløsning, forhandling, beslutningstagning og konfliktløsning.
Generelt kan det være svært at forstå, rumme og håndtere situationen og forstå, hvad der er op og ned, ind og ud, godt og dårligt eller rigtigt og forkert.
Mange lider også af overvældende tanker og forvirrende følelser. Ambivalens, ubeslutsomhed og udsættelse. Sjusket og stridig eller perfektionister og konfliktsky. Uansvarlig eller overansvarlig. Sort og hvid eller svingende.
Det kan være smertefuldt og forvirrende at leve med – indtil du erkender det, forstår det og får det behandlet. Både for dig selv og din partner.
Det er en samling af gentagne kreative tilpasnings-, handlings-, mestrings- og overlevelsesmønstre samt karaktertræk, der fortsætter gennem voksenlivet, indtil det bliver genkendt og bearbejdet.
Det skal understreges, at ikke to voksne børn af alkoholikere er ens. Mange af adfærdsmønstrene optræder i forskellige styrker og kombinationer. Og med det modsatte fortegn.
Mange af de samme adfærdsmønstre findes også hos andre voksne, som slet ikke er vokset op i familier med alkohol. Der kan være mange andre årsager til den underliggende dysfunktion.
Hvis voksen-barn-problemerne ikke bliver taget alvorligt og bearbejdet, er der risiko for konsekvenser. Der er fx sandsynlighed for sammenhæng med andre diagnoser og psykiske udfordringer som:
Løsningen er, at I hjælper hinanden med at definere, udvikle og skabe et godt og sundt billede af jeres parforhold, parforhold og familie. Hvor der er plads til fleksibilitet, konflikter og personlige grænser.
Samtidig handler det om at støtte hinanden i at udvikle engagement og sikker tilknytning uden overansvar eller usund loyalitet.
Løsningen består derfor også i, at du lærer at trække dine antenner tilbage til dig selv, så du kommer ud af symbiosen. En rejse, der kræver engagement, vedholdenhed, tålmodighed, venlighed og varme. En dag ad gangen.
Problemet opstod, dukker op igen og heles i forholdet og processen. Derfor løses problemet også bedst i parforholdet og gennem processen. Den bedste behandling er derfor proces- og relationsorienteret psykologisk behandling. Gerne i form af parterapi, imagoterapi og familieterapi.
En proces, hvor du bevæger dig fra kontakt og dialog, gennem indsigt og kompetencer til handling og forandring. Samtidig med at du tilgiver, giver du slip og udvikler løbende større åbenhed, taknemmelighed, tilfredshed og livsglæde.
Mange børn og unge af alkoholikere udvikler en grad af usikkerhed, en følelse af forkerthed og en følelse af ensomhed, som ofte præger dem og deres forhold resten af livet.
Smerten og følelsen af forladthed i barndomshjemmet var typisk så overvældende, at barnet fortrængte den og problemerne psykisk.
Det kan derfor tage tid at erkende sit voksen-barn-problem og at forstå alle afkroge, aspekter og konsekvenser af en alkoholikers voksen-barn-problem og adfærd.
At være følelsesmæssigt forladt betyder også, at du er endt med at forlade dig selv tidligt i livet. I voksenlivets dagligdag kan dette vise sig i problemer med tilgange og afvisninger.
Andre udfordringer kan være vanskeligheder med for lange (føle-)antenner, kaotiske følelser eller tanker. Ved senere afvisninger, svigt, tabsoplevelser og kriser kan følelser vækkes og forsvar svækkes. Det kan også ske, når der er et tab eller en trussel om tab af en genstand, symbol eller sted såsom hans hjem eller hans arbejde, der giver anledning til reaktionen.
Mennesker, der lider af tilknytnings- og forladtelsestraumer, bliver så ofte kastet ud i nye former for kriser, som typisk består af en blanding af angst, tristhed og vrede på den ene side. Samt svigt, ensomhed og utilstrækkelighed på den anden side. Ofte i en desperat blanding mellem barndommens og voksenlivets følelser, reaktioner og adfærdsmønstre. Typisk de samme mønstre som kroppens overlevelsesmønstre – kamp, flugt eller frys.
Det er reaktioner, der kan udløses i parforholdet, dagligdagen og parterapien, men alle reaktioner, der skal analyseres, understøttes og håndteres i forløbet og under parterapien.
Et terapeutisk kursus for voksne børn af alkoholikere:
Alt efter behov og de konkrete voksen-barn-problematikker suppleres et generelt forløb for voksne børn af alkoholikere med vedligeholdende, udviklende og forebyggende imagoterapi og adgangsbar kropsterapi. Yoga og yogaterapi kan også hjælpe med afstressning, kropsbevidsthed og selvregulering.
Du kan også bruge en parforholdstest eller kombinere med fx psykoterapi, sorgterapi, behandling af stress, angst og depression, relationel behandling af alkoholproblemer i parforholdet og familieterapi.
Da nogle voksne børn af alkoholikere har udfordringer med nærhed og intimitet, er der også mulighed for at supplere med sexologisk samtaleterapi.
Dysfunktionen i barndomshjemmet kan handle om mange forskellige ting.
Nogle gange var alkohol slet ikke problemet.
Det handler i virkeligheden om nærheden, trygheden, støtten og kulturen i hjemmet.
Det vil sige, om dine primære omsorgspersoner og hjem har givet dig en tilstrækkelig sund, tryg, sikker og kærlig base. Om du har fået nok af det, du havde brug for.
De dysfunktionelle adfærdsmønstre og relationer opstår typisk omkring afhængighed og medafhængighed. Men i princippet i alle situationer, hvor forældreevnen er svækket.
Altså de samme mønstre, som kan opstå ved kritisk eller langvarig sygdom, hospitalsindlæggelser, fængselsophold, udstationering, rejseaktivitet, anbringelser uden for hjemmet og adoption samt psykiske problemer.
Omstændigheder omkring medicinering, fysisk sygdom, handicap og selvmordsproblemer kan også have givet anledning til dysfunktionerne.
Andre situationer, der kan skabe de samme mønstre, uden alkohol er involveret, kan fx være:
Narkotika
Ludomani
Sexafhængighed
Overgreb, trusler og vold
Spiseforstyrrelser
Afhængighed af arbejde (arbejdsnarkoman)
Fravær inkl. rejseaktivitet og opslag
Groft sagt situationer, der betyder, at forældrene enten ikke har været til stede i hjemmet.
Eller forhold, der har begrænset forældrenes evne til at blive forældre, og som har gjort det vanskeligt at have tilstrækkelig følelsesmæssig kontakt mellem de primære omsorgspersoner og børnene.
Situationer, der har gjort, at barnet ikke er blevet tilstrækkeligt set, mødt og anerkendt.
Udfordringen er nu i en eller anden grad at aflære de gamle vaner. Samt at efteruddanne sig i nogle nye og sundere forhold som fx parforholdet og parterapi.
Så i overført betydning handler det dels om at støtte det indre barn i at helbrede, vokse og trives, samt at tie den kritiske forælder til tavshed og installere en ny og mere omsorgsfuld forælder.
Ingen er perfekte, og vi kan ikke undgå at lave fejl. Ikke engang som forældre. Omvendt skal det selvfølgelig ikke være en undskyldning for at gøre sit bedste eller efterfølgende at rydde op i det, der er gået galt.
Statistisk set drikkes der meget alkohol i Danmark, og da der for mange er en con
I barndomsfamilien opfandt mange voksne børn af alkoholikere en rolle.
Dels for at passe ind i familien og overleve. Dels for at dække over problemerne, forældrene og deres alkoholmisbrug.
Rollerne var ofte ubevidste og ubevidst opmuntret af forældrene, gennem positiv irettesættelse og ros.
Rollerne var også en del af det psykologiske forsvar og en mekanisme til ikke at være til stede i nuet.
Det kan for eksempel være roller som:
Det er ofte roller fra den tidlige barndom, som følger alkoholikerens voksne barn resten af livet.
Ofte genskabes rollerne i enhver familiesituation, såvel som i teams, projekter, foreninger, skole og arbejde.
Hvis alkoholikerens voksne barn er uvidende om sin rolle, kan han agere på alle mulige dysfunktionelle måder.
Hvis du og din partner derimod er bevidste om jeres roller, kan I lære at tæmme dem og bruge dem konstruktivt via parterapi.
Eller I kan få hjælp via parterapi til at omstrukturere jeres roller og redefinere jeres forhold og reaktion.
sammenhæng mellem deres parforholdsproblemer og alkoholforbrug, møder Parterapi-parterapeut.dk dagligt klienter med relationelle alkoholproblemer.
Det er dog de færreste, der er blevet alkoholikere, men overraskende få ved faktisk, hvor meget de drikker, og hvor lidt der skal til, for at det udgør en risiko for dem selv eller et problem for deres pårørende.
Relationsproblemer forårsager i sig selv stress og smerte. Følelsesmæssige smerter kan blandt andet opstå i forbindelse med kritik, krænkelse, svigt og tab samt følelser som:
Familie- og parforholdsproblemer kan føre til øget alkoholforbrug. Ligeledes kan alkoholforbrug skabe og vedligeholde relationelle problemer.
Da det ofte sker gradvist og ubevidst, går der desværre lang tid, før problemerne bliver erkendt, udtrykt og håndteret. Men det er aldrig for sent at søge terapi.
Ifølge Dr. Gabor er Maté helt dru
Alkoholikernes voksne-børn blev medofre.
Som børn lærte de at undertrykke følelser og behov, hvilket resulterede i lavt selvværd og selvtillid. Nogle dermed meget mentalt fokuserede og intellektualiserende, ofte med kognitive studier og job.
Ofte rationaliserende eller måske endda defensiv og manipulerende med manglende perspektiv i nuet og livet. Men en klæber for aftaler, regler og love. Samt et konstant blik mod fremtiden, trods de mange uafsluttede situationer i fortiden.
Følelser og tanker er ofte kaos. Nogle voksne børn af alkoholikere er derfor mere følelsesladede end mentale og vælger derfor fx en karriere som kunstner, hvor de kan bruge og udtrykke dette.
De fleste voksne børn af alkoholikere er præget af tvivl, ubeslutsomhed, beslutningsforvirring, omskiftelighed og ambivalens. Mange går næsten konstant med en ængstelig eller klamrende følelse i maven, samt en ubestemt, uforløst og dyb tristhed. Nogle gange giver det angst.
Enten kan de ikke slappe af og hygge sig, før alle opgaver er løst, eller også er der fest hele tiden. Arbejde før fornøjelse eller fornøjelse før arbejde.
De kan smile, selvom de græder indeni og føles hule eller tomme. Selvom hverdagen og karrieren ser ud til at fungere godt.
Mange er derfor bange for at blive afsløret, eller at det hele en dag brister.
Nogle har søvnproblemer eller stressende stressreaktioner og andre måske angst, c-ptst, ptsd, depression eller udbrændthed. Mange har udfordringer med en for lang lunte, som pludselig kan brænde ud.
I forhold til deres forhold og relationer kan alkoholikernes voksne barn ofte være tilbageholdende med at blive forladt. Eller hovedansvarlig for at holde det hele samlet.
Når alkoholikernes voksne børn så føler sig trygge, kan mange hurtigt indgå i et meget intenst og entusiastisk forhold. Så pludselig og brat at afvise og trække sig tilbage eller skabe en konflikt, hvor de selv ender med at blive afvist eller afvise sig selv.
Det kan være lidt af en rutsjebanetur, men psykoterapi og parterapi kan være med til at skabe kontrol, selvregulering og balance.
gs af misbrug, hvad enten det er opiater, kokain, hash eller alkohol – smertestillende medicin.
Alkohol og den adfærd, som indtagelsen medfører, kan derfor sidestilles med smertestillende medicin og druk kan sidestilles med selvmedicinering.
Smerten, vi forsøger at medicinere os imod, kan være fysisk såvel som psykisk, relationel og tilknytningsrelateret.
Der er ingen forskel. Smerten opleves i den samme del af hjernen. Så når vi føler følelsesmæssig og relationel smerte, vil de samme dele af hjernen som ved fysisk smerte blive aktiveret.
Nogle af de typer smerter, vi jævnligt møder i familie- og parforholdssammenhænge, er, når vi føler os såret, alene, afvist, isoleret og uden støtte, medfølelse og kærlighed.
Det omfatter også de situationer, hvor vi lider tab og afsavn. Samt når vi ikke føler os set, hørt, anerkendt og accepteret. Ofte er svære følelser som skyld, skam, tristhed og vrede involveret. Især alkohol og vrede går hånd i hånd.
Smerterne kan komme fra grænseoverskridelser, gamle sår og tilknytningstraumer. Ny smerte samt reaktiveret smerte (re-traumatisering) – tidligere følelsesmæssige sår, der bliver ridset op, og gamle adfærdsmønstre, der genaktiveres.
Det forklarer den smerte, sorg og vrede, samt glæde og helbredelse, som parforholdet og familien kan være en kilde til.
Familieterapi og parterapi giver mulighed for lydhørhed, åbenhed, afklaring og anerkendelse samt problemløsning, healing, udvikling, forandring, vækst og glæde.
Når de bagvedliggende årsager fjernes, forsvinder de bagvedliggende årsager til alkoholforbruget. I takt med at forbruget falder, kan de nye relationer og det nye liv skabes med støtte fra terapeuten.
I voksenalderen har de voksne børn af alkoholikere ofte svært ved at mærke og stole på sig selv og det, de føler. Samt i forhold til partneren og andre relationer.
Da alkoholikernes voksne børn typisk har haft et ambivalent forhold til deres forældre og forældrerollen, har mange voksne børn af alkoholikere også problemer med andre autoritetspersoner.
Det kan for eksempel være en chef, bankmanden eller en sagsbehandler, men det kan også være partneren eller anden støtte og pårørende.
I de situationer kan selv partneren uhensigtsmæssigt komme til at ligne en skæv autoritetsfigur, en forælder eller et andet familiemedlem. Det kan udløse gamle og nye konflikter.
Det er vigtigt at være åben overfor dette og at tale om og arbejde med det undervejs i forløbet og i selve parterapien. Så du kan finde nye og mere effektive reaktionsmønstre samt reparere, tilgive, forene og komme videre.
Den svingende tillid og selvtillid samt respekt og selvrespekt kan også betyde, at de voksne børn af alkoholikere har svært ved at mærke og sætte grænser samtidig med, at de ofte er overdrevent eller uansvarlige. Eller over-/underkompenserende.
Det giver udfordringer med at navigere i sårbare, følelsesmæssige og konfliktfyldte situationer. Samt at balancere kærligheden eller ansvaret mellem dem selv, partneren, børnene, vennerne, kollegaerne og chefen eller sagsbehandleren.
Mange har også en tendens til at elske dem, de ikke kan nå, eller dem de ikke kan redde. Mange voksne børn af alkoholikere ender derfor med at danne par med andre voksne børn eller gifte sig med en alkoholiker.
Mange voksne-børn af alkoholikere udvikler en grad af usikkerhed, afstand, følelse af forkerthed, følelse af forladthed og følelse af ensomhed, som ofte præger dem og deres forhold resten af deres liv. Medmindre de får arbejdet gjort med det.
De føler sig ofte hule, tomme, isolerede, alene, ensomme og anderledes. Ved ikke, hvem de er, hvad de vil i livet og med deres forhold. De mangler måske formål, mål og retning. Nogle er måske meget målorienterede, men det er ikke altid forankret i deres sande jeg og værdier.
Senere i livet kan det være årsag til en midtvejskrise eller på anden måde give anledning til en brat opvågning, krise og behov for akut terapi.
Smerten og følelsen af forladthed i barndomshjemmet var typisk så overvældende, at barnet fortrængte den og problemerne psykisk. Det kan derfor tage tid at erkende sit voksen-barn-problem og at forstå alle afkroge, aspekter og konsekvenser af en alkoholikers voksen-barn-problem og adfærd.
At være følelsesmæssigt forladt betyder også, at du er endt med at forlade dig selv tidligt i livet. I voksenlivets dagligdag kan dette vise sig i problemer med tilgange og afvisninger. Andre udfordringer kan være vanskeligheder med for lange (føle-)antenner, symbiose, kaotiske følelser og tanker.
Dette giver ofte udfordringer med tætte og langvarige relationer. På den måde kan dynamikken og ensomheden bide sig selv i halen.
Mange voksne børn af alkoholikere keder sig med almindeligt liv og overfladisk kontakt såsom smalltalk, formelle møder og cocktailfester.
De fleste voksne børn af alkoholikere søger i stedet intimitet og intensitet i deres liv og forhold. De kalder ofte deres forhold (såvel som job) for turbulente, en rutsjebane- eller svingdørsforhold.
Mange er selv i risiko for alkoholmisbrug. Dels på grund af familiens paradigmer, spillebøger, de tidlige mentale og visuelle aftryk omkring alkohol.
For andre er det stik modsat, fordi de lever i total kontrol. Det er grundlæggende det samme. Bare en omvendt eller modreaktion på det kaos, de kommer fra eller ville opleve, hvis de gav slip.
Gennem relationel psykologisk behandling som fx parterapi kan du få indsigt i, hvordan din partners og dine egne paradigmer, spillebøger, dynamik og oplevelser med utryghed stadig kan styre dit liv. Gennem denne bevidsthed kan du opnå større ansvar, selvværd og kontrol over dit liv.
De oplevelser og imagoer, vi har, virker ofte som uafsluttede situationer, som vi bliver ved med at vende tilbage til, indtil de er helet og afsluttet. Det er det, man kalder gentagelsestrang og gentagelsestvang.
Parterapi og imagoterapi både heler og lukker de gamle sår og hjælper dig med at forstå, hvorfor de samme mønstre bliver ved med at opstå i det nuværende forhold.
Styrer din fortid dit liv og forhold? Tag voksen-barn-testen, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er alkoholikers voksne barn, eller i hvor høj grad dette tema udspiller sig i parforholdet. Bed også din partner om at tage testen, så I kan skabe et fælles sprog, indsigt og forståelse for problemerne. Testen kan bruges gratis af voksne og må ikke kopieres eller bruges i terapi andre steder. I menuen finder du også en gratis relationstest og flere andre værktøjer.
Nogle voksne-børn bliver fuldstændig afholdende.
Andre har parforholdsproblemer.
For nogle fylder alkoholen mere end de relationelle problemer og nogle gange kan der også være opstået en psykisk eller fysisk afhængighed.
Parterapi-parterapeut.dk trækker på mange års erfaring som professionel alkoholterapeut og behandler pårørende og voksne-børn til alkoholikere. F.eks. fra Tuba, Blå Kors og Kæden.
Udover familie- og parterapi kan der også tilbydes supplerende individuelle samtaler – livsstilssamtaler, psykoterapi eller egentlig alkoholbehandling.
Du behøver derfor ikke gå fra behandler til behandler, men kan finde hele løsningen på Parterapi-parterapeut.dk.
Yoga er en god metode til at komme ind i kroppen og stresse af samt til at styrke reguleringen af nervesystemet.
Yoga er også godt mod mange fysiske og psykiske udfordringer.
Mange voksne-børn er derfor glade for yoga. Yoga er også en form for egenomsorg, selvkærlighed og healing.
Du kan få yoga og meditation hver for sig, som en del af terapien eller sammen med din partner.
Terapeuten på Parterapi-parterapeut.dk er eksamineret RYT 200 Yogalærer fra Indien og uddannet af indere.
Parterapi-parterapeut.dk tilbyder også Access Bars, Access Body Processes og kropsterapi.
Det både heler, løsner og åbner op for begge parter. Det kan tage kanten af pres og kriser og skabe grundlag for en mere frugtbar dialog.
Unikt er Access Bars ekstremt afstressende, mens de reducerer drama og kaos.
Lider du som voksen-barn af stress, angst eller depression, kan Access Bars reducere det med ca. 80 %.
Du kan få Access Bars sammen med alm. samtaleterapi. Altså to behandlinger i én og til samme pris.
Med tiden kan du også selv blive certificeret i Access Bars. Så bliver du din egen behandler.
At dele er at helbrede.
Gå fra smerte til helbredelse.
I parterapirummet kan I skabe et neutralt sted at være.
Et sted, hvor du skaber frihed til at udtrykke al smerte, angst og bekymring og frigøre dig fra vrede, skyld, skam og andre rester fra fortiden. Så du ikke længere behøver at være fanget af fortiden og autopiloten. De gamle paradigmer.
Når du lærer at acceptere dig selv og hinanden, kan du hele de gamle sår og barnet i dig selv. Så kan du langsomt begynde at erstatte den indre kritiske forælder med en mere omsorgsfuld forælder. På den måde kan du skabe selvforsørgelse og en sikker platform til at brande dig selv.
Undervejs kan I dele indsigt, erfaring, læringspunkter, styrke og håb med hinanden. Derved bliver du mere bevidst og ansvarlig for din dynamik og reaktionsmønstre fra nutiden såvel som barndommen. Uanset om det er den ene eller begge jer, der er voksenbarn af en alkoholiker, der kæmper for nærhed eller elsker for meget.
Du kan langsomt lære dig selv nye og bedre måder at tænke, handle og leve på. Så du bliver fri til at kommunikere bedre, løse problemer og træffe beslutninger. Så med tiden bliver du mere aktiv og mindre reaktiv.
Sammen kan I gøre det, I ikke kunne gøre alene. Gennem parterapi og parforholdet kan I heale, vokse og frigøre jer fra fortiden – sammen.
Du skal ikke beskæftige dig med selve metoden. Det vigtigste er, at der er evidens for, at behandlingen virker bedst, hvis du kommer sammen med din partner eller dine primære relationer, såsom dine forældre.
Har du endnu ikke sluttet fred med dine forældre, og er du stadig i kontakt med dem, er du meget velkommen til familieterapi. Hvis din partner og familie ikke vil eller kan, er du velkommen alene. Men det er altid bedst at tage den første konsultation sammen med partneren.
Ved den første konsultation kan du få et overblik over situationen og behovet.
Så kan vi snakke om, hvilken form for proces der er bedst for dig. Der er sjældent et quick fix, når det kommer til voksen-barn-af-alkoholproblemet, men de fleste kommer hurtigt fra krise til stabilisering. Der er heller ikke to processer, der er ens.
For de fleste går processen fra 1) problem eller krise til stabilisering og 2) fra stabilisering til udvikling og forebyggelse.
I sidste ende er målet et kærligt og bevidst liv og forhold, hvor du kan:
Forudsætningen for terapi og parterapi med voksen-børn af alkoholikere er, at man kommer jævnligt, tager én dag ad gangen og stoler på forløbet, tager ansvar og forpligter sig. Grundlaget er hjælp til selvhjælp.
Udbyttet afhænger af, at du er forberedt, fokuseret, hårdtarbejdende og tilpas ego-stærk. At man er klar betyder blandt andet, at man er anerkendt, stabil og stabil nok til at mødes, at man kan deltage i parterapi. Hvis ikke, kan det kræve forberedende terapi.
Omvendt, hvis du allerede har været i individuel terapi, skal du forberede dig på, at parterapi er anderledes, og at de ting, du allerede har lært dig selv, kan ses i et andet lys.
Parterapi koster ikke kun penge, men også tid og energi. Processen kræver åbenhed, udholdenhed, rummelighed og fleksibilitet. Det er vigtigt at forstå, at proces, resultater og forandring tager tid. Nogle gange går det hurtigere end andre. Samtidig kræver læring typisk også aflæring. Det kan involvere frigivelse af ny og gammel smerte og sorg, stagnation, tilbageslag, tilbagefald og midlertidige fald i selvtilliden. Næsten som en pil i en bue – den skal tilbage, før den kan komme frem. Da voksen-barn-problematikken i høj grad handler om relationer, skal man også være forberedt på udfordringer i forhold til forløbet og parterapi.
De udfordringer, der kan opstå undervejs, hilses derfor velkommen og håndteres i relationen, processen og selve terapien. Hvis der opstår udfordringer i den terapeutiske relation, anbefales det, at der afholdes et opfølgnings- eller afsluttende møde, så der kan skabes en passende oplevelse eller konklusion. På det møde kan den uafsluttede sag så afsluttes, og processen accelererer ofte derefter.
Så med disse støttende ord for processen – velkommen!