Artikler om: Utroskab • Krise • Stabilisering • Udvikling
Processen ved utroskab består af tre faser: Krise, stabilisering og udvikling.
Nedenfor kan du læse mere om den anden fase: Stabiliseringsfasen ved utroskab.
For hurtig eller akut parterapi ved utroskab – Ring 61661900.
Konsultation i København Valby og Online på dansk eller engelsk.
Krisefasen handler om det akutte psykoterapeutiske og parterapeutiske arbejde.
Stabiliseringsfasen handler om bearbejdningen af utroskaben og dens restprocesser.
Derudover sigter stabiliseringsfasen mod at parret hurtigst muligt kan få så meget ro på, at hverdagen igen kan begynde at fungere normalt. Samtidig er stabiliseringsfasen springbrættet til udviklingsfasen – hvad enten det er hver for sig eller sammen.
Devisen er at vejen ud, er igennem. Det handler altså om at komme gennem utroskaben og ud på den anden side. Her kan man begynde at forholde sig til parforholdet på ny og tage stilling til hvordan det så er og hvordan det skal være.
Uanset, om det er den ene eller den anden form for utroskab og hvordan den opdages, så kæmper parret fortsat med at forstå og håndtere de forvirrende, modsatrettede og forbudte følelser.
Sigtet er at kunne finde sammen igen eller blive skilt på den gode måde, at opbygge en ny virkelighed og tilværelse samt at finde ud af hvordan man undgår at der opstår utroskab i fremtiden.
Udover de fælles processer omkring utroskab er der også en del individuelle processer som fx selvbebrejdelse, selvransagelse, selvforståelse og selvtillid.
Utroskab trigger ligeledes en del angst og angst for at blive forladt samt frygten for at miste den sikkre base (Bowlby).
I stabiliseringsfasen hjælper Parterapi-parterapeut.dk parret med at genopbygge fundamentet for parforholdet.
Som nævnt i artiklen om den første fase (krisefasen), handler en af processerne ved utroskab også om tilknytning.
Vore tilknytning dannes tidligt i barndommen og allerede i barndommen oplever vi det første svigt. Dette svigt sætter sig som regel, som noget særligt i vores krop, sind og hukommelse – hvad enten det er mere eller mindre bevidst.
Det gamle svigt kan aktiveres ved utroskab. Tilknytning er således et vigtigt emne i parterapi ved utroskab, da det både handler om vores afhængighed, sårbarhed, tiltro til parforholdet som en sikker base og vores evne til at give os hen i parforholdet.
Ved tilknytning er spørgsmålet ofte, hvor meget angst kan vi rumme uden for meget ubehag. Der tales her om to faktorer, foki og måder at reagere på:
1. Attachment-related anxiety:
Er du der for mig – tilgængelig, til rådighed, opmærksom og responderende.
2. Attachment-related avoidance:
Kan jeg stole på dig, åbne mig for dig og gøre mig afhængig af dig.
Hver gang vi trues med eller oplever et svigt som fx utroskab, risikerer vi at aktivere disse former for angst samt gamle smertefulde følelser og reaktioner – enten generelt og ubevidst, mere specifikt og bevidst eller i en blanding.
Karakteriseret og generelt syner tilknytningsadfærden således enten kontaktsøgende og måske klyngende (adskillelsesfobisk) eller tilbagetrukket og måske avoidant (kontaktfobisk).
Derudover er der tre faktorer, der påvirker graden af reel smerte, svigt og tab i forbindelse med utroskab. Eller omvendt, følelsen af forestillet smerte, svigt og tab ved risiko, trussel, forestilling og mistanke om utroskab. De øvrige tre faktorer er:
1. Forpligtelse og ansvar
2. Værdi og afhængighed
3. Følsomhed og sårbarhed
Har du fx har børn med din partner og/eller af andre årsager er meget forpligtet over for og afhængig af din partner samt meget følsomt involveret, opleves svigtet og tabet (potentielt som reelt) i forbindelse med utroskab sandsynligvis større. Jo større den samlede forpligtelse, værdi, følsomhed og smerte ved utroskab er, jo større er behovet for parterapi også.
Hvis din partner ikke bare er dig utro, men også forlader dig til fordel for den din partner er dig utro med, kan der opstå en række spørgsmål omkring hvorfor og om den nye partner skulle være bedre end dig.
Det gør ikke situationen nemmere, samtidig med at det kan vække følelser som vrede, sårethed og mindreværd – den som partneren har været utro med var måske yngre, smukkere, tyndere, klogere, rigere…
Når tabet i forbindelse med utroskab opstår, så kommer det ofte uventet. Den partner der bliver bedraget og lider tab ved utroskab, er derfor i kaos. Omvendt har den der er utro og evt. ønsker at forlade parforholdet, haft længere tid til at bearbejde tanker og følelser.
Det kan ofte skabe nogle skæve situationer, hvor den der har været utro ofte er meget rolig samt afklaret og den der lider tab ved utroskab er chokeret og oprevet. I disse situationer er der især brug for støtte gennem parterapi.
Sorgen over tabet(ene) er derimod en proces med fire opgaver (Worden), som fordrer en aktiv indsats omkring:
1. Accept af tabet (mentalt og følelsesmæssigt)
2. Følelsesmæssig bearbejdning (alle sorgfølelserne og reaktionerne på tabet)
3. Tilegnelse af nye håndteringsfærdigheder (ny viden, færdighed og kompetence)
4. Reinvestering af energien (inkl. endelig accept og coping samt ny retning)
I forhold sorgprocessen og sorgarbejdet, hvad enten det er utroskab, skilsmisse eller dødsfald, er Parterapi-parterapeut.dk personligt uddannet og arbejder efter Marianne Davidsen-Nielsens metoder omkring sorgarbejde og tilknytning. Nedenfor skematisk forløb og sammenfald omkring krise- og sorgprocessen.
I praksis blander processer og opgaver sig undervejs mellem hinanden samtidig med at tilbageløb kan forekomme. Hvis der er tilbageløb, kan det være meget skuffende og desillusionerende.
De er vigtige at acceptere, fordi det betyder at der er noget der skal afsluttes og læres før man kan gå videre. I sorgen kan der også være både forbudte, modsatrettede og blandede følelser.
Hvis følelserne forsmåethed, vrede og afsavn blander sig, opstår der ofte bitterhed.
Ved utroskab er det særligt vigtigt at tale om både vrede, tab, afsavn og sorg hos begge parter for at undgå eller for at komme bitterheden til livs.
Det vigtigste er at tillade jer at mærke og udtrykke hvor I er og hvad der sker, så skal parterapeuten nok hjælpe jer med at navigere i selve processen.
Tilgivelse er ofte svært og kompliceret.
Det kan tage lang tid og være vanskeligt uden professionel hjælp fra en parterapeut med erfaring i utroskab. Men så snart at krisen er ved at stabilisere sig og sorgprocessen begynder at klinge af, så begynder der også ofte at blive tid og plads til tilgivelse, forsoning og at give slip.
På Bloggen finder du en række artikler med gratis med værktøjer til tilgivelse af utroskab.
Ved kriser som utroskab handler det om at genetablere en oplevelse af mening og sammenhæng (OAS eller SOC på engelsk) i livet, hverdagen og parforholdet (Antonovsky).
Denne oplevelse af sammenhæng skabes gennem tre faktorer: 1. Begribelighed gennem forudsigelighed, 2. Håndterbarhed gennem belastningsbalance og 3. Meningsfuldhed gennem delagtighed/ deltagelse.
I forbindelse med utroskab opstår der mange spørgsmål, som parret forsøger at besvare sammen.
Parterne kan dermed let i deres iver fanges i at martre sig selv og hinanden med en centrifuge af gentagende spørgsmål og afhøringer samt forklaringer og forsvar, der bliver mere og mere intense og enerverende (se artikel 1 – krisefasen).
Overvej derfor nøje jeres spørgsmål, læg kortene på bordet og overvej detaljeringsgraden.
Noget af det værste ved utroskaben, er netop den forvirring, uvished og mistanke der kan opstå. Den kan føde en ubændig trang til at spørge løs og at kontrollere alt lige fra adfærd til beskeder, mails og sms’er.
Det kan skabe nogle uheldige mønstre i parforholdet, som også kendes fra områder som fx afhængighed og medafhængighed (alkohol). Derudover kan det være ulovligt jfr. straffeloven §263 (brevhemmeligheden) at læse hinandens breve.
På den anden side er åbenhed, gennemsigtighed (transparens) og ærlighed en nødvendighed for at i kan komme gennem utroskabens stabiliseringsfase. Og uden bliver det svært at skabe en eller anden form for begribelighed, meningsfuldhed og håndterbarhed.
Det er en fordel at tale åbent om kontrolbehovet og at lave specifikke aftaler/ politikker for hvor langt I må gå, for hinanden.
Psykologisk og kropsligt kan det være svært at genetablere sexlivet efter utroskaben.
Utroskaben kan påvirke den seksuelle identitet, præference og praksis.
Begge parter kan fx føle skam, skyld, urenhed og væmmelse. Nogle risikerer at trække sig, at forstille sig eller at krænke sig selv eller partneren. Andre risikerer at kompensere og at overgøre det.
Det kan i starten være som om, at der er en tredjepart (den der har været begået utroskab med) imellem parret og mange gange også i sengen. Særligt hvis der i parrets udspørgende og udrensende dialog omkring utroskaben, har været for mange intime detaljer.
Der kan også opstå usikkerhed omkring selvværd, kropsbillede, grænser, signaler og tolkninger. Ligesom at utroskab kan ribbe op i gamle seksuelle traumer, såvel som fantasier. Gør Parterapi-parterapeut.dk opmærksom på det, hvis utroskaben volder problemer i sexlivet efter utroskaben, så parterapien kan suppleres med sexologisk samtaleterapi.
For få er det blot det samme. For mange bliver sexlivet en udfordring, indtil seksualiteten er genetableret. For en del bliver det faktisk mere hyppigt, intenst og bedre – især lige efter utroskaben.
Det er der mange årsager til. De fleste er individuelle og unikke. Og krisen rammer forskelligt. At komme til bunds i dette, kræver ofte psykologisk støttet og dialog gennem sexologisk parterapi – for at nå til udredning, afklaring, genopretning og tillid. Parterapi-parterapeut.dk tilbyder i forbindelse med utroskab derfor også sexologisk samtaleterapi.
Par med klippekort til parterapi ved utroskab, tilbydes desuden gratis test, værktøjer, artikler og eBøger.
Det er alt sammen supplerende dialogværktøjer. Som udgangspunkt har parret rigeligt at tale om og arbejde med, og parterapeuten har allerede en meget stor erfaring og værktøjskasse. I får således og automatisk det der er relevant omkring utroskaben, når I er parate og det er aktuelt.
For at fastholde jeres forandringer er det vigtigt at synliggøre og forankre processens resultater samt at forebygge nye kriser og utroskab gennem dialog og handling. Derfor er det også godt at investere i en notesbog til noter omkring forløbet, arbejdspunkter, beslutninger, aftaler, mål, spørgsmål, resultater m.v.
Barbeque Steakhouse & Bar