Voksen barn af alkoholikere & medafhængighed

Dysfunktionen i barndomshjemmet kan handle om mange forskellig ting.

Nogle gange var alkohol slet ikke været problemet.

Det handler i virkeligheden om nærheden, trygheden, støtten og kulturen i hjemmet.

Det vil sige, om dine primære omsorgspersoner og hjemmet har udgjort en tilstrækkelig sund, sikker, tryg og kærlig base for dig. Om du har fået nok af det, som præcist du havde brug for.

De dysfunktionelle adfærdsmæssige mønstre og relationer opstår typisk omkring afhængighed og med-afhængighed. Men i princippet i alle situationer hvor forældreevnen er svækket.

Altså de samme mønstre, der kan opstå ved kritisk eller længerevarende sygdom, hospitalsindlæggelser, fængselsophold, udstationering, rejseaktivitet, anbringelser udenfor hjemmet og adoption samt psykologisk problemer.

Forhold omkring medicinering, fysisk sygdom, invaliditet og selvmordsproblematikker kan også have givet anledning til dysfunktionerne.

Andre situationer der kan skabe samme mønstre, uden at der har været alkohol involveret, kan f.eks. være:

• Narkotika
• Spilafhængighed
• Sexafhængighed
• Overgreb, trusler og vold
• Spiseforstyrrelser
• Afhængighed af arbejde (workaholic)
• Fravær inkl. rejseaktivitet og udstationeringer

Groft sagt situationer der gør, at forældrene enten ikke har være nærværende tilstede i hjemmet.

Eller forhold der har begrænset forældrenes forældreevne, og som har vanskeliggjort en tilstrækkelig følelsesmæssig kontakt mellem de primære omsorgspersoner og børnene.

Situationer der har betydet, at barnet ikke tilstrækkeligt er blevet set, mødt og anerkendt.

Udfordringen er nu i en eller anden grad at aflære de gamle uvaner. Samt at genopdrage sig selv i nogle nye og sundere relationer som f.eks. parforholdet og parterapien.

Så billedeligt talt handler det dels om at støtte det indre barn i at hele, vokse og trives samt at dæmpe sin kritiske forældre og installere en ny og mere omsorgsfuld forældre.

Ingen er perfekte, og vi kan ikke undgå at begå fejl. Heller ikke som forældre. Omvendt, skal det selvfølgelig ikke være en undskyldning for at gøre sit bedste eller efterfølgende at rydde op i det, der er gået galt.

I barndomsfamilien opfandt mange voksne børn af alkoholikere en rolle.

Dels for at passe ind i familien og overleve. Dels for at dække over problemerne, forældrene og deres alkoholmisbrug.

Rollerne var ofte ubevidste og ubevidst tilskyndet af forældrene, gennem positiv påtale og ros.

Rollerne var desuden en del af det psykologiske forsvar og en mekanisme for ikke at være tilstede i nuet.

Det kan f.eks. være roller som:

• Syndebukken, det sorte får eller problembarnet (tiltrækker og afleder den negative opmærksomhed).
• Helten, perfektionisten, den dygtige elev eller dydsmønstret (får familien til at ligne en succes; travl, dygtig, pæn, sød og ordentlig)
• Drømmeren, den fortabte eller den stille (går ikke i vejen og undgår for enhver pris at problemerne opstår eller eskalerer)
• Klovnen, narren eller maskotten (afleder spænding og opmærksomheden fra problemerne; letter stemningen med fx humor; udviser ofte lyst sind og let hjerte)
• Hjælperen, udglatteren eller mægleren (forsøger at løse alle problemerne i familien ved at gøre alle tilfredse; gyder olie på vandene)
• Barneforældren (tager over for den ene eller begge omsorgspersoner og bliver som en forældre for forældrene og/eller deres mindre søskende)
• Observatøren, isolanten eller fluen på vægen (tilbagetrukket og udenfor; forstår strukturen, systemet, situationen og problemerne, har svært ved at blive hørt)
• Lederen eller korsridderen (tager ofte lederskab for at forsøge at redde familien / gruppen; kan typisk se alle problemerne, fejlene og manglerne)
• Flegmatikeren, den frie fugl hippien eller entusiasten (undgår og dulmer problemerne; mere en reaktion end en rolle i familien, som konsekvens af opgivenhed)

Der er ofte tale om roller fra den tidlige barndom, som følger det voksne barn af alkoholikeren resten af livet.

Ofte genskabes rollerne i enhver familiemæssig situation, såvel som i teams, projekter, foreninger, skolen og jobbet.

Hvis det voksne barn af alkoholikeren er ubevidst om sin rolle, kan den spænde ben på alle mulige dysfunktionelle måder.

Er du og din partner til gengæld bevidste om jeres roller, kan I lære at tæmme dem og at bruge dem konstruktivt via parterapien.

Eller I kan via parterapien få hjælp til at omstrukturere jeres roller og redefinere jeres relation og reaktion.

De voksne-børn af alkoholikere blev medofre.

De lærte som børn at undertrykke følelser og behov med lav selvværdsfølelse og selvtillid til følge. Nogle således meget mentalt fokuserede og intellektualiserende, ofte med kognitive studier og jobs.

Ofte rationaliserende eller måske ligefrem forsvarende og manipulerende med mangel på ståsted i nuet og livet. Men en klamren om aftaler, regler og love. Samt et konstant blik mod fremtiden, til trods for de mange uafsluttede situationer i fortiden.

Følelser og tanker er ofte kaos. Nogle voksne børn af alkoholikere er derfor mere emotionelle end mentale og vælger så f.eks. en karriere som kunstner, hvor de kan bruge og udtrykke dette.

De fleste voksne børn af alkoholikere er præget af tvivl, ubeslutsomhed, beslutningsforvirring, vægelsind og ambivalens. Mange går næsten konstant med en ængstelig eller knugende fornemmelse i maven samt en ubestemt, uforløst og dyb sorg. Nogle gange giver det angst.

Enten kan de ikke slappe af og more sig før alle opgaverne er løst, eller også er der hele tiden fest. Arbejde før fornøjelse eller fornøjelse før arbejde.

De smiler måske selvom de græder indeni og føler sig hule eller tomme. Selvom hverdagen og karrieren ser velfungerende ud.

Mange er derfor bange for at blive afsløret, eller at det hele en dag vil briste.

Nogle har søvnproblemer eller stressfulde belastningsreaktioner og andre måske angst, c-ptst, ptsd, depression eller udbrændthed. Mange har udfordringer med en for lang lunte, der pludselig kan brænde ud.

I forhold til deres relationer og parforhold kan det voksne barn af alkoholikere ofte være tilbageholdende for ikke at blive forladt. Eller overansvarlige for at holde sammen på det hele.

Når de voksne børn af alkoholikere så føler sig trygge, kan mange hurtigt gå ind i en meget intens og begejstret relation. For siden pludseligt og brat at afvise og at trække sig eller at skabe en konflikt, hvor de selv ender med at bliver afvist eller at afvise sig selv.

Det kan være lidt af en roller coaster, men psykoterapi og parterapi kan hjælpe med at skabe styring, selvregulering og balance.

I voksenlivet har de voksne børn af alkoholikere ofte svært ved at mærke samt at stole på sig selv og det de mærker. Såvel som i forhold til partneren og andre relationer.

Da de voksne børn af alkoholikere typisk har haft et ambivalent forhold til deres forældre og forældrerollen, har mange voksne børn af alkoholikere også problemer med andre autoritetsfigurer.

Det kan f.eks. være en chef, bankmanden eller en sagsbehandler, men det kan også være partneren eller andre støtte og omsorgspersoner.

I de situationer kan selv partneren på en uhensigtsmæssig måde komme til at ligne en skæv autoritet, en forældre eller andet familiemedlem. Det kan trigge gamle som nye konflikter.

Det er vigtigt at være åben for dette samt at tale om og arbejde med det under processen og i selve parterapien. Så I kan finde nye og mere effektive reaktionsmønstre samt reparere, tilgive, forsone og fortsætte.

Den svingende tillid og selvtillid samt respekt og selvrespekt kan også betyde at de voksne børn af alkoholikere har svært ved at mærke og at sætte grænser samtidig med, at de ofte er over- eller uansvarlige. Eller over-/underkompencerer.

Det giver udfordringer med at navigere i sårbare, følelsesladede og konfliktuelle situationer. Samt at balancere kærligheden eller ansvaret mellem dem selv, partneren, børnene, vennerne, kollegaerne og chefen eller sagsbehandleren.

Mange har desuden en tilbøjelighed til at elske dem, de ikke kan nå, eller dem de ikke kan frelse. Mange voksne børn af alkoholikere ender derfor med at danne par med andre voksne børn eller at gifte sig med en alkoholiker.

Mange voksne-børn af alkoholikere udvikler en grad af utryghed, distance, forkerthedsfølelse, forladthedsfølelse og ensomhedsfølelse, der ofte præger dem og deres relationer resten af livet. Med mindre at de får arbejdet med det.

De føler sig ofte hule, tomme, isolerede, alene, ensomme og anderledes. Ved ikke hvem de er, hvad de vil i livet og med deres relationer. De mangler måske formål, mål og retning. Nogle er måske meget målrettede, men det er ikke altid at det bunder i deres sande jeg og værdier.

Det kan senere i livet være årsagen til en midtvejskrise eller på anden vis give anledning til en brat opvågning, krise og behov for akut terapi.

Smerten og forladthedsfølelsen i barndomshjemmet var typisk så overvældende, at barnet fortrængte den og problemerne psykologisk. Det kan derfor godt tage tid at erkende sin voksen-barn problematik samt at forstå alle afkroge, aspekter og konsekvenser af voksen-barn af alkoholiker problematikken og adfærden.

At være følelsesmæssigt forladt betyder samtidig, at man tidligt i livet er endt med at forlade sig selv. I voksenlivets dagligdag kan det give sig til udtryk ved problemer med tilnærmelser og afvisninger. Andre udfordringer kan være vanskeligheder med for lange (føle)antenner, symbiose, kaotiske følelser og tanker.

Det giver ofte udfordringer med nære og langsigtede relationer. På den måde kan dynamikkerne og ensomheden bider sig selv i halen.

Mange voksne børn af alkoholikere keder sig i det jævne liv og den overfladiske kontakt som ved small talk, formelle møder og cocktail parties.

De fleste voksen børn af alkoholikere søger i stedet intimitet og intensitet i deres liv og relationer. De kalder ofte deres parforhold (såvel som jobs) for turbulente, en rollercoaster eller svingdørsforhold.

Mange er selv i risiko for et alkoholmisbrug. Dels i kraft af familiens paradigmer, drejebøger, de tidlige mentale og billedelige prægninger omkring alkohol.

For andre her det helt modsat fordi de lever i total kontrol. Det er i princippet det samme. Blot en omvendt eller modreaktion på det kaos de kommer fra eller ville opleve, hvis de gav slip.

Gennem relationel psykologisk behandling som parterapi kan du få indsigt i, hvordan din partners og dine egne paradigmer, drejebøger, dynamikker og oplevelser med utryghed stadig kan styre dit liv. Gennem denne bevidsthed kan du opnå større ansvarlighed, selvværdsfølelse og kontrol over dit liv.

De oplevelser og imago’er vi rummer, virker ofte som uafsluttede situationer, vi bliver ved med at gå tilbage til, indtil at de er helede og afsluttede. Det er det man kalder gentagelsestrang og gentagelsestvang.

Parterapi og imagoterapi både heler og lukker de gamle sår og hjælper jer med at forstå, hvorfor de samme mønstre bliver ved med at opstå i den nuværende relation.

Styrer din fortid dit liv og relationer?

Tag voksen-barn-testen, hvis du er i tvivl om du er voksen barn af alkoholikere, eller i hvilken grad dette tema spiller sig ud i parforholdet.

Bed også din partner om at tage testen, så I kan skabe fælles sprog, indsigt og forståelse af problematikkerne.

Testen kan gratis benyttes af myndige personer og må ikke kopieres eller benyttes ved terapi andetsteds.

I menuen finder du desuden en gratis parforholdstest og flere andre værktøjer.

Nogle voksne-børn bliver helt afholdene.
Andre får relationelle problemer.

For nogle fylder alkoholen mere end de relationelle problemer og nogle gange kan der også være opstået en psykisk eller fysisk afhængighed.

Parterapi-parterapeut.dk trækker på en mangeårig erfaring som professionel alkoholbehandler og behandler af pårørende og voksne-børn af alkoholikere. F.eks. fra Tuba, Blå Kors og Lænken.

Udover familie- og parterapi kan der også tilbydes supplerende individuelle samtaler – livsstilssamtaler, psykoterapi eller egentlig alkoholbehandling.

Du behøver således ikke at gå fra behandler til behandler, men kan finde hele løsningen hos Parterapi-parterapeut.dk.

Yoga er en god metode til at komme ned i kroppen og stress af samt at styrke reguleringen af nervesystemet.

Yoga er desuden godt ved mange fysiske og psykiske udfordringer.

Mange voksne-børn er derfor glade for yoga. Yoga er også en form for egenomsorg, selvkærlighed og heling.

Du kan få yoga og meditation separat, som en del af terapien eller sammen med din partner.

Terapeuten hos Parterapi-parterapeut.dk er eksamineret RYT 200 Yoga Teacher fra Indien og uddannet af indere.

Parterapi-parterapeut.dk tilbyder også Access Bars, Access Body Processer og kropsterapi.

Det både heler, løsner og åbner op hos begge parter. Det kan tage toppen af pres og kriser og skabe basis for en mere frugtbar dialog.

Helt unikt, så er Access Bars ekstremt afstressende samtidig med at det kan reducere drama og kaos.

Hvis du som voksen-barn lider af stres, angst eller depression, så kan Access Bars reducere det med ca. 80%.

Du kan få Access Bars sammen med alm. samtaleterapi. Altså to behandlinger i én og til samme pris.

Med tiden kan I også selv blive certificeret i Access Bars. Så bliver I jeres egen behandler.

At dele er at hele.

Gå fra smerte til helbredelse.

I det parterapeutisk rum, kan I skabe jer er et neutralt sted at være.

Et sted, hvor I skaber frihed til at udtrykke al smerte, angst og bekymring samt befrier jer for vreden, skylden, skammen og andre levn fra fortiden. Således at I ikke længere behøver at være fanget af fortiden og autopiloten. De gamle paradigmer.

I takt med at I lærer at acceptere jer selv og hinanden, kan I helbrede de gamle sår og barnet i jer selv. Derefter kan I langsomt begynde at udskifte den indre kritiske forældre med en mere omsorgsfuld forældre. På den måde kan I skabe selvstøtte og en sikker platform for at mærke jer selv.

Undervejs kan I dele indsigt, erfaring, læringspunkter, styrke og håb med hinanden. Derved bliver i mere bevidste og ansvarlige for jeres dynamikker og reaktionsmønstre fra nutiden såvel som barndommen. Uanset om det er den ene eller jer begge, der er voksen barn af alkoholiker, som kæmper for nærhed eller elsker for meget.

Langsomt kan I dermed lære jer selv nye og bedre måder at tænke, handle og leve på. Så I bliver frie til bedre at kommunikere, løse problemer og træffe beslutninger. Så I med tiden bliver mere handlende og mindre reagerende.

Sammen kan I gøre det, I ikke kunne gøre alene. Via parterapien og parforholdet kan I hele, vokse og frigøre jer af fortiden – sammen.

Du behøver ikke at forholde dig til selve metoden. Det vigtigste er, at der er evidens for, at behandlingen virker bedst, hvis du kommer sammen med din partner eller dine primære relationer som f.eks. dine forældre.

Hvis du endnu ikke har sluttet fred med dine forældre, og hvis du stadig er i kontakt med dem, er I meget velkomne til familieterapi. Vil eller kan din partner og familie ikke det, er du velkommen alene. Men det er altid bedst at tage den første konsultation sammen med partneren.

På det første konsultation kan I få et overblik over situationen og behovet.

Derefter kan vi tale om, hvilken form for proces der er bedst for jer. Der er sjældent noget quick-fix, når det handler om voksen-barn-af-alkoholiker problematikken, men de fleste kommer hurtigt fra krise til stabilisering. Der er heller ikke to ens processer.

For de fleste går processen fra 1) problem eller krise til stabilisering og 2) fra stabilisering til udvikling og forebyggelse.

Ultimativ er målet det kærlige og bevidste liv og parforhold, hvor I kan:

• Etablere gode, nærende og trygge bånd samt en sund tilknytning
• Skabe jeres eget sunde billede af kærligheden, parforholdet og familien
• Udvikle et sundt commitment uden overansvarlighed og afhængighed
• Skabe et givende og velfungerende parforhold samt familie
• Navigere og kommunikere i komplekse og følelsesmæssige situationer
• Rumme og reparere på relationen i takt med at problemerne opstår
• Foretage en sund ansvarsfordeling, tage ansvar, undskylde og tilgive
• Bearbejde gammel angst, sorg og vrede samt skyld og skam
• Finde humor, glæde, sjov, leg, frihed, helhed, harmoni, fred og taknemmelighed
• Styrke jeres identitet og grænser samt lære at I også kan være vrede på dem I elsker
• Vokse og udvikle jer selv, jeres personlighed samt jeres indre autoritet og samtalepartner
• Skabe en mere stabil viljekraft og komme ud af håbløsheden

Forudsætningen for terapi og parterapi med voksne-børn af alkoholikere er, at I kommer regelmæssigt, tager en dag ad gangen og stoler på processen, tager ansvar og committer jer. Grundlaget er hjælp til selvhjælp.

Udbyttet afhænger af, at I er parate, fokuserede, arbejdsomme og tilpas jeg-stærke. At I er parate betyder bl.a., at I er så erkendte, stabile og mødestabile, at I kan indgå i parterapi. Hvis ikke kræver det evt. forberedende terapi.

Har I omvendt allerede været i individuel terapi, skal I forberede jer på at parterapien er anderledes, og at de ting I allerede har lært jer selv, kan ses i et andet lys.

Parterapi koster ikke kun penge, men også tid og energi. Proces kræver åbenhed, udholdenhed, rummelighed og fleksibilitet. Det er vigtigt at forstå at proces, resultater og forandring tager tid. Nogle gange går det hurtigere end andre. Samtidig kræver læringen typisk også aflæring. Det kan involvere frigivelse af ny som gammel smerte og sorg, stilstand, tilbageskridt, tilbagefald og midlertidige fald i selvtilliden. Næsten som en pil i en bue – den skal tilbage, før den kan komme frem. Da voksen-barn problematikken i høj grad handler om relationer, må du også være forberedt på udfordringer i forhold til processen og parterapien.

De udfordringer der måtte opstå undervejs, hilses derfor velkommen og behandles i selve relationen, processen og terapien. Hvis der opstår udfordringer i den terapeutiske relation, anbefales det at der tages et opfølgende eller afsluttende møde, så der kan skabes en hensigtsmæssig oplevelse eller afslutning. På det møde, kan det uafsluttede så afsluttes og ofte accelererer processen herefter.

Så med disse støttende ord for processen – velkommen!