Stress, Angst & Depression

Stress, angst og depression er ikke blot en tom energi, men nærmere en komprimeret energi med subtile spørgsmål, der er oversete, skal findes, afkodes, besvares og tages action på.

De bagvedliggende længsler, frustrationer og skuffelser kan relatere sig til familien og parforholdet. Såvel som eksterne faktorer. Men depressionen påvirker typisk altid parforholdet.

Så uanset hvad, skal parforholdet på et eller andet tidspunkt inddrages i behandlingen. Uanset hvilke af de tre ben (personen, relationen og omverdenen), der måtte være indgangsvinklen til den samlede behandling.

Som psykoterapeut med speciale i familie- og parterapi samt erfaring med stressfulde belastningsreaktioner, angst depression, oplever Parterapi-parterapeut.dk netop, at den holistiske og relationsorienterede behandling i nær tilknytning med parforholdet, familien og miljøet er særlig effektiv.

Parterapi-parterapeut.dk oplever også, at det parterapeutiske rum (hvad enten det er fysisk eller online) er særligt støttende for den stressede, angste eller depressive og de pårørende. Samtidig med at det udgør en platform for et komplekst arbejde.

Noget af det der gør stress, angst og depression svært for parforholdet er, modsat en brækket arm, at depressionen kan være svær at se, forstå og være bevidst om. Både for den ramte og de pårørende.

Stressen, angsten og depressionen kan næsten være selvforstærkende for alt, hvad der ellers gav glæde og energi, som nu mister interesse, kraft og glans. Mange stopper derfor med at gøre de ting, der ellers er gode, sunde og healende for dem.

Det gør det hele endnu tungere og håbløst for alle parter. Samtidig med at et dårligt parforhold også kan medføre eller forstærke stress, angst, depression og fx misbrug.

Ligeledes mister de ting, vi tidligere i en presset hverdag eller et nødlidende parforhold har dulmet os med og taget tilflugt til, deres kraft. For nogle betyder det et øget alkoholforbrug (selvmedicinering). Selvom det i de fleste tilfælde blot gør den stressfulde, depressive og angstfulde tilstand værre.

Har man i forvejen et moderat til stort alkoholforbrug, er der også risiko for at udvikle fremtidig depression eller angst. Andre stoffer som amfetamin og ecstacy (MDMA) kan ligeledes fremkalde depression.

Parterapi støtter håndteringen af situationen i parforholdet og opbygger en relationel støtte og helbredelse gennem forståelse, rummelighed, anerkendelse, empati, nærhed og kærlighed.

Det giver mere specifikt en bedre relation og en mere autentiske kontakt. En ressource i sig selv, der bidrager til en positiv spiral.

Parterapi-parterapeu.dk har desuden over 15 års erfaring med alkohol, misbrugsbehandling og pårørendearbejde.

Angstfulde og depressive reaktioner ses i nær tilknytning med stress, udbrændthed og belastningsreaktioner. Enten fordi den pågældendes sårbarhed er høj, eller fordi den psykiske belastning er voldsom og langvarig.

Da den deprimerede oftest har et forhøjet niveau af stresshormoner i blodet, er den deprimerede kronisk stresset. Det er bl.a. det der trætter hjernen, samt påvirker energiniveau, stemningsleje, appetit, søvn og immunforsvar.

Problemer i parforholdet og familien inkl. skænderier, tilknytningsproblemer, angst, tab og sorg kan også stresse voldsomt og udvikle eller forværre situationen og depressionen.

Stress, angst og depression i parforholdet og familien, kan virke som en ond og selvforstærkende spiral. Især for mænd i forbindelse med en fødselsdepression.

Ca. 4-10% mænd får en fødselsdepression, og den største årsag er problemer i parforholdet. Dernæst er de stor forventninger og ambitioner samt tabet, savnet, skammen og skylden ved at forlade familien efter 14 dages barsel.

Inddrages familien og partneren i den psykologiske behandling ved hjælp af familie- og parterapi, kan der skabes en positiv og selvforstærkende spiral. Det er både med til at lindre, hele og styrke systemet samt løse de bagved- eller omkringliggende problemer.

Ved hjælp af indsigt og kompetenceløft, forebygges det også, at systemet ubevidst kommer til at modarbejde den angste og deprimeredes situation.

Ifølge dr. med. Bobby Zachariae er det vigtigt, at man tager langvarig stress alvorligt samt får støtte og hjælp til forebyggelse, da stress netop kan belaste ens fysiske og psykiske helbred.

Lader man stå til, kan langvarig stress udvikle sig til en belastningsdepression og udbrændthed. Det kan tage lang tid at komme ud af.

De generelle symptomer ved depression er:

• Energiløshed
• Søvnforstyrrelser
• Appetitforstyrrelser
• Nedsat seksualdrift
• Angst & indre uro
• Tvangstanker
• Koncentrationsbesvær
• Selvbebrejdelser 
• Evt. selvmordstanker

Symptomerne kan være meget individuelle, og de kan være svære at se, tale om og forstå. For den depressive, såvel som de pårørende.

Selvom det kan være ubehageligt så prøv at lytte til din krop og tanker. Lyt til din selvtale. Hvad siger og tænker du om dig selv, omverdenen, livet, fortiden, nutiden og fremtiden? Prøv at skrive det ned og tage de med i terapien.

Nogle ønsker at få en diagnose og andre ikke.

Der er således en del depressionsramte, som søger at undgå en formel diagnose, af frygt for at blive stemplet som psykisk syg eller af frygt for systemet og de forsikringsmæssige konsekvenser m.v.

Derfor bliver mange depressionsrelaterede problemer ofte omtalt som stress (Pol 20141001).

Andre søger ligefrem at få en diagnose i forhåbning om ro eller for at kunne modtage ekstern finansieret behandling, sygemelding eller pension.

Ifølge Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer tilbyder det offentlige dog ikke længere behandling til lettere depressioner (Pol 20080228). Men du kan fortsat selv søge privat behandling hos fx Parterapi-parterapeut.dk.

I klinisk forstand diagnosticeres depression jfr. ICD-10 af den kliniske betegnelse og et F-nummer. Det kan eksempelvis være:

• F31x Bipolar (manio-depressiv)
• F32x Enkeltepisode
• F33x Tilbagevendende (periodisk)
• F34x Vedvarende (kroniske)
• F38x Andre
• F39x Uspecificeret

I diagnosen skelnes der mellem, om depressionen er enkeltstående, tilbagevendende eller svingende (bipolær) samt mild, moderat eller svær.

Er du depressiv og ønsker du psykoterapi, parterapi eller familieterapi? Så anbefales det, at du taler med din læge om din situation.

Søg altid læge ved tvivl og symptomer.

Har du mistanke om, at du er depressiv, er det behandlingsmæssigt vigtigt, at det konstateres så tidligt som muligt.

Der skal i alle tilfælde en læge til, for at der kan stilles en officiel diagnose.

Nogle depressive klienter oplever angstanfald, som et led i depressionen. Angsten er således ofte en stor belastning oven i alle de andre symptomer.

Det kan desuden snyde lægen, fordi man ved diagnosticering risikerer at fokusere på angsten og derved glemmer den bagvedliggende depression. Angst er desuden et symptom, man kan have i forbindelse med mange andre psykiske sygdomme.

Overordnet set, er der til orientering fem forskellige former for angst, som selvstændig diagnose:

• agorafobi
• socialfobi
• enkelfobi
• panikangst
• generaliseret angst

Mange klienter har ikke ligefrem angstanfald, men mere en fornemmelse af indre uro og rastløshed. Hvilket ligeledes kan være meget pinefuldt.

I sådanne situationer kan man være i risikozonen for selvmord, fordi man er forpint samtidig med, at man har energi nok til at kunne gennemføre et selvmord.

Angst kan desuden opstå som følge af længere tids depression, hvor ens kompetencer og selvværd forringes i en kombination med f.eks. isolation.

Angsten kan både påvirke selvopfattelsen i negativ retning samtidig med at den kan lede til undgåelsesadfærd. Man forsøger at undgå stressende og angstprovokerende situationer. Det kan føre til en negativ spiral, hvor man undgår udfordring såvel som læring og støtte fra omgivelserne.

Hvis man samtidig isolerer sig og begrænser sig for sine muligheder, forringer man sin belastnings- og copingevne. Det kan lede til yderligere depression og angst.

Generelt om medicin og psykoterapi

Angst og depression kan bl.a. behandles med medicin og psykoterapi. Især relationsorienteret psykoterapi som familieterapi, parterapi og imagoterapi.

Der er desværre mange, der får depressionsmedicin, og mange får det over en længere periode. Nogle gange flere år.

Det er ikke uden risici og bivirkninger at bruge medicin. Og det kan være svært at trappe ud.

Noget medicin dulmer symptomerne og foretager en regulering af signalstofferne i hjernen. For nogle kan det således være svært at mærke sig selv. For mange tager det spidserne af de følelsesmæssig udsving. Det gælder desværre også de positive følelsesmæssige udsving som lyst og glæde.

Erfaringsmæssigt, forstås problemerne bedst i lyset af deres historie og i relation til det liv, det enkelte menneske har haft og ønsker at leve. Og hvis man ønsker at føle anderledes, må man således også leve anderledes. Det kan psykoterapi hjælpe dig med.

I 2013 fik 439.000 danskere depressionsmedicin

Det at mange får depressionsmedicin, hænger hovedsageligt sammen med, at den biologisk orienterede lægevidenskab, der er styret af det naturvidenskabelige verdensbillede, har svært ved at se den moderne psykoterapis muligheder.

Samtidig menes det at lægerne i en vis grad er afhængige af medicinindustrien.

Denne sammenhæng er påvist af Professor Peter Gøtzsche i bogen ‘Dødelig medicin og organiseret kriminalitet’ og i Politikkens Kronik fra den 6. januar 2014.

Patienterne bliver desværre i højere grad tilbudt medicin og i mindre grad psykoterapi.

Problemet er desuden, at man både bliver afhængig og syg af årelang medicinering. Medicinen ændrer i værste fald selve hjernen og ikke sygdommen. Det er påvist af videnskabsjournalisten Robert Whitaker i bogen ‘Den psykiatriske epidemi’.

Fordelen ved antidepressiv medicin (antidepressiva/SSRI) er, at den tager det værste af de dybe følelsesmæssige udsving (tristheden).

Ulempen er, at medicinen ikke fjerner depressionen eller årsagen, samtidig med at den også tager toppene af de følelsesmæssige udsving (glæden).

Derudover påvirker den antidepressive medicin ofte sexlysten, sexlivet og seksualiteten.

Det kan være svært for begge parter samt give helt andre problemer i parforholdet. Samtidig er sexlivet naturens egen medicin mod depression, på den måde at de hormoner, der udskilles løfter vores humør og giver energi og livskvalitet.

Seksualitetens og depressionens hormonsystem er nemlig to helt forskellige, modsatrettede og ekskluderende hormonsystemer. En af udfordringerne ved depression er således, at sexlysten hæmmes. Det kan derfor være svært nok i forvejen at finde lysten til sex, når man er deprimeret. Men endnu sværere når man samtidig er medicineret.

Omvendt er sex og samliv en healende kraft. Sexologisk samtaleterapi kan derfor indgå i parterapien. Ligesom isolation, tilnærmelse, afvisning, skuffelse, bitterhed, nag og vrede kan være problemstillinger, der bearbejdes i det psykoterapeutiske arbejde.

Har du haft en depression før? Så er der risiko for, at du får det igen.

Jfr. ph.d. og forsker Jacob Piet er der ca. 60% risiko for at få en ny depression, hvis man tidligere har lidt af en depression. Efter to depressioner er risikoen 70% og ved tre eller flere kan risikoen være helt op til 90%.

Disse satser reduceres dog væsentligt, hvis du får behandling og lærer, hvordan du skal håndtere det.

Hvis der er risiko for, at stress udvikler sig til, eller har udviklet sig til, angst og depression, kan du søge afklarende, forebyggende eller helbredende psykoterapi.

Det er desværre ikke ualmindeligt med selvmordstanker, selvmordstrusler og selvmorsforsøg i forbindelse med stress, angst og depression. Paradoksalt nok, også når det begynder at gå bedre.

Det er i det hele taget temmelig normalt med depression og selvmordsproblematikker i forbindelse med familie- og parforholdsproblemer.

Da selvmordstanker ofte er forbudte og tabubelagte, er der mange der undertrykker dem ubevidst.

Der er ligeledes mange, der et eller andet sted godt kan mærke de forbudte følelser og tanker, men holder dem tilbage, da selvmord ofte er et ubehageligt emne. Andre dulmer det med arbejde, sport, porno, sex, alkohol eller medicin.

Omkring 10-15% af alle svært deprimerede patienter begår selvmord, hvis ikke de får behandling. De føler sig ofte så deprimerede og værdiløse, at de ikke mener, der er anden udvej end at tage sit eget liv. Nogle mener ligefrem, at de ikke fortjener at leve.

Nogle gør det i tavshed og andre truer med selvmord. Man kan således være selvmordstruet og/eller selvmordstruende.

Da ingen umiddelbart kan kende forskel, er det altid vigtigt at tage en selvmordstrussel alvorligt. Og hvis man selv overvejer selvmord, bør man altid straks kontakte læge, lægevagten eller den psykiatriske skadestue. Selvmordstruede og pårørende kan også kontakte Livslinien.

Som psykoterapeut arbejder Parterapi-parterapeut.dk typisk ikke alene omkring sværere depressioner, da disse typisk kræver lægelig behandling og evt. indlæggelse. Psykoterapien skal ses som et supplement.

Som parterapeut arbejder Parterapi-parterapeut.dk primært med lettere til middelsvære depressioner, hvor den depressive nogle gange forud eller sideløbende er i anden individuel behandling.

Uanset hvad, så tager Parterapi-parterapeut.dk altid selvmordsproblematikker alvorligt og behandler dem som en del af depressionsproblematikken. Men det skal også være klart for enhver, at behandlingen er for egen ansvar og risiko samt ikke at sammenligne med lægegerning.

Hverken terapeuten eller Parterapi-parterapeut.dk tager ansvar for andres helbred, liv, relationer, beslutninger og handlinger – hverken direkte eller indirekte.

I tilfælde af at klienten har selvmordsproblematikker forudsættes det altid, at der indgås en kontrakt (aftale) om, at klienten ikke forsøger eller begår selvmord under behandlingen.

Brydes denne kontrakt er klient-terapeutrelationen øjeblikkelig ophørt og klienten skal i øvrigt straks kontakte læge, skadestue eller politi for at få akut hjælp.

Vores psykiske velbefindende afhænger, på linje med vores relationer, af de kulturelle normer.

Vi lever i en kultur, der i høj grad er præget af værdier og normer omkring individualitet, frihed og ansvar samt desværre også perfektionisme, succes og lykke. For de fleste sætter det baren (normen) højt og gør det svært at leve op til.

Samtidig reducerer det marginalerne og stresser. Da normerne fortæller os, hvad der er normalt, bliver det nu sværere at være normal, god nok, rigtig og glad.

Vores egne, partnerens, familiens, arbejdspladsens og kulturens høje mål, leder til en konstant stræben, sammenligning, vurdering og ros eller kritik.

Samtidig bliver der mindre plads til mennesket og dets væren samt at mærke os selv og at være os selv. Autentisk. Det leder typisk til tomhed, pres, stress, ængstelse, og tristhed. Eller egentlig angst, depression og udbrændthed.

Når det lykkedes at leve op til de høje normer, giver det i bedste fald et kortvarigt og narcissistisk kick, inden jagten på det næste fix.

I værste fald er det for mange umenneskeligt. De kan ikke konstant leve op til glansbilledet. Det mål og image de selv har sat op, eller det mål og image de elitære kulturelle normer, samfundet, arbejdspladsen, vennerne og facebook opstiller.

Det giver lavt selvværd, angst, tristhed, skuffelser, sorg, vrede og depression. Samtidig kommer vi hurtigt til at skamme os over ikke at være glade, stærke, seje, kloge, smarte og succesrige nok.

Eller også får vi skyldfølelse over ikke at udnytte vores ressourcer, kompetencer og muligheder til fyldest. Så på den ene side gør vi alt det rigtige eller mere til og på den anden side føler vi os endnu mere tomme, forkerte og triste.

Nogle bliver angste, deprimerede. For når de gør alt det rigtige og stadig ikke er lykkelige, så må det være dem det er galt med, hvorefter de går til lægen og får måske en diagnose samt medicin. Eller selvmedicinerer sig med f.eks. alkohol.

Der er en vis sammenhæng mellem opvækst, personlighedsforstyrrelser og depression.

Ifølge udviklingspsykologiske teorier, er risikoen for at man udvikler en personlighedsforstyrrelse størst, hvis man ikke tideligt har fået den rigtige omsorg som barn. Det er på det tidspunkt, at man som barn skal lære at klare sig uden den dybe afhængighed af forældrene.

Hvis udviklingen går skævt i denne fase, lærer man ikke tilstrækkeligt at være adskilt fra andre og klare sig selv. Derfor fortsætter man med at danne forhold til andre mennesker, som f.eks. er symbiotiske, tilbagetrukne eller forstyrrede.

Det er en af flere årsager til, at man kan udvikle en emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (impulsiv type eller borderline type). Hvis nogen i ens familie har en emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse eller lider af depression, har man f.eks. større risiko for selv at få en personlighedsforstyrrelse.

En anden forklaring kan være, at man har haft en ustabil barndom, hvor ens forældre måske har drukket, eller at man har været meget overladt til sig selv af andre grunde.

Man kan også have været udsat for fysiske eller seksuelle overgreb. Med en personlighedsforstyrrelse har man også en større risiko for med tiden at selv at få depressioner.

Det er både en hjælp til den angste og depressive samt den pårørende, hvis den pårørende deltager i terapien. Hvad end om der er tale om pårørendesamtaler, parterapi eller familieterapi.

Er du pårørende (partner, familiemedlem, ven, kollega, chef) til en angst eller depressiv, er det samtidig en fordel, at du orienterer dig lidt om angst og depression.

Angst og depressionsbehandling generelt og mere specifikt, hvordan du bedst kan være der for den depressive. Hvordan du bedst kan støtte op omkring behandlingen. Hvordan du bedst kan være der for dig selv, og hvilke støttemuligheder du selv har.

Sygdom inkl. depression såvel som stress og angstfulde tilstande, har det med at påvirke begge parter, parforholdet og familien. Hvis der bringes balance i dynamikken arbejder det for jer alle såvel som for helbredelsen.

Kønsforskellen i Danmark er dog generelt mindre stereotyp end i udlandet. Det gør dog ikke nødvendigvis problematikken mindre – ej heller i homoseksuelle forhold.

Det er tværtimod ofte både svært for både manden, kvinden og parforholdet. Manden føler sig ofte magtesløs samt utilstrækkelig og kvinden føler sig ikke set og svigtet.

Mange ender uden behandling således med at blive skilt, hvilket der undervejs både påvirker familien og børnene. Som så både har en skilsmisse og en vigtig omsorgspersons sygdom med i rygsækken.

Det er dog ikke nødvendigvis et problem i sig selv eller nogen hjælp at give sig selv skyld, skam eller dårlig samvittighed.

Mindfulness er en effektiv behandlingsmetode ved depression, der ofte indgår i behandlingen på en eller flere måder. Enten direkte eller indirekte – hvad enten terapien foregår individuelt eller med en pårørende.

Mindfulness som selvstændig behandlingsmetode er typisk for intensiv, udfordrende og tidskrævende. Et sådant behandlingsforløb varer typisk i otte uger, hvor man en gang om ugen kommer til undervisning/ kursus og hver dag selv skal træne i en time.

Jeg har således mange individuelle klienter og par, der er blevet “ordineret” mindfulness og som har svært ved at koncentrere sig om det, finde energi til det, fokusere under øvelserne eller at gennemføre dem. Hvis det sker, får det ofte modsat effekt – stress, angst, skyld, skam, nederlag, utilstrækkelighedsfølelser og opgivenhed.

Så findes der andre metoder som f.eks. Access Bars og Access Body Processer. Her kan du ligge ned og modtage en behandling fuld påklædt, afslappet uden at skulle gøre andet en blot at nyde og modtage. Hvordan bliver det endnu bedre end det? Det har endda samme øjeblikkelige effekt som flere års dyb meditation. Læs mere om Access Bars i menuen og på denne side.

Jeg har selv dyrket meditation og mindfulness siden 2003. Så hvis du allerede har et mindfulnessprogram, hjælper jeg gerne med at tilpasse og integrere metoderne i dagligdagen og i forhold til din partner m.v.

På den måde bliver det praktisk og realistisk samtidig med, at det også bliver til glæde for partneren, styrker parforholdet og skaber en positiv dynamik.

Fremskynd healingsprocessen med mindfulness

Mindfulnessmetoden er med til at udvikle bevidsthed, medfølelse, forbundethed og kærlighed til os selv. Når mindfulnessmetoden også integreres i parforholdet fremskyndes healingsprocessen i forhold til de nærmeste og omverdenen. Så bliver vi typisk også bliver mere anerkendende, rummelige og forbundet.

Mindfulness er i sig selv en relationsorienteret behandlingsmetode, som styrkes gennem parterapien, familieterapien og pårørendearbejdet.

Har du ikke allerede et mindfulnessprogram suppleres terapien med simple mindfulness øvelser, der efterhånden kan blive en kærlig og støttende praksis i dagligdagen og parforholdet. Flere af de metoder jeg i forvejen anvender, er i sig selv baseret på eller koblet til mindfulness.

Derudover kan psykoterapien understøttes med:

• Kropsbevidsthed, mentaltræning og visualisering
• Afspændingsøvelser, åndedrætsøvelser og awarenesstræning
• Indsigt, mentalisering og affektregulering
• Positiv reformulering, positiv selvtale og positive affirmationer
• Empati (indføling), sympati (medføling) og forbundethed
• Kommunikation, dialog og problemløsning
• Transaktionsanalyse, assertionstræning og grænsesætning
• Søvnvejledning og søvnterapi

Af afspændingsøvelser (Jarvis et al. 1995) kan bl.a. nævnes:

• Progressiv muskelafspændingsprocedurer (muskelgruppe for muskelgruppe)
• Mental afspændingsprocedurer (vejrtrækning, fokusering og visualisering)
• Isometrisk afspændingsprocedure (kontra-spænding og afspænding)

Nogle depressive har svært ved at finde sig tilrette i meditation eller mindfulness og aktiviteter som afspændingsøvelser. Andre ønsker egentligt blot at sove.

Men det er langt fra alle med stress- og angstfulde samt depressive tilstande, der kan sove. Nogle synes måske, at de i perioder sover for meget. Mange af har stor glæde af blot at hvile sig lidt en gang om dagen. Men da det for mange kan være svært at finde ro til det, giver de op.

Her kan musikterapi være gavnligt.

Du lægger dig et roligt og behageligt tempereret sted. Så lytter du til noget mentalt beroligende og afslappende musik, samtidig med at du lader tankerne drive uden at vurdere eller dømme dem.

Nogle bliver undervejs så afslappede, at de falder i søvn. Men her er det vigtigt ikke at sove for længe.

Forskning viser, at det er mest effektivt præcist at sove i kun 20 min. Hverken mere eller mindre. Hvis målet er at sove, så sæt derfor et vækkeur til at ringe efter 20 min.

Musikterapi kan også bruges, hvis du har svært ved at falde i søvn til alm. sengetid eller vågner om natten eller for tidligt om morgenen. Om ikke andet, hvis du ikke lykkedes med at falde i søvn, kan musikterapien hjælpe dig til en positiv oplevelse samt hvile og afstresning.

Mange gange lykkedes det at sove rigtigt, men uden at vi egentligt mærker det, fordi vi i perioder kan sove så let, at det nærmest føles som om, at vi er vågne.

Der findes meget forskelligt musik, som er egnet til musikterapi inkl. ordinær klassisk musik. Der er også meget gratis musik til rådighed på internettet på steder som f.eks. YouTube og SoundCloud.

Noget af det musik du finder der er spirituelt – hvis du ønsker det. Hvis du ikke har erfaring med, hvad der virker for dig, anbefaler jeg gerne noget kommercielt og anerkendt musik, som både er forsknings- og evidensbaseret.

Eksempelvis MusiCure af Niels Eje. Hvis du er visuel og stimuleres positivt gennem naturbilleder kombineret med musik, kan du på MusiCure’s hjemmeside se en række gratis videoer.

Du er også velkommen til at prøve Access Bars eller en Access Body Process. Det er helt enkelt og uanstrengt samt meget behageligt og effektivt ved stress, angst og depression. Læs mere om Access Bars i menuen og på denne side.

Søvnrytmen har en væsentlig indflydelse på dit velbefindende, immunforsvar og helbred.

Serotonin-niveauet er typisk lavere om morgenen, hvor de deprimerede så også oplever depressionen som værst. Mange forskyder derfor søvnrytmen, så de i stedet kan sove om morgenen. Samtidig stiger serotonin-niveauet, når man ikke sover. Det vil sige, de fleste får det bedre i løbet af dagen og finder fordel i at holde sig vågen til sent og om natten.

Det ender dog med at blive en negativ spiral, som de fleste har glæde af at få vendt.

Søvnvejledning og søvnterapi kan således med fordel være en del af samtaleterapien mod depression.

Du er under behandlingen også velkommen til at prøve Access Bars eller en Access Body Proces. Det er ikke blot særligt effektivt ved stress, angst og depression. De har også hjulpet mange til at sove bedre om natten og finde ro om dagen. Læs mere om Access Bars i menuen og på denne side.

Yoga er effektivt ved stress, angst og depression.

Terapeuten hos Parterapi-parterapeut.dk er eksamineret RYT200 Yoga Teacher fra Indien og uddannet af indere samt underviser både fysisk og online. Individuelt, par, familier, hold og virksomheder i yoga, meditation, nidra, pranayama, kost og ernæring. Eksempelvis tilbydes yoga, par-yoga, tantra-yoga, yoga-terapi og hold-yoga.

Yoga er godt for både krop, psyke, sind og relationer. Yoga er blandt andet godt for led, ryg, nervesystem, kirtler, lymfe, hormoner, blodcirkulation, metabolisme, respiration og sågar sexlivet.

Mange af disse ting er vigtige ved stress, angst og depression.

I forhold til stress, angst og depression er det vigtigste nok at yoga hjælper dig med at afbalancere og træne det autonome nervesystem. Det består af to dele, der let og elegant skal kunne hjælpe dig med din selvregulering. Hurtigt og ubesværet at komme op og siden ned i gear.

Det sympatiske nervesystem er det der hjælper dig med at komme op i gear og det parasympatiske nervesystem er det der hjælper dig med at komme ned. Med yoga og yoga-terapi kommer du ud af fastlåshed og træghed samt genetablerer selvregulering og balance i forhold til stress, angst og depression.

Yoga og yoga filosofi går flere tusinde år tilbage med et utal af fordele samt forebyggende og kurative effekter. Umiddelbart kan det være svært at se og forstå sammenhængen, men det virker. Ofte på kort tid.

Der forskes meget i yoga og effekterne. Forskningsresultaterne viser blot det vi allerede ved. Det nemmeste er selv at prøve yoga over en kortere periode og så konstatere effekterne på egen krop.

Parterapi-parterapeut.dk tilbyder yoga separat og som en del af terapien.

• Få mere ease, joy and glory
• Kom ned i kroppen og opnå mere glæde
• Åben op, giv slip og skab muligheder
• Opnå emotionel og fysisk forandring (transition)
• Gør dig fri for smerte, stress, angst og depression
• Tag din partner med og styrk parforholdet
  
  

Access Bars kan reducere stress, angst og depression med over 80%.

Terapeuten hos Parterapi-parterapeut.dk er certificeret indenfor Access Consciousness som Access Bars og Access Body Process Facilitator.

Access tilbyder en lang række værktøjer, processer og behandlinger, som er effektive til at skabe hurtig forandring. Især indenfor stress, angst og depression.

Fordelen er at det er let, enkelt og effektivt. Du skal ikke gøre andet end at nyde og modtage. I værste tilfælde er det blot yderst behageligt og i bedste tilfælde kan det øjeblikkeligt forandre dit liv. Måske med enkelt behandling.

Du kan modtage en access behandling, metoder og facilitering, som separat eller som en del af psykoterapien. Du skal således blot booke en almindelig konsultation, hvor du så både får psykoterapi og access.

Access kan også være et element i parterapien. Du kan således få flere behandlinger i en, alene eller med din partner, til én og samme pris. Hvordan bliver det endnu bedre end det?

Bliver du og din partner glad for Access Bars, kan I også hos Parterapi-parterapeut.dk blive certificeret i Access Bars og Access Body Processer. Så har I værktøjer for livet, som I kan bruge hjemme og gratis. Bliver jeres egen behandler. Hvad ellers er muligt?

Dr. Jeffrey L. Fannin, PhD, 2015
Brain coherence 85%,
Emotional (42) and/or physical transition (40) 63%

Dr. Terrie Hope PhD, DNM, CFMW, 2019
Severity of anxiety symptoms were decreased by 84.7% (Beck Anxiety Inventory Questionnaire)
Severity of depression symptoms were decreased by 82.7% (Beck Depression Inventory Questionnaire)

Independent Bars Survey Results March-September 2019
Decrease in pain 78,43%
Decrease in stress 97,6%
Decrease in anxiety 86,6%
Increase in happiness 61,9%