Af Kasper Larsen

Psykoterapeut med speciale i parterapi

Voksen-barn af alkoholikere2019-05-23T15:15:20+00:00

Voksen barn af alkoholikere

Voksne børn af alkoholikere har ofte udfordringer på jobbet, i de nære relationer og parforholdet.

Problemet er, at voksne-børn af alkoholikere ofte mangler et tilstrækkeligt funktionelt billede af en sund model for et parforhold og en familie. Samt hvad der er hensigtsmæssigt.

Det er desværre temmelig almindeligt og skyldes ofte, at de er vokset op med et mere eller mindre dysfunktionelt barndomshjem, eller at de er blevet for ansvarlige og voksne for tidligt.

Det er både et tab og en sorg, der kan optræde sammen med skam, perfektionisme, stress, angst, depression, misbrug, ensomheds- og forkerthedsfølelser.

Det er meget forskelligt hvordan, og i hvilken grad udfordringerne viser sig. Nogle gange finder to voksne børn af alkoholikere sammen, og i andre tilfælde er der kun én i parforholdet.

Andre gange finder voksne børn af alkoholikere sammen med en storforbruger, misbruger eller afhængig. Man kalder det også for med-afhængighed.

Jeg har over 10 års professionel erfaring med voksne børn af alkoholikere og hjælper bl.a. med at udvikle fokus og kompetencer. Få hjælp til at hele de gamle sår samtidig med, at kærligheden og den gensidige støtte udvikles i parforholdet.

Det handler om at blive bedre til at navigere i livet og parforholdets kaos samt at gøre snublesten til trædesten.

Hvis du er voksen barn af alkoholiker, er du vokset op i en familie, hvor en eller begge forældre eller primære omsorgspersoner drak for meget alkohol. Eller drak alkohol på en uhensigtsmæssig måde for dig og din familie.Dine forældre behøves ikke at have været misbrugere af alkohol, afhængige af alkohol eller alkoholikere. Mange gange har alkoholforbruget været sparsomt eller periodisk. Ofte er den drikkende selv voksen barn af alkoholikere.

Det behøves heller ikke at have været alkohol, der var misbrugssubstansen. Det kan også have være medicin eller andre opløsningsmidler og rusmidler inkl. hash og stærkere former for narkotika.

Nogle voksne børn af alkoholikere lever i total afholdenhed. Mange drikker moderat. Andre igen ender selv med at få alkoholproblemer i parforholdet.

Kærlighed og parterapi er en del af løsningen

Løsningen er kærlighed.

Kærligheden i parforholdet og kærligheden til en selv.

Det vil sige både at styrke parforholdet og selvkærligheden. Det handler om at udvikle selvkærlighed, selvomsorg og selvregulering gennem selvfølelse, selvaccept, selvudtryk, grænsesætning og problemløsning.

Det er en proces omkring at blive set, hørt, rummet, forstået og anerkendt. Den bedste ramme for denne proces er parforholdet og støtte fra en professionel og neutral parterapeut.

Som voksen barn af alkoholikere er du altså ikke alene, og det er ikke dig der er problemet. Der er tale om et system, hvor alle er lige og har hver deres rolle i forhold til problemerne.

I er to om at skabe systemet, og det er den fælles dynamik, der er fokus for parterapien.

Parterapien sigter mod, at I begge bliver bedre til at se, genkende og håndtere jeres individuelle og fælles dynamik. Såvel som de parforholdsmæssige udfordringer.

Igennem parterapien skaber du bl.a. selvindsigt og indsigt i din partner – og omvendt. Samt foretager du en rejse mod at finde dit sande jeg og opbygge en sund indre kerne uden med-afhængighed.

Sammen udvikler I en større og gensidig tolerance, støtte og kærlighed, som drivkraft for jeres proces. Uden disse indsigter og kvaliteter, kan systemet omvendt spænde ben for jer og parforholdet.

Dette er grunden til at invitere din partner med til parterapi i stedet for at komme alene. Sammen kan I desuden via parterapien skabe det liv og den familie I drømmer om og længes efter.

Det handler om at bygge bro fra problemerne og smerten, over kommunikationen og løsningerne. Til en fælles fremtid med kærlighed, heling, glæde og vækst. Således skaber I indsigter, værktøjer og kompetencer, som I får gavn af i alle livets relationer samt på studiet og arbejdet.

Parterapeut med erfaring som professionel alkoholbehandler

For nogle fylder alkoholen mere end de relationelle problemer og nogle gange kan der også være opstået en psykisk eller fysisk afhængighed.

Her kan jeg trække på en mangeårig erfaring som professionel alkoholbehandler og behandler af voksne-børn af alkoholikere. I så fald kan der tilbydes supplerende individuelle samtaler – livsstilssamtaler, psykoterapi eller egentlig alkoholbehandling.

Du behøver således ikke at gå fra behandler til behandler, men kan finde hele løsningen hos Parterapi-parterapeut.dk.

Alkohol, parterapi og access bars

Derudover kan jeg som Access Bars Practitioner tilbyde Access Bars.

Det både heler, løsner og åbner op hos begge parter. Det kan tage toppen af krisen og skabe basis for en mere frugtbar dialog. Helt unikt, så er Access Bars ekstremt afstressende samtidig med at det kan fjerene drikketrang. Du kan få Access Bars sammen med alm. samtaleterapi. Altså to behandlinger i een og til samme pris. Med tiden kan jeg også certificerer jer selv i Access Bars. Så bliver I jeres egen behandler.

Afvigelsen er normen

Jfr. Statens Institut for Folkesundhed, 2008, har 585.000 danskere har et skadeligt alkoholforbrug og ca. 140.000 er dediceret alkoholafhængige. Derudover skønnes det, at der for hver alkoholmisbruger er ca. 4 personer der påvirkes negativt psykologisk/social af alkoholmisbruget. Typisk partneren og børnene samt nære familiemedlemmer og venner.

Sundhedsstyrelsen skønner alene, at der årligt er 122.000 0-18 årige børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer.

181.000 af de 19-35 årige og 329.000 de 35+ årige siger, at de er vokset op i familier med alkoholmisbrug.

Samtidig skønnes det, at 75% af alle familier i en eller anden grad er dysfunktionelle, med mønstre der ligner dem man kender i alkoholhjem. Ikke alle voksne børn af alkoholikere har problemer eller har erkendt deres voksen-barn problematikker.

Alderen er heller ikke afgørende. Man kan være 13 eller 73 år gammel. De fleste mærker dog udfordringerne og erkender, at de er et voksen barn af alkoholiker i en alder omkring 25-45 år.

Derfor tilbyder Parterapi-parterapeut.dk ikke bare parterapi og imagoterapi, men også familieterapi og pårørendesamtaler.

Hvorfor kan der være dysfunktionelle mønstre i parforhold & familie?

Nogle gange har alkohol slet ikke været problemet.

Det handler i virkeligheden om nærheden, trygheden, støtten og kulturen i hjemmet.

Det vil sige, om dine primære omsorgspersoner og hjemmet har udgjort en tilstrækkelig sund, sikker, tryg og kærlig base for dig. Om du har fået nok af det, som præcist du havde brug for.

De dysfunktionelle adfærdsmæssige mønstre og relationer opstår typisk omkring afhængighed og med-afhængighed. Altså de samme mønstre, der kan opstå ved kritisk eller længerevarende sygdom, hospitalsindlæggelser, fængselsophold, anbringelser udenfor hjemmet og adoption samt psykologisk problemer.

Forhold omkring medicinering, fysisk sygdom, invaliditet og selvmordsproblematikker kan også have givet anledning til dysfunktionerne.

Andre situationer der kan skabe samme mønstre, uden at der har været alkohol involveret, kan være misbrugsformer som:

  • spilafhængighed
  • sexafhængighed
  • overgreb
  • vold
  • spiseforstyrrelser
  • afhængighed af arbejde (workaholic) inkl. rejseaktivitet & udstationeringer

Groft sagt situationer der gør, at forældrene enten ikke har være nærværende tilstede i hjemmet. Eller forhold der har begrænset forældrenes forældreevne, og som har vanskeliggjort en tilstrækkelig følelsesmæssig kontakt mellem de primære omsorgspersoner og børnene.

Situationer der har betydet, at barnet ikke tilstrækkeligt er blevet set, mødt og anerkendt.

Udfordringen er nu i en eller anden grad at aflære de gamle uvaner. Samt at genopdrage sig selv i nogle nye og sundere relationer som f.eks. parforholdet og parterapien.

Så billedeligt talt handler det dels om at støtte det indre barn i at hele, vokse og trives samt at dæmpe sin kritiske forældre og installere en ny og mere omsorgsfuld forældre.

Ingen er perfekte, og vi kan ikke undgå at begå fejl. Heller ikke som forældre. Omvendt, skal det selvfølgelig ikke være en undskyldning for at gøre sit bedste eller efterfølgende at rydde op i det, der er gået galt.

Alkoholens følgevirkninger og børnenes reaktioner på alkoholmisbruget i familien

For mange betød situationen i barndomshjemmet, at de fik skærpet deres følesanser.

De blev hjælpere – særligt gode til at vejre stemningerne, farerene og problemerne i hjemmet samt andres behov. De tog ansvar samt blev overansvarlige og for tidligt voksne.

De blev i en eller anden grad isolerede og behagere med en svingende grad af selvfølelse, identitet og selvværd. I et mønster hvor kritik nemt blev taget personligt og forvekslet med en trussel eller et angreb. Ofte med forklaringer, forsvar eller modangreb som reaktion. Dermed blev de selv krænkere.

På mange måder blev de som ofre – ofre af omstændighederne. Med en overfokusering på andre og andres følelser, ønsker, problemer, svagheder, utilstrækkeligheder og fejl. Kritiske som selvkritiske. Reagerende i et mix mellem offer-, hjælper- og krænkerrollerne.

Når de endeligt stolede på sig selv samt deres perceptioner, tanker, følelser og behov, fik de skyldfølelse og gav efter for andre. De blev reagerende i stedet for handlende.

Ofte hurtigt og voldsomt og nogle endda udadreagerende, som i et skift mellem pænhed og eksplosion. De lod ofte andre om at taget initiativet som afhængige personligheder med frygt for at blive sårbare, afviste og forladte.

Partneren ved det sjældent med mindre, at partneren selv er voksen barn af en alkoholiker. I bedste fald reagerer partneren neutralt og i værste fald er partnerens reaktioner eskalerende eller skadende. Relationen og behandlingen skal derfor betragtes og håndteres som et system, hvor indsigt og læring kommer over tid.

Alkoholens følgevirkninger i voksenlivet

De voksne børn blev medofre.

De lærte som børn at undertrykke følelser og behov med lav selvværdsfølelse og selvtillid til følge. Nogle således meget mentalt fokuserede og intellektualiserende, ofte med kognitive studier og jobs.

Ofte rationaliserende eller måske ligefrem forsvarende og manipulerende med mangel på ståsted i nuet og livet. Samt et konstant blik mod fremtiden, til trods for de mange uafsluttede situationer i fortiden.

Følelser og tanker er ofte kaos. Nogle voksne børn af alkoholikere er derfor mere emotionelle end mentale og vælger så f.eks. en karriere som kunstner, hvor de kan bruge og udtrykke dette.

De fleste voksne børn af alkoholikere er præget af tvivl, ubeslutsomhed, beslutningsforvirring og vægelsind. Mange går næsten konstant med en ængstelig eller knugende fornemmelse i maven samt en ubestemt, uforløst og dyb sorg.

Enten kan de ikke slappe af og more sig før alle opgaverne er løst, eller også er der hele tiden fest. Arbejde før fornøjelse eller fornøjelse før arbejde. De smiler måske selvom de græder indeni og føler sig hule eller tomme. Selvom hverdagen og karrieren ser velfungerende ud.

Mange er derfor bange for at blive afsløret, eller at det hele en dag vil briste. Nogle har søvnproblemer eller stressfulde belastningsreaktioner og andre måske angst, ptsd, depression eller udbrændthed. Mange har udfordringer med en for lang lunte, der pludselig kan brænde ud.

I forhold til deres relationer og parforhold kan det voksne barn af alkoholikere ofte være tilbageholdende for ikke at blive forladt. Når de voksne børn af alkoholikere så føler sig trygge nok, kan mange hurtigt gå ind i en meget intens og begejstret relation. For siden pludseligt og brat at afvise og at trække sig eller at skabe en konflikt, hvor de selv ender med at bliver afvist eller at afvise sig selv.

Følgevirkninger i parforholdet

I voksenlivet betyder det, at de voksne børn af alkoholikere ofte har svært ved at mærke og at stole på sig selv. Såvel som partneren og andre relationer.

Da de voksne børn af alkoholikere typisk har haft et ambivalent forhold til deres forældre og forældrerollen. Har mange voksne børn af alkoholikere også problemer med andre autoritetsfigurer. Det kan f.eks. være en chef, bankmanden eller en sagsbehandler, men det kan også være partneren eller andre støtte og omsorgspersoner.

I de situationer kan selv partneren på en uhensigtsmæssig måde komme til at ligne en skæv autoritet. Det kan trigge gamle som nye konflikter. Det er vigtigt at være åben for dette samt at tale om og arbejde med det under processen og i selve parterapien. Så du kan finde nye og mere effektive reaktionsmønstre samt reparere, tilgive, forsone og fortsætte.

Den svingende tillid og selvtillid samt respekt og selvrespekt kan også betyde at de voksne børn af alkoholikere kan have svært ved at mærke og at sætte grænser samtidig med, at de ofte er over- eller uansvarlige. Det giver udfordringer med at navigere i sårbare, følelsesladede og konfliktuelle situationer. Samt at balancere kærligheden eller ansvaret mellem dem selv, partneren, børnene, vennerne, kollegaerne og chefen eller sagsbehandleren.

Mange har desuden en tilbøjelighed til at elske dem, de ikke kan nå, eller dem de kan frelse. Mange voksne børn af alkoholikere ender derfor med at danne par med andre voksne børn eller at gifte sig med en alkoholiker.

Afhængig af spænding

Voksne børn af alkoholikere keder sig i det jævne liv og den overfladiske kontakt som ved small talk, formelle møder og cocktail parties. De fleste voksen børn af alkoholikere søger i stedet intimitet og intensitet i deres liv og relationer.

De kalder ofte deres parforhold (såvel som jobs) for turbulente, en rollercoaster eller svingdørsforhold. Mange er selv i risiko for et alkoholmisbrug. Dels i kraft af familiens drejebøger, de tidlige mentale og billedelige prægninger omkring alkohol.

Gennem relationel psykologisk behandling som parterapi kan du få indsigt i, hvordan din partners og dine egne drejebøger, dynamikker og oplevelser med utryghed stadig styrer dit liv.

Gennem denne bevidsthed kan du opnå større ansvarlighed, selvværdsfølelse og kontrol over dit liv. De oplevelser og imago’er vi rummer, virker ofte som uafsluttede situationer, vi bliver ved med at gå tilbage til, indtil at de er helede og afsluttede. Parterapi og imagoterapi både heler og lukker de gamle sår og hjælper jer med at forstå, hvorfor de samme mønstre bliver ved med at opstå i den nuværende relation.

De voksne børn af alkoholikeres roller

I barndomsfamilien opfandt mange voksne børn af alkoholikere en rolle. Dels for at passe ind i familien og overleve. Dels for at dække over problemerne, forældrene og deres alkoholmisbrug.

Rollerne var ofte ubevidste og ubevidst tilskyndet af forældrene, gennem positiv påtale og ros. Rollerne var desuden en del af det psykologiske forsvar og en mekanisme for ikke at være tilstede i nuet.

Det kan f.eks. være roller som:

  • Syndebukken, det sorte får eller problembarnet (tiltrækker og afleder den negative opmærksomhed).
  • Helten, perfektionisten, den dygtige elev eller dydsmønstret (får familien til at ligne en succes; travl, dygtig, pæn, sød og ordentlig)
  • Drømmeren, den fortabte eller den stille (går ikke i vejen og undgår for enhver pris at problemerne opstår eller eskalerer)
  • Klovnen, narren eller maskotten (afleder spænding og opmærksomheden fra problemerne; letter stemningen med fx humor; udviser ofte lyst sind og let hjerte)
  • Hjælperen, udglatteren eller mægleren (forsøger at løse alle problemerne i familien ved at gøre alle tilfredse; gyder olie på vandene)
  • Barneforældren (tager over for den ene eller begge omsorgspersoner og bliver som en forældre for forældrene og/eller deres mindre søskende)
  • Observatøren, isolanten eller fluen på vægen (tilbagetrukket og udenfor; forstår strukturen, systemet, situationen og problemerne, har svært ved at blive hørt)
  • Lederen eller korsridderen (tager ofte lederskab for at forsøge at redde familien / gruppen; kan typisk se alle problemerne, fejlene og manglerne)
  • Flegmatikeren, den frie fugl hippien eller entusiasten (undgår og dulmer problemerne; mere en reaktion end en rolle i familien, som konsekvens af opgivenhed)

Der er ofte tale om roller fra den tidlige barndom, som følger det voksne barn af alkoholikeren resten af livet. Og som genskabes i enhver familiemæssig situation, såvel som i teams, projekter, foreninger, skolen og jobbet.

Hvis det voksne barn af alkoholikeren er ubevidst om sin rolle, kan den spænde ben på alle mulige dysfunktionelle måder. Er du og din partner til gengæld bevidste om jeres roller, kan I lære at tæmme dem og at bruge dem konstruktivt.

Eller I kan via parterapien få hjælp til at omstrukturere jeres roller og redefinere jeres relation.

Voksne børn af alkoholikere er hverken en sygdom, dom eller en diagnose

Der er tale om en samling kreative tilpasnings-, handlings-, håndterings- og overlevelsesmønstre samt karaktertræk, der går igen hos mange voksne.

Det skal også understreges, at der ikke er to voksne børn af alkoholikere der er ens. Mange af adfærdsmønstrene optræder i forskellig styrke og kombination. Mange af de selvsamme adfærdsmønstrene findes ligeledes hos andre voksne, der slet ikke er vokset op i familier med alkohol. Dog typisk i et andet omfang og styrke.

Hvis voksen-barn-problematikkerne ikke tages alvorlige og forebygges, er der risiko for skam, overansvarlighed, perfektionisme og emotionelle flash-backs. Der er desuden stor sandsynlighed for sammenhæng med andre diagnoser og psykologiske udfordringer som f.eks.:

  • hukommelsesproblemer
  • koncentrationsbesvær
  • spiseforstyrrelse
  • bipolar
  • borderline (BPD)
  • dissociation (DID/OSDD)
  • OCD
  • C-PTSD

Voksne børn af alkoholikere og parforholdet

Det er i samspillet mellem to personer, der skaber dynamikken i parforholdet. Baggrunden er de tidligt opståede mønstre, som ubemærket senere i livet kommer til at indgå i karakteren – autopiloten.

Dengang var de nyttige og en del af overlevelsen. Som voksen bliver de uhensigtsmæssige og spænder ben i parforholdet, i venskabet, på studiet og på arbejdet.

Nogle lever meget stringent, men savner mere kærlighed, liv og glæde. Andre lever livet, som i en rollercoaster, med skiftende partnere, venskaber, studier og jobs. Så selvom voksen-barn-af-alkoholiker problematikken ikke er en sygdom, kan den godt lede til problemer og sygdom:

  • tilknytningsproblemer
  • borderlineproblematikker
  • stressfulde belastningsreaktioner
  • udbrændthed
  • angst
  • ptsd
  • depression
  • medicinering & selvmedicinering
  • Andre ender med at gifte sig med en afhængig.
  • Udfordringer med nære relationer

Hvis man er vokset op i et hjem med dysfunktion, misbrug, afhængighed og medafhængighed, kan det være svært senere i livet at etablere et godt, nært, og stabilt forhold til en partner.

Det skyldes overvejende den tidlige adfærdsmæssige prægning og den mentale arbejdsmodel for parforholdet. Deraf kan det være vanskeligt at committe sig til en fast partner og familie samt at vedligeholde og udvikle relationen, parforholdet og familien, når det går op og ned.

Det gælder ligeledes udfordringer omkring effektiv kommunikation, problemløsning, forhandling, beslutningstagning og konfliktløsning. I det hele taget kan det være svært at forstå, rumme og håndtere situationen og forstå, hvad der er op og ned eller ind og ud.

Løsningen for voksne børn af alkoholikere i parforhold

Løsningen er, at I hjælper hinanden med at definere, udvikle og skabe et godt og sundt billede af jeres relation, parforhold og familie. Hvor der plads til fleksibilitet, konflikter og personlige grænser. Samtidig handler det om at støtte hinanden i at udvikle commitment og tryg tilknytning uden overansvarlighed eller usund loyalitet.

Løsningen består dermed også i, at I lærer at trække jeres antenner tilbage til jer selv, så I kommer ud af symbiosen. En rejse der kræver engagement, vedholdenhed, tålmodighed, venlighed og varme. En dag ad gangen.

Problemet opstod, genopstår og heles i relationen og processen. Derfor løses problemet også bedst i relationen og gennem processen. Den bedste behandling er følgelig proces- og relationsorienteret psykologisk behandling. Gerne i form af parterapi, imagoterapi og familieterapi.

En proces, hvor I bevæger jer fra kontakt og dialog, over indsigt og kompetencer til handling og forandring. Samtidig med at I tilgiver, giver slip og løbende udvikler større åbenhed, taknemmelighed, tilfredshed og livsglæde.

At dele er at hele – fra smerte til helbredelse

I det parterapeutisk rum, kan I skabe jer er et neutralt sted at være.

Et sted, hvor I skaber frihed til at udtrykke al smerte, angst og bekymring samt befrier jer for vreden, skylden, skammen og andre levn fra fortiden. Således at I ikke længere behøver at være fanget af fortiden og autopiloten.

I takt med at I lærer at acceptere jer selv og hinanden, kan I samtidig helbrede de gamle sår og barnet i jer selv. Derefter kan I langsomt begynde at udskifte den indre kritiske forældre med en mere omsorgsfuld forældre. På den måde kan I skabe selvstøtte og en sikker platform for at mærke jer selv.

Undervejs kan I dele indsigt, erfaring, læringspunkter, styrke og håb med hinanden. Derved bliver i mere bevidste og ansvarlige for jeres dynamikker og reaktionsmønstre fra nutiden såvel som barndommen. Uanset om det er den ene eller jer begge, der er voksen barn af alkoholiker, som kæmper for nærhed eller elsker for meget.

Langsomt kan I dermed lære jer selv nye og bedre måder at tænke, handle og leve på. Så I bliver frie til bedre at kommunikere, løse problemer og træffe beslutninger. Og så I med tiden bliver mere handlende og mindre reagerende.

Sammen kan I gøre det, I ikke kunne gøre alene. Via parterapien og parforholdet kan I hele, vokse og frigøre jer af fortiden – sammen.

Metoden og processen

Du behøver ikke at forholde dig til selve metoden. Det vigtigste er, at der er evidens for, at behandlingen virker bedst, hvis du kommer sammen med din partner eller dine primære relationer som f.eks. dine forældre.

Hvis du endnu ikke har sluttet fred med dine forældre, og hvis du stadig er i kontakt med dem, er I meget velkomne til familieterapi. Vil eller kan din partner og familie ikke det, er du velkommen alene. Men det er altid bedst at tage den første konsultation sammen med partneren.

På det første møde kan I få et overblik over situationen og behovet.

Derefter kan vi tale om, hvilken form for proces der er bedst for jer. Der er sjældent noget quick-fix, når det handler om voksen-barn-af-alkoholiker problematikken, men de fleste kommer hurtigt fra krise til stabilisering. Der er heller ikke to ens processer.

For de fleste går processen dog fra 1) problem eller krise til stabilisering og 2) fra stabilisering til udvikling og forebyggelse.

Ultimativ er målet det kærlige og bevidste liv og parforhold, hvor I kan:

  • etablere gode, nærende og trygge bånd samt en sund tilknytning
  • skabe jeres eget sunde billede af kærligheden, parforholdet og familien
  • udvikle et sundt commitment uden overansvarlighed og afhængighed
  • skabe et givende og velfungerende parforhold samt familie
  • navigere og kommunikere i komplekse og følelsesmæssige situationer
  • rumme og reparere på relationen i takt med at problemerne opstår
  • foretage en sund ansvarsfordeling, tage ansvar, undskylde og tilgive
  • bearbejde gammel angst, sorg og vrede samt skyld og skam
  • finde humor, glæde, sjov, leg, frihed, helhed, harmoni, fred og taknemmelighed
  • styrke jeres identitet og grænser samt lære at I også kan være vrede på dem I elsker
  • vokse og udvikle jer selv, jeres personlighed samt jeres indre autoritet og samtalepartner
  • skabe en mere stabil viljekraft og komme ud af håbløsheden

Sådan foregår forløbet

Et terapeutisk forløb for voksen barn af alkoholikere:

  • Start med en konsultation med rabat – kom alene eller tag partneren med til samme pris
  • Fortsæt med et klippekort med fem klip – skab commitment og få rabat
  • Suppler gratis undervejs med Access Bars – få to behandlinger til en pris
  • Stop her eller fortsæt med forebyggende og udviklende terapi – efter behov
  • Alt efter behov og de konkrete voksen-barn-problemstillinger, kan et alm. forløb for voksne børn af alkoholiker suppleres med fastholdende, udviklende og
  • forebyggende imagoterapi og access bars kropsterapi.

Du kan også benytte dig af en alm. parforholdstest i kombination med f.eks. psykoterapi, sorgterapi, behandling af angst og depression, relationel behandling af alkoholproblemer i parforholdet og familieterapi.

Da nogle voksne børn af alkoholikere har udfordringer med nærhed og intimitet, er der også mulighed for at supplere med sexologisk samtaleterapi.

Forudsætningen for parterapi

Forudsætningen er, at I kommer regelmæssigt, tager en dag ad gangen og stoler på processen, tager ansvar og committer jer. Grundlaget er hjælp til selvhjælp.

Udbyttet afhænger desuden af, at I er parate, fokuserede og arbejdsomme. At I er parate betyder bl.a., at I er så erkendte, stabile og mødestabile, at I kan indgå i parterapi.

Hvis ikke kræver det evt. forberedende terapi.

Har I omvendt allerede været i individuel terapi, skal I forberede jer på at parterapien måske er anderledes, og at de ting I allerede har lært jer selv, kan ses i et andet lys.

Parterapi koster ikke kun penge, men også tid og energi. Proces kræver åbenhed, udholdenhed, rummelighed og fleksibilitet. Det er vigtigt at forstå at proces, resultater og forandring tager tid. Nogle gange går det hurtigere end andre. Samtidig kræver læringen typisk også aflæring. Det kan involvere frigivelse af ny som gammel smerte og sorg, stilstand, tilbageskridt, tilbagefald og midlertidige fald i selvtilliden. Næsten som en pil i en bue – den skal tilbage, før den kan komme frem. Da voksen-barn problematikken i høj grad handler om relationer, må du også være forberedt på udfordringer i forhold til processen og parterapien.

De udfordringer der måtte opstå undervejs, hilses derfor velkommen og behandles i selve relationen og processen. Hvis der opstår udfordringer i den terapeutiske relation, anbefales det at der tages et opfølgende eller afsluttende møde, så der kan skabes en hensigtsmæssig oplevelse eller afslutning. På det møde, kan det uafsluttede så afsluttes og ofte accelererer processen herefter.

Så med disse støttende ord for processen – velkommen!

Ring til mig på 61661900

Styrer din fortid dit liv og relationer?

Tag voksen-barn-testen, hvis du er i tvivl om du er voksen barn af alkoholikere, eller i hvilken grad dette tema spiller sig ud i parforholdet.

Bed også din partner om at tage testen, så I kan skabe fælles sprog, indsigt og forståelse af problematikkerne.

Testen kan gratis benyttes af myndige personer og må ikke kopieres eller benyttes ved terapi andetsteds.

Ensomheden og forladthedsfølelsen

Mange børn og unge af alkoholikere udvikler en grad af utryghed, forkerthedsfølelse og ensomhedsfølelse, der ofte præger dem og deres relationer resten af livet.

Smerten og forladthedsfølelsen i barndomshjemmet var typisk så overvældende, at barnet fortrængte den og problemerne psykologisk.

Det kan derfor godt tage tid at erkende sin voksen-barn problematik samt at forstå alle afkroge, aspekter og konsekvenser af voksen barn af alkoholikere problematikken og adfærden.

At være følelsesmæssigt forladt betyder samtidig, at man tidligt i livet er endt med at forlade sig sig selv. I voksenlivets dagligdag kan det give sig til udtryk ved problemer med tilnærmelser og afvisninger.

Andre udfordringer kan være vanskeligheder med for lange (føle)antenner, kaotiske følelser eller tanker. Ved senere afvisninger, svigt, tabsoplevelser og kriser, kan følelserne vækkes og forsvaret svækkes. Det kan også ske ved et tab eller en trussel om tab af et objekt, symbol eller sted som f.eks. sin bolig eller sit job, der giver anledning til reaktionen.

Mennesker, der lider af et tilknytnings- og forladthedstraume, bliver da ofte kastet ud i nye former for kriser, der typisk består i en blanding af angst, sorg og vrede på den ene side. Samt svigt, ensomhed og utilstrækkelighed på den anden side. Ofte i en desperat blanding mellem barndommens og voksenlivets følelser, reaktioner og adfærdsmønstre. Typisk de selvsamme mønstre, som kroppens overlevelsesmønstre – kamp, flugt eller frys.

Det er reaktioner, der kan trigges i parforholdet, dagligdagen og parterapien, men alt sammen reaktioner der samtidig skal analyseres, støttes og håndteres i processen og under parterapien.