Skip to main content

Separate living & escape hatches / Parforhold / Parterapi

  • Hvorfor flygter vi fra parforholdet?
  • Hvordan flygter vi?
  • Hvor galt kan det gå?
  • Hvad kan vi gøre?

Indledning og resumé

Running away from any problem only increases the distance from the solution.
The easiest way to escape from a problem is to solve it.

Overordnet set kan vi trække os fysisk såvel som ikke fysisk i og fra parforholdet. Motivet kan være meget forskelligt. Det kan spænde over almindelige og daglige overspringshandlinger. Det kan også være en mere permanent undgåelsesadfærd, hvor man til sidst ender med at leve to parallelle liv, sammen. Eller, det kan hænge sammen med tilknytningsproblemer, der gør at parterne har svært ved at knytte sig til hinanden og parforholdet. Og endelig kan der være parforholdsmæssige bagdøre og nødudgange (escape hatches). Disse har som funktion at skabe en form for falsk fortrøstning, tryghed og sikkerhed. Bagdørene er de små smuthuller i parforholdets dagligdag, hvorigennem vi i det små trækker os. Nødudgangene er de større og mere alvorlige exits i parforholdet, der kan lede til reelle brud/skade. I den lette ende af skalaen kan man fx gemme sig bag tv, pc og smartphone. I den tungere ende af skalaen finder man arbejdsnarkomani, alkoholmisbrug, utroskab og vold. Se oversigt nedenfor.

Uanset type og formål kan undgåelserne, som de mange bække små, gøre en stor å. Det er derfor vigtigt at være bevidst omkring evt. undgåelsesadfærd og dennes udvikling. Ikke mindst er det vigtigt at være bevidst om det bagvedliggende motiv i adfærden. Der kan være mange motiver bag vores adfærd, men det er reelt set kun undgåelsesadfærd, når motivet er undgåelse.

Tal derfor sammen om hvordan I har det. Lyt til jer selv, mærk efter og spørg din partner, hvis du er i tvivl. Hvad gør du og hvorfor gør du det? Hvad ønsker du? Hvad undgår du? Føler du dig isoleret eller at du isolerer dig? Gør din partner det? Så er det jo sådan jeres oplevede virkelighed er og så er det vigtigt at tale om og gøre noget ved det.

Hvorfor gør vi det

Der er mange måder hvorved man kan trække sig i et parforhold, undgår at være sammen eller at opnå den udveksling og det man egentlig ønsker. Det gælder både overfor positive som negative situationer – reelle som forventelige. Der kan være tale om en fysisk eller ikke fysisk form for undgåelsesadfærd. Enten af mere permanent karakter eller i form af enkeltstående overspringshandlinger, som kan være generelle eller optræde i særlige situationer. På et praktisk plan kan det handle om at undgå risici og smerte eller om at man ikke vil betale prisen for at få det man gerne vil have. På et dybere og måske eksistentielt plan kan det relatere sig til temaer som ansvar, skyld og skam. Der kan også være dilemmaer som individ-fællesskab, frihed-bundethed, kontrol-hengivelse osv.

De fire typer af undgåelsesadfærd

  • Daglige overspringshandlinger
  • Separate liv
  • Problemer med tilknytning
  • Bagdøre og nødudgange

Daglige overspringshandlinger

Overordnet set kan man undgå kontakt, nærhed, intimitet, sex, dialog, diskussioner, udfordringer, problemer, konflikter, løsninger og muligheder m.m. gennem mindre og daglige overspringshandlinger. Det kan være usikkert, sårbart og udfordrende at skulle konfrontere sig selv og hinanden i forhold til det vi ønsker og ikke ønsker. Vi ved ikke hvordan den anden vil tage imod os og det vi siger eller hvordan den anden vil reagere på det. Det er mange usikkerheder og vi risikerer afvisning.

Separate liv

Når håbet, energien og initiativet svigter samt de negative erfaringer og overbevisninger tager over, giver vi til sidst op. Så bliver de små overspringshandlinger til fastgroede dårlige vaner. Herefter stopper dialog, proces og udvikling samtidig med at vi resignerer til at leve trygge og sikre men kedelige og ensomme liv, sammen. Det kan være sikkert at leve sådan og af flere forskellige årsager bliver vi ved i mange år. Fx undgår vi skilsmisse, bodeling og at skulle springe ud i et nyt liv, alene. Herunder at forholde os til os selv og at tage ansvar for livet. At vælge og finde fx ny bolig og partner.

Problemer med tilknytning

Nogle vil gerne have nærhed og bliver fx bange for at blive slugt når de så går ind i det og får den, hvorfor de måske trækker sig/spænder ben for det. Andre vil gerne have nærhed, men er bange for at miste den igen, hvorfor de måske gør eller undgår ting der kan true samhørigheden. Den første kategori kunne man groft sagt kalde kontaktfobiske og den anden kategori kunne man så groft sagt kalde adskillelsesfobiske. Begge adfærdstyper kan have problemer med henholdsvis commitment (engagement) og afvisning, på hver deres måde. Det kan skabe en dynamik i parforholdet hvor parterne hele tiden er på vagt overfor og tester det de ønsker og frygter allermest samt skaber en bevægelse hvor de hele tiden søger og afviser kontakten og parforholdet. Ind og ud af kontakten og relationen.

Bagdøre og nødudgange

Bagdøre og nødudgange er parforholdes flugtveje. Enten i form af små afstikkere eller det helt store exit. Det vil sige små og midlertidige eller en større og konsekvente afbrydelser af parforholdet, hvad enten det sker in- eller direkte.

Teorien om bagdøre og nødudgange tager udgangspunkt i transaktionsanalytikeren Frank Ernsts øvelse kaldet Escape Hatch. Forestil dig en perforeret rektangel, der symbolsk repræsentere grænserne for dit parhold. De små perforede huller i siderne udgør de mindre bagdøre i parforholdet, som du kan smutte ud af når parforholdet bliver for meget/for godt og/eller du søger falsk tryghed, sikkerhed og tilfredshed. Det kan fx bestå i tv, pc, spil… Forestil dig så, at der i hjørnerne findes deciderede flugtveje ud af parforholdet, som for dig og din partner vil betyde et endeligt brud. De kan fx bestå i utroskab eller vold.

Problemet med escape hatches, er at de tapper forholdet for energi samt forhindrer jer i at være sammen og at få løst jeres problemer, så I kan få det I allerhelst vil.

Lav en liste over dine escape hatches, vælg dem du vil reducere/fjerne fra og med i dag og informer din partner. Det skaber commitment (forpligtigelse) at sige sine mål højt. Listen over escape hatches er meget individuel og kan være lang. Nedenfor finder du flere eksempler, der individuelt kan opfattes meget forskelligt.

Eksempler på undgåelsesadfærd, bagdøre og nødudgange

  • Flugt i læsning/fjernsyn/film eller at sove foran fjernsynet/avisen/bogen
  • Arbejde på fx pc foran fjernsyn i selskab med partneren/familien
  • Overdreven telefonsnak/sms/brug af smartphone/computer/facebook
  • Trække sig ind i sig selv/sætte panseret eller en maske op
  • Gå ud af sig selv/dagdrømme/dissociere
  • Undgå at være i samme rum i boligen eller at gå i seng forskudt
  • Praktiske pligter/hus- og havearbejde/husdyr
  • Børn/øvrig familie/venner/fritidsinteresser/motion
  • Overarbejde/studie/rejseaktivitet
  • Overspisning/slik/spil/alkohol/hash/medicin
  • Ikke lytte/tale sammen eller at tale om trivialiteter
  • Ikke at kigge hinanden i øjnene/røre ved hinanden
  • Ikke svare/tale forbi hinanden/tale om trivialiteter
  • Provokationer/stædighed/magtkampe/skænderi
  • True med at gå/smide ud/gøre det forbi eller at gå/smide ud
  • Flirt/utroskab/pornografi
  • Resignation/håbløshed/opgivenhed
  • Depression/angst/sindssyge
  • Lave uheld og at gøre skade/selvskade
  • Rulle med øjnene/lave grinmasser
  • At slå med tungen/kalde hinanden for navne (naming)
  • Aggression/ødelæggelser/voldsomhed/vold
  • Slå op/skilsmisse
  • Selvmord/mord

Hvad nu

Er skaden sket, så gælder det som ved alm. førstehjælp: Stands ulykken – Førstehjælp – Skaf behandling. I kan også læse mere om kærlighed, parforhold og parterapi på www.parterapi-parterapeut.dk. Ønsker I parrådgivning eller en konsultation i parterapi, så ring 6166 1900.

Hvis du kan lide denne artikel, er du velkommen til at dele den via Share nedenfor. Ønsker du at blive tilmeldt bloggen/nyhedsbrevet og at modtage besked når der er nye artikler og værktøjer på bloggen, kan du sende en mail. Du kan også følge med på www.facebook.com/parterapi.parterapeut.

Kasper Larsen
Familie- og parterapeut
© Kasper Larsen, 2014. All rights reserved.

Skrevet af
december 28, 2018