Af Kasper Larsen

Psykoterapeut med speciale i parterapi

Featured Image

Kommunikation, sprogbrug, parforhold og parterapi

Psykologisk kommunikation > Sprogbrug > 5 tips til formulering

  • Jeg, du, man, vi
  • Hvorfor, hvordan
  • Men, og
  • Hvis
  • Lige nu

Gratis værktøjskasse til kommunikation i parforholdet og ved parterapi

Nedenfor fem praktiske og effektive tips til kommunikationen i parforholdet. De fem værktøjer kan både anvendes i jeres parterapi hos Parterapi-parterapeut.dk samt ved jeres egen proces derhjemme. Denne værktøjskasse er samtidig første kapitel i den eBog om psykologisk kommunikation, I gratis får med på rejsen ved Parterapi-parterapeut.dk’s Koncept i parterapi. De fleste erfarer desuden at disse tips også kan anvendes i professionelle relationer som fx på arbejdet.

Formulering og sprogbrug i parforholdet

1. Sig’jeg’ i stedet for med ‘du’, ‘vi’ eller ‘man’
2. Spørg hellere ‘hvordan’ end ‘hvorfor’
3. Brug ‘og’ i stedet for ‘men’
4. Pas på med ‘hvis’
5. Brug udgrykket ‘lige nu’

Med nedenstående sprogbrug forbedrer I kommunikationen med hensigtsmæssige formuleringer. Så får I en effektiv kommunikationen i parforholdet samt bliver bedre til at undgå og udrede problemer i parforholdet. De fleste erfarer desuden at disse tips også kan anvendes i professionelle relationer som fx på arbejdet.

1. Start sætningen med ‘jeg’ i stedet for med ‘du’, ‘vi’ eller ‘man’

DU

Uhensigtsmæssigt: Du er irriterende.
Hensigtsmæssigt: Jeg lader mig irriteret over …

Ved at starte sætningerne med ‘jeg’ sikres det, at du taler om dig selv og for dig selv. Når der siges ‘du’ er risikoen, at du går over den andens grænser (kommer over i den andens madkasse) og taler om den anden i stedet for dig selv.

Det kan virke forvirrende, påtrængende, anmassende, kritiserende, anklagende, dømmende, fordømmende, definerende, moraliserende og opdragende. Hvilket oftest fører til modstand, forsvar, forklaring og modangreb. Særligt når pegefingeren samtidig løftes. Du-sproget kan også føre til, at du får projekter på den andens vegne – hvordan den anden skal være, gøre eller levet sit liv. Det kan i hvert fald hurtigt blive opfattet således. Uanset om pegefingeren løftes eller ej. Omvendt kan jeg-sproget understøtte, det der i parterapien kaldes IKV (ikke-voldlig-kommunikation eller girafsprog).

Du-sprog fjerner samtidig fokus og ansvar fra afsenderen selv (hvordan du har det og ikke har det) og det der er vigtigt for afsenderen selv (det du ønsker og det du ikke ønsker) eller leder til at afsenderen projiceret dig selv (det ubevidste og det uønskede) over i modtageren. Det er de færreste, der reagerer positivt på det samt at få påduttet eller pålagt noget. Du-sproget kan ligeledes lede til en form for krænker-rolle med ulvesprog til følge.

Når du-sproget anvendes i stedet for jeg-sproget, bliver fokus hurtigt den anden i stedet for een selv. Så er risikoen at afsenderen undgår at mærke, tale om og tage ansvar for sig selv. Det kan lede til undgåelse og selv-afbrydelse. Hvis det er tilfældet, risikerer afsenderen at forhindre sig selv i sin selvregulering – i at skaffe sig selv det der ønskes.

Det kan være hårdt, men er du faldet i du-er-grøften eller du-dig-spillet, kan du udskifte ‘du’ med ‘jeg’ og sige sætningen et par gange for dig selv samtidig med, at du gransker om den blot kunne have en snært af sandhed. For så er du tættere på løsningen. Fx ‘Jeg er vred’ kontra ‘Du er vred’. Hvis du kan sige det og mærke det, kan du måske også tage ansvar for det. Hvis du kan tage ansvar for det, har du mulighed for at gøre noget ved det, som du fx er vred over og få det bedre (selvregulering). Så er du heller ikke længere et offer for partneren eller situationen, da du dels tager ansvar og dels får problemet indenfor din egen kontrolcirkel.

I parterapien viser fænomenet sig ofte som diskussioner frem for effektiv selvregulering. Det er selvfølgelig ikke alt der kan opnås, laves om på eller fixes, så sig til dig selv: Lad mig få sindsro til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting jeg kan og visdom til at se forskellen.

MAN

Når sætninger startes med ‘man’ i stedet for ‘jeg’, kommer både afsender og modtager ofte i en man-tilstand. Når ‘jeg’ forsvinder ud af sætningen, forsvinder afsenderen også ud af ligningen og bliver nobody – et man. Dermed forsvinder afsenderens ansvar for og effekt af det der siges. Man-sproget er meget forvirrende, for det kan næsten være umuligt at høre hvem der taler og hvem sætningen handler om. Man-sprog kan dog lyde diplomatisk, men det er ikke hensigtsmæssigt og forandringsskabende i parforholdet.

I parterapien viser fænomenet sig ofte ved, at en eller begge parter taler meget akademisk, politisk, intellektualiserende, hypotetisk eller fabulerende – hvilket der også er kontaktløst.

VI

Når sætninger startes med ‘vi’, går afsender og modtager ofte i en vi-tilstand. Det minder om en form for symbiose eller konfluens, hvor afsenders og modtagers ansvar forsvinder samtidig med at der sker en sammensmeltning med samtaleparterne og indholdet. I parterapien kalder jeg vi-sproget for den store Bermuda-trekant. For det er næsten muligt at få alt til at forsvinde mellem to stole og ud i den blå luft med vi-sproget.

‘Vi’ er en sammensmeltning af ‘du’ og ‘jeg’. Med vi-sproget bliver det svært at være forskellige – som to individuelle mennesker og parter i parforholdet. Det kan i særlige situationer føles rart og være godt, men det udvisker grænserne og dynamikken i parforholdet. Hvis der ikke er plads til at være forskellige, kommer det til at knibe med processen omring at uenighed og diskussion inkl. at blive enige om en samlet løsning eller at være enige om at være uenige.

I parterapien viser fænomenet sig ofte ved, at en eller begge parter har glemt sig selv og/eller er begyndt at gisne og tankelæse samt at tage for meget ansvar for den anden eller for lidt for sig selv. Nogle bruger ligefrem vi- og man- formen til at lukke frustrationen ud mellem sidebenene, opdrage på hinanden eller passivt-aggressivt at kaste med mudder. I andre parforhold er de helt holdt op med at snakke om uenigheder og konflikter i et totalt fravær af skænderier. Selvom det lyder paradoksalt, så er løsningen ofte at blive lidt mere egoistisk og direkte samt at kigge på sin egen adfærd og personlige udvikling. For dem der aldrig diskuterer, er løsningen ofte at blive bedre til at skændes.

2. Spørg hellere ‘hvordan’ end ‘hvorfor’

Ordet ‘hvorfor’ fastholder og skaber ofte flere problemer end løsninger. Det peger bagud samt på problemet og en synder. Det kan fastholde parterne i problemrammen. Nogle vil desuden påstå, at det også begrænser kreativiteten at se bagud – fremfor at tænke ud af boksen og i nye løsninger.

Ønsker du at vide mere om årsager, grunde og værdier bag fx en bestemt handling og adfærd, er det fint nok at spørge ‘hvorfor’. Indsigt kan være fint, men det fører sjældent til en løsning i sig selv og ender oftere med at blive anklagende, kritiserende eller coachende på en påduttende måde. De fleste regrediere til barndommen, når de hører ordet ‘hvorfor’. Det minder om angreb, skældud og kritik, som når de fx tissede i bukserne eller tegnede på væggen og blev spurgt om hvorfor de gjorde dette eller hint. Den ubevidste automatreaktion vil være en negativ-fysiologi samt forklaring, forsvar og modangreb. Hvis dit ‘hvorfor’ er coachende, belærende eller opdragende ment, så er det ikke hensigtsmæssigt i parforholdet, da det skaber en skæv (asynkron) relation (one up/one down eller hjælper/hjælpeløs). Så er det bedre at være direkte, ærlig og ansvarlig.

Spørg i stedet ‘hvordan’. Det leder direkte til et løsningsorienterede felt og udenom diskussionen omkring problemer, fejl, dumhed og skyld. Husk, at der ingen virkelighed er. Hvis der er to parter der har oplevet en situation, er der med garanti også to forskellige oplevelser, positioner og vinkler på situationen – altså to virkeligheder. At ændre på hinandens virkelighed, vil både være forkert og krænkende. Parterne oplevede hver i sær det de oplevede og den oplevelse kan jo ikke diskuteres eller ændres – det er sådan som det var set, hørt og følt. Når vi spørger til ‘hvordan’ som fx i ‘hvordan sikrer vi os …’, leder vi os over i løsningsrammen samt stimulerer vi det kreative, positive, dialogiske, fremadrettede og skabende i vores hjerne. Det leder hurtigere, nemmere, lettere og mere gnidningsløst til praktiske løsninger – frem for diskussioner.

I parterapien viser fænomenet sig ofte ved at parret hænger fast i endeløse og tilbagevendende diskussioner om hvad der er rigtigt og hvem der har ret. Eftersom de aldrig får diskuteret færdigt, finder en løsning eller føler sig hørt, bliver parret ved med at vende tilbage til stridspunktet og skruer op for temperamentet, hver gang følelsen eller problemsituationen genopstår. Det kan være meget opslidende og negativt selvforstærkende. Især når det negative sætter sig som leverposteg på brillerne og overskygger det positive (Negative Sentiment Override / NSO).

3. Brug ‘og’ i stedet for ‘men’

Ordet ‘men’ virker for de fleste, som et viskelæder. Det sletter og annullerer det der kort forud er blevet sagt, som fx ‘Jeg synes at du har gjort fint rent, men … ‘. Så falder anerkendelse faldet til jorden samtidig med, at den bliver til en diskussion, afvisning eller tilbagetrækning. Hvis der i stedet siges ‘og’, får begge parter straks den positive ja-hat på, som gør dem åbne og villige til at lytte samtidig med at hele budskabet bliver hængende. Eksempelvis: ‘Jeg synes at du har gjort fint rent og det ville være endnu bedre, hvis …’. Det kan være meget svært og lyde underligt i starten. Det skal øves indtil det bliver indarbejdet og naturligt, som en vane. Du kan fx træne på dine e-mails, ved at trække dem over i et tekstbehandlingsprogram samt at foretage søg-og-erstat af alle men’er til og’er. Læs din mail igennem to gange. Med tiden begynder det at give mening, se rigtigt ud, lyde fint og føles godt.

I parterapien viser fænomenet sig ofte ved at parterne afbryder hinanden eller blot sidder og venter på men’et samt lukker af så snart det kommer og går i forsvar.

4. Pas på med ‘hvis’

Ordet ‘hvis’ er fint nok … hvis du mener det. På den måde viser du en grænse, et krav og en konsekvens samtidig med, at det er gennemslagskraftig kommunikation.

Det der i sætningen kommer efter ‘hvis’ er kravet (K1) og det der kommer efter ‘så’ er konsekvensen (K2). Fx ‘Hvis du er mig utro een gang til (K1), så går jeg fra dig (K2)’. K1 og K2 kan være positive eller negative – hvis/hvis ikke …, så får du kys/klø. Og belønning virker som bekendt bedre end straf.

Ofte risikerer ‘hvis’ dog blot at blive en ubevidst floskel i det daglige sprogbrug, hvor det får en helt anden og uhensigtsmæssig virkning. Det bliver en trussel samt skaber inkonsekvens og dårlig stemning (minusser på følelsernes konto). Reglen er: Sætter du et K1, skal du altid sætte et K2. Og når du har sat et K1 og det realiseres, så skal K2 også eksekveres. Ellers bliver det som at råbe ‘ulven kommer’.

I parterapien viser fænomenet sig ofte ved at parret truer hinanden uden ansvar og konsekvens. Det bliver passivt-aggressivt. Parterne mister seriøsiteten og tilliden til sig selv og hinanden. Stemningen kommer ofte til at veksle mellem vrede, sorg, angst, skam, skyld og ligegyldighed.

5. Lige nu

Udsagnet og tilføjelsen ‘lige nu’ kan redde de fleste parforhold. Den tilføjelse til din sætning, er med til at gøre dit udsagn ikke-deterministisk. Fx som i spørgsmålet ‘Ønsker du at have sex med mig?’. Hvis svaret er ‘Nej’, kommer det hurtigt til at lyde meget afvisende, deterministisk, endegyldigt, indiskutabelt og fastlåst.

Parret kommer på denne måde til at tale generelt og fremadskuende om deres her-og-nu. Så ‘lige nu’ kan hjælpe med at bringe dig selv og din partner tilstede og ind i nuet. Svaret kunne således lyde ‘Nej tak, ikke lige nu.’ Spørgsmålet kunne ligeledes omformuleres til ‘Ønsker du at have sex med mig, i dag, i aften eller lige nu?’. Hermed bliver det bevidst for begge parter at det handler om lige nu og ikke hele tiden i al fremtid.

I parterapien viser fænomenet sig ofte ved at parterne føler sig afviste, sårede, kede, vrede og misforståede samt at de trækker og beskytter sig eller afviser. De kommer dermed hurtigt til at leve et parallellet og distancerede liv i parforholdet, hvor ingen af dem tør at tage initiativ.

Sidder I fast

Hvis I sidder fast i nogle af ovenstående eller lignende sproglige kommunikationsmønstre og måske er interesseret i det der ligger bagved, personlig udvikling og et bedre parforhold, kan parterapi være en mulighed.

Af Parterapi-parterapeut.dk

I enhver krise er der en mulighed og en læring.
Parterapi-parterapeut.dk i København hjælper med at gøre snublesten til trædesten.
Ovenstående principper anvendes også i professionel coaching ved ErhvervsCoach®.

Konsultation i parterapi

I kan læse mere om parterapi på www.parterapi-parterapeut.dk.
Eller booke konsultationstid til psykoterapi og parterapi på tlf. 61661900.
Hvis du kan lide denne artikel/blog, kan du dele via Share nedenfor
eller at forwarde linket: blog.parterapi-parterapeut.dk/#post6.
Er du ikke selv på denne blok, kan du sende en besked.
Eller at RSS’e via ikonet nederst i kolonnen til højre.

Tips og feeds til parforholdet og kærligheden

2019-06-21T09:45:37+00:00