Skip to main content

Forladthedssyndrom, tilknytning, parforhold og parterapi

  • Hvad er abandonment og forladthed?
  • Hvad er et forladthedssyndrom?
  • Hvordan opstår forladthed og forladthedsfølelserne?
  • Hvordan hænger forladthed sammen med tilknytning?
  • Abandonment og forladthedssyndrom
  • Følelsen af forladthed og generelle forladthedsfølelser
  • Tilknytningsproblemer, stress, angst, depression og sorg
  • Voksen-barn og indre-barn problematikker

Forladthedsproblemer, parterapi, psykoterapi og sorgterapi

Kender du det?

  • Angsten for at blive svigtet eller forladt
  • Frygten for at blive afvist og kasseret
  • Bekymringen om ikke at være god nok og accepteret eller sårbar og magtesløs
  • Vanskeligheder med at mærke dig selv samt at udtrykke tanker og følelser
  • Problemer med at sige fra eller at tage vare på egne behov og grænser
  • Udfordringer med identitet, selvværd, involvering, relationer og parforhold
  • Skammen over sig selv og at være alene eller at føle sig tom og ensom
  • Trangen til at frigøre sig fra fortiden og de gamle mønstre
  • Længslen efter nærhed, tryghed, ro, glæde, kærlighed og selvkærlighed

Hvad er forladthed?

Forladthed eller abandonment kommer af fransk, hvor ‘abandon’ kan oversættes med noget i retning af forladt eller forsømt. I psykologien forstår vi det som større eller mindre tidlige svigt eller krænkelser i forbindelse med de primære omsorgspersoner. Svigt der kan sætte sig som spor i sindet som forladthed og påvirke vores adfærds- og reaktionsmønstre samt tilknytningsstil, kontaktevne og relationskompetencer som voksne. For nogle er det forholdsvist uproblematisk og for mange andre kan det i større eller mindre grad medføre forladthedsfølelser, forladthedstemaer, forladthedsproblemer eller forladthedssyndromer, der kan vise sig som psykologiske udfordringer, smerte, tomhed og relationsafhængighed eller parforholdsafhængighed samt sociale problemer nære relationer og på studiet eller jobbet. Der er tale om et helt almindeligt problem, man ikke kan undgå at løbe ind i dagligt – enten ved at man selv rummer forladthedsdynamikken eller fordi man møder andre der har et forladthedstema. Det er så almindeligt, som Steele og hans hustru Miriam skriver i deres indlæg i bogen What Is Parenthood?, at selv sensitive omsorgspersoner kun gør det rigtigt i 50% af tiden. På linje hermed, er den nu afdøde og anbefalede familieterapeut Virginia Satir citeret for at have sagt, at 96% af alle hjem er dysfunktionelle.

Forladthed, familie, parforhold og parterapi

Forladthed kan fx handle om de psykosociale problematikker og svigt vi alle i større eller mindre grad oplever i barndommen. Oftest indenfor de første tre leveår eller senere, hvor vi som børn er umættelige, afhængige af og udvikles via kontakt, spejling og samspil med vores omsorgspersoner. Forladthedsfølelsen kan eksempelvis opstå ved at vi som børn i kortere- eller længerevarende tid, uventet, gentagende eller uregelmæssigt svigtes eller efterlades af omsorgspersonerne i en sårbar situation. Enten fordi omsorgspersonenen midlertidigt må flytte fokus og tilstedevær eller fordi omsorgspersonenen på andre måder forlader barnet på grund af huller i forældreevnen. Forladthedstraumer kan også opstå tidligere – prænatalt eller under fødslen.

Forladthedsfølelse eller omsorgssvigt

Omsorgspersonerne var måske fortravlede, stressede, trætte eller vrede af mange andre årsager end lige barnet. De kan også have været i krise eller af andre grunde haft nok i sig selv og svært ved at rumme sig selv som andre. Da barnets tænkning, abstraktions- og mentaliseringsevne ikke er tilstrækkelig udviklet, ser og forstår barnet ikke de voksnes verden, adfærd og reaktioner. De mærker det blot som en alvorligt afvisning af dem som person og tror så at det må have noget med dem at gøre. Det skaber mere eller mindre bevidste bekymringer om, at de må have gjort noget forkert eller at de selv er forkerte. Det kan føre til tidlige overbevisninger som fx ‘Jeg er ikke vigtig’, ‘Jeg er ikke værdifuld’, ‘Jeg kan ikke gøre noget rigtigt’, ‘Jeg er forkert’ eller ‘Jeg er ikke værd at elske’. Disse overbevisninger kan føre til leveregler som ‘Jeg må selv skaffe mig opmærksomhed’, ‘Jeg er nød til at gøre mig fortjent til kærlighed’, ‘Jeg må ikke lave fejl’, ‘Jeg skal være sød og perfekt’ eller ‘Jeg må klare mig selv’.

Forladthed og kærlighed

Med meget få undtagelser elsker alle forældre deres børn. Også selvom de ikke var planlagte eller hvis forældrene ønskede sig et barn af et andet køn. Det er ikke alle forældre, der altid og i lige høj grad magter at møde barnet. Forladthedstemaer kan således opstå ved sygdom, psykiske problemer, misbrugsproblematikker, skilsmisse og død. Forladthedsproblemer kan desuden opstå ved fysisk adskillelse i form af rejseaktivet, udstationering, anbringelse udenfor hjemmet, adoption eller på grund af studie og arbejde. Relationel psykologisk behandling i form af parterapi understøtter en heling af det indre barn og en styrkelse af den indre omsorgsfulde forældre samt skaber heling og vækst gennem den interne relation med een selv og den eksterne relationen med partneren og/eller terapeuten.

En tilknytningsmæssig problematik

Forladthedsfølelsen opstår også ved en følelsesmæssige distancering eller afstandstagende tilknytning, hvor barnet ikke oplever at få tilstrækkelig støtte, nærhed eller ubetinget kærlighed. Forladthedsfølelsen kan desuden bunde i religiøse forhold, ideologiske forhold, normer, leveregler og spilleregler i barndomshjemmet, hvorved barnet lærer at tilsidesætte sine egne opfattelser, tanker, følelser, behov og grænser for at gøre sig elskværdig og for ikke at blive afvist eller udstødt – at overleve. Nogle børn bliver derved for tidligt voksne og ansvarlige eller måske ligefrem overansvarlige – voksen-barn-problematikken. Barnet lærer derved en tidlig form for distancering, dissociation og selvudslettelse. Uanset hvad, så er der tale om en tilknytningsmæssig problematik, hvor forladthedsfølelsen og et eventuelt forladthedssyndrom bunder i at barnet ikke bliver set, rummet og elsket tilstrækkeligt og på den måde det ønsker det. Når vi som børn ikke bliver mødt og spejlet tilstrækkeligt, bliver vi usikre på os selv og vores eksistensberettigelse, da det er gennem spejlingen at vi møder os selv og udvikles. Det kan resultere i en kronisk forladthedsfølelse og usikkerhed samt et negativt selvbillede med en konstant søgen efter sig selv samt at blive normal eller som de andre. Det kan så eksistentiel tvivl om retten til at være elsket, at være og at eksistere. Også selvom, at man som unge og voksne er fuldkomne funktionel og højtydende på overfladen. Psykoterapi og parterapi handler således i høj grad om spejling og affektregulering samt at lære at mærke sine egne følelser, behov og grænser. I takt at selvværdet vokser arbejdes der samtidig med assertion og assertiv kommunikation, således at submissiv og aggressiv adfærd vendes til ligeværdige voksen-til-voksen transaktion i en ok-ok relation. Psykoterapi og parterapi understøtte således at man komme hjem til sig selv og finder sit autentiske og sande Jeg samtidig med at man lærer at regulere sine egne behov i parforholdet og andre nære relationer – selvregulering. Har du udfordringer i parforholdet og spekulerer du over om du i en eller anden grad er overansvarlig, behagesyg eller medafhængig, kan du tage en gratis voksen-barn-test.

Alle kender det og kan udvikle sig gennem psykoterapi og parterapi

Forladthedsfølelser og forladthedssyndromer er således noget de fleste af os rummer i en eller anden grad. Alle har prøvet at være afhængig, sårbar og forladt. Ingen kan lide at blive afvist og det gør altid ondt eller vækker minder. Også for dem der kommer fra velfungerende familier. Der behøver ikke at være tale om en dårlig barndom, dårlige forældre eller omsorgssvigt. Det eksisterer også i gode og velfungerende hjem. Det handler mere om en uopnåelig eller følelsesmæssige fraværende kontakt med fx faderen eller moderen. De kan elske barnet, været tilstede og fungere, men være følelsesmæssige døde eller fraværende – dead mother complex kalder man det også. Omvendt kan der også havde været tale om en form for overinvolvering fra omsorgpersonernes side, hvor barnet således ikke kunne få plads til sine egne følelser, behov eller grænser i kontakten og relationen, hvormed barnet endte med at sætte sig selv til side for omsorgpersonerne og på omsorgpersonernes præmisser. Det kan være opstået på grund af god tro eller på grund af omsorgspersonens egne udfordring med forladthed, grænser, selvregulering og tilknytning. Det kan også være opstået fordi omsorgspersonerne i kontakten med barnet, har taget vare på egne behov i højere grad end barnets behov eller fordi de har tilfredsstillet egen behov i gennem kontakten med barnet. Abandonment og tilknytning er derfor et vigtigt emne i psykologien, relationsdannelsen og parterapien. Psykoterapi og parterapi handler derfor ikke kun om krisehåndtering, men i mindst ligeså høj grad om heling, udvikling og forebyggelse.

Oplevelser, reaktioner og parterapi

Vi kan på forskellige tidspunkter i vores liv komme til at opleve, at vi er efterladte, svigtede, betydningsløse, forkerte, uelskede, uønskede, kasserede eller fornægtede. Uanset om vi er det eller ej, så vil det kunne opleves sådan. Det kan sætte sig som et større eller mindre traume i kroppen og sindet. Afvisning og svigt har nemlig en biologisk indvirkning på vores hjerne ved, at der neurologisk set skabes en hormonel påvirkning af hjernens smertecentre – abandonment og forladthed kan altså opleves som en reel smerte. Smerten kan sætte sig som et følelsesmæssigt aftryk i bl.a. amygdala som er hjernens følelsesmæssige hukommelses- og advarselsessystem samt påvirke vores tilknytnings-, stress-, overlevelses- og reaktionsmønstre som fx kamp, flugt og frys. I mindre eller større grad, som man ser det hos folk der har stress, kort lunte, PTSD eller battle-brain. Når vi ikke er opmærksomme på dette i parforholdet eller når vi impulsstyret handler på vores følelser i ægteskabet, bliver vi fanget i vores reaktionsmønstre og får behov for parterapi. Nogle venter for længe med at søge parterapi og risikerer at blive afhængig af skænderier, ufred og afvisning. Andre trækker sig, skubber partneren væk, udvikler teknikker til ikke at mærke smerten eller benytter sig af forskellige former for misbrug for at dulme smerten.

Forladthed og human-beings eller human-doings

Ensom glæde er kun halv glæde.
Ensom sorg er dobbelt sorg.
Grethe Heltberg

Vi er ikke altid selv klar over hvad det handler om og hvor det kommer fra, på grund af den kreative tilpasning og de psykologiske forsvar. Mange mærker det blot som uro, tristhed og tomhed eller en knugen og smerte i maven, brystet eller halsen. Det kan også føles som en dyb, tung og diffus smerte, skyld, skam eller sorg. Det er svært at være i, rumme og bearbejde uden hjælp udefra via interpersonel psykoterapi, relationel psykologisk behandling i form af parterapi eller sorgbehandling i form af relationel sorgterapi. De fleste forsøger at skjule deres ansigt, smerte og sande identitet – det kan resultere i at de bygger en ubevidst mur op omkring sig, gør sig stærke eller selvstændige og dermed selv skaber afstand. Mange har svært ved blot at være og at være til, frem for at gøre og at være noget i form af en facade og selviscenesættelse. Det kan skabe en neurotisk og dulmende eller frygt- og flugtbaseret adfærd, som i bedste fald fortrænger problemet og i værste fald forværrer det. Man taler på den måde om human-doings kontra human-beings samt en underliggende angst for at blive gennemskuet og afsløret. Mange holder således facaden og smiler udenpå, selvom de græder indeni. Dels for at holde den gående og dels fordi de har meget svært ved at græde alene – mange finder således stor hjælp i at græde sammen med terapeuten. Vejen ud er således igennem. Ikke over eller udenom. At begynde at erkende, huske, mærke og anerkende dig selv, dine følelser, din fortid og din aktuelle adfærd. At mærke og rumme tabet, smerten, skammen og sorgen. At sørge og at græde helt ud – det er en stor sorg at blive forladt og en endnu større sorg at forlade sig selv. At rejse fra sorg til omsorg samt kærlighed og selvkærlighed. At forsone og tilgive dig selv, først og fremmest. Dernæst dine omsorgspersoner, hvis du kan. At gennemleve sorgen samt lytte til hvad den vil fortælle og lære dig, så du kan komme klogere, stærkere og helere ud på den anden side – hvor du vender snublesten til trædesten og samtidig bliver din egen omsorgsfulde forældre overfor dig selv og dit indre barn.

Antennebørn, parforhold og parterapi

Losing a relationship hurts.
But losing yourself in a relationship hurts longer.
Charles Orlando

De fleste har lange og veludviklede følelsesmæssige antenner. De kan mærke andres følelser og behov, som de er gode til at tilfredsstille, mod prisen ved at sætte sig selv til side eller i sidste ende at miste sig selv i relationen og parforholdet. På den måde ender mange med et forladthedssyndrom, også med at forlade dem selv. Fx via dissociation, isolation, gentagelsestvang, behagesyge og medafhængighed – hvor de uden at mærke dem selv, igen og igen løber ind i relationer og situationer med afvisning og forladthed. Nogle kalder det også relationsafhængighed og parforholdsafhængighed eller at elske for meget. Det giver udfordringer med selvaccept, selvværd og selvkærlighed. I parforholdet betyder det ofte udfordringer med tilknytning, nærhed, intimitet og kærlighed. Det kan være svært at elske og føle sig elsket, hvis man ikke elsker sig selv. Det kan ligeledes være svært at komme til at elske en der lider af forladthed og ikke elsker sig selv eller elsker partneren mere end sig selv. Positivt kan forladthedssyndromet drive de fleste langt. Både privat og karrieremæssigt. De er altid optaget, beskæftigede, flittige, målrettede og ambitiøse eller perfektionistiske, overansvarlige, behagesyge og medafhængige samtidig med at de ofte føler sig stressede, tomme, hule, ensomme og forladte. Nogle opdager det i tide og søger behandling i form af fx interpersonel psykoterapi, relationel psykologisk behandling i form af parterapi eller sorgbehandling i form af relationel sorgterapi. Andre søger behandling i forbindelse med at de løber tør for psykisk energi og konstaterer angst, depression eller udbrændthed. Andre igen konstaterer det i forbindelse med at de udvikler et misbrug eller en afhængighed i form af fx alkohol, tobak, mad, sukker, sport eller sex. Forebyggelse er godt og det er aldrig for sent at arbejde med sig selv, sine relationer og sit parforhold. Det er ikke en skam at have et problem. Det er en skam ikke at gøre noget ved det.

Brudt tillid og parterapi

Abandonment i form af brudt kontakt, brudte relationer, brudt tillid, brudt tryghed og brudt omsorg kan senere i livet resultere i problemer, når man skal knytte sig til en partner eller give slip på en relation. Nogle har udfordringer med at gå ind i nye relationer, parforhold eller et ægteskab og i forbindelse med at få børn. Andre oplever problemer ved utroskab, alkoholproblemer i parforholdet og skilsmisse, hvor de har svært ved at give slip, at acceptere tabet og at sørge samt at lære, udvikle, vokse og forandre sig gennem sorgprocessen – for på ny at tage livet på sig. På samme måde kan enhver oplevelse der minder om de første svigt, ribbe op i de gamle sår og retraumatisere. Udefrakommende begivenheder kan trigger den primale separationsangst samt sprede rædsel og panik samtidig med at infantile følelser, behov og reaktioner genopstår i parforholdet som på arbejdet. Mange par udtrykker spontant i parterapien, at de hver især føler som børn på fire eller syv år og at de føler sig fanget, hjælpeløse og fortabte. Man kalder det også regression og kender det i forbindelse med indlært hjælpeløshed. Mange har det med fra barndommen ved, at være vokset op i dysfunktionel familier eller en familie med fx psykologiske problemer, sygdom eller alkoholproblemer. Mange voksne børn af alkoholikere oplever således netop udfordringer i deres parforhold, familie og nære relationer – uanset om de drikker eller ej.

Hvad er abandonment og hvad gør det ved os?

Abandonment er altså det vi kender i forbindelse med bl.a. afslag, afvisning, svigt, forladthed, efterladthed, usikkerhed, selvusikkerhed, uværdighed, selvbebrejdelse, ensomhed, isolation, tab, overgreb, misbrug, vold, mobning, traume og sorg. Dybe emner og strenge, der ofte slås an og ligeledes vækkes til live i dagligdagens nære relationer – studiet, jobbet, venskabet, parforholdet, ægteskabet og familien. Aktuelle som gamle oplevelser og sår i vores bagage, der via underbevidstheden på en ubevidst måde kommer til at styre vores liv – oplevelser, følelser, reaktioner og tilknytning. Er du interesseret i at lære dig selv og din partner bedre at kende, at hele de gamle sår og at udvikle jer sammen, så er imagoterapi / imago parterapi en oplagt mulighed. Er du ikke i et fast parforhold, men interesseret i at forstå din fortid, mønstre, tiltrækning af bestemte typer af partnere samt at finde dit autentisk jeg, så tilbyder Parterapi-parterapeut.dk også imagoterapi for singler.

Hvorfor ekstern hjælp i form af parterapi

De forhold, følelser og reaktioner der knytter sig til forladtheden ligger ofte helt udenfor vores bevidsthed og gør at vi ikke forstår os selv og misforstår hinanden i parforholdet samt overreagerer eller lægger låg på. Der er på den måde tale om psykologiske og adfærdsmæssige mønstre, der bedst kan observeres af en ekstern, neutral og udenforstående person som fx en psykoterapeut, parterapeut, imagoterapeut eller familieterapeut – der således kan registrere reaktionerne direkte i forhold til klientens relation til psykoterapeuten under psykoterapien eller i forhold til klientens relation til partneren og familien under fx parterapien, imagoterapien eller familieterapien.

Parterapi kontra psykoterapi

Den indsigt og selvindsigt som fx psykoterapien, imagoterapien og parterapien giver, er meget vigtig for vores funktion, udvikling, trivsel og livskvalitet. For der er tale om forhold der ellers gør, at vi blindt bliver slaver af vores fortid, uvaner og ubevidste gentagelsestrang. Som de fleste allerede kender det fra deres nære relationer, parforhold og familie, skaber vi gentagende diskussioner, skænderier, dramaer, problemer og konflikter ved, at vi går ind i vores forladthedstemaer og tilknytningsproblemer samt trækker os eller skubber hinanden væk. Når vi samtidige er blinde for at se at det reelt set kommer fra os selv og vores egen fortid, så tror vi ofte at det er partneren der er problemet. Men det er et nyttesløs projekt at forsøge at skabe et bedre parforhold ved, at få ret og at lave om på partneren. Parterapi hjælper i den situation med at skabe overblik, indsigt, forståelse og ansvar for de individuelle og den fælles proces i parforholdet. Parterapi er således psykoterapi med to voksne i en relation og parterapi tilgodeser både den individuelle og den relationelle udvikling. Og sigtet med parterapien er indsigt, ansvarlighed, handling og forandring.

Parforholdet er scenen og parterapien er medicinen

Parterapien og parforholdet er således både en scene for dramaet og et felt for indsigt, anerkendelse, ansvar og heling. I stedet for nye afvisninger, brud, retraumatisering og følger som stress (inkl. separationsstress), angst (inkl. separationsangst), tilbagetrækning, lavt selvværd, selv-devaluering, depression (inkl. forladthedsdepression), forstyrrelse af ego-selv-aksen, undvigelsesadfærd og indkapsling selvet/identiteten eller overlevelsesmekanismer som borderline, narcissisme, skizoid og overtilpasning, kan parterapi vende parforholdet til en helende relation med en en fleksibel og rytmisk bevægelse i kontakten. Vejen frem er via parterapien at lukke lyset ind via initiativ, dialog, varme, kærlighed, humor, nysgerrighed, initiativ, kreativitet, leg og læring – containing og accept.

Kursus i abandonment og parterapi

Som psykoterapeut, sorgterapeut og parterapeut hos Parterapi-parterapeut.dk i København har jeg bl.a. været på kursus og efteruddannelse i medafhængighed, indrebarn, tilknytning, sorg, forladthed og abandonment for at fordybe mig i emnet. Underliggende og gennemgående temaer jeg dagligt oplever som psykoterapeut og parterapeut via famile- og parterapien samt i forbindelse med alkoholbehandling, psykoterapi med voksne børn af alkoholikere (inner-child / indre-barn problematikker) og sorgbehandling / sorgterapi. Jeg er således undervist af bl.a. to store internationale kapaciteter på området:
Dr. Kathrin Asper der bl.a. er kendt for Ravnen i glasbjerget (The Abandoned Child Within – Losing and Regaining Self-Worth / Følelsesmæssig forladthed og ny terapi) og Barnet i det ubevidste (The Inner Child in Dreams / Om vores eget indre barn, det barn vi var engang og barndommen – som motiv i vores drømme).
Professor Joy Schaverein som bl.a. er kendt fra The Revealing Image, The Dying Patient in Psychotherapy og The Boarding School Syndrome.
Derudover kan følgende bøger anbefales: Rejsen hjem (befri dit indre barn og forstå dig selv som voksen) af John Bradshaw, Rødt og hvidt (om skam og skamløshed) af Else-Britt Kjellqvist, Voksne børn af alkoholikere af Janet G. Woititz, At kæmpe for nærhed af Janet G. Woititz, Så græd jeg lidt for mig selv af Beth Grothe Nielsen samt The Journey from Abandonment to Healing (Surviving through and recovering from the five stages that accompany the Loss of Love), The Abandonment Recovery Workbook (Guidance through the five stages of healing from abandonment, heartbreak, and loss), The Journey from Abandonment to Healing (turn the end of a relationship into the beginning of a new life) og Taming Your Outer Child (Overcoming self-sabotage – the aftermath of abandonment) af Susan Anderson.

Forladthed og abandonment i erhverv, job, ledelse og coaching

Jeg skal ikke være sen til at sige, at det ligeledes er temaer vi tager med os på arbejdspladsen. Det er dermed temaer jeg ofte støder på, når jeg arbejder som ErhvervsCoach® i forbindelse med stress-coaching, karriere-coaching og leder-coaching samt når jeg coacher partnerskaber, direktioner og bestyrelser eller når jeg arbejder som virksomhedskonsulent.

Forladthedsproblemer som basis for coaching i erhvervslivet og på jobbet

Som medarbejder kan vi fx opleve forladthedsfølelser i forbindelse med afvisninger i form af at kollegaerne ikke taler med een, vender een ryggen eller når man ikke bliver inviteret med til fredagsøl. Det kan også være tilfælde, hvor man ikke bliver informeret eller holdt ude af informationsloopet. Forladthedstemaerne kan desuden vækkes eller opstå i forbindelse med opsigelse og fyring eller når man mister en kunde, ordre, opgave eller et projekt. Eller hvis man ikke bliver forfremmet og får lønforhøjelse. Forladthedsproblemerne kan desuden vækkes eller opstå i forbindelse med ledelsessvigt og ledelsesneglekt, når medarbejderen ikke ses, høres og tages alvorligt eller i tilfælde af underledelse, manglende instruktion og uddannelse. Forladthedssyndromerne kan ligeledes opstå eller vækkes, når der opstår overføring eller når lederen på linje med en utilstrækkelig forældre ikke formår at give medarbejderen nærvær, støtte og anerkendelse nok. Særlige former for forladthedsproblemer kan opstå, når privatliv og arbejde blandes sammen som fx ved mobning, chikane udenfor arbejdspladsen, sexchikane og tilfælde af utroskab hvor arbejdspladsen er involveret. De fleste der lider af forladthedsfølelsen, lider ofte dobbelt. Det skyldes at deres forladthedstemaer på en og samme tid kan vækkes på arbejdspladsen og i privatlivet – venskabet, parforholdet og familien. Eksempelvis, hvis man mobbes på jobbet og samtidig har parforholdsproblemer og ligger i skilsmisse. I de tilfælde tilbyder ErhvervsCoach® ikke blot erhvervscoaching, men psykologisk erhvervscoaching eller psykoterapi.

Sorg- og psykoterapeutisk proces ved tilknytnings- og forladthedstemaer

Afslutningsvis og sammenfattende vil jeg kort skitsere en generisk proces, der dog kan være meget individuel afhængig af personen, situationen og det terapeutiske samarbejde. At indse, sørge, forandre, udvikle og vokse sig ud af et tilknytnings- eller forladthedstema, er dels en sorgproces og dels som at vække en frossen fod til live. Det skal ske langsomt. Man må forstå hvad der skete, langsomt tø foden op og så på ny finde et fodfæste. Det handler om sammen med psykoterapeuten at optø de gamle frosne følelser, man som barn ikke havde kompetencer til at håndtere. Men først må man erkende og forstå problemet. Overordnet kan processen se således ud:

  • At erkende sin undgåelsesadfærd, neurotiske adfærd og acting out som en ledetråd
  • At kortlægge de kreative tilpasnings- og overlevelsesmønstre fra opvæksten
  • At genbesøge fortiden og forstå hvad der sket og skabte forladthedssyndromet
  • At genetablere, mærke, rumme og gennemleve forladthedsfølelserne med sårbarhed
  • At sørge, tilgive, forsone og vokse med de indsigter der opstår undervej
  • At finde nyt fodfeste og tage livet på sig med de nye indsigter og kompetencer

I forbindelse med bearbejdning af den indre psykologiske smerte og dagligdagens frustrationer, kan der også henvises til Letting-go-metoden.

Af Parterapi-parterapeut.dk

I enhver krise er der en mulighed og en læring.
Parterapi-parterapeut.dk i København hjælper med at gøre snublesten til trædesten.

Konsultation i psykoterapi og parterapi

Du kan læse mere om effektivt koncept i parterapi.
Eller booke konsultation i parterapi, imagoterapi eller psykoterapi på tlf. 61661900.
Hvis du kan lide denne artikel/blog, kan du dele via Share nedenfor
eller at forwarde linket: blog.parterapi-parterapeut.dk/#post60.
Er du ikke tilmeldt bloggen om parforhold og parterapi, kan du sende en email:
www.parterapi-parterapeut.dk/please-call-me-once.html
Eller at RSS’e via ikonet nederst i kolonnen til højre.

Tips til parforholdet og kærligheden

Du kan også følge med på: www.facebook.com/parterapi.parterapeut

Eller på: www.twitter.com/Parterapeuten

Eller: http://plus.google.com/115591983982998045497

Eller: www.instagram.com/parterapi

Skrevet af
december 27, 2018