Af Kasper Larsen

Psykoterapeut med speciale i parterapi

Familieterapi symptomer2019-02-07T09:46:13+00:00

Familieterapi – Symptomer – København – Valby

  • Symptomer
  • Udfordringer
  • Årsager

Symptomer i familien og bevæggrunde for familieterapi

Når et medlem af familien har et problem, så har hele familien et problem.
Børn er ofte de første i familien, som viser tegn på, at der er noget galt.

De voksne ved har ofte bemærket det, men har måske for travlt til at gøre noget ved det.
Med få undtagelser anbefales det derfor altid, at børnene deltager i familieterapien.

Børn som voksne kan udvise symptomer som:

  • Pjæk fra skole/fritidsinteresser/uddannelse/arbejde e.l.
  • Tilbagetrækning, tab af venner og isolation
  • Overarbejde eller på anden måde at fjerne sig fra familien
  • Vanskeligheder ved at få eller holde en samtale i gang
  • Ændring i humør/stemningsleje (fx tristhed/aggressivitet/håbløshed)
  • Ændringer i forhold til appetit samt vægttab eller vægtforøgelse
  • Mave-/tarmproblemer (forstoppelse/tynd mave) eller urenhed
  • Ændringer i forhold til seksualitet, vaner og lystfølelse
  • Søvnproblemer, mareridt eller sengevædning
  • Frustration, bitterhed og nag
  • At børnene/de voksne bare gør, hvad der passer dem
  • Uvenskab, skænderi, mobning, vold/slåskampe, overgreb
  • Tyveri og hærværk
  • Misbrug og selvskade
  • Spil og gældsætning

Udfordringer i familien

Der er mange udfordringer i en familie og de fleste grupperer sig omkring

  • Balance mellem individ og gruppe/familie
  • Balance mellem familie og arbejde/studie
  • Balance mellem børneopdragelse og børnekompetencer

Årsager til at søge familieterapi

Der kan være mange årsager til at søge familieterapi.
De fleste familier der søger familieterapi har dog primært tre baggrunde og motiver:

1) Familiens livscyklus

Familien forandrer sig gennem dens livscyklus. Nogle familiemedlemmer falder fra, andre rejser ud, nye kommer til, forskellige grene af familien skyder knopper og (kerne-)familier fusioneres. Det kan give udfordringer med frigørelse eller sammensmeltning. Samtidig ændres den enkeltes livscyklus – barn, teenager, voksen og pensionist. Det giver både anledning til omstruktureringer, værdi- og normmæssige ændringer, gnidninger i samspillet, kommunikationsvanskeligheder og konflikter. Det kan også være eksistentielle påvirkninger som f.eks. sygdom og død eller praktiske og udefra kommende påvirkninger som ulykker, arbejdsløshed eller flytning.

2) Famlilien som en sikker, tryg og kærlig base

Familien er også en samlingsenhed, center og base, som mange bevidst udvikler sig gennem. Nogle familier søger her støtte og inspiration til disse fremadrettede vækstprocesser, hvor de både lærer sig selv og deres ophav bedre at kende samt forsøger at skabe balance mellem deres individualitet/identitet/udvikling og samhørighed med familien. Øget kendskab samt optimerede reaktioner og adfærd, er samtidig en læring de tager med sig gennem hele livet. Også udenfor familien og i andre nære relationer som i parforhold, venskaber og på arbejdsmarked.

3) Problemer i familien

Endelig opstår der i mange familier problemer, som viser sig gennem symptomer som øverst. I første omgang, fremstår de blot som overfladiske udfordringer. Senere viser de sig måske som mere alvorlige problemer. Nogle familier søger straks assistance og andre venter til problemerne har taget omfang af parforholdsproblemer, alkohol/misbrug, utroskab, vold, flugt, overarbejde, udstationeringer, rejseaktivitet, problemer i skolen, spil, kriminalitet, søvn-/ ernæringsproblemer, urenhed, selvskade, selvmordsforsøg, sygdom, isolation, skænderier… Det kan være svært for familien selv at se, da det ofte kun er en enkel eller få personer der er symptombærere, og som ændrer adfærd eller bliver syndebukke.

Ring 61661900 for personlig betjening