Skip to main content

Alkoholtest / Familie- & parforhold / Parterapi

  • Alkohol, relationer, familie og parforhold
  • Voksne børn af alkoholikere i parforhold
  • Smerte, psykologisk smerte og selvmedicinering
  • Gratis relationsorienteret alkoholtest

For hvem er alkohol et problem

Som familie- og parterapeut møder jeg dagligt i min praksis familier og par med alkoholproblemer. Meget få af dem er afhængige eller har et egentligt misbrug. Samtidig er de færrest er bevidste om, hvor meget de rent faktisk drikker og hvor lidt der skal til for at det kan blive et problem for dem selv eller for at det måske allerede er problematisk for deres pårørende, familie, partner og børn.

Da danskerne statistisk set drikker meget alkohol samtidig med at et alkoholforbrug ofte er afledt af eller i sig selv skaber problemer i familien og parforholdet, er der statistisk set også mange klienter i familie- og parterapien, der har en eller anden grad af alkoholproblemer – også selvom det måske ikke er centrum for terapien.

Her kan du læse mere om omkring alkohol, parforhold og relationer.
Nederst finder du også en gratis relationsorienteret alkoholtest.

Alkoholproblemer i familie- og parterapien

Alkohol er ofte et emne i familie- og parterapien, fordi:

  • Vi er sjældent bevidste om hvor meget vi drikker samt de sundhedsmæssige risikogrænser*.
  • Når alkoholforbruget tiltager, sker det ofte gradvist, ubevidst og ubemærket.
  • Der skal ikke meget alkohol til før vi ændre karakter og at det går udover kontakten, stemningen, trygheden og relationen – om end kortvarigt, er alkohol en nydelse for den drikkende, og for de nære skaber det oftere usikkerhed og utryghed.
  • Familiære- og parforholdsmæssige problemer leder ofte til et hyppigere og større alkoholforbrug, ligesom at alkohol ofte medfører relationelle problemer – der kan være svært at udrede og at tale om, med mindre man søger professionel familie- og parterapi.
  • Emotionel og relationel smerte kan opstå i forbindelse med ukærlig og ukonstruktiv kritik samt afvisning, tab og forladthedsfølelser inkl. sorg, skyld, skam og vrede. Det kan afledes ved misbrugsadfærd eller dulmes ved misbrugsstoffer (se nedenfor).
  • Selv ved et lille alkoholforbrug opstår der hurtigt meget subtile og ubevidste dysfunktionelle mønstre i familien og parforholdet – medafhængighed.
  • Selv med lidt alkohol i blodet opstår der årligt mange skænderier, slagsmål, uheld, skader…

Alkohol og statistik

  • Alle danskere over 14 år drikker i gennemsnit 11,1 liter ren alkohol om året**.
  • Statistisk set drikker 24,3% af alle danskere over 15 år over lavrisikogrænsen og 10,6% over højrisikogrænsen – børn er hurtige til at lære**.
  • Der er i dag 122.000 børn som vokser op i familier med alkoholproblemer – mange af disse får selv alkoholproblemer eller emotionelle, tilknytningsmæssige og relationelle problemer i deres eget parforhold og familie (også selvom de ikke drikker) – det kaldes medafhængighed, voksne børn af alkoholikere eller adult children of alcoholics (ACA)**.
  • Alkohol er et stemningsregulerende og vanedannende opløsningsmiddel, som ødelægger krop, søvn og restitution.
  • Alkohol kan øge risikoen for fremtidige samt forværre nuværende stressfulde, depressive og angstfulde tilstande.

*7-14 genstande/uge for kvinder og 14-21 for mænd og samtidig udgør det en sundhedsrisiko fx at drikke mere end 5 genstande ad gangen**.
**Sundhedsstyrelsen.

Alkoholproblemer behandles relationelt

Eftersom at problemerne opstår i relationen, behandles de også bedst i relationen gennem familie- og parterapi. Det er således ikke alkohollen eller den drikkende der er problemet eller i fokus i parterapien. Det er dynamikken, relationen, feltet, systemet og processen, der er i fokus. Erfaringen er, at alkoholproblemerne aftager så snart at parforholdet, familien og systemet aflastes samt at relationerne forbedres og kærligheden får frit flow.

Ny viden om alkoholproblemer påviser netop at de primære relationer (parforholdet og familien) samt den sikre og kærlige base de udgør, er den vigtigste kilde til forebyggelse og helbredelse. I modsat fald, hvis der er problemer i parforholdet og familien, så udgør det den største kilde og risiko for alkoholproblemer og afhængighed. Relationel psykologisk behandling i form af familie- og parterapi, er således det centrale omdrejningspunkt i alkoholbehandlingen. Det kan du høre mere om på følgende TED video af Johann Hari:
www.ted.com/talks/johann_hari_everything_you_think_you_know_about_addiction_is_wrong

Som psykoterapeut med speciale i parterapi og over 10 års erfaring med alkoholbehandling, tilbyder Parterapi-parterapeut.dk parterapi og relationsorienteret psykologisk alkoholbehandling. Ved at kombinere denne viden og erfaring med jeres egen ekspertise om jer selv og jeres eget liv, kan vi sammen skabe den optimale proces.

Parterapi til voksne børn af alkoholikere i parforhold

De børn, der som ovenfor, vokser op i familier med alkohol, er selv i risiko for at gentage nogle af de relationelle problemer, selv at få alkoholproblemer samt for at gifte sig med en afhængig eller et andet voksent barn af en alkoholiker. Det udgør en sårbarhed og risiko for parforholdsproblemer og parforholdsproblemerne udgør samtidig en risiko for misbrugsadfærd, afhængighedsadfærd og medafhængighedsadfærd. Det gælder også selvom der kun er lidt eller ingen alkohol i parforholdet. Det kan du også læse mere om i bogen At kæmpe for nærhed af Janet G. Woititz.

Parterapi-parterapeut.dk’s fokus har fra starten været systemet inkl. den afhængige såvel den medafhængige. Herunder en særlig forkærlighed for at hjælpe voksne børn af alkoholikere til psykologisk sundhed, hensigtsmæssig adfærd, trygge relationer og livskvalitet. Er du derfor selv eller er du gift med et voksent barn af en alkoholiker samt oplever parforholdsproblemer og har svært ved at finde kvalificeret professionel psykologisk hjælp, er du meget velkommen til at ringe eller skrive til Parterapi-parterapeut.dk via hjemmesiden.

Læs mere om følgevirkningen af alkohol på børnene i familien samt voksen barn af alkoholikere i parforhold: www.parterapi-parterapeut.dk/voksen-barn-af-alkoholikere-i-parforhold.html

Gratis alkoholtest

Er du i tvivl om dit alkoholforbrug er et problem i din familie og dit parforhold eller for dig selv, kan du downloade Parterapi-parterapeut.dk’s gratis AlkoholTest©. Og ønsker du konsultation, er du velkommen til at ringe for telefonisk afklaring og bookning.

Hvad nu

I kan læse mere om parterapi på www.parterapi-parterapeut.dk.

Og relationsorienteret psykologisk alkoholbehandling på:
www.parterapi-parterapeut.dk/alkoholbehandling_parterapi-parterapeut.html.

Eller booke konsultationstid på tlf. 6166 1900.

Hvis du kan lide denne artikel/blog, kan du dele via Share nedenfor
eller at forwarde linket: blog.parterapi-parterapeut.dk/#post34.

Er du ikke selv på denne blok, kan du sende en email:
www.parterapi-parterapeut.dk/please-call-me-once.html
Eller at RSS’e via ikonet nederst i kolonnen til højre.

Du kan også følge med på: www.facebook.com/parterapi.parterapeut

Eller på: www.twitter.com/Parterapeuten

Skrevet af
december 28, 2018