Depression

Overskousvej 7 st.th. | 2500 København Valby | 61661900

Depression | Parterapi-parterapeut.dk | København

 

RELATIONS- & PARTERAPI

 

PRAKSIS SIDEN 2002

FULDTIDSPRAKSIS

KØBENHAVN VALBY ST

 

TLF. 61661900

 

MANDLIG CERTIFICERET

FAMILIE-, IMAGO OG PARTERAPEUT

COACH, SEXOLOG OG PSYKOTERAPEUT

 

The best is yet to come!

If you never try, you'll never know!

Click on the photo!

 

 

 

Stress, angst og depression | Parterapi-parterapeut.dk | København

 

 

Relationsorienteret depressionsbehandling©

 

Relationen heler©

 

Krise

Stabilisering

Udvikling

 

Ring 61661900 for hjælp

 

Too many people undervalue

what they are

And overvalue what they are not.

 

De værste sår er de,

der ikke bløder.

 

You can't see the future

with tears in your eyes.

 

I'll be okay...

Just not today.

 

Hvis der ikke er mørke,

er der ikke lys.

Hvis der ikke er smerte,

er der ikke glæde.

 

Det er ikke de smukke vi elsker,

men dem vi elsker, som er smukke.

 

Mange forsømmer den lille lykke,

mens forgæves venter

på den store.

 

Don’t focus on the negative.

If you constantly think and talk

about your partner's flaws

it can amplify your discontent.

Harville Hendrix.

 

Everybody wants happiness,

nobody wants pain,

but you can't have a rainbow,

without a little rain.

 

 

Relationen er din læremester©

Forandring gennem relationer©

Change your behavior and

you will change your relations©

Depression - Parterapi - København - Valby

• Få hjælp ved depression

• Artikel om parterapi og depression

• Kontakt parterapeuten ved depression

Depressionsbehandling | Parterapi-parterapeut.dk

Relationsorienteret depressionsbehandling ©

 

Når du rammes af depressionen er det ikke kun dig, men også parforholdet der rammes.

Og når depressionen skal helbredes, er parforholdet en af de mest helbredende faktorer.

 

Evidensbaseret depressionsbehandling

 

Er du deprimeret kan du komme alene eller sammen med din partner.

Der er bevis for at terapien virker bedre, hvis din partner også deltager.

Du kan få hjælp til afklaring, forebyggelse og behandling af depression.

 

Gratis artikel om depression

 

Nedenfor gratis artikel om stress, angst og depression inkl. gratis depressionstest.

Den kan være god at læse for den depressive såvel som partneren og andre pårørende.

Sammen kan I afhjælpe depressionen samt styrke relationen og livskvaliteten.

 

Gratis depressionstest

 

Er du i tvivl om at du er deprimeret, så finder du i artiklen nedenfor tre forskellige depressionstest, som du gratis kan benytte. Har du mistanke om depression, skal du i sidste ende kontakte din egen læge, da det kun er en læge der kan diagnosticere.

 

Kontakt parterapeuten i København for hjælp ved depression

 

Ring 61661900 for personlig betjening

 

Ring mig op omkring stress, angst eller depression | Parterapi-parterapeut.dk | København

 

 

Læser du dette udenfor kontortid og ønsker du at blive ringet op,

så klik på call-me funktionen og bliv kontaktet indenfor 24 timer.

 

Book / Print / Email

 

 

 

Artikel om depression ©

 

Tristhed, depression, skyld, skam, sorg, angst, stressfulde belastningsreaktioner ...

Meningsløshed, fastlåsthed, håbløshed, hjælpeløshed, træthed, energiforladthed ...

 

Relationsorienteret depressionsbehandling

 

I denne artikel kan du primært læse om depression og relationsorienteret depressionsbehandling i form af parterapi, familieterapi og pårørendesamtaler - terapi hvor du fx har din ægtefælle eller partner med til samtalerne. Der er dog ofte en sammenhæng mellem stress, angst og depression.

 

Stress er derfor ofte en forløber til angst og depression, men stress er ikke en sygdom i sig selv. Stress er et symptom på, at der kan være noget galt. Men da stress kan udvikle sig til sygdom, skal stress tages meget alvorligt samtidig med at evt. sygdom skal forebygges ved bl.a. psykoterapi. På bloggen finder du en artikel med en update på sammenhængen mellem stress, belastningsreaktioner, angst og depression: www.blog.parterapi-parterapeut.dk/#post39

 

Depression - relationen heler ©

 

Som det fremgår af artiklen er der netop bevis for at relationsorienteret depressionsbehandling er særlig effektivt samt styrker relationen - parforholdet og familien. Terapi med pårørende er således både med til at afhjælpe depression samt at styrke systemet. Det skaber en gensidig og positiv selvforstærkende spiral, som grundlag for en sikker base og sundhed - hvad enten I kommer på grund af depressionen eller på grund af parforholdsproblemer.

 

Depression - hønen eller ægget

 

Jeg har således par der kommer med depression for, at arbejde med selve depressionen og for at tale om de udfordringer depressionen giver anledning til i forhold til parforholdet, familien, venskaber og på arbejdet. Omvendt har jeg også par med problemer i parforholdet eller familien, som kommer for at arbejde med den depression eller de depressive og angstfulde tilstande som disse relationelle problemer medfører. Uanset hvad der er udgangssituationen, så sigter terapien mod afklaring, lindring, helbredelse, forebyggelse og efterbehandling.

 

Nogle kommer på eget initiativ og andre er enten anbefalet eller henviste. Dem der er henviste er typisk i medicinsk behandling hos en læge eller psykiater og henvist for supplerende terapeutiske samtaler - individuelt eller med en pårørende. Andre er allerede i individuel terapi hos en psykolog eller psykiater og henvist med henblik på fortsat relationsorienteret behandling i form af parterapi, familieterapi og pårørendesamtaler.

 

Depression - statistik og udbredelse

 

Mange spørger om hvor udbredt depression er og om det er normalt at blive deprimeret. Det må man desværre sige at det er. Depression er den største årsag til invaliderende livsvilkår på verdensplan og globalt set er 350 millioner mennesker påvirket af depression. Ca. 11% af EU’s befolkning bliver ramt af depression på et tidspunkt i løbet af deres liv og p.t er 150.000 danskere ramt af depression (Pol 20141001). Ifølge WHO vil stress og depression samlet set blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.

 

Depression - kært barn har mange navne

 

Depression er på mange måder blevet et hverdagsord, som kan dække over mange forskellige former og grader. Lige fra klinisk depression til forskellige symptomer, følelser og stemninger inkl. skyld, skam, selvbebrejdelse, lavt selvværd, nedsat stemningsleje, tristhed, nedtrykthed, tungsind, modløshed, pessimisme, håbløshed, opgivenhed, ulykkelighed, træthed, udmattelse, tunghed i kroppen, smerter, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, beslutningsbesvær, planlægningsbesvær, appetitforstyrrelser, søvnforstyrrelser samt nedsat interesse, glæde, energi, lyst og sexlyst.

 

Nogle deprimerede oplever også et fravær af selvfølelse samt har svært at mærke sig selv. De føler sig tomme og tomme for følelser samtidig med at ting der ellers var kilde til glæde, pludseligt forekommer uinteressante og meningsløse. Det er som om at alting bliver gråt og ligegyldigt. Ligesom at maden mister sin smag, mister mange depressive også både appetit og tørst. Depressionen er typisk værst om morgenen. Nogle deprimerede magter således ikke at stå op og tage tøj på, gå i bad, lave mad, børste tænder og gå på arbejde. I forbindelse med depression kan der hos nogle depressive desuden konstateres rastløshed, hæmning, indre uro, angst, irritation, vrede, selvskade, tvangstanker og hallucinationer.

 

Depression - symptomer

 

De generelle symptomer ved depression er: Energiløshed, søvnforstyrrelser, appetitforstyrrelser, nedsat seksualdrift, angst og indre uro, tvangstanker, koncentrationsbesvær, selvbebrejdelser og evt. selvmordstanker. Depressionen og symptomerne kan være meget individuelle og de kan være svære at se, tale om og forstå - for den depressive som de pårørende. Depression har det også med at blive kaldt mange forskellige navne. På engelsk refereres der ofte til depression med udtrykket "Black Dog". På følgende video "I had a Black dog, his name was depression" af WHO, gives der en kort indføring i emnet. Og ved mistanke om depression anbefaler WHO på følgende video at man søger hjælp - Get help and get helped.

 

Depression - grunde og årsager

 

Det kan være vanskeligt at fastslå en specifik årsag til depression, men der er mange tanker og teorier. De ændrer sig også over tid. Tidligere skelnede man således mellem ydre (eksogene) og indre (endogene) forhold. I dag virker det til, at de fleste er enige om en mere systemisk tankegang, hvor der ofte er tale om en neurobiologisk problemstilling i kombination med en grad af sårbarhed og en kombination af direkte og/eller indirekte forhold/belastninger. Eksempelvis:

 

• Dårlige relationer (parforholdet, familien eller arbejdet)

• Mobning og konflikter (parforholdet, familien eller arbejdet)

• Problemer i forhold til vrede, værdsættelse, krænkelse og lavt selvværd

• Livsændringer (flytning, barsel, børnene flytter hjemmefra eller pensionering)

• Tab (invaliditet, dødsfald, utroskab, skilsmisse eller afskedigelse)

• Alvorlig fysisk sygdom (en selv eller en nærtstående)

• Mangelfuld omsorg, svigt eller overgreb i barndommen

• Alkohol eller andet misbrug inkl. det at være vokset op i et misbrugshjem

• Visse medicinske præparater (nervemedicin, blodtryksmedicin og hormoner)

• Livsstil (ambitioner, manglende motion og dagslys, usund kost, søvnmangel…)

• Sociale problemer, ensomhed, isolation og mangel på fysisk kontakt

• Langvarig stress eller akutte alvorlige situationer

• Genetik, arvelighed, stofskifte og hormonforstyrrelser

 

Depression - stress

 

Stress are one of the biggest drivers of depression ~ WHO

 

Man ser også depression som fx vinterdepression eller fødselsdepression samt ved andre livsomstillinger. Angstfulde og depressive reaktioner ses således i nær tilknytning med stress, udbrændthed og belastningsreaktioner. Enten fordi den pågældendes sårbarhed er høj eller fordi den psykiske belastning er voldsom eller langvarig. Da den deprimerede oftest har et forhøjet niveau af stresshormoner i blodet, er den deprimerede kronisk stresset. Det er bl.a. det der trætter hjernen samt påvirker energiniveau, stemningsleje, appetit, søvn og immunforsvar. På følgende video forklares stress og sammenhæng mellem krop og psyke på en enkel måde: http://ed.ted.com/lessons/how-stress-affects-your-body-sharon-horesh-bergquist Se også Ted-video om stress: http://ed.ted.com/lessons/how-stress-affects-your-brain-madhumita-murgia

 

Problemer i parforholdet og familien inkl. skænderier, tilknytningsproblemer, tab og sorg (se specialer) kan også stresse voldsomt og udvikle eller forværre situationen og depressionen. Stress, angst og depression i parforholdet og familien, kan virke som en ond og selvforstærkende spiral. Især for mænd i forbindelse med en fødselsdepression. Ca. 4-10% mænd får en fødselsdepression og den største årsag er problemer i parforholdet. Dernæst er de stor forventninger og ambitioner som mange mænd oplever samt tabet, savnet, skammen og skylden ved at forlade familien efter 14 dages barsel, de største årsager til mænds fødselsdepression. Så, omvendt, inddrages familien og partneren i den psykologiske behandling ved hjælp af familie- og parterapi, kan der skabes en positiv og selvforstærkende spiral. Det er både med til at lindre og hele samt at styrke systemet og løse af de bagved- eller omkringliggende problemer. Ved hjælp af indsigt og kompetenceløft, forebygges det også, at systemet ubevidst kommer til at modarbejde den deprimeredes situation.

 

Ifølge dr. med. Bobby Zachariae er det vigtigt, at man især tager langvarig stress alvorligt samt får støtte og hjælp til forebyggelse, da stress netop kan belaste ens fysiske og psykiske helbred. Lader man stå til, kan langvarig stress også udvikle sig til en belastningsdepression og udbrændthed, der kan tage lang tid at komme ud af samt være pinefuldt og udmarvende for den depressive såvel som partneren. Det kan samlet set være svært at sige hvad der kom først - hønen eller ægget - men som Dehlia Hannah (filosof fra New York) siger, så er forbyggende terapi fremtidens stressvaccine. Mere om stress: www.blog.parterapi-parterapeut.dk/#post39

 

Depression - risiko for tilbagevendende depression

 

Hvis der er risiko for at stress udvikler sig til eller har udviklet sig til angst og depression, kan der ydes afklarende og forebyggende eller helbredende psykoterapi. Det er altid nemmere at forebygge end at helbrede og det er af mange andre indlysende årsager vigtigt at forebygge, hvis der er risiko for depression. En af disse årsager er også, at der er risiko for tilbagevendende depression, hvis man først en gang har fået en depression. Jfr. ph.d. og forsker Jacob Piet er der ca. 60% risiko for at få en ny depression, hvis man tidliere har lidt af en depression. Efter to depressioner er risikoen 70% og ved tre eller flere depressioner kan risikoen være helt op til 90%. Disse satser reduceres dog væsentligt, hvis man får behandling og lærer nye coping værktøjer (håndtering) samt får styrket de nære relationer og skabt en sikker base i hjemmet. Hertil er relationsbaseret depressionsbehandling særlig effektivt. Det kan du læse mere om nedenfor i artiklen.

 

Depression - diagnosticering eller ej

 

Nogle ønsker selv at få en diagnose og andre ikke. Der er således en del depressionsramte som søger at undgå en formel diagnose, af frygt for at blive stemplet som psykisk syge eller af frygt for de forsikringsmæssige konsekvenser. Derfor bliver mange depressionsrelaterede problemer ofte omtalt som stress (Pol 20141001). Andre søger ligefrem at få en diagnose i forhåbning om ro eller for at kunne modtage ekstern finansieret behandling. Ifølge Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer tilbyder det offentlige dog ikke længere behandling til lettere depressioner (Pol 20080228), men du kan dog fortsat selv søge privat behandling.

 

I klinisk forstand diagnosticeres depression jfr. ICD-10, ved angivelse den kliniske betegnelse og et F-nummer ex F31x Bipolar (manio-depressiv), F32x Enkeltepisode, F33x Tilbagevendende (periodisk), F34x Vedvarende (kroniske), F38x Andre og F39x Uspecificeret. I diagnosen skelnes der således mellem, om depressionen er enkeltstående, tilbagevendende eller svingende (bipolær) samt mild, moderat eller svær.

 

Er du depressiv og ønsker du psykoterapi, parterapi eller familieterapi, anbefaler jeg at du taler med din læge om din situation og har du mistanke om at du er depressiv, er det behandlingsmæssigt vigtigt at det konstateres så tidligt som muligt. Der skal i alle tilfælde en læge til, for at der kan stilles en officiel diagnose. Nedenfor kan du læse lidt om hvad lægen sandsynligvis vil fokusere på i.f.m. diagnosticering af depression.

 

Depression - diagnosticering

 

Nedenstående er kun til orientering, søg læge ved mistanke om depression - særligt ved selvmordstanker.

 

I henhold til klassifikationssystemet ICD-10 skelnes mellem depressive kernesymptomer og depressive ledsagesymptomer, hvor:

 

A: Grundliggende kriterier: Symptomvarighed > 2 uger samt ingen tidligere hypomane eller maniske episoder. Organisk årsager (ætiologi) udelukkes.

B: Kernesymptomer: Nedtrykthed, nedsat lyst og interesse. Nedsat energi eller øget trætbarhed.

C: Ledsagesymptomer: Nedsat selvtillid/ selvfølelse. Selvbebrejdelser/ skyldfølelse. Tanker om død/ selvmord. Tænke-/ koncentrationsbesvær. Agitation/ hæmning. Søvnforstyrrelser. Appetit- og vægtøgning.

 

Gradsopdeling:

 

Lettere grad: A + 2 kriterier fra B + 2 kriterier fra C.

Moderat grad: A + 2 kriterier fra B + 4 kriterier fra C.

Svær grad: A + 3 kriterier fra B + 5 kriterier fra C.

 

Depression - gratis depressionstest

 

I almen praksis anvendes ofte Major Depression Inventory spørgeskemaet (MDI) og/eller Hamiltons depressionsskala (HAMD) til diagnosticering og gradsvurdering (sidstnævnte evt. også til monitorering af behandlingseffekten). Derudover finder du nedenfor en mini quick-test.

 

MDI

HAMD

Minitest

 

Depression - lykkepiller / medicinering

 

Depression kan bl.a. behandles med medicin og psykoterapi - især relationsorienteret psykoterapi som familieterapi, parterapi og imagoterapi (se afsnittet nedenfor). Der er desværre mange der får depressionsmedicin (lykkepiller) og mange der får det over en lang periode - nogle gange flere år. Det er ikke uden risici, bivirkninger og andre ulemper samtidig med, at det kan være svært at trappe ud samt at få hjælp til udtrapning. Det er samtidig min erfaring at problemer bedst forstås i lyset af deres historie og i relation til det liv, det enkelte menneske ønsker at leve. Og hvis man ønsker at føle anderledes, må man således også leve anderledes - det kan psykoterapi hjælpe dig med. Medicinen dulmer for det meste blot symptomerne gennem fx en regulering af signalstofferne i hjernen.

 

I 2013 fik 439.000 danskere depressionsmedicin. Det hænger hovedsageligt sammen med at den biologisk orienterede lægevidenskab, der er styret af det naturvidenskabelige verdensbillede, har svært ved at se den moderne psykoterapis muligheder. Samtidig er lægerne i en vis grad afhængige af medicinindustrien. Denne sammenhæng er påvist af Professor Peter Gøtzsche i bogen 'Dødelig medicin og organiseret kriminalitet' og i Politikkens Kronik fra den 6. januar 2014. Patienterne bliver desværre i højere grad tilbudt medicin og i mindre grad psykoterapi. Problemet er desuden at man både bliver afhængig og syg af årelang medicinering. Medicinen ændrer i værste fald selve hjernen og ikke sygdommen. Det er påvist af videnskabsjournalisten Robert Whitaker i bogen 'Den psykiatriske epidemi'.

 

Fordelen ved antidepressiv medicin (antidepressiva/SSRI) er, at den tager det værste af de dybe følelsesmæssige udsving (tristheden). Ulempen er, at medicinen ikke fjerner selv depressionen eller årsagen samtidig med at den også tager toppene af de følelsesmæssige udsving (glæden). Derudover påvirker den antidepressive medicin ofte sexlysten, sexlivet og seksualiteten. Det kan være svært for begge parter samt give helt andre problemer i parforholdet. Samtidig er sexlivet naturens egen medicin mod depression, på den måde at de hormoner der derved udskilles løfter vores stemningsleje samt giver energi og livskvalitet. Seksualitetens og depressionens hormonsystem er nemlig to helt forskellige, modsatrettede og ekskluderende hormonsystemer. En af udfordringerne ved depression er således at sexlysten hæmmes. Det kan dermed være svært nok i forvejen at finde lysten til sex når man er deprimeret, men endnu sværere når man samtidig er medicineret. Omvendt er sex og samliv en healende kraft. Sexologisk samtaleterapi kan derfor indgå i parterapien. Ligesom isolation, tilnærmelse, afvisning, skuffelse, bitterhed, nag og vrede kan være problemstillinger, der bearbejdes i det psykoterapeutiske arbejde.

 

Depression - relationer

 

Vores mentale tilstand afhænger af vores relationer og kvaliteten af de relationer vi indgår i. Arbejdspladsen samt familien og parforholdet udgør i den sammenhæng vigtige kilder til betydningsfulde, nære, nærende, kærlige og støttende relationer. Når relationerne er gode og det går godt, så føler vi os 'ok' - set, hørt, anerkendt, accepteret og taget alvorligt. Men når vi føler os isolerede og ensomme, når der er knas i familien og parforholdet eller når vi føler os overset, ignoreret, misforstået, kritiseret, angrebet, mobbet, udenfor fællesskabet og uden opbagning føler vi os 'ikke-ok' - ensomme, forkerte, vrede, triste, kede, håbløse og deprimerede.

 

Som den anerkendte psykolog Allan Holmgren også bekræfter, så skyldes depression primært at man ikke føler sig set og forstået af dem der står en nært. Det understreges ligeledes af forfatteren og familieterapeuten Jesper Juul, som også påpeger at det er svært at få plads til vrede/ aggression i det moderne samfund, hvor alle skal være pæne, glade og lykkelige. De negative følelser som vrede og tristhed, må ofte undertrykkes (to depress - depression). Fra min egen praksis i familie- og parterapi oplever jeg ligeledes mange klienter, der er depressive fordi de ikke oplever betydningsfuldhed og værdsættelse i forhold til deres partner, familie, nære og kollegaer. Andre føler sig ligefrem afviste, fordømte eller krænkende. Det giver anledning lav selvfølelse (selvværd/ selvtillid) samt undertrykkelse af deres vrede og sorg (se specialer) - det kan give kompliceret sorg og/eller depression. Depression og vrede går derfor ofte hånd i hånd.

 

Vrede er som ovenfor en forbudt og svær håndterbar følelse på arbejdet samt i de nære og betydningsfulde relationer. Sorg (se specialer) er ligeledes et stort og temmelig overset tema i parforholdet, familien, blandt venner og på arbejdet. Jeg hjælper således mange gennem familie- og parterapi med at håndtere de vanskelige, forbudte og modsatrettede følelser samt at lytte til dem, forstå dem og at sætte ord på dem - så parterne kan komme hinanden nærmere samt føle sig set, forstået og betydningsfulde.

 

På den ene side er vreden i virkeligheden ofte et omvendt tegn på sårbarhed og sårethed. Når parterne ser det, åbner det op for helt nye dimensioner af forståelse, tolerance, rummelighed og respekt. På den anden side er vrede og aggression også en del af vort naturlige følelsesregister, der er med til at drive os frem i grænsesætning så vel som leg, kreativitet, præstationer, kærlighed og sex. Når parterne gennem familie- og parterapien ser dette, opstår der straks ny energi, kreativitet, mulighed og læring.

 

Depression - kulturelle normer

 

Vores psykiske velbefindende afhænger, på linje med vores relationer, af de kulturelle normer. Vi lever i en kultur, der i høj grad er præget af værdier og normer omkring individualitet, frihed og ansvar samt perfektionisme, succes og lykke. For de fleste sætter det baren (normen) højt og gør det svært at leve op til. Samtidig reducerer det marginalerne og stresser. Da normerne fortæller os hvad der er normalt, bliver det nu sværere at være normal, god nok, rigtig og glad. Vores egne, partnerens, familiens, arbejdspladsens og kulturens høje mål, leder til en konstant stræben, sammenligning, vurdering og ros eller kritik. Samtidig bliver der mindre plads til mennesket og dets væren samt at mærke os selv og at være os selv. Det leder typisk til tomhed, pres, ængstelse, og tristhed.

 

Når det lykkedes at leve op til de høje normer, giver det i bedste fald et kortvarigt og narcissistisk kick, inden jagten på det næste fix. I værste fald er det for mange umenneskeligt. De kan ikke konstant leve op til glansbilledet - det mål og image de selv har sat op eller det mål og image de elitære kulturelle normer, samfundet, arbejdspladsen, vennerne og facebook opstiller. Det giver lavt selvværd, tristhed, skuffelser, sorg, vrede og depression. Samtidig kommer vi hurtigt til at skamme os over ikke at være glade, stærke, seje, kloge, smarte og succesrige nok. Eller også får vi skyldfølelse over ikke at udnytte vores ressourcer, kompetencer og muligheder til fyldest. Så på den ene side gør vi alt det rigtige eller mere til og på den anden side føler vi os tomme, forkerte og triste. Nogle bliver deprimerede og andre tænker at de er deprimerede - for når de gør alt det rigtige og stadig ikke er lykkelige, så må det være dem det er galt med, hvorefter de går til lægen og får måske en diagnose samt medicin.

 

Depression - relationsorienteret depressionsbehandling

 

Det er hverken svært at behandle eller at kurere endog svær depression psykoterapeutisk gennem relationelle terapiformer som fx familieterapi, parterapi og imagoterapi. Det afgørende er blot at partneren eller familien er med til samtalerne og at der arbejdes relationelt. Psykoterapi hvor man har sin ægtefælle eller partner med til samtalerne, er endda langt mere effektiv end både traditionel medicinsk behandling hos en læge/ psykiater og individuel kognitiv terapi. Det er bl.a. underbygget af den engelske professor og psykiater Julian Leffs forskning.

 

Vi har alle gamle sår, tab, svigt og større eller mindre tilknytningstraumer eller andre traumehuller, som vi kan falde i eller falde tilbage til. De nære relationer som familien og parforholdet, slår ofte dybe strenge an og trigger gamle følelser, sår og mønstre samt ny smerte, der kan opstå når vi fx bliver afvist, ikke bliver hørt eller når partneren (ubevidst) kommer til at lyde som fx den bebrejdende mor eller den opfarende far. Disse problemer skyldes først og fremmest at vi betyder noget for hinanden (ellers var det jo uproblematisk) og dernæst at vi ofte finder en partner med relaterede problemstillinger (fx afvisnings- og tilknytningsproblemer), som kan trigge hinanden. Fortiden kan således spænde ben for nutiden. Det sker ofte helt ubevidst og automatisk (automatgearet). Dog mærker vi tydeligt tegnene, ved at vi føler os ignorerede, afviste, misforståede, frustrerede og vrede eller sårede, opgivende, håbløse, nedtrykte og deprimerede.

 

For at komme ud af depressionen er det afgørende, at man ikke tror at man skal klare det selv eller at man går alene med det. Man skal finde nogle at tale med. Først og fremmest med dem det vedrører, og da det kan være svært, så med en anden part som fx en ven eller en psykoterapeut. Dernæst en tredjepart, der kan hjælpe med at reparere på relationen samt at balancere samlivet - en familie- og parterapeut. Det er også vejen frem, i forhold til at håndtere skylden og skammen.

 

En særlig form for psykoterapi, der både er afklarende, støttende, udviklende og healende i forhold til traumer og depression, er imagoterapi. I denne form for psykoterapi hjælpes klienterne bl.a. til menneskelig indsigt og selvindsigt, at forstå partnerens og egne sår og ubevidste mønstre (som gentagende spænder ben), at heale gamle sår, at forebygge nye og at styrke kommunikationen og selvet. Med disse ressourcer bliver partnerne også bedre til at skabe forbundethed trods konflikter samt at håndtere fremtidige afvisninger og svigt. Imagoterapien kan både gennemføres med partneren såvel som individuelt, hvis partneren ikke ønsker at deltage.

 

Depression - mindfulness og relationsorienteret depressionsbehandling

 

Da mindfulness er en særlig effektiv behandlingsmetode ved depression, indgår mindfulness altid i behandlingen på en eller flere måder, hvad enten terapien foregår individuelt eller med en pårørende. Mindfulness som selvstændig behandlingsmetode er dog typisk for intensiv, udfordrende og tidskrævende. Et sådant behandlingsforløb varer typisk i otte uger, hvor man en gang om ugen kommer til undervisning/ kursus og hver dag selv træner en time om dagen samtidig med praksis også gerne skulle fortsætte efter de otte uger. Jeg har således mange individuelle klienter og par, der er blevet "ordineret" mindfulness og som har svært ved at koncentrere sig om det, finde energi til det, fokusere under øvelserne eller at gennemføre dem. Hvis det sker, får det ofte modsat effekt - stress, skyld, skam, nederlag og utilstrækkelighedsfølelser.

 

Jeg har selv dyrket meditation og mindfulness siden 2003, så hvis du allerede har et mindfulnessprogram, hjælper jeg gerne med at tilpasse og integrere metoderne i dagligdagen og i forhold til din partner m.v. På den måde bliver det praktisk og realistisk samtidig med at det også bliver til glæde for partneren, styrker parforholdet og skaber en positiv dynamik. Mindfulnessmetoden er med til at udvikle bevidsthed, medfølelse, forbundethed og kærlighed til os selv. Når mindfulnessmetoden også integreres i parforholdet fremskyndes healingsprocessen i forhold til de nærmeste og omverdenen, som vi så typisk også bliver mere anerkendende, rummelige og forbundet med. Mindfulness er dermed i sig selv en relationsorienteret behandlingsmetode, som styrkes gennem parterapien, familieterapien og pårørendearbejdet.

 

Har du ikke allerede et mindfulnessprogram suppleres terapien med simple mindfulness øvelser, der efterhånden kan blive en kærlig og støttende praksis i dagligdagen og parforholdet. Flere af de metoder (fx gestaltterapi og kognitiv terapi) jeg i forvejen anvender, er i sig selv baseret på eller koblet til mindfulness.

 

Derudover kan psykoterapien bl.a. understøttes med

 

Kropsbevidsthed, mentaltræning og visualisering

Afspændingsøvelser, åndedrætsøvelser og awarenesstræning

Indsigt, mentalisering og affektregulering

Positiv reformulering, positiv selvtale og positive affirmationer

Empati (indføling), sympati (medføling) og forbundethed

Kommunikation, dialog og problemløsning

Transaktionsanalyse, assertionstræning og grænsesætning

Søvnvejledning og søvnterapi

 

Af afspændingsøvelser (Jarvis et al. 1995) kan bl.a. nævnes:

 

Progressiv muskelafspændingsprocedurer (muskelgruppe for muskelgruppe)

Mental afspændingsprocedurer (vejrtrækning, fokusering og visualisering)

Isometrisk afspændingsprocedure (kontra-spænding og afspænding)

 

Depression - musikterapi

 

Nogle depressive har svært ved at finde sig tilrette i meditation/ mindfulness og aktiviteter som afspændingsøvelser og andre ønsker egentligt blot at sove. Men det er langt fra alle med stressfulde, angstfulde og depressive tilstande der kan sove og nogle synes måske at de i perioder sover for meget. Mange af disse har stor glæde af blot at hvile sig lidt en gang om dagen, men da det for mange kan være svært at finde ro til det, giver de op. Her kan musikterapi være gavnligt.

 

Altså at man lægger sig et roligt, behageligt og tempereret sted samt lytter til noget mentalt, beroligende og afslappende musik samtidig med at man lader tankerne drive uden at vurdere eller dømme dem. Nogle bliver undervejs så afslappede at de falder i søvn, men her er det vigtigt ikke at sove for længe. Forskning viser at det er mest effektivt præcist at sove i kun 20 min. Hverken mere eller mindre. Hvis målet er at sove, så sæt derfor et vækkeur til at ringe inden du falder i søvn. Musikterapi kan også bruges, hvis du har svært ved at falde i søvn til alm. sengetid eller vågner om natten eller for tidligt om morgnen. Om ikke andet, hvis du ikke lykkedes med at falde i søvn, kan musikterapien hjælpe dig til en positiv oplevelse samt hvile og afstresning. Mange gange lykkedes det også at sove rigtigt, men uden at vi egentligt mærker det, fordi vi i perioder kan sove så let at det nærmest føles som om at vi er vågne.

 

Der findes meget forskelligt musik som er egnet til musikterapi inkl. ordinær klassisk musik. Der er også meget gratis musik til rådighed på internettet på steder som fx YouTube og SoundCloud. Noget af det musik du finder der, er også spirituelt - hvis du ønsker det. Hvis du ikke har erfaring med hvad der virker for dig, anbefaler jeg noget kommercielt og anerkendt musik, som både er forsknings- og evidensbaseret. Jeg anbefaler i den forbindelse MusiCure af Niels Eje. Hvis du er visuel og stimuleres positivt gennem naturbilleder kombineret med musik, kan du på MusiCure's hjemmeside se en række gratis videoer.

 

Depression - Søvnvejledning og søvnterapi

 

Søvnrytmen har en væsentlig indflydelse på velbefindende så vel som depression. Serotonin-niveauet er typisk lavere om morgnen, hvor de deprimerede så også oplever depressionen som værst. Mange forskyder derfor søvnrytmen, så de i stedet kan sove om morgenen. Samtidig stiger serotonin-niveauet, når man ikke sover. Det vil sige, at de fleste får det bedre i løbet af dagen og finder samtidig fordel i at holde sig vågen sent/om natten. Det ender dog med at blive en negativ spiral, som de fleste har glæde af at få vendt. Søvnvejledning og søvnterapi kan således med fordel være en del af samtaleterapien mod depression.

 

Depression - pårørende til en depressiv

 

Som ovenfor er det både en hjælp til den depressive og dig selv, hvis den pårørende deltager i terapien - hvad enten der er tale om pårørendesamtaler, parterapi eller familieterapi. Er du pårørende (partner, familiemedlem, ven, kollega, chef...) til en depressiv, er det samtidig en fordel at du orientere dig lidt om depression og hvad det er for den depressive, depressionsbehandling generelt og mere specifikt for den depressive, hvordan du bedst kan være der for den depressive, hvordan du bedst kan støtte op omkring behandlingen, hvordan du bedst kan være der for dig selv og hvilke støttemuligheder du selv har inkl. "do's and don'ts" ved depression. På videoen "Living with a black dog" af WHO, får du en hurtig og praktisk indføring i dette.

 

Sygdom inkl. depression såvel som stress og angstfulde tilstande, har det med at påvirke begge parter, parforholdet og familien. Det kan både forværre betingelserne og sygdommen. Hvis der omvendt bringes balance i dynamikken arbejder den for jer såvel som for helbredelsen.

 

Mænd har typisk sværere ved at håndtere rollen som pårørende og som omsorgsperson. Kønsforskellen i Danmark er dog generel mindre og mindre stereotyp end i udlandet. Det gør dog ikke nødvendigvis problematikken mindre - ej heller i homoseksuelle forhold. Det er tværtimod ofte både svært for både manden, kvinden og parforholdet. Manden føler sig ofte magtesløs samt utilstrækkelig og kvinden føler sig ikke set og svigtet. Mange ender således med at blive skilt, hvilket der undervejs både påvirker familien og børnene - som så både har en skilsmisse og en vigtig omsorgspersons sygdom med i rygsækken. Det er dog ikke nødvendigvis et problem i sig selv eller nogen hjælp at give sig selv skyld, skam eller dårlig samvittighed, men der er en god idé at tale om det og at hente gennem fx parterapi, familieterapi og pårørendesamtaler.

 

I artiklen "Det er svært at være pårørende" kan du læse mere om det at være pårørende og hvordan vi henholdsvis som mænd og kvinder håndterer rollen som omsorgsperson samt hvilken dynamik der derved kan opstå i parforholdet under depression og anden sygdom. Det gennerelle råd er dog almindeligvis altid: Oplysning, dialog samt at søge hjælp. Artiklen tager primært udgangspunkt i bl.a. kræftpatienter, hvor mange forhold omkring sygdomen er langt mere konkret og praktisk end ved depression. Ved angst og depression oplever jeg bl.a. gennem min egen praksis som psykoterapeut og parterapeut, at det netop her er langt sværere for rollerne, parforholdet og børnene fordi mange ting omkring en depression netop er diffuse samt at tendensen til at søge skilsmisse derved er langt større. Særligt fordi begge parter kan ende med at føle sig oversete.

 

I artikelen "My lovely wife in the psych Ward" af Mark Lukach fra den 20150115 kan du endvidere læse om et helt almindeligt par og hvordan deres parforhold påvirkes af stress, angst, depression og psykologiske problemer. Artiklen dækker alle aspekterne fra lettere til sværere udfordringer, diagnosticering, medicinering, indlæggelse, behandlingsplaner, fremgang og tilbagefald samt parforholdet, parternes roller i forhold til hinanden og systemet inkl. autoritet, autoritetstro, magt og magtkampe. Artiklen viser at der ikke er noget der er sort og hvidt samt at psykiatri ikke er en eksakt videnskab. Den synliggør desuden at det er vigtigt at man selv og som pårørende tager ansvar og involverer sig aktivt i behandlingen, så de optimale løsninger findes for alle parter. Artiklen beviser og dokumenterer (bl.a. med udgangspunkt i den skotske psykiater R.D. Laing og hans bog The Divided Self: An Existential Study in Sanity and Madness) for det første også at psykologiske udfordringer ikke forhindrer parforhold, ægteskab og børn og for det andet beviser den partnerens og relationens vigtige betydning for helbredelse og trivsel.

 

Depression - børn

 

Der er en vis sammenhæng mellem opvækst, personlighedsforstyrrelser og depression. Ifølge udviklingspsykologiske teorier, er risikoen for at man udvikler en personlighedsforstyrrelse størst, hvis man ikke tideligt har fået den rigtige omsorg. Det er på det tidspunkt, at man som barn skal lære at klare sig uden den dybe afhængighed af forældrene. Hvis udviklingen går skævt i denne fase, lærer man ikke tilstrækkeligt at være adskilt fra andre. Derfor fortsætter man med at danne forhold til andre mennesker, som fx er symbiotiske/tilbagetrukne/forstyrrede. Dvs. for tætte eller fjerne og uden normale grænser. Det er en af flere årsager til at man kan udvikle en emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (impulsiv type eller borderline type). Hvis nogen i ens familie fx har en emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse eller lider af depressioner, har man fx større risiko for selv at få en personlighedsforstyrrelse. En anden forklaring kan være at man har haft en ustabil barndom, hvor ens forældre f.eks. har drukket eller at man har været meget overladt til sig selv af andre grunde. Man kan også have været udsat for fysiske eller seksuelle overgreb. Med en personlighedsforstyrrelse har man også en større risiko for med tiden at selv at få depressioner.

 

Depression - angst og indre uro

 

Nogle depressive klienter oplever angstanfald, som et led i depressionen. Angsten er således ofte en stor belastning oven i alle de andre symptomer. Det kan desuden snyde lægen, fordi man ved diagnosticering risikerer at fokuserer på angsten og derved glemmer den bagvedliggende depression. Angst er desuden et symptom, man kan have i forbindelse med mange andre psykiske sygdomme. Overordnet set, er der til orientering fem forskellige former for angst, som selvstændig diagnose: Agorafobi, socialfobi, enkelfobi, panikangst og generaliseret angst.

 

Mange klienter har ikke ligefrem angstanfald, men mere en fornemmelse af indre uro og rastløshed, hvilket der ligeledes kan være meget pinefuldt. Man kan således ikke finde hvile og går måske hændervridende frem og tilbage på gulvet. I sådanne situationer kan man være i risikozonen for selvmord, fordi man er forpint samtidig med at man har energi nok til at kunne gennemføre et selvmord.

 

Angst kan desuden opstå som følge af længere tids depression, hvor ens kompetencer og selvværd forringes i en kombination med fx isolation. Angsten kan både påvirke selvopfattelsen i negativ retning samtidig med at den kan lede til undgåelsesadfærd - at man forsøger at undgå stressende og angstprovokerende situationer. Det kan føre til en negativ spiral, hvor man undgår udfordring såvel som læring og støtte fra omgivelserne. Hvis man samtidig isolerer sig og begrænser sig for sine muligheder, forringer man sin belastnings- og copingevne. Det kan lede til yderligere depression og angst.

 

Depression - selvmord

 

Det er som tidligere nævnt desværre ikke ualmindeligt med selvmordstanker, selvmordstrussler og selvmorsforsøg i forbindelse med depression - paradoksalt nok, også når det begynder at gå bedre. Det er i det hele taget temmelig normalt med depression og selvmordsproblematikker i forbindelse med familie- og parforholdsproblemer. Da selvmordstanker ofte er forbudte og tabubelagte, er der mange der undertrykker dem eller holder dem udenfor bevidstheden. Der er ligeledes mange der et eller andet sted godt kan mærke de forbudte følelser og tanker, men holder dem tilbage, da selvmord ofte er et tabubelagt emne. Andre igen dulmer det med fx alkohol eller medicin.

 

Omkring 10-15% af alle svært deprimerede patienter begår selvmord, hvis ikke de får behandling. De føler sig ofte så deprimerede og værdiløse, at de ikke mener, der er anden udvej end at tage sit eget liv. Nogle mener ligefrem, at de ikke fortjener at leve. Nogle gør det i tavshed og andre truer med selvmord. Man kan således være selvmordstruet (i overhængende fare for at begå selvmord) og/eller selvmordstruende (man truer andre med at begå selvmord). Da man som pårørende ikke umiddelbart kan kende forskel er det altid vigtigt at tage en selvmordstrusel alvorligt. Og hvis man overvejer selvmord bør man altid straks kontakte læge, lægevagten eller den psykiatriske skadestue. Selvmordstruede og pårørende kan også kontakte Livslinien på telefon 70201201.

 

Som psykoterapeut arbejder jeg typisk ikke alene omkring sværere depressioner, da disse typisk kræver lægelig behandling og evt. indlæggelse. Som parterapeut arbejder jeg primært med lettere til middelsvære depressioner, hvor den depressive nogle gange forud eller sideløbende er i individuel behandling. Uanset hvad, så tager Parterapi-parterapeut.dk altid selvmordsproblematikker alvorligt og behandler dem som en del af depressionsproblematikken, men det skal også være klart for enhver at behandlingen er for egen risiko og ansvar samt at hverken terapeuten eller Parterapi-parterapeut.dk tager ansvar for andres helbred, liv, beslutninger og handlinger - hverken direkte eller indirekte. I tilfælde af at klienten har selvmordsproblematikker forudsættes det altid at der indgås en kontrakt (aftale) om at klienten ikke forsøger eller begår selvmord under behandlingen. Brydes denne kontrakt er klient-terapeutrelationen øjeblikkelig ophørt.

 

Depression - en nøgle til et bedre liv

 

Depression er dog ikke blot en tom energi, men nærmere en komprimeret energi med subtile spørgsmål - der er oversete, skal findes, afkodes, besvares og tages action på. De bagvedliggende længsler, frustrationer og skuffelser kan relatere sig til familien og parforholdet så vel som eksterne faktorer, men depressionen påvirker typisk altid parforholdet. Så uanset hvad, skal parforholdet på et eller andet tidspunkt inddrages i behandlingen - uanset hvilke af de tre ben (personen, relationen og omverdenen) der måtte være portalen (indgangsvinklen) til den samlede behandling.

 

Som psykoterapeut med speciale i familie- og parterapi samt erfaring med depression, oplever jeg netop at den holistiske og relationsorienterede behandling i nær tilknytning med parforholdet, familien og miljøet er særlig effektiv. Jeg oplever også at det parterapeutiske rum er særligt støttende for den depressive og de pårørende samtidig med at det udgør en platform for et komplekst arbejde.

 

Noget af det der gør depression svært for parforholdet er, modsat en brækket arm, at depressionen kan være svær at se, forstå samt at være bevidst om, som pårørende. Depressionen selv inkl. skyld, skam og tabuer kan medvirke til at det er svært at sætte ord på det der sker i nuet og at italesætte processen. Det giver ligeledes ubalance i parforholdet, hvilket parterapien kan hjælpe med at afbalancere.

 

Derudover kan depressionen næsten være selvforstærkende, for alt hvad der ellers gav glæde og energi mister nu interesse, kraft og glans. Mange stopper dermed at gøre de ting der ellers er gode, sunde og healende for dem. Det gør det hele endnu tungere og endnu mere håbløst for begge parter, samtidig med at et dårligt parforhold også kan medføre eller forstærke en depression. Ligeledes mister de ting, vi tidligere i en presset hverdag eller et nødlidende parforhold har dulmet os med og taget tilflugt til, deres kraft. For nogle betyder det et øget alkoholforbrug (selvmedicinering), selvom det i de fleste tilfælde blot gør den depressive og angstfulde tilstand værre. Har man i forvejen et moderat til stort alkoholforbrug, er der også risiko for at udvikle fremtidig depression eller angst. Andre stoffer som amfetamin og ecstacy (MDMA) kan ligeledes fremkalde depression.

 

Så depressionen og den adfærd den medfører, kan slide på parforholdet, som ellers både er forebyggende, støttende og healende. Mere specifikt støtter parterapi således håndteringen af situationen i parforholdet samt opbygger en relationel støtte og helbredelse gennem forståelse, rummelighed, anerkendelse, empati, nærhed og kærlighed. Det giver mere specifikt en bedre relation og en mere autentiske kontakt - en ressource i sig selv, der bidrager til en positiv spiral. Samtidig får parternes selv og deres fortællinger om ressourcer, handlekraft og overlevelse deres egen stemme igen.

 

På den måde er det vigtigt at anerkende depressionen, være med depressionen og genfinde eller finde ind til hvad der virkelig giver parterne værdi, glæde og lykke i parforholdet så vel som livet. Det kan således blive en smuk og lærerig rejse for begge parter. En rejse med tillid til hjertet, en rejse med hjertet som kompas og en rejse ind i hjertet, hvor I lærer at stole på hjertet - trust the heart. En rejse som opbygger tillid til, at uanset hvad der end måtte dukke op af følelser og indsigter, så kan de rummes, håndteres og bearbejdes. Og en viden om at parforholdet og det parterapeutiske rum er et understøttende element for afklaring, helbredelse og forebyggelse.

 

Depression - hvad nu

 

Ring 61661900 for personlig betjening

 

 

Home / parterapi
Oversigt over site, terapi, ydelser, info, downloads, freebies m.v.
Parterapi på engelsk, tysk, fransk, svensk eller norsk
Om parterapeuten
Parterapeutisk praksis
Gratis parforholdstest
Koncept for parterapi
Priser / praktisk / kontakt
Klippekort til parterapi
Access Bars®
Parterapi med hotelophold
Skype / online parterapi
Mandegruppe
Familieterapi
Parrådgivning
Parterapi-parterapeut.dk | Forside | Artikel om parterapi
Imago parterapi
Par-tjek
Skilsmisse og parterapi
Depression / parforhold / relationsorienteret behandling
Voksen barn af alkoholiker i parforhold
Alkohol / parforhold / relationsorienteret behandling
Utroskab og parterapi
Sorg og parterapi
Sexologisk samtaleterapi
Akut parterapi
Book tid
Fotos og citater om familie, parforhold og parterapi
Video  om parterapi
Presse
Brevkasse om kærlighed, familie, parforhold og sexliv
Gratis blog om parterapi med artikler og værktøjer
Instagram
Parterapi-parterapeut.dk på Twitter
Parterapi-parterapeut.dk på Facebook
Gratis nyhedsbrev om familie, parforhold og parterapi

Phone +45 61661900

Overskousvej 7 st.th.

2500 Storkøbenhavn, København, Valby

Copyright © 2015 Copenhagen Denmark

All Rights Reserved Parterapi-parterapeut.dk

 

 

Det er ligetil, enkelt og evident - der er alligevel gennem tiden stillet mange spørgsmål - så derfor: Alt indhold inkl. fx tekster, koncepter, skabeloner, modeller, grafik, filer, test, brevkasse og blog m.v. er beskyttet af lov om ophavsret og copyright. Du er velkommen til at linke til dette site samt at referere indhold med kildeangivelse og hotlink. Der må ikke fotograferes, filmes, lydoptages eller transmitteres o.l. under / fra møder, samtaler, telefonsamtaler, skype o.l. (ej heller til personligt brug) og det vil i ethvert tilfælde udløse en bod på kr. 150.000. Du skal evt. bruge Adobe til downloadede filer. Parterapi-parterapeut.dk er ikke ansvarlig for downloads, filoverførsler, elektronisk korrespondance, ebøger, tests o.l. Alle oplysninger og korrespondance behandles på samme sikkerhedsniveau som alm. email. Alle oplyste / udvekslede / benyttede emails tilmeldes nyhedsbrev o.l. Al korrespondance og data er Parterapi-parterapeut.dk's ejendom. Der tages forbehold for regne-, slå-, stave- og trykfejl. Booking/ bestilling/ overførsel/ betaling er et endeligt køb - klippekort, kombinerede og forudbetalte ydelser, materialer o.l. er frivillige, personlige og i.h.t. betingelserne samt aftale-/ lovmæssigt ikke omfattet af fortrydelsesret / tilbagekøbsaftale o.l. Et klip / en kombineret eller forudbetalt ydelse / materiale, gælder en måned fra betalingens dato (forfaldsdato, senest), i alm. arbejdstid og efter kalender, ubrugte klip / materialer refunderes uanset årsag og konsekvens ikke og gyldighedsperioden kan ikke forlænges. Klippekort er ikke at sidestille eller sammenligne med andre klippekort og andre klippekortordninger andre steder eller fx gavekort, oplevelseskort, tilgodebeviser o.l. Klippekort, freebies, test, artikler, ebøger m.v. er på eget ansvar og kan ikke indløses, ombyttes til penge, returneres, fortrydes, videresælges eller videregives / overdrages samt er uden garanti. Ved forudbetaling, er terapeuten kun bundet af aftale(r) ved godkendelse og når oplysninger, betaling og bankkvittering er rettidigt modtaget. Afbud og ændringer senere end præcis kl. 0900 to hverdage før, afregnes uagtet årsag og konsekvens til 100% af honoraret. Kvittering kan kun udskrives og udleveres ved betaling på mødet og efterudstedes/-sendes ikke. Der er ikke åbent før eller efter aftalte tid og forsinkelser skal straks medeles. Ved forsinkelser over 15 min. kan terapeuten aflyse aftalen for klientens regning. Metoden er uagtet kommercielle betegnelser psykologisk - psykoterapi. Mennesker er forskellige og behøver forskellige former for behandlinger. Klippekort, tilbud og informationer fra terapeuten, emails og på dette site m.v. er ikke en anbefaling eller rådgivning, men en mulighed og valget er altid dit. Behandlingen er til enhver tid og i enhver henseende, for egen regning, ansvar og risiko. Klienten skal selv drive sin proces, sige til ved udfordringer og er ligeledes altid selv ansvarlig for hvad der høres og tolkes inkl. egne beslutninger, kommunikation, handlinger og reaktioner af enhver art. Psykoterapi o.l. kan ikke erstatte eller tilsidesætte lægelige vurdering, diagnose, anbefaling og behandling. Ved tvivl, symptomer eller sygdom skal egen læge kontaktes. Det forudsættes at du er egnet for psykoterapi, at din læge kan stå inde herfor og at du er jeg-stærk nok. Du må kun møde klar, ædru, rask og smittefri. Der modtages kun de aftalte deltagere og evt. gæster, som forud har afgivet kontaktoplysninger m.v. Børn og spædbørn kun efter særaftale. Kontoret er overtøjs-, sko- og røgfrit. Der må ikke medbringes dyr, drikke- eller spisevarer. Rammen, betingelserne og terapeutens anvisninger skal altid efterkommes og i modsat fald kan processen afbrydes for klientens regning. For fuld version af betingelserne, se under menupunktet Kontakt. Terms / betingelserne accepteres straks og uforbeholdent ved booking, afgivelse af kontaktinfo, betaling og deltagelse.