Brevkasse

Overskousvej 7 st.th. | 2500 København Valby | 61661900

Brevkasse | Parterapi-parterapeut.dk | København

 

RELATIONS- & PARTERAPI

 

PRAKSIS SIDEN 2002

FULDTIDSPRAKSIS

KØBENHAVN VALBY ST

 

TLF. 61661900

 

MANDLIG CERTIFICERET

FAMILIE-, IMAGO OG PARTERAPEUT

COACH, SEXOLOG OG PSYKOTERAPEUT

 

The best is yet to come!

If you never try, you'll never know!

Click on the photo!

 

 

 

Gratis brevkasse om parforhold og parterapi | Parterapi-parterapeut.dk | København

 

 

 

 

Brevkasse

 

Send dit spørgsmål om

relationer, familie, parforhold og seksualitet til brevkassen.

 

 

 

 

Oversigt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ydelser

 

 

 

 

 

 

 

 

Specialer

 

 

 

 

 

 

 

Brevkasse - Parforhold - København - Valby

• Brevkasse om sex, kærlighed og parforhold

• Updates på Facebook, Twitter og Blog

• Personlig eller anonym henvendelse

Brevkasse | Parterapi-parterapeut.dk

Brevkassespørgsmål om familie- og parterapi

 

Send et spørgsmål om seksualitet, kærlighed, parforhold eller parterapi.

Det er gratis og anonymt, hvis du ønsker svar her på siden.

Du kan få opdatering via rss, twitter, facebook, instagram, g+, blog og nyhedsbrevet.

Husk at opdatere siden med F5, for at få det sidste nye med.

 

Du er også velkommen til at bestille en konsultation til parterapi, parrådgivning eller partjek

i min privat praksis i København eller pr. telefon / skype - se menuen nederst på siden.

 

Book / Print / Email

 

 

 

Spørgsmål til brevkassen om sexliv, kærlighed og parforhold

 

Send en email med et spørgsmål eller tilmelding til bloggen.

 

 

 

Mailadressen er sløret for at undgå spam.

Skriv "Brevkasse" i emnefeltet

 

Vejledning om spørgsmål til brevkassen om parforholdsproblemer

 

Selve spørgsmålet skal være forholdsvist konkret og må gerne suppleres med bi-spørgsmål, af forståelsesmæssige årsager. Din baggrundstekst skal være kortfattet, anonymiseret og max. 200 ord og en kvart A4 side med tekstfont 12, svarende til ca. 6 cm. Har du brug for at skrive en længere tekst så lav et resume på max. 200 ord og dit spørgsmål som indledning samt vedlæg den supplerende tekst. Der modtages desværre mange breve som er for lange.

 

Parterapeuten udvælger løbende spørgsmål, der besvares anonyme på denne side. For at svar skal have almen interesse, generaliseres de og udgives som en anonym 'novelle'. Alle svar er uden ansvar og forpligtigelse for Parterapi-parterapeut.dk samt besvares når muligt. Ønsker du information når der postes nyt i brevkassen, så send en mail med 'Nyhedsbrev' i emnefeltet. Nyhedsbrevet afmeldes, ved at sende en mail med 'Afmeld nyhedsbrev' i overskriften.

 

Tidligere indlæg i brevkassen om relationer, sex og samliv

 

#50: De 36 spørgsmål der kan gøre dig forelsket

#49: Jeg er besat af at læse min partners beskeder

#49: Skal vi giftes og hvad skal være afklaret med inden da?

#48: Er jeg aseksuel og skal jeg foreslå min partner en elskerinde

#47: Turbulente parforhold

#46: Om relationel forandring og at lave om på partneren

#45: Depression og depressionstest samt lykkepiller, bivirkninger og sexliv

#44: Problemer med venskaber og parforholdet

#43: Vrede, aggression, parforhold, familie og børn

#42: Familie, børn og kommunikation omkring krig, krise og terror

#41: Krop, selvværd og sexliv

#40: Skænderier og skilsmissefaktorer

#39: Forslag til hjemme-dating / home-dating

#38: Sugardating og gråzoneparforhold kontra gråzoneprostitution

#37: Jeg vil have skilsmisse/at slå op, men hvordan siger jeg det

#36: Værdikonflikter og boligvalg

#35: Stress => Angst => Depression

#34: Jeg mangler desperat handling fra min kæreste!

#33: Metode til at give slip på fx sin vrede

#32: Spørgsmål om skilsmisse

#31: Kæresten er hele tiden online

#30: Impotens

#29: Tegn på utroskab

#28: Alkohol, parforhold og parterapi

#27: Should I stay or should I go

#26: Relationsorienteret depressionsbehandling

#25: AlkoholTest©

#24: Sexafhængighedstest

#23: Tips til et bedre parforhold

#22: Fokus for tanker og dialog om parforholdet

#21: Hjernens betydning for parforholdet

#20: Relationskompetencer

#19: Internettet, familielivet og parforholdet

#18: Utroskabstest

#17: Er det normalt at sexlivet dør ud

#16: Min partner vil bestemme min påklædning

#15: Tillid, mistillid og selvtillid

#14: Kærlighed og venskab

#13: Utroskab

#12: Depression, parforhold og parterapi

#11: Kærlighedens blueprint

#10: Om skam

#09: Afhængighed i cyberspace samt jalousi og utroskab

#08: Organiseret utroskab i cyberspace

#07: Følelser og utroskab i cyberspace

#06: Separate living, undgåelsesadfærd, bagdøre og nødudgange

#05: Er parterapi noget for os og hvordan får jeg min mand med

#04: Jeg er bange for at min kæreste er mig utro

#03: Hvornår ved man, at det er tid til at skilles?

#02: Jeg er blevet skilt og vil gerne finde mig selv inden jeg finder en ny

#01: Jeg har brug for luft / skal jeg flytte ud eller hjem igen?

#50: De 36 spørgsmål der kan gøre dig forelsket

Spørgsmål til brevkassen om kærlighed, forelskelse, parforhold, sexliv og parterapi:

Kære brevkasse om parforhold, sexliv og parterapi, vi har kendt hinanden et stykke tid. Forelskelsen er ligesom over og gnisten væk. Intimiteten i sexlivet har også røget sig en tur, men vi går stadig i seng med hinanden en gang i mellem. Jeg er bange for at vi glider fra hinanden eller at der opstår utroskab. Hvad skal vi gøre? Det er jo oplagt at ringe til jer for parterapi og en snak om sex, men er der nogle værktøjer vi også selv kan prøve med?

Vh. L ...

Svar fra parterapeuten og sexologen:

Kære L, det er et svært skifte, når forelskelsen blomster af og hverdagen træder ind. Det er normalt at gøre sig overvejelser om parterapi på dette tidspunkt, for det er også her at den dybere relation og kærlighed opstår, hvis man hænger i. Det er jo her man vågner op til virkeligheden og skal slibe kanterne samt skabe det liv og parforhold man ønsker sammen. For mange er det altså en skillevej og et godt tidspunkt for parterapi. Og et spørgsmål om man vil eller ikke – partneren, parforholdet og indsatsen. Uanset om man vi eller ej, så er det en krævende transformationsproces og udviklingsproces, hvor alle de fælles og individuelle psykologisk, kulturelle, familiemæssige, værdimæssige og personlige udfordring og problemer dukker op. Derfor er der ofte brug psykologisk assistance i form af professionel parterapi.

Men der er også ting I selv kan og skal gøre. Som Kierkegaard sagde, så er forelskelsen jo kun et forstadie til kærligheden. Og kærligheden og sexlivet/seksuallivet skal både passes og dyrkes. Som sexolog og certificeret parterapeut hos Parterapi-parterapeut.dk anvender jeg ofte en række værktøjer i parterapien.

Et effektivt værktøj i forbindelse med parterapi er Arthur Arons forskning, øvelser og 36 spørgsmål, der kan gøre dig forelsket igen. I menuen under Specialer eller nederst på siden finder du gratis parforholdstest, persontest og Arthur Arons 36 spørgsmål der kan gøre dig forelsket igen. Da jeg også tilbyder parterapi på engelsk, findes der ligeledes under menupunktet English, en engelsk version – 36 questions that lead to love.

I menuen finder du ligeledes Blog for parforhold og parterapi. Her finder du ligeledes gratis artikler, tips og værktøjer til parforholdet og parterapien. Du kan gratis blive medlem af Blog for parforhold og parterapi ved at benytte Call-me-funktionen i menuen, tick blot af for Nyhedsbrev om parforhold og parterapi. Endeligt er det ikke unormalt med utroskab ved problemer i parforholdet. Der kommer det forhåbentligt ikke til, men du kan ligeledes læse mere om utroskab og parterapi under Specialer eller nederst på siden. Dels parterapi som forebyggelse og dels parterapi ved behandling af utroskab.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

#49: Jeg er besat af at læse min partners beskeder

 

Spørgsmål til brevkassen om ægteskab, parforhold og parterapi:

Kære Brevkasse, jeg er en ung kvinde i tyverne og har fundet den person jeg ønsker at dele hele mit liv med. En jævnaldrende kvinde som betyder hele verdenen for mig. Problemet er bare at jeg, efter at have fået hende, er blevet besat med at læse hendes tidligere beskeder mellem andre kvinder, især dem med seksuelle toner. Det skal så lige siges at jeg ikke får følelsen af at være jaloux, men at jeg føler dette behov for at lære alle hendes sider at kende. Selv dem hun havde for flere år siden. Det er ved at blive et rigtigt stort problem for mig, da jeg nærmest er blevet besat af det. Jeg vil virkelig gerne stoppe, da jeg er ret så sikker på at hun ikke vil bryde sig om denne side, hvis hun opdagede det og tanken om at miste hende pga. det, er alt ødelæggende. Jeg har ingen ide hvorfor denne side er kommet frem eller hvordan jeg slipper af med den, men håber at I kan hjælpe mig.

Vh. den desperate

 

Svar fra sexologen og parterapeuten:

Tak for dit brev. Det lyder til at være et ubehageligt dilemma du er kommet i.

Jeg kunne fristes til at foreslå et eksperiment, hvor du 1) deler mere af dig selv som en invitation og åbning (det gør du måske allerede, men da du p.t. læser beskederne hemmeligt, er det ikke sikkert at hun får din naturlige og fulde respons på det du læser – og det er jo en vigtig del af en relation, dialog og spejling) til din partner, så I kan få endnu mere udveksling. Og 2) prøver at fortælle hende at du er nysgerrig og interesseret i at lære hende bedre at kende samt at spørge mere ind til hende og hendes personlighed, seksualitet, præferencer, historie, familie, værdier, behov, overbevisninger, normer, holdninger, ønsker, håb og drømme. Hvis du kombinerer pkt. 1 med 2, kan I sikkert få endnu mere nysggerighed, dialog og nærhed. Og som der engang var en der sagde, så 'there is nothing as sexy as a good dialogue'.

Prøv først med det og se om det ikke nedtoner trangen til i hemmelighed at læse hendes beskeder. Hvis det ikke afhjælper det, er jeg bange for at der kan være risiko for at du har udviklet en form for psykologisk afhængighed, som i sidste ende kan kræve psykoterapi. Parterapi-parterapeut.dk arbejder med afhængigheder, så du er i fald velkommen til at ringe for en individuel konsultation.

Og ja, det nok er ikke sikkert at din veninde bryder sig om at du læser hendes beskeder. Hvis du ikke allerede ved det, så føler jeg mig forpligtet at blot at oplyse, at utilsigtet læsning af andres personlige beskeder nok vil være at betragte som en krænkelse af brevhemmeligheden. Noget der er mere og mere almindeligt, men også kan straffes temmelig hårdt.

Få desuden gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet - på twitter, google+ og facebook finder I også gratis tips omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#49: Skal vi giftes og hvad skal være afklaret med inden da?

 

Spørgsmål til brevkassen om ægteskab, parforhold og parterapi:

Kære parterapeut og brevkasse. Vi er ungt par først i trediverne, med fast arbejde og hver sin bolig. Vi har kendt hinanden i ca. 5-6 måneder og er stadig forelskede, men har ro på og går og overvejer om vi skal giftes. Hvad skal vi spørge os selv om inden da?

Hilsen P ...

 

Svar fra imagoterapeuten og parterapeuten:

Kære P. Det lyder som et godt udgangspunkt. Det kan være en fordel at vente til den største del af forelskelsen klinger af og at I kan nå at få en smag af jeres venskab samt at udvikle en dybere kontakt og relation. For nogle tager forelskelsen typisk 3-6 måneder og for andre op til to år. Så længe behøver I nødvendig vis ikke at vente. Prøv først at nå til afklaring med nedenstående og så tag den derfra eller få en konsultation i parterapi. I skal være velkomne hos Parterapi-parterapeut.dk.

1. Hvorfor gifter du dig? Spørg dig selv og din partner, hvorfor I vil gifte jer. Er jeres svar usikkert eller uafklaret? Er det af nød eller pligt? Har I en dårlig fornemmelse med det? Eller skal I overtale jer selv og hinanden? Hvis I kan svare ja til nogle af førnævnte spørgsmål, skal I søge #parterapi. Start fx med en indledende konsultation eller et #partjek. Parterapi-parterapeut.dk har mange års erfaring med både par-tjek og premarital counselling samt parterapi omkring om hvornår man skal gifte sig og få børn.

2. Kender du din partners personlige historie? Vi lærer som børn af vores forældre og den bedste måde at forudsige fremtidig adfærd på, er ved at kigge på historien. Se på din partner og din partners forældre, lyt til din partners historie. Kender I ikke jer selv og hinanden skal I søge parterapi for at få en dybere selvindsigt og indsigt i hinanden. En af de bedste parterapeutiske metoder til det er imagoterapi og imago parterapi, som Parterapi-parterapeut.dk netop har mange års erfaring med. I kan både komme alene eller som par og få henholdsvis imagoterapi og imagoparterapi. Det er samme pris om I er to – så hvorfor ikke? Og hvorfor ikke investere i parforholdet med afklarende, forebyggende og udviklende parterapi.

3. Har I afstemt jeres forventninger? Bliv først og fremmest afklaret med dine egne drømme, værdier, ønsker, behov og forventninger. Du vil aldrig kunne afgøre om en partner er god for dig eller om et ægteskab er rigtigt for dig, hvis du ikke ved hvad du søger. Gør dig også klart hvad der deal breakers og show stoppers. Spørg ligeledes dig selv om du kender din partners forventninger. Fundamentet for et godt parforhold og ægteskab bygges på et godt, stærkt og langsigtet venskab, hvor begge parter kan få en overvejende del af deres ønsker opfyldt.

4. Planlægger du kun et bryllup eller et ægteskab? Brug mindst lige så lang tid på at planlægge ægteskabet, som selve brylluppet. Tal om hvordan I vil forholde jer til religion, svigerforældre, familie, sex, børn, opdragelse, penge, bolig, geografi, huspligter, arbejde, karriere, pension... samt prioritering af tid, ferier, interesser og den fælles fremtidsversion.

5. Investerer du mere end du har råd til at tabe? Til sidst, er der balance i det eller skal du opgive for meget? Skal du eller din partner fx opgive tilhørssted, familie, venner, job, karriere, sprog, kultur … så er omkostningen måske før høj. Hvis nu det går galt, hvad så? Kommer du eller din partner så direkte ud i en eksistentiel krise og bliver emotionelt bankerot? De fleste vil måske sige, at det er bedre at være hel, rask og velfungerende i et liv der hænger sammen – alene, end være bundet i et dårligt forhold og ægteskab.

Få desuden gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet - på twitter, google+ og facebook finder I også gratis tips omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#48: Er jeg aseksuel og skal jeg foreslå min partner en elskerinde

 

Spørgsmål til brevkassen om sexliv, parforhold og parterapi:

Kære parterapeut og sexolog: Jeg er en midaldrende kvinde, gift i over 15 år og har to store børn. Min mand og jeg har aldrig haft et vildt sexliv. Vi har begge været meget syge og har stadig mange udfordringer med mén osv. De sidste to år har vi haft sex tre gange! Der er selvfølgelig en lang historie, men kort fortalt har jeg ingen lyst, og hvor jeg før i tiden godt kunne 'gøre det af pligt', føler jeg det nu næsten som en overgreb hvis han prøver at være intim med mig. Jeg ved at han savner og mangler det meget og det koster meget på forholdskontoen at det er væk. Jeg mangler det slet ikke. Jeg har aldrig onaneret heller og tænker måske, at jeg er aseksuel (andre mænd tænder mig heller ikke)! Jeg elsker min mand meget højt og vi har opbygget noget rigtig godt sammen. Han er min bedste ven! Og mu mit spørgsmål; jeg har længe overvejet at foreslå ham at få sig en elskerinde!!!! Det ville være helt ok med mig, at han blev tilfredsstillet et andet sted. Men; for det første ved jeg, at han ville blive vred på mig, hvis jeg nævnte det, for det andet er jeg i tvivl om, hvorvidt tanken er gak eller genial?

Mvh. G …

 

Svar fra sexologen og parterapeuten:

Kære G, Det glæder mig først og fremmest at høre at kærligheden og venskabet er intakt. Det er to af tre ben i parforholdet, hvor sexlivet er det tredje. Dette sammen med dialog, er en gode forudsætninger for at det skal lykkedes for jer samt et fint udgangspunkt for parterapi og sexologisk samtaleterapi.

Jeg hører samtidig, at I aldrig har haft et vildt sexliv og at du nu kan have lukket ned på grund af sygdom og mén. For de fleste hænger kropsopfattelse (bodyimage), seksualitet og lyst også sammen. Det er bestemt ikke nemt eller ligetil. Jeg kan dog ikke umiddelbart vide om du er aseksuel. Lyst kan variere henover hele livet. Jeg tænker at jeres kroppe og situation kan have ændret sig på sådan en måde, at det kræver at I på ny forholder jer til jeres relation, seksualitet, formåen og seksuelle praksis gennem dialog og fx parterapi eller sexologisk samtaleterapi. Seksualitet kan forstås, defineres og udleves på mange måder, som stadig godt kan give nydelse.

For mange er lyst et spektrum, der kan svinge mellem: Ingen lyst – Lidt lyst – Alm. lyst – Meget lyst – Ekstrem lyst. Dertil kommer fænomener som aseksualitet og sexafhængighed. Det at den ene har mere lyst end den anden, kan være en stor udfordring og være med til at forstærke fokus omkring at den anden har mindre lyst samt skabe henholdsvis modstand og iver. Det skøndes for forskellig hold at 1-5% er aseksuelle. Det er alle fænomener, jeg som parterapeut ofte møder igennem parterapien og den sexologiske samtaleterapi.

Jeg har som parterapeut gennem tiden haft mange par i parterapi og sexologisk samtaleterapi med lignende problemer og følgeproblemer i forbindelse med, at en af parterne har overskrevet sig selv og sine egne grænser for at tilfredsstille den anden. Hvis det er tilfældet, er det for de fleste par svært, risikofyldt og smerteligt at komme videre på egen hånd. Så vil jeg i stedet anbefale parterapi og sexologisk samtaleterapi for udredning og genopbygning.

Omvendt, er der for mig som menneske, parterapeut og sexolog intet galt i at gøre noget godt for hinanden og at give hinanden gaver – ej heller seksuelt. Men det er vigtigt ikke at overskride grænserne. Så især, hvis det står på over længere tid eller at der opstår ubalance, er det vigtigt at forventningsafstemme og sikre sig at der er balance i den psykologiske kontrakt. Det handler om, at man både skal kunne sig selv og hinanden i øjnene.

Angående seksualiteten, så grundlægges den allerede indenfor de første 7-9 år, men den og vores seksuelle præferencer og praksis kan ændre sig igennem hele livet. Dels som en del af vores udvikling og dels i forhold til vores situation og fysik. For de fleste sker det ubevidst og glidende. Hvis det fungerer, så er det fint nok. Men opstår der udfordringer er det vigtigt med dialog, så I kan redefinere jer selv, seksualiteten samt jeres relation og praksis. Hvis det ikke sker, kan det låse sig og blive som et tabu. Hvis det er jeres situation, vil jeg anbefale at prøve en konsultation i parterapi og sexologisk samtaleterapi eller et par-tjek.

Som parterapeut, er det min overbevisning, at vi alle har en seksualitet og at vi som mennesker er seksuelle væsner – selv hvis vi er aseksuelle. Det er også en form for seksualitet – der skal organisere sig og falde på plads i parforholdet.

Det er her jeg hører at din idé med en elskerinde kommer ind. På et praktisk plan er det jo en enkel og tilsvarende løsning. Der er dog flere ting I skal overveje: 1) For det første er det netop én idé. Der kan være flere. Jeg vil således anbefale jer en proces, hvor I hver især presser jeres kreativitet og finder mindst to alternativer, så I mindst har seks ideer tilsammen. 2) Den første idé og de øvrige kan have mange positive og negative konsekvenser over sigt. Evaluer derfor grundigt hver idé for positive og negative konsekvenser. 3) Giv så hver enkel idé point fra et til ti, ud fra hvor plausible (gode og realisable) den er. 4) Tag den idé der får flest point og overvej den en ekstra gang inden I beslutter jer. 5) Evaluer løbende på jeres løsning og vær parate overfor at skulle ændre på det. Det er ikke en enkel proces og det er nok at foretrække med et tjek-up i form af en konsultation i parterapi og sexologisk samtaleterapi eller et årligt par-tjek.

En elskerinde vil direkte og indirekte samt på kort og langt sigt kunne påvirke jeres relation, parforhold og familie på mange måder – følelsesmæssigt, psykologisk, relationelt og socialt. Det kan lyde rigtigt smart på den korte bane, men det kan være svært at forudse hvordan alle parter reagerer og hvordan det udvikler sig. Og der kan opstå mange spørgsmål. Hvor går jeres grænser for utroskab? Skal det fx være en fast partner eller flere? En relation med eller uden følelser og dialog (hvis det findes)? Kendte eller ukendte partnere (vi er alle forbundet og det kan let ske at det bliver en som kender en – arbejde, venner, familie, børn...) Prostituerede / sugardating / svingerklubber? Hvad med prævention samt risiko for graviditet og seksuelt overførte sygdomme og infektioner (STD/STI)? Skal det holdes hemmeligt eller gøres åbent? Hvad vil I sige til børnene og hvad vil I sige, når far ikke er hjemme? Hvad vil I gøre hvis det udvikler sig til en relation med venskab og følelser? Er I fx parate til at leve polyamorøst? Hvordan vil I prioritere penge, tid og aktiviteter? Er det fx ok at holde weekend og ferier med elskerinden? Og hvordan skal fx hotelværelser, café- og restaurantbesøg eller andre aktiviteter og gaver betales og af hvem? Kort sagt, hvordan skal sol og vind fordeles?

Om du skal foreslå det? Det kan du overveje i en proces som ovenfor. Hvis du allerede ved at han ikke går ind for idéen, er det måske bedre at vente lidt eller at komme ind på det på en anden måde. Det kan hurtigt blive præmaturt og grænseoverskridende, så er det eventuelt bedre at tale om det og derigennem lade ham komme med forslag. Men du kan i hvert fald signalere, at du anerkender hans behov for sex og at du er åben for dialog og alternativer.

Få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet - på twitter, google+ og facebook finder I også gratis tips omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#47: Turbulente parforhold

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Kære parterapeut, jeg er frustreret. Hver gang jeg finder en ny kæreste, så tror jeg at jeg endelig har fundet den rette. Den eneste ene. Og så vil jeg straks flytte sammen, giftes og have børn. Men det er enten som om at vi hurtigt brænder ud eller at jeg bliver misundelig, jaloux, mistænksom og kontrollerende. Så fortsætter det i skænderier og vredesudbrud. Jeg kæmper og kæmper for at det skal hænge sammen, men det ender typisk med at kæresten pludselig slår op. Det er ligesom om, at det er samme drama hver gang. Er det et mønster du har set før og hvad kan det handle om?

Hilsen A...

 

Svar fra parterapeuten og imagoterapeuten:

Kære A, ja det ser jeg ofte i min praksis for parterapi. Det kan hænge sammen med mange ting. Nogle har svært ved og har ikke lært at være alene med dem selv samt mangler i en eller anden grad selvkærlighed og selvstøtte – og søger hele pakken i partneren. Andre har tilknytningsproblemer inkl. fx en usikker tilknytningsstil – og svært ved at skabe en fleksibel og varig kontakt samt relation. Andre igen, er vokset op i hjem med alkohol og kender sig selv som 'voksen barn af alkoholikere' og 'medafhængige' – og kæmper derfor med temaer omkring bl.a. tillid og relationer. Men i dagens Danmark, der på mange måder er blevet et lykkejagende service- og forbrugersamfund, har mange også den fejlopfattelse, at det er partneren der skal gøre dem lykkelige. Det er der ikke mange partnere og parforhold der kan holde til i længden, med mindre man søger parterapi med henblik på bevidsthed, læring og forandring.

Kært barn har mange navne. Nogle af dem jeg møder gennem parterapien, betegner også sig selv som antennebørn, behagesyge, perfektionister, at de elsker for meget, at de kæmper for nærhed... Der kommer selvfølgelig også klienter til parterapi, som er sexafhængige eller med diagnoser som fx borderline og som beretter om lignende. Ikke, og på ingen måde, at det behøves at være din situation, men det kan være nogle eksempler og disse varierer typisk meget i form, grad og intensitet. Fælles for mange af disse personer og problemstillinger er, at de på en eller anden måde er afhængig af og sårbare overfor kontakt, intimitet og kærlighed. Nogle også spænding, drama og ufred. Det kan lede til nogle af de mønstre du skriver om.

Hvis du er afhængig af kærlighed, så er den bedste medicin relationsorienteret psykologisk behandling. Enten alene (alm. relationel psykoterapi / imagoterapi eller egentlig afhængighedsbehandling, hvis det er behovet) eller i form af parterapi, sammen med din partner. Du kan læse mere nedenfor, teste dig selv, med nedenstående spørgsmål eller du kan booke en enkelt konsultation i psykoterapi for at finde ud af hvordan det står til og derefter kan vi evt. planlægge et forløb.

 

Læs mere om kærlighed, afhængighed og medafhængighed nedenfor:

 

Kærlighed eller afhængighed? Hvad enten du er afhængig af en substans (fx alkohol, medicin eller hash), en vane, et adfærdsmønster (seksualitet, sport, spil eller arbejde) eller relationer (kærlighed, anerkendelse, støtte, formål, mening og identitet), så er der tale om de samme tegn:

 

1. Lejlighedsvis forbrug

2. Psykisk/fysisk afhængighed

3. Intolerance og øget forbrug

4. Symptomer, hvis du forsøger at stopper

 

Når du er afhængig af kærlighed, er det ikke længere et spørgsmål om kærlighed, men et spørgsmål om at kompensere med kærlighed – at udfylde tomheden og at læne sig op ad partneren for at få støtte og identitet samt at føle dig anerkendt, ok, hel, betydningsfuld og meningsfuld – for at udfylde et hul og i stedet for at finde kærligheden til sig selv. Selvkærlighed, kalder man det også.

Paradoksalt nok, bliver det endnu sværere at skabe et autentisk og sund parforhold, hvis vi ikke anerkender og elsker os selv. Vi bliver også sværere at elske, hvis vi mangler selvkærlighed og selvstøtte samt ikke er os selv. Det skaber ofte et forældre-barn forhold. Et afhængighedsforhold, hvor den ene er afhængig af den anden (og nogle gane på skift). Samtidig bliver den anden så medafhængig af den afhængige partner – såvel som den rolle, position og status det giver, når et andet menneske er afhængig af een.

For den der er afhængig af kontakt, relationer, kærlighed og parforhold, bliver ensomheden en smerte og det at være alene bliver ikke bare pinefuldt men ulideligt. Det kan betyde at man springer fra parforhold til parforhold og hver gang tror at man har fundet den eneste ene, som man gerne straks vil flytte sammen og giftes med. Det skaber en klyngende og klæbende adfærd, der ofte ender med jalousi, kontrol, vredesudbrud, afvisning og brud. Så snart din partner trækker sig, slår op eller truer med skilsmisse, får du symptomer. Alt lige fra rysten, sveden, søvnproblemer, kontaktsøgende og kompenserende adfærd med fx spil, internet, pornografi, autosex, sport, arbejde, mad eller alkohol.

Næsten som en afhængig, der skal have sit næste kontakt, kærlighedsfix eller forelskelsesfix. Måske særligt hvis du i forvejen har tilknytningsproblemer og en usikker tilknytningsstil. Se også post'en fra den 22/11 på facebook www.facebook.com/parterapi.parterapeut/posts/1674721329438582 eller google+ http://plus.google.com/115591983982998045497/posts/49NS7spsDfS Og læs mere om kærlighed og det at elske i bogen Kunsten at elske - om kærlighedens kultur af Erich Fromm.

 

Er du afhængig af kærlighed, relationer og kontakt?

Overvej hvordan du har det med dine nære relationer:

Bliver du straks stormende forelsket?

Skal du straks være bedste venner, når du møder nye mennesker?

Tiltrækkes du af partnere, der emotionelt ikke er tilrådighed som fx alkoholikere og arbejdsnarkomaner?

Kommer hele dit liv hurtigt til at handle om relationen og partneren?

Er du fuldstændig knust, når partneren slår op?

Føler du dig hul og tom, når du ikke er i et parforhold?

Mangler du indhold, mening og identitet, når du ikke har en at elske?

Skal du elske for at blive elsket?

Har du svært ved at være alene?

Er du behagesyg og gør ting for blot at blive anerkendt og elsket?

Er du voksent barn af en alkoholiker?

Har du tilknytningsproblemer?

 

Om kærlighed:

Barnlig kærlighed følger princippet: Jeg elsker, fordi jeg bliver elsket.

Moden kærlighed følger princippet: Jeg bliver elsket, fordi jeg elsker.

Og umoden kærlighed siger: Jeg elsker dig, fordi jeg behøver dig.

Hvor moden kærlighed siger: Jeg behøver dig, fordi jeg elsker dig.

Erich Fromm

 

Læs mere om medafhængighed og voksen-barn-af-alkoholiker problematikken - se under Oversigt i menuen eller benyt dig af menu-tagget nederst på siden. Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#46: Om relationel forandring og at lave om på partneren

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Kære Parterapi-parterapeut.dk, jeg har gennem længere tid forsøgt at få min partner og min partners børn til at ændre adfærd, men der sker ikke noget. Eller også går det godt et stykke tid og så bliver alt ved det gamle igen. Er der ikke et simpelt trik, man kan benytte? Eller kræver det parterapi?

Vh. S...

 

Svar fra familieterapeuten og parterapeuten:

Kære S, det handler først og fremmest om kommunikation, ærlighed og direkthed. Du skal, hvis ikke allerede, fortælle dem præcist hvad du ønsker, hvordan og hvornår – og så spørge om de vil gøre det for dig. Og evt. supplere med hvad det vil betyde for dig, hvis de vil gøre det for dig.

Det er oftest nemmest at se fejlen hos partneren og det er en klassisk udfordring samt en fejlagtig antagelse i parterapien, når parterne tror at de kan skabe forandringen i parforholdet ved at lave om på partneren. Det nemmeste er altid at lave om på sig selv og så at se hvilken positiv forandring det skaber i parforholdet – kontakt, relation, dialog, inklusion, forståelse, velvilje og samarbejde. Så hvis der er noget du ønsker, så spørg dig selv hvad kan jeg gøre for at få det – gennem dialog og samarbejde.

Eller som i flg. artikel (http://hbr.org/2015/10/a-simple-formula-for-changing-our-behavior), der kan anvendes i privatlivet / parterapi og erhvervslivet / erhvervscoaching: 1. Hvad er problemet; 2. Hvad skal der ske; 3. Tilbyd hjælp (dialog, inklusion og samarbejde). God fornøjelse! Og jo, det er selvfølgelig et klassisk emne i parterapien og der er typisk også meget mere i det end ovenstående. Fx angående børnene og grænsesætning samt børneopdragelse. Her kan det være godt også at tage en værdisnak samt en dialog om holdninger og normer. Så I er selvfølgelig velkommen til parterapi / familieterapi, hvis I ønsker det.

I kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk

 

#45: Depression og depressionstest samt lykkepiller, bivirkninger og sexliv

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Hej, jeg tror at jeg har en let depression. Min kæreste synes at jeg skal gå til lægen, men jeg er bange for at jeg måske så skal have medicin. Og jeg har hørt at lykkepiller går ud over sexlivet. Hvordan virker lykkepiller? Og kan det betale sig?

Den deprimerede

 

Svar fra psykoterapeuten, parterapeuten og sexologen:

Det er altid anbefalelsesværdigt at gå til lægen ved mistanke om depression, da det helst skal forebygges eller tages i opløbet. Hvis du er deprimeret, vil du sandsynligvis kunne få både en diagnose og medicin af lægen, hvis du ønsker det. Men det er som udgangspunkt helt frivilligt om du vil tage lykkepiller. Så der skulle ikke være grund til at være nervøs. Lægen kan i øvrigt vejlede dig angående medicin og bivirkninger.

Der er både fordele og ulemper ved lykkepiller, som du kan læse mere nedenfor. Her kan du også læse mere om depression, lykkepiller og sexliv. I forhold til lykkepiller (SSRI) kan nogle af bivirkningerne være mindsket sexlyst, nedsat følelse i genitalierne, problemer med at få orgasme og problemer med sædafgang. Men tal om dette, den konkrete medicin og dens bivirkninger med lægen. Det er i øvrigt ikke kun medicinen der kan give seksuelle problemer, depression kan i sig selv også nedsætte sexlysten. Omvendt findes der forskellige præparater. Flere af de nyere præparater skulle have færre seksuelle bivirkninger. Eksempelvis Escitalopram.

Generelt set er det er nok de færreste læger, der mener at det kan betale sig at tage medicin, hvis du befinder dig i den lette ende af depressionsskalaen. Ved lettere depression anbefales der som regel kun psykoterapi. Uanset hvad, er det min erfaring som psykoterapeut og parterapeut med speciale i depression og seksualitet, at det er bedst at medicinen suppleres med psykoterapi.

Relationel psykologisk behandling i form af parterapi er særlig effektivt i forhold til stressfulde belastningsreaktioner, angst og depression. Du kan læse mere om parterapi og depression i menuen nederst på siden. Under depression i menuen finder du også tre forskellige og gratis depressionstest.

Tal derudover med din læge, hvis du finder mistanke om depression. Og uanset om du er deprimeret eller ej og får medicin eller ej, skal du være velkommen til en konsultation i psykoterapi, parterapi eller sexologisk samtaleterapi.

 

Mere om depression, lykkepiller og sexliv:

 

Sex er på mange måder naturens egen lykkepille. Sexlivet og parforholdet er således helene i sig selv, hvis du er trist og irriteret eller har du indre uro og angst. Parforholdet, relationen, kærligheden, den daglige kontakt og sex kan således være en vigtig del af behandlingen. Det er samtidig det der giver livet mening. Det er der vi bliver til, spejler os, finder os selv og definerer os selv samt ses, rummes og bliver hele. Kærligheden, parforholdet og parterapien er derfor en stor og helende kraft. Ikke nok med det, så er det naturens egen medicin.

Lykkepiller er en kunstig medicin. Trods navnet, så gør lykkepiller dig slet ikke lykkelige! Det tager blot bunden af dalene i dine humørsvingninger. Samtidig og ikke mindst, så tager de også toppene af dine få og kærkomne humørudsvingninger – i en svær tid, når du ellers har fx angst og depression. Yderligere, så er lykkepiller en kunstig krykke, som ikke ændrer noget ved de egentlige årsager.

Hvis du vil til bunds og bearbejde årsagerne, skal du arbejde med dig selv, dit liv og dine relationer. Her er den bedste medicin psykoterapi, parterapi og familieterapi – evt. suppleret med sexologisk samtaleterapi. For nogle og typisk ved sværere angst og depression, så er lykkepiller m.v. trods ulemperne en vigtig og midlertidig hjælp – der dog også har den bivirkning, at de kan tage din sexlyst.

Og seksualiteten gør dig ikke bare glad og heler, den er også mere effektiv, kunne man sige. Lykkepiller indeholder nemlig kun et tilskud af eet signalstof – serotonin. Omvendt udløser sex hele tre centrale signalstoffer i hjernen – serotonin, dopamin og oxytocin.

Serotonin er kort sagt naturens egen ecstasy (stemningsleje og impulsivitet/antiagressivitet). Dopamin handler kort sagt om velvære og er en del af hjernens belønningssystem (eufori og lystfølelse). Oxytocin kaldes også kram-hormonet eller kærligheds-hormonet, da det typisk udløses efter 30 sek. berøring/kram – det har som de andre signalstoffer mange andre funktioner (bl.a. relationelt, lyst, erektion, længsel, nære bånd, faderfølelse, graviditet, tillid og reduktion af frygt).

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#44: Problemer med venskaber og parforholdet

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Hvad skal jeg gøre? Min kæreste har rigtigt mange venner og er stadig venner med sine gamle kærester. Så min partner er ikke så meget hjemme og får samtidig dækket sit behov for venskab gennem alle vennerne. Når vi er sammen, er det ligesom om at der hele tiden bare skal være fest, romantik og sex. Jeg savner sådan blot også at kunne være venner med min kæreste og at have en hverdag sammen. Omvendt er min kæreste mere fokuseret på, at vi skal lave noget og opleve noget eller at have sex sammen. Kæresten klager over begrænsning i friheden og jeg lider af jalousi. Hvad kan jeg gøre?

Hilsen L...

 

Svar fra familie- og parterapeuten og sexologen:

Kære L, du skal først og fremmest stå ved dig selv og tale med din kæreste om det. Fortæl hvad du savner og hvorfor – værdierne bag. Så undgår du at det kommer til at lyde som kritik eller at du vil begrænse din kæreste. Fortæl at du ønsker jer begge det bedste og at du gerne vil arbejde på en løsning, som din kæreste også kan være glad ved. Målet er balance. Balance er som en vippe. Nogle gange vipper det lidt til den ene eller anden side, men i længden balancerer det.

Hvis det I dialogen viser sig at konfliktende kerneværdier der ikke ummidelbart kan blive opfyldt, er I nød til at søge parterapi.

Vær også opmærksom på at når vores værdier bliver frustrerede, kan der opstå en overfokusering. Det lyder som om, at det er det der er ved at ske. Det kan hurtigt lede til modstand og magtkamp. Det må for alt i verdenen ikke ske. Så prøv i stedet og for en stund at imødekomme din kæreste, så situationen kan afspændes og dialogen kan (gen)optages på et bedre grundlag. Der sker samtidig ofte det, at når den ene er large og giver sig, så gør den anden det pludselig også. Og så lykkedes det mange gange af sig selv. Det plejer også at hjælpe når I fortæller hinanden hvorfor tingene er vigtige. Så opstår der forståelse, anerkendelse, rummelighed og largeness.

Parforholdet og venskabet går hånd i hånd, men der er ved at ske en kulturel samfundsdrejning mod at venskaberne fylder mere og varer længere end parforholdene (se nedenfor). For mange fylder venskabet i parforholdet således mindre i dag end tidligere. Det tager også tid at udvikle et venskab. Derfor er det vigtigt at I både giver det tid og taler om hvad I vil og forventer jer af parforholdet.

Jalousi er et stort kapitel, men udfordringen er grundlæggende at jo mere man spekulerer, spørger og bekymrer sig, jo mere stimuleres jalousien.

På kort sigt handler det om at aflede tankerne, fokusere på noget andet og at beskæftige sig med noget ønskeligt. På den måde gør du også noget godt for dig selv samtidig med, at du validerer dit liv og din egen tid. På den måde vil du heller aldrig komme til at spilde din tid.

Prøv derefter at aftale hvordan I kan have kontakt før under og efter at kæresten er ude samt hvordan I kan have størst mulig åbenhed, uden at kæresten føler sig begrænset. Det er hårdt at sige, men i sidste ende kan man ikke holde på noget, der ikke vil holdes på! Det er på den anden side også en trøst for mange.

Endeligt kan I ved hjælp af parterapi få afklaring og løsning for kærlighedens fem sprog. Det lyder til at dit kærlighedssprog fx kunne være Tid = Kvalitetstid og at føle sig prioriteret. Nederst i menuen finder du under parforholdstest en gratis test af dit kærlighedssprog og på bloggen kan du læse en artikel om kærlighedens fem sprog: http://blog.parterapi-parterapeut.dk/#post45

 

Læs mere nedenfor om venskaber og parforhold:

 

Iflg. Aristoteles er der tre kategorier af venskaber: 1) Nyttevenskabet. 2) Lystvenskabet. 3) Det dybe venskab. Og jeg vil som parterapeut tilføje en fjerde kategori: 4) Det blandede venskab, som udgør kombinationer af ovenstående inkl. venskabet i parforholdet.

Igennem parterapien oplever jeg som parterapeut primært to problemer omkring venskab. 1) Det første handler om, at mange par ønsker at fastholde forelskelsen, som en illusion om konstant ekstase og lykke samt et passioneret og erotisk parforhold med en brændende lidenskab. 2) Det andet handler om, at venskaber fylder mere og mere i forhold til parforholdet og ægteskabet.

Det første problem betyder, at mange par har svært ved håndtere livscyklusens og parforholdets eksistentielle udsving samt at dyrke, nyde og udnytte det dybe, nærende og udviklende venskab i hverdagens samliv, som parforholdet også udgør. Det kan medføre en overfokusering og overkompensering i forhold til den umiddelbare lykke – endorfinskabende lykkeaktivitet. Det betyder bl.a. en øget fokus på fx køb, konsum, oplevelser og sex – og dermed en større efterspørgsel efter sexologisk samtaleterapi. Ikke at fornægte, at sexlivet er med til at forstærke kærligheden og omvendt. Et godt sexliv er også med til at bekræfte relationen og omvendt. Både kærligheden og sexlivet kan betragtes som et bål – man skal blive ved med at bære brænde til ilden, hvis den ikke skal gå ud. Læs mere om sexologisk samtaleterapi i menuen nederst.

Det andet forhold betyder, at mange udvikler flere dybe og nære venskaber til andre end partneren, som kan give anledning til intimitet, flirt, jalousi, sidespring, affære og utroskab. Eller andre komplicerede relationer, som gør at parforholdet og grænserne skal omdefineres og tydeliggøres. Det er derfor i sådan en situation ekstra vigtigt at tale om hvad der er utroskab og ikke. På mange måder bliver venskaber, ligesom parforhold. Man kan fx også slå op med venner. Man kan blive jaloux på venner og være utro mod en ven. Nogle gange kan der også opstå erotiske følelser for en ven. Jeg har som parterapeut derfor også klienter i parterapi der ønsker hjælp til en transition, fordi de ønsker at gå fra at være venner til at være kærester. Den gyldne regel er i den forbindelse: Begynd aldrig et nyt parforhold, førend det gamle er afsluttet.

Som psykoterapeut med speciale i relationer, herunder venskaber, parterapi og sexologisk samtaleterapi, får jeg i forbindelse med de førstnævnte to problemer primært henvendelser fra fire grupper af klienter. 1) Par der har udfordringer med venskabet i parforholdet og/eller seksualiteten. 2) Relationer med udfordringer omkring jalousi og utroskab. 3) Venskaber, hvor der går kludder i relationen eller venskaber / arbejdsrelationer, hvor der opstår kæreste- og/eller erotiske følelser. 4) Par og venner der ønsker at udnytte den personlige relation, til en dybere selvindsigt og personlig udvikling.

De personlige, dybe og nære relationer er ikke blot støttende og givende. De rummer også en enorm terapeutisk kraft, der støtter vores vækst som menneske. Dem der er parate og ønske dette, tilbydes imagoterapi. Læs mere om forebyggende, helende og udviklende imagoterapi i menuen nederst.

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#43: Vrede, aggression, parforhold, familie og børn

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Hjælp, min partner er så vred og aggressiv. Det er slet ikke følelser jeg kender, men min kæreste synes både at det er sundt og naturligt. I min familie skændes vi aldrig og når vi er på besøg hos min kærestes familie, er det lige modsat. Fra asken til ilden. Hvordan kan det være og hvad nytter det at være så vred og aggressiv? Jeg bliver urolig, bange og trist og forstår det slet ikke. Det gør egentligt bare at jeg trækker mig og det er jo det modsatte jeg ønsker. Er det mig eller min kæreste, der er noget galt med? Og hvad skal vi gøre?

Hilsen C...

 

Svar fra familieterapeuten, imagoterapeuten og parterapeuten:

Som udgangspunkt er der ikke noget galt med nogle af jer eller jeres familier. Det er blot to forskellig måder at være i verdenen på. Det ene er ikke finere end det andet. Det handler om hvad der er hensigtsmæssigt og hvad der virker for jer.

Når to kærester mødes er det i princippet to helt forskellige kulturer, stile og verdener der mødes. Det handler om at tage det bedste fra begge jeres verdener og finde jeres egen kultur og balance i parforholdet. Det er et spørgsmål om at balancere spændings og konfliktniveau samt at finde jeres helt egen kommunikations- og konfliktløsningsform. Det er nogle af de opgaver jeg som parterapeut oftest hjælper mange par med igennem parterapien.

Dernæst er det vigtigt at I mærker, udtrykker, forholder, rummer og handler hensigtsmæssigt på jeres grundfølelser inkl. vrede og aggression. Det er alle temaer jeg arbejder med i både parterapien og familieterapien samt i forhold til både voksne og børn. Det er også temaer jeg arbejder med i erhvervslivet / organisationer som coach og organisationsterapeut.

 

Tillad mig at uddybe nedefor omkring grundfølelserne inkl. vrede og aggression:

 

Vrede og aggression er to forskellige følelser af samme kategori. De hører til de vanskelige og farlige følelser, som bliver mere og mere forbudte i kulturen, på jobbet, på studiet og i børnehaven ...og ikke mindst i familien og parforholdet. Vrede og aggression er blevet tabuer på linje med sex og paradoksalt nok – når der ikke er plads til vrede og aggression, så går det typisk også udover sexlivet. Læse mere om aggression og seksualitet nedenfor og om sexologisk samtaleterapi i menuen nederst på siden.

I skal lære at mærke, skelne, udtrykke og håndtere de forbudte følelser i parforholdet og familien. Dem der søger familieterapi og parterapi kommer typisk med forskellige og dybereliggende psykologiske problemstillinger, som udtrykker sig på tre områder: 1) Kommunikation. 2) Problemløsning. 3) Grundfølelser. Et underliggende tema i parterapien er således at kunne mærke og udtrykke sine følelser inkl. at kunne rumme sine og andres følelser samt at handle hensigtsmæssigt på følelserne.

Frustration, utilstrækkelighed, fortvivlelse, vrede og aggression er blot forskellige former for samme grundfølelse – vrede. Vreden er endvidere en af de fem grundfølelser: 1) Glæde. 2) Seksualitet. 3) Sorg. 4) Angst og 5) Vrede.

Det er vigtigt at forstå vreden og at kunne skelne mellem vrede og aggression. Vrede handler helt enkelt om grænser. Det er den følelse vi mærker, når vores grænser bliver overtrådt. Vrede er derfor en meget vigtig følelse i nære og sårbare relationer – men det skal læres hvordan vreden håndteres. Det er der mange par, familier og børn der ikke har lært og det giver mange og store problemer inkl. at det ofte er årsagen til dårlig selvtillid, passiv aggressivitet, selvskade, angst og depression – læs mere om angst, depression og parterapi i menuen nederst.

Aggression er forskellig fra vrede på den måde, at det nærmere er en funktion eller adfærd, som handler om at række ud i omverden og at gå efter det man ønsker eller at undgå det man ikke ønsker. Det er altså en funktion vi simpelthen ikke kan leve uden. Det er også en funktion, der er afgørende i forhold til vores seksualitet. Det er med den vi fx finder energi og mod til at tage initiativ og gøre tilnærmelser. Samtidig er det end del af det mange kalder gnisten og som så mange par savner i forhold til seksualiteten.

Aggressionen har to ansigter. Den hensigtsmæssig side af aggressionen er ambitionen og den skabende side (som også er en del af seksualiteten). Den uhensigtsmæssige side er den destruktive aggression. Det er vigtigt at kende denne side, da den ikke handler om ondskab, men om utilstrækkelighed, magtesløshed og/eller om ikke at blive set og om ikke at opleve at man har værdi som menneske. Derfor er aggression en afgørende faktor i familieterapien og i forhold til børns udvikling af mental sundhed, selvstændighed og selvværd samt funktioner som problemløsning og konfliktløsning. Læs mere om familieterapi i menuen nederst på siden.

I sidste ende hænger vrede og aggression også sammen med livskvalitet samt de andre grundfølelser, for man kan jo fx ikke være glad, hvis man aldrig må være vred.

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#42: Familie, børn og kommunikation omkring krig, krise og terror

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Hej, min partner og jeg er uenige om hvordan vi skal håndtere vores fælles børn og kommunikationen med dem i forbindelse med terrorangrebet i Paris den 13/11/15. Kan du sige lidt om hvordan børnene reagerer og hvordan man takler det? Og kan du sige lidt om hvordan vi taler om det med børnene?

Tak, E...

 

Svar fra familieterapeuten og parterapeuten:

Kære E, børn har det med at reagere periodisk, lejlighedsvis, on-off... Det vil sige at pludselig er de optaget af emnet og det næste øjeblik er de optaget af leg eller noget andet. Det bedste I kan gøre er at være fleksible og til rådighed. Det kan således sjældent betale sig at forcere det og dialogen. Tydeliggør blot med ord og handling at I er der, at I er til rådighed når de ønsker det, at I er åbne for at tale om det, at I kan rumme hvad børnene end måtte komme med... Omkring selve kommunikationen, er der 8 generelle råd:

1. Giv børnene præcis information (on a need to know basis) og gode rationelle forklaringer.

2. Giv børnene forsikring om tryghed, nærhed og varme.

3. Giv børnene mulighed for at reagere og at tale ud.

4. Tal med børnene om deres hverdag samt relationer og dialog med vennerne.

5. Følg med i hvad børnene får og tager ind via medierne og internettet.

6. Beskyt børnene mod fx stærke og upassende fotos og videoer.

7. Hjælp dem til en sund forståelse og meningsdannelse.

8. Støt dem i en sund udvikling overbevisninger og læg mærke til hvordan de evt. tager parti.

Læs mere børn, familie, familieterapi og parterapi i menuen nederst på siden og i følgende artikel: http://krisepsyk.no/aktuelt/215/hva-skal-vi-si-til-barn-om-den-nye-terroren-i-paris

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#41: Krop, selvværd og sexliv

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Hej Brevkasse! Det er lidt pinligt at skulle tale om det, men mig og min kæreste har ikke haft sex i lang tid. Jeg er bange for, at det har noget med min krop at gøre og det betyder også at jeg ikke helt føler mig ok. Jeg tror også at det er derfor at min egen sexlyst er noget svingende. Måske er det mine proportioner, men jeg kunne sikkert også godt smide et par kilo. Hvad skal jeg gøre?

Den fortvivlede

 

Svar fra sexologen og parterapeuten:

Kære fortvivlede, hvis du ikke fejler noget eller er sundhedsmæssig overvægtig, så er der som udgangspunkt kun to holdninger til det. Din egen og kærestens. Vi ser jo ud som vi gør og det giver kun dårligt selvværd og selvfølelse ikke at holde af sig selv og sin krop. Det går typisk også udover sexlysten og sexlivet Så det bedste man kan gøre er, at holde sig almindelig sund og rask samt ikke mindst at acceptere og at holde af sig selv. Vi har jo den form vi har, så når vi lægger os under samfundets eller modebladenes stramme stereotyper, risikerer vi blot at fald udenfor. Mange af os er almindeligvis også mere kritiske overfor os selv end vores partner. Mange begår desuden den fejl at fordømme dem selv for ting ved deres krop, som kæresten måske slet ikke engang har tænkt over eller måske endda sætter pris på. Så det kan være en god idé, ligesom at tale om sex, også at få en god kropssnak med din kæreste. Hvis du har mod på det, ellers er I velkomne til en konsultation i parterapi og sexologisk samtaleterapi.

 

Lad mig venligst uddybe:

 

Ca. 60% af alle voksne skammer sig over hvordan de ser ud og ca. 25% har udfordringer med deres selvværd. Se evt. følgende video: www.youtube.com/watch?v=AJFrHwBtfJw

Det korte budskab er derfor – accepter, anerkend og elsk dig selv og din krop. Det giver straks et bedre selvværd, parforhold og sexliv! Både i psykoterapien og parterapien står det klart, at de ting vi ikke kan lide, oftest er sværest at acceptere. Men hvad vi kan lide eller ikke, afhænger udelukkende af, hvad vi tænker. Derfor, tænk positivt og anerkendende!

Vi kender det i øvrigt godt. Vi har alle mødt mennesker, der hviler i dem selv og som elsker dem selv – uanset hvordan de ser du. Vi ved godt, hvor nemme de er at være sammen med, hvor lette de er at elske og hvor sexede de ser ud, når de trods handicap, over- eller undervægt rummer dem selv. Vi ved også, hvor let det bliver at være os selv med vores skavanker, når vi kommer i selvskab med andre der netop rummer deres skavanker. Så, anerkendelse avler anerkendelse.

Psykoterapi og parterapi handler derfor om at få talt ud, at acceptere og at finde ud af at leve på den bedste måde med de ting vi ikke kan lave om på; at finde mod og ressourcer til at lave om på dem vi kan og vil; samt at blive bedre til at se forskellen. Når vi bliver bedre til at leve vort liv, sexliv og parforhold på en mere anerkendende kærlig og levende måde, erfarer de fleste at svaghederne i virkeligheden ikke betyder noget.

Vores krop kan dog på mange måder formes, men i bund og grund ser vi ud som vi gør og uanset hvor meget vi kæmper, så ældes vi alligevel. Det nytter ikke at løbe fra det. Det eneste der kommer ud af det, er selvskabt psykologisk smerte. Det bliver som at løbe mod solen - skyggen følger os alligevel. Så anerkend og elsk dig selv og dine skygger!

Spørgsmålet er således - hvem er det i virkeligheden, der har et problem? Er det dig, din partner eller modeskaberne? Er det blot en tanke ...eller noget udtalt? En god dialog rydder de fleste frygtfantasier ad vejen. Hvis der efterfølgende skulle vise sig at være et problem, hvad er problemet så og i hvilken grad er det et problem? Mange gange viser det sig at problemet slet ikke er så stort som man frygtede og i fald er der altid en løsning.

Det er en god øvelse at tale om det. Men giv tid og rum. Uden en parterapeut, kan det være konfronterende. Derfor er det ofte fordel med en neutral part, der kan støtte rammen, facilitere dialogen og samle op hvis det går galt. De fleste bliver overrasket, fordi de igennem parterapien erfarer at deres krop i virkeligheden ikke er et problem for partneren og hvis den er et problem, så er det ofte langt mindre problematisk end først troede. Ofte sætter partneren endda pris på de små skævheder, da det jo netop er dem der gør os menneskelige, unikke, specielle, særlige, sexede og elskværdige.

Men flere og flere bliver for kropsfikserede. Det er der mange grunde til. Kultur, normer, reklamer, porno, kost-, sundheds- og sportsmode. En anden væsentlig årsag er, at kroppen er nem at observere, måle og veje. Det er jo guf I et resultatorienteret samfund, hvor forandring og fremdrift er idealet. Samtidig lever vi i en kompleks og ukontrollerbar verden, hvor det kan være en befrielse at der dog er een ting vi kan tage kontrol over - kroppen. En fjerde årsag, er at det er en god måde at undgå at kigge på andre forhold som fx parforholdet, relationen og psyken. Samtidig er kroppen en god, enkel og praktisk forklaringsmodel, for mange problemer - der uden psykoterapi og parterapi, kan være svære at rumme, forstå og håndtere. Psykoterapi, parterapi og sexologisk samtaleterapi er derfor en helhedsorienteret behandlingsform. I parterapien arbejder vi med det hele menneske, parret, systemet og feltet. Og kroppen er en vigtig del af feltet i parterapien og den sexologiske samtaleterapi. Kroppen skal derfor også lyttes til samt forstås og anerkendes. Kroppen må således ikke blive en undskyldning. En undskyldning for ikke at have et godt liv, et godt selvværd, et godt parforhold og et godt sexliv.

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#40: Skænderier og skilsmissefaktorer

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Mit parforhold er gået i hårdknude. Vi skændes næsten hele tiden og det kommer bare som lyn fra en klar himmel. Der skal ikke mere end et par sætninger til, så hænger vi helt oppe under loftet. Jeg føler mig hele tiden kritiseret og det er ligesom om at min partner ikke vil høre på mig. Og når han bliver bliver sur, går han bare! Hvis jeg prøver at få ham til at blive eller går efter ham, bliver det bare meget værre. Vi får ikke løst problemerne, men skilles i vrede og lever ofte flere dage i kulde. Først efter lang tid, er der en af os der giver op, og bliver god igen. Hvad er det der sker og hvordan kan vi undgå det?

Den ulykkelige

 

Svar fra skilsmisseterapeuten og parterapeuten:

Det er desværre en almindelig udvikling af konflikter, der får lov til at løbe løbsk, og det er vigtigt at I fra nu af gør alt for at det ikke eskalerer samtidig med at I forsøger at nedtrappe situationerne og hurtigst muligt gør det godt igen.

Det er både usundt at skændes samtidig med at det er smertefuldt, når der efterfølgende går flere dage med isolation. Reelt set kan man også blive afhængig af at skændes. Så, om ikke andet, prøv at minimere det og gør isolationstiden kortere.

Det er også det man i parterapien kalder for reparationsforsøg (repair attempts). Der skal egentligt ikke så meget til. Ofte blot et smil, et kærligt ord, et venligt blik, en anerkendelse eller et forslag til en time-out. På bloggen kan du læse om flere forslag til reparationsforsøg.

Derudover er det vigtigt, at I træner jeres opmærksomhed på, hvornår skænderierne starter, så I kan stoppe eller mildne dem. Mange ved ikke at, hvornår og hvordan skænderierne starter. Det kan kræve hjælp fra en parterapeut og opmærksomhedstræning ved hjælp af parterapi. På blokken finder du et par tips og opmærksomhedspunkter omkring dette – som også kaldes barske opstart.

Derudover er der fire ting man for alt i verdenen skal undgå: Kritik, foragt, forsvar og blokeringer (det man i parterapien også kalder muren). Det er også det man i parterapien kalder for de fire apokalyptiske ryttere eller skilsmisseindikatorer. Dem og hvordan de undgås, kan du læse en del mere om på bloggen.

Vigtigst af alt er, at det ikke kommer til det punkt du beskriver, hvor en af jer er ved at eksplodere og må gå. Når det sker, må I for guds skyld ikke blokere udgangene eller løbe efter hinanden. Det har alt for ofte ført til tingskade eller voldelige udfald.

Sidst men ikke mindst, og efter at I begynder at få situationerne under kontrol, så kræver det at I bliver bedre til reelt set at løse problemerne, så de ikke vokser jer over hovedet. Parterapi er et godt forum for problemløsning og udvikling problemløsningskompetencer samtidig med at parterapi kan være en effektiv hjælp til at få talt ud om det der evt. er blevet fejet under gulvtæpperne.

Håber at du kan bruge ovenstående og bloggen. Når I har læst og talt om det, er I velkomne til at ringe og booke konsultation i parterapi, hvis det er relevant.

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#39: Forslag til hjemme-dating / home-dating

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Min kærest og jeg er kørt fast og har helt glemt at være kærester. Vi vil gerne i gang igen, men er bundet på hænder og fødder af børn og et lille budget. Kan du ikke komme med tips til hvordan vi kan date hinanden hjemme og for små penge?

På forhånd tak, K...

 

Svar fra parterapeuten:

I er desværre ikke de eneste der er i samme situation. Mange beretter i parterapien om lignende problemstillinger. Jeg får ligeledes som parterapeut ofte modspørgsmålet ”jamen, hvad skal vi da lave”, hvis jeg spørger om de husker at date hinanden.

Indvendingen er altså ikke kun økonomi og børnepasning. Det handler også om kreativitet, dialog og brainstorming – at skabe en samtale, hvor man spiller bold med ordene og bygger videre på hinandens input og idéer, i stedet for at skyde dem ned. Men nogle er fx bange for at være fjollede, at sige noget dumt, at blive afvist eller at blive bundet til noget de egentligt har lyst til. Det viser sig således ofte i parterapien, at der ligeledes er problemer med at forhandle og at kunne sige nej.

Derudover skal kreativiteten i parforholdet holdes ved lige. Det er ligesom, at kreativiteten efterhånden dør ud i parforholdet, hvis den ikke holdes vedlige. Både når det kommer til hittepåsomhed i forhold til kærestetid, dating, hyrdetimer... og når det kommer til problemløsning – således et stor tema i parterapien. Det hænger sammen med manglende dialog samtidig med at det dræber dialogen, hvis parterne har nej-hatten eller idédræber-hatten på. Eller, hvis parterne skiftes til at sige ”har prøvet”, ”duede ikke” o.s.v. Det værste er dog, hvis idéerne og forslagene dræbes i ens eget hoved, på grund af begrænsende overbevisninger og fordi at man tror, er bange for eller forventer at partneren vil være negativ eller afvisende.

Nå, men angåede dit spørgsmål om forslag til hjemme-dates eller hjemme-dating, som det kaldes i parterapien, så er det jo kun fantasien der sætter grænsen. Og for at starte et sted, har jeg på facebook, for et stykke tid siden kommet med 10 forslag til billige hjemme-dates. Se derfor www.facebook.com/parterapi.parterapeut/posts/1657249531185762.

Jeg poster desuden løbende tips til parterapien og parforholdet på facebook, så like og følg med der. Jeg poster også løbende artikler og værktøjer om parterapi og parforhold på bloggen, så følg også med på www.blog.parterapi-parterapeut.dk og send en mail via hjemmesiden, hvis du gerne vil holdes opdateret.

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#38: Sugardating og gråzoneparforhold kontra gråzoneprostitution

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Hjælp, mine veninder anklager mig for at prostituere mig selv. Jeg har fundet en supernice fyr, der er lidt ældre end mig. Han ser lækker ud, har et godt job og tjener gode penge. Så det er ikke noget problem for ham at han gir når vi er ude, kommer med gaver eller yder et lille bidrag i ny og næ. Vi er rigtig gode venner og har god sex, men er ikke forelskede eller sådan romantiske. Ja, det handler nok mest om sex. Det passer os fint, for han har sin karriere og jeg mit studie. Men mine veninder synes at jeg prostituerer mig selv og kalder mig billig. Er det ikke meget normalt! Gør fyrer ikke også sådan! Er det prostitution og skal jeg have dårlig samvittighed?

Hilsen P...

 

Svar fra sexologen og parterapeuten:

Om det er prostitution eller ej, handler helt og holdent om hvad du selv føler og hvad det er for jer to. Det vigtigste er, at I lever et bevidst parforhold, hvor værdier, normer, holdninger og forventninger samt den psykologiske kontrakt er afstemt. Det handler om at følelsernes konto skal balancerer.

Det er i det hele taget en gråzone indenfor parforholdet og parterapien. Man taler eksempelvist også om transaktionel sex. Transaktionel sex adskiller sig umiddelbart fra prostitution på fire punkter: 1. Parterne opbygger ofte følelsesmæssige relationer, hvilket der sjældent findes på samme måde inden for prostitution. 2. Der er sjældent aftalt en pris på forhånd. 3. Relationerne forgår ikke på et bordel eller på en escortside, men i samme omgivelser som traditionelle parforhold. 4. Der er ofte forpligtigelser mellem parterne, som rækker ud over sex eller andre services. Mellem transaktionel sex og prostitution er også en gråzone, som nogle måske vil kalde gråzoneprostitution.

Man kunne således lige så godt kalde fænomenet for et gråzoneparforhold. Men igen, det skal ikke være min personlige holdning som parterapeut der skal afgøre det, men jeres egen. Hvis du og din partner har brug for afklaring er I velkommen til at booke parterapi. I kan også komme til en enkelt konsultation og blot få et par-tjek, så I ved hvor I står og hvordan landet ligger. Hvis der er ubalance i relationen og transaktionerne, så risikerer man misbrug og afhængighed. Man risikerer også at miste jer selv. Det kan før det første være temmelig ubehageligt og for det andet kan det gå udover identitet, selvværd og autencitet - for begge parter.

Angående dine veninder, så vil de helt sikkert dig kun det bedste. Det de udtrykker, kan enten være et udtryk for misundelse og/eller deres personlige værdier, normer, holdninger og grænser. Få en god snak med dem. Åbenhed er typisk vejen frem. Åbenhed skaber tillid, forståelse, anerkendelse og gensidig respekt. Vis interesse for deres holdninger og spørg ind til deres univers, erfaringer, drømme og forestillinger - og del dine med dem. I sidste ende, så lærer I hinanden bedre at kende. Hvis I ikke er enige, så kan I dog blive enige om at være uenige. Og hvis jeres veje skilles, så ved I hvorfor.

Hvis du er uafklaret med dig selv og dine følelser, er du velkommen til at booke tid til individuel psykoterapi, hvor vi også kan tale om din relation til din fyr og dine veninder. Og ønsker du hjælp til en snak med din fyr, så er I velkommende til parterapi.

twitter, google+ og facebook kan du også læse mere om gråzone-parforhold, gråzone-prostitution og sugardating samt parforhold, sex, transaktioner, grænser, afhængighed & prostitution - se fx www.facebook.com/parterapi.parterapeut/posts/1645246282386087

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#37: Jeg vil have skilsmisse/at slå op, men hvordan siger jeg det

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Kære parterapeut, jeg har fået nok af mit ægteskab, det hænger mig ud af halsen og jeg ønsker skilsmisse. Al vores tid er gået op i job, hus, børn og personlige interesser. Jeg synes heller ikke at min partner er nærværende, når vi så endelig er hjemme eller på ferie. Nu er børnene flyttet fra reden, med en larmende tomhed tilfølge. Vi har levet som to venner og der er ingen romantik eller sex. Vi havde ellers et godt og hektisk sexliv, inden vi fik børn. Nu kan vi dårligt nok finde ud af at have en god dialog. Det føles sku' næsten som et sølvbrudeægtepar og vi stadigvæk ganske unge endda. Alt det, betyder også at det er gået udover nærheden mellem os, hvorfor vi ikke får løst vores problemer og skændes for meget. Vi forstår vist bare ikke hinanden længere. Ingen af os lytter. Jeg ønsker mig mere af livet og hvis min partner ikke kan finde ud af det, så må jeg altså bare finde en anden! Jeg har også overvejet utroskab, altså en elsker on-the-side. Tror du at det kunne være en mulighed for mig? Men jeg heller nu mest til hurtigt at blive skilt. Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal sige det? Jeg er bange for min partners reaktion og at vi så ikke kan blive enige om at dele børnene.

Hilsen B...

 

Svar fra skilsmisseterapeuten og parterapeuten:

Kære B, det lyder ikke til at være en nem eller rar situation I er havnet i og det lyder til at I har ventet lidt for længe med at tage effektiv hånd om det. Ikke at jeg anklager jer for ikke at have gjort noget, det føler jeg mig overbevist om at I har. Men udfordringen for de fleste er, at parforholdet er et fuldtidsjob – samtidig med at parterne typisk også et fuldtidsarbejde og børn ved siden af. Family Inc. kalder jeg det også. Forældrene drukner i arbejde, pligter og ambitioner samt 'glemmer' sig selv inkl. det at være kærester eller også går de simpelthen ikke all-inn på kærestedelen og sexlivet – som også skal passes, plejes, vedligeholdes og udvikles. Og når commitment er halvhjertet, så bliver indsatsen og resultaterne det også. Det er således næsten heller aldrig for sent at redde et parforhold og ægteskab, hvis I blot committer til en fælles proces samt er parate, fokuserede og ihærdige. Prøv først med en god snak. Hvis I allerede har talt om tingene, så er I velkommen til at booke en konsultation i parterapi. På den måde kan I få par-tjek og parrådgivning eller hjælp til en parterapeutisk proces (se links i bunden af denne side). Læs mere nedenfor inkl. om hvad du skal sige, hvis du fastholder skilsmisse.

Mange mærker desværre først at der er problemer i parforholdet temmelig sent og typisk først på et tidspunkt, hvor børnene flytter hjemmefra eller at frustrationen er blevet for stor – og så får de typisk nok! Så er det ikke længere et parforhold i problemer, men typisk et parforhold i krise. Når man har haft så travlt i parforholdet igennem længere tid, er der typiske også en masse uafsluttet business, svigt, hængepartier og en del to catch-up. Ting der skal ryddes op i, førend at gnisten og kæreste del kan begynde at blomstre igen. For de fleste, særligt udfordringer omkring graviditeten, småbarnsfasen eller på grund af en periode med studie, opstart af selvstændig virksomhed, rejseaktivitet eller sygdom – typisk fordi en af forældrene har været gået ned med stress, angst eller depression. Nogle dulmer smerten i opgaver, arbejde, alkohol...

...eller utroskab. Så for at svare på den del, så har jeg som parterapeut og gennem parterapien ikke gode erfaringer med utroskab eller en elsker on-the-side. Min er erfaring er at det er bedre at løse problemerne hjemme gennem dialog eller gennem en form for professionel assistance som fx parterapi og/eller sexologisk samtaleterapi. Hvis det omvendt og bagefter viser sig at din foreslåede løsning med en elsker/elskerinde (det kunne fx også være fælles og tredje sexpartner, en swingerklub eller partnerbytte), kunne være et svar på et fælles parforholdsproblem eller løsning på et fælles ønske om en ny seksuel praksis, som I er enige om, så skal det selvfølgelig ikke afvises.

Men det lyder til at du allerede har fået nok, er fed-up og vil have skilsmisse. Men tænk dig om en ekstra gang og for en sikkerheds skyld. Op til hver tiende ender med at søge skilsmisse i deres følelsers vold – de træffer permanente beslutninger på baggrund af midlertidige følelser – og fortryder senere hen. Man kan selvfølgelig blive gift igen, efter at man har fået skilsmisse, men det er ofte en dyr, besværlig og smertefuld proces. Så er det ofte billigere, nemmere og hurtigere med parterapi og/eller sexologisk samtaleterapi. Så kan I i hvert fald få testet beslutningen, få syn for sagen samt finde ud af hvor skabet står og hvor det så skal stå. Når I begge gennem parterapien kender indsatsen for hvad der skal til for at redde ægteskabet, kan I beslutte om det er det I vil eller om I hellere vil søge skilsmisse. Prøv at give det en chance – et kvalificeret bud, i hvert fald – inden I skyller babyen ud med badevande samt vælger skilsmissen og en søg-og-erstat-løsning.

Hvis du står og gerne vi vide mere om hvordan du skal meddele skilsmisse, så se nærmere på bloggen: www.blog.parterapi-parterapeut.dk/#post41 Der er mange der spørger til hvad, hvor, hvornår og hvordan de skal meddele partneren skilsmisse / hvordan de skal slå op. Så derfor har jeg på bloggen suppleret et kvalificeret bud på hvordan du slår op og beder om skilsmisse. I menuen nederst finder du også supplerende oplysninger om skilsmisse og skilsmisseterapi samt links til praktiske forhold omkring skilsmisse.

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#36: Værdikonflikter og boligvalg

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Kære brevkasse Jeg står i en virkelig svær situation. Min kæreste og jeg har været sammen i 4 år. Vi elsker hinanden og jeg har ikke lyst til at undvære ham i mit liv. Jeg har til tider været i tvivl om vores forhold, men jeg elsker ham virkelig. Vi er dog meget forskellige. Vi stod netop overfor at købe et hus sammen og jeg nød tanken om dette og hvor hyggeligt det kunne blive. I dag var jeg dog på rundvisning i et kollektiv og jeg fik en følelse af at jeg hørte til der. Jeg ser mig selv som et frit og balanceret menneske her - jeg savner fællesskabet/"familien". Min kæreste vil på ingen måde bo der og jeg er derfor enormt splittet. Jeg vil så gerne være sammen med ham, og jeg vil derfor gerne finde en løsning uden at jeg for altid vil drømme om kollektivet.

Mvh. R....

 

Svar fra parterapeuten:

Vi har alle vores drøm, forestilling og værdier omkring os selv, livet, parforholdet og familien. Meget af dette kan vi tale om og afstemme på forhånd, men det er aldrig til at sige hvordan det mærkes og føles, når vi først står i det. Når vi kommer til de store beslutninger som bolig, bliver vi pludselig konfronteret med mange af vores underliggende værdier inkl. de økonomiske parametre og værdierne omkring disse. Det er for mange en proces, der godt kan tage et halvt til et helt år.

I det øjeblik oplever jeg gennem min parterapeutiske praksis mange par, hvor den ene eller begge pludselig bliver konfronteret med deres sande værdier og deres egentlige prioritering. Man kan således erkende, at man pludselig ikke helt har de værdier man troede eller at værdierne har en anden prioritering. Man kan også opleve, at det man før troede var fælles værdier, pludselig betyder noget lidt eller helt andet i praksis og dermed alligevel er forskellige. Vi kommer således i værdikonflikt med os selv og/eller vores partner. Det kan være vanskeligt at udrede alene, hvorfor der er mange der i den forbindelse søger parterapi.

Som parterapeut ser jeg således, at det for mange bliver en spændende, krævende, lærerig og udviklende proces fx at købe fælles bolig. Nogle giver op for hurtigt eller går ind på et kompromis, hvilket de senere så inderligt fortryder. Andre giver processen tid og/eller søger hjælp via parterapi. Som parterapeut hjælper jeg fx parret med at falde til ro og at få en oplevelse af deres fælles platform - deres bånd, relationen, kærligheden, drømmen, håbet og ønsket om at leve sammen.

Dernæst hjælper typisk jeg parret med at genetablere en dialog, nysgerrighed, interesse, fortrolighed, åbenhed og rummelighed igennem parterapien. I den parterapeutiske proces finder mange således ofte en løsning samtidig med, at de lærer sig selv og hinanden bedre at kende samt skaber en endnu stærkere platform og samhørighedsfølelse. Jeg foreslå faktisk mange par den øvelse, netop at tage ud og se på så meget så muligt og så forskelligt så muligt, for at det netop kan bringe værdierne, forskellene og mulighederne op til overfladen og ind i dialogen med sigte på afklaring. Derved sikrer I jer at få vendt så mange sten så muligt, inden I beslutter jer. Det handler altså ikke så meget de boliger I ser (især i starten), men mere om den dialog I tager efter hvert besøg. Så giv jer tid og tag fx kun et besøg om dagen, så I kan nå at tale og fordøje indtrykkene.

To af de øvelser jeg gennem parterapien hjælper mange par med er fx også værdihierarkier og tidslinjer. Vi har overordnet og for hvert livsområde vores personlige og unikke værdihierarkier. Det kræver en særlig teknik som parterapeut, og det kan ikke anbefales udover på en mere generel måde, at I gør det alene. Værdierne er dem vi skal styre, prioritere og vælge efter. Så når I har jeres værdihierarkier afklarede, vil I efterhånden få nemmere ved at vælge mellem de enkelte parametre og tilbud. På baggrund af mange års erfaring med parterapi, vil jeg sige at ca. 60% af værdikonflikterne ikke kan løses, simpelthen fordi vores værdier er forskellige. Pointen som parterapeut er så, at jeg hjælper parret til at forhandle og udvikle deres kreativitet, så de kan finde helt nye og passende løsninger - i stedet for at gå på utilfredsstillende kompromisser, de senere fortryder.

De vigtigste værdier er kerneværdierne. De skal kun i særlige tilfælde og efter nøje overvejelser afviges. For når vi sælger ud af vores værdier, kan det opleves som om at vi sælger ud af os selv. Og når vi sælger ud af kerneværdierne, kan det opleves som om at vi sælger ud af vores kerne. Som parterapeut er jeg ikke fortaler for at folk skal blive sammen for enhver pris, men hvis man committer sig skal det være ud fra et brændende ja, og hvis man vil skilles skal det være ud fra et kvalificeret nej.

Den næste øvelse i parterapien kan være de førnævnte tidslinjer. Tidslinjer kan i praksis laves på mange forskellige og kreative måder, men pointen er at I med jeres værdier træffer et valg og skaber jer en vision og oplevelse af dette valg på både kort og langt sigt. Netop for at kunne mærke bedre efter.

Det lyder til at du har nogle helt særlige kerneværdier omkring fællesskabet og familien samt, at du forestiller dig at disse kan blive mødt gennem kollektivet. Prøv at udforske disse værdier og denne løsning samt bliv klogere på hvad der ligger under og bag disse værdier. Både for dig selv og din kæreste. Altså hvordan har I haft det, har det og drømmer om at få det i forhold til balancen mellem individet, parforholdet, kernefamilien og storfamilien. Hvilken opvækst, erfaringer, frygt og ønsker har I hver især på disse områder?

Det er ikke sikkert at jeres værdier i virkeligheden ligger så fjernt fra hinanden. Prøv også (som ovenfor igennem dialogen) at udfordre løsningen samt at udfordre jeres kreativitet og åbenhed for andre løsninger og kombinationer af løsninger. Det er ofte af kontrasten og forskellene, at der springer noget nyt. Måske er kæresten åben for idéen, men måske ønsker kæresten blot en lidt mere privat kernefamilie. Det kan måske kombineres i et andet slags bofællesskab eller i en form for kollektiv, som også understøtter kærestens værdier.

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#35: Stress => Angst => Depression

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Kære Brevkasse. Jeg har et meget stresset arbejde og det går udover overskuddet derhjemme til at være kærester, tale sammen og at være nære. Det er som om at problemerne er ved at hobe sig op. Jeg er lidt energiforladt og ved at miste håbet samt bange for at jeg pludselig går ned med en depression. Min partner har trukket sig i vrede samt angst for at gøre noget forkert eller at miste mig. Jeg har læst en masse om stress, angst og depression på nettet, men det er som om at det hele blander sig for mig. Kan det være rigtigt? Og hvor skal jeg sætte ind?

Den anonyme

 

Svar fra psykoterapeuten og parterapeuten:

De seneste erfaringer viser desværre at der netop er en sammenhæng mellem stress, angst og depression samt at de ofte går hånd i hånd. Bevidsthed, forebyggelse og helbredelse er derfor mere vigtigt end tidligere.

Stressen håndteres overordnet ved at du identificerer dine stressorer i de forskellige livsområder og minimerer dem eller styrker dine kompetencer. Du skal samtidig koncentrere dig om de basale ting som mad, søvn, frisk luft/dagslys, motion (uden at overdrive) og rekreation/hvile/søvn samtidig med at du hele tiden løser den mest aktuelle opgave uanset hvilket livsområde du befinder dig i (fx arbejde eller parforhold).

Det kan være svært, men du kan spørge dig selv om opgaven er vigtig (hvor meget og for hvem) og om den haster (hvor meget og for hvem). Meget stress kommer ofte af, at folk forsøger at gøre flere ting på samme tid samtidig med at de mister overblikket (fokus/mangel på fokus/uhensigtsmæssig fokusering). Dernæst handler det ofte om ting de siger til dem selv (negativ selvtale). Og som ved angst - vejrtrækning. Dette kan du styrke gennem individuel coaching.

Angående angst og depression, hvis du er i tvivl om at du har eller er ved at udvikle en diagnose, skal du altid kontakte en læge. Det er kun læger der kan stille en diagnose. Det er forholdsvist nyt, men stress går ofte forud for angst og depression, ligesom at angst ofte går forud for depression. Derudover har ca. 60-70% af alle klienter med depression også angst.

Som du kan læse på bloggen (blog.parterapi-parterapeut.dk/#post39), så er der på flere områder evidens for at parterapi og relationel psykologisk behandling både forebygger og helbreder stressfulde belastningsreaktioner, angst og depression. Hvordan kan du læse mere om på Parterapi-parterapeut.dk (se linket Depression, nederst på siden). Og ja, det er ofte som om at det hele blander sig samtidig med at der er en række oversete faktorer, som fx partneren og de ubevidste mønstre der kan opstå i parforholdet og familien i forbindelse med stress, angst og depression. Det er netop derfor at Parterapi-parterapeut.dk tilbyder en helhedsorienteret behandling med fokus på det der er mest aktuelt for jer.

Endelig er der fire kompetencer I kan fokusere på. Det er problemløsning, kommunikation, nærhed og fleksibilitet. Det er vigtigt at I fastholder at få løst jeres problemer. Dels, så de ikke hober sig op, og dels fordi det giver tilfredshed, overskud og selvtillid. Kommunikation og nærhed er som altid faktorer der både reducerer, forebygger og heler i forbindelse med stress, angst og depression. Problemløsning, kommunikation og nærhed er derfor næsten altid nogle af de gennemgående emner i parterapien. Endelig er fleksibilitet en vigtig kompetencer. Altså hele tiden at kunne omstille sig og tilpasse sig i en grad der passer både dig og din partner bedst. Fleksibilitet handler om graden af planlægning og struktur i dit liv samt hvor tilpas du er med uforudsigelighed og forandring. Nogle foretrækker en større grad af kontrol i de forskellige livsområder inkl. parforholdet, mens andre ønsker mere uforudsigelighed og forandring. Det er ofte et af de de dilemmaer der skal handles af og bearbejdes i parterapien.

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#34: Jeg mangler desperat handling fra min kæreste!

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Kære brevkasse, jeg mangler desperat handling fra min kæreste! Vi har kun været kærester i 3 mdr, men har en forhistorie på 2 år, som har ledt til et langdistanceforhold. Han er min første kæreste, så jeg har ikke noget sammenligningsgrundlag.

Han lover meget ofte, at gøre nogle af de små ting, som får en pige til at føle sig smuk og dejlig (og elsket!) ... men jeg er utallige gange blevet skuffet; både når han er faldet i søvn, efter at have rørt ved mig i 30 sekunder, men også generelt, når jeg hører hvordan andres kærester forkæler dem. Er det for meget forlangt, at ønske sig at blive nusset i søvn og forkælet lidt i sengen, at blive vækket med en simpel kop kaffe, eller finde en sød seddel i ny og næ?

Hvordan skal jeg fortælle ham, at jeg faktisk lider under, at han ikke viser, at han ikke vil miste mig?

Den fortvivlede

 

Svar fra adfærdsterapeuten og parterapeuten:

Der er for mig som parterapeut ikke noget forkert eller dysfunktionelt I at sige, hvad du gerne vil have og ikke vil have samt hvad der gør dig glad og ikke. Det er jo en del af det, der gør os til autentiske og selvregulerende mennesker. Det er det, jeg som psykoterapeut med speciale i parterapi, hjælper mange med. Det er en udfordring i sig selv og som parterapeut hjælper jeg par igennem parterapien til at forstå hvordan de skal regulere sig selv i parforholdet og i sameksistens med partneren, der netop også skal regulere sig - med ansvar og respekt for sig selv, den anden og tosomheden. Det er ikke en nem opgave at opnå balance og balance er i virkeligheden ofte mere en form for dynamik, hvor man er i en evig proces med sig selv og hinanden omkring at balancere værdier, ønskerne og forventnigner.

Partneren og partnerens gerninger, gør os dog sjældent lykkelige i sig selv. Det kræver ofte mere og/eller simple ting som medfølelse og taknemmelighed. I parforholdet, familier, venskaber og mange andre relationer, gælder ofte det lidt bizarre og omvendte forhold - nemlig at kærlighed mere handler om at give end at få.

For mig at høre, handler jeres parforholdsproblem om dialog og forventningsafstemning. Altså, at I begge skal spørge og fortæller hinanden, hvad der gør jer glade samt hvad I ønsker jer af hinanden og jeres parforhold. Når I så ved mere om hvad der gør den anden glad, kan I også bedre beslutte jer for om det er noget I kan og vil gøre. Men pas på med at love for meget, blot at love noget for at undgå ballade eller for at stille den anden tilfreds. Jeg kan ikke som parterapeut se noget problem i at gøre noget for hinanden eller at give hinanden små gaver og tjenester, når det bare er bevidst. I må også gerne have et regnskab for det, bare det er udtalt. For nogle virker det med regnskab og for andre ikke. Nogle ser kun på de store linjer og andre fører millimeterdemokrati. Og det er helt fint, hvis bare det virker for jer.

Men pas på med ikke at krenke hinanden eller at blive skuffede. Mange taler forbi hinanden, misforstår hinanden eller får ikke løst problemerne tilstrækkeligt og taget tilfredsstillende beslutninger. Det kan godt være at han gerne vil gøre tingene for dig og at han endda også selv kan lide at gøre det, men vær opmærksom på at det ikke var hans idé eller behov fra starten. Det kan derfor være svært at huske, selvom man rigtigt gerne vil. Derfor er det vigtigt præcist at fortælle hvad, hvor ofte og hvornår du vil have det du ønsker. Det skal være enkelt, konkret og observerbart samt handlings- og adfærdsbaseret.

De fleste mænd elsker at gøre noget for deres kvinde og at gøre at deres kvinde glad med handlinger. Men de skal være konkrete, så han kan forstå, huske og gøre det - rigtigt - som du vil have og på den måde der gør dig glad. Og så skal du huske at takke og rose ham. Mange mænd kan godt lide at deres kvinder er stolte af dem og kan ofte lide at handle og at se resultaterne af deres handlinger - at det virker og at du bliver glad. Som parterapeut, kan jeg heller ikke noget problem i at være praktisk. Som parterapeut er en af mine deviser for parterapien netop, at handling skaber forvandling. Jeg er stor fortaler for praktiske løsninger. Så hvis han falder i søvn i sengen eller på det tidspunkt i kæler for hinanden - så prøv på en anden måde, et andet sted eller et andet tidspunkt. Det kan være at det ikke er af ligegyldighed eller i mangel af interesse, men blot på grund af træthed, at han falder i søvn.

Herefter er det vigtigt at evaluere på parforholdet en gang i mellem. Mange parforhold og ægteskaber ender netop i skilsmisse eller utroskab, ved at man glemmer at tale sammen, evaluere samt at give feedback. I parterapien hjælper jeg mange par som har det svært med feedback, vrede og den vanskelige samtale. Og det er jo vejen frem - at kunne tale sammen om tingene. Det er ligesom i folkeskolen, hvor man en gang om ugen har klassens time og taler om hvordan man har det i klassen. Det er svært for mange par og familier, men det har stor værdi, når vi gennem parterapien finder og organisere en ugentlig dialog for hvordan de egentligt går og har det. Det er en af de bedste måder til at immødegå frustration, utilfredshed, svigt, undertrygt vrede, utilfredshed og utroskab med.

Endeligt, nej, det er ikke nemt med venskaber, der bliver til parforhold samt langdistance forhold. Det har jeg faktisk en del erfaring med som parterapeut. Der er mange internationale par der søger parterapi hos mig på engelsk, tysk, fransk, svensk, norsk eller dansk i København eller på skype/telefon. Men, man behøver ikke at være international for at have udfordringer. Blot rejseaktivitet eller det at bo i hver sin ende af landet, er ofte en udfordring - der netop kræver dialog og kreative løsninger samt at man både kan skændes og skabe kvalitetstid, når man så endelig er sammen.

Prøv og se om I kan få noget af det til at virke, ellers er I velkomne til en konsultation i min privatpraksis eller pr. telefon/skype - se menuen nederst.

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#33: Metode til at give slip på fx sin vrede

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Kære Brevkasse min partner har været mig utro. Det er ikke kun utroskaben, men også alle løgnene der gør mig vred. Jeg har utrolig svært ved at give slip på min vrede. Har du en teknik, jeg kan benytte?

Vh. Den vrede

 

Svar fra psykoterapeuten og parterapeuten:

Det kan være utroligt svært at give slip og at slippe. Tiden læger mange sår, men er vrede, bitterhed og nag, kan hænge ved i lang tid og nogle gange i mange år. Det binder store mængder energi og er opslidende samt fastholder en selv og partneren - hvad enten man bliver sammen eller vælger skilsmisse (se i menuen nederst). Der er et gammelt ordsprog der siger at vrede er som at tage gift og samtidig håbe på at den anden dør. Så hvis I jeres relation, stadig har noget uudtalt, ubehandlet eller uafsluttet, kan jeg varmt anbefale jer at søge parterapi. Er det blot din egen vrede der er tilbage, kan du benytte nedenstående metode.

Processen med at give slip omfatter, kort fortalt, ni punkter. Og den kan også bruges i mange andre sammenhænge end vrede. Det handler om: 1. At bringe dig selv til stede i nuet, så du kan begynde at forholde sig til og arbejde med emnet. 2. At se det i øjnene – at du er vred og hvad vreden handler om. 3. At sige det højt – til dig selv og evt. en anden eller en parterapeut. 4. At sanse det der samtidig sker i kroppen – fx smerte eller spænding. 5. At blive ved det du føler og sanser i kroppen. 6. At slappe af – nu begynder det at lysne og samtidig med at du sanser, tillader du dig at slappe mere og mere af. 7. At trække vejret, således at du får jordforbindelse, bliver centreret, kommer til at slappe endnu mere af og kan begynde at give slip. 8. Nu begynder du at vende tilbage til omverdenen og kommer mere og mere tilstede med dit nye jeg. 9. Når du således kommer tilbage, så giv dig selv et øjeblik til at se tingene i dette nye og mere afslappede perspektiv. Det åbner ofte op for nye perspektiver og handlemuligheder.

Ovenstående metode og proces, er mere uddybende beskrevet følgende artikel på bloggen: http://blog.parterapi-parterapeut.dk/#post37

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapeuten i København

 

#32: Spørgsmål om skilsmisse

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Er der mulighed for udvikling eller skal vi tale afvikling? Skal vi blive sammen eller lade os skille? Hvornår skal vi i fald lade os skille? Hvad og hvordan det kan gå så galt? Er det unormalt og hvad siger statistikken? Hvad skal vi sige til hvem, hvornår og hvordan? Hvad med børnene, deres følelser, liv og dagligdag? Hvordan håndterer vi alt det praktiske omkring skilsmissen? Hvem gør hvad og hvornår? Hvordan skal vi dog blive enige om alt dette? Hvor skal vi henvende os og hvor finder man information om skilsmisse? Hvordan håndterer vi de kommunikative, relationelle og psykologiske processer før, under og efter skilsmissen? Og skal vi stadig ses som venner?

Vh. Anonym

 

Svar fra skilsmisseterapeuten og parterapeuten:

Ovenstående er nogle af de mange spørgsmål jeg i min parterapeutiske praksis og til brevkassen har fået over de sidste travle måneder efter julen og påsken. Ved skilsmisse er typiske tale om unikke, komplekse og sårbare situationer, hvor der ingen standardsvar eller standardløsninger findes. Jeg har derfor i stedet skrevet lidt på bloggen samt en kort artikel på denne hjemmeside (se under Skilsmisse i menuen nederst på denne side) som kort præciserer området, mit tilbud og hvordan jeg ofte arbejder i forbindelse med processer omkring skilsmisse. God læselyst.

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#31: Kæresten er hele tiden online

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Hjælp min kæreste er hele tiden på sin skærm. Enten er det smartphonen, tablet eller pc. Vi har svært ved at finde tid sammen og min kæreste har også brug for alene-tid. Når vi så endelig er sammen, er min kæreste online eller tjekker facebook, mails og sms’er. Hvad kan det skyldes? Og hvad kan vi gøre?

Vh. Anonym

 

Svar fra parterapeuten:

Ja, det er et tiltagende problem, at vi hele tiden er online. Der er flere og flere der bliver mere og mere afhængige af at være online, og det bliver taget mere og mere taget for givet - en selvforstærkende effekt. Det går ud over relationen - kontakt, dialog, nærhed, intimitet og nogle gange også sexlivet (se menuen nederst). Nogle tjekker endda telefonen i sengen.

Jeg blev forleden interviewet til forsidehistorien i Søndagsavisen (uge 11 / 13-15.03.2015). I artiklen kan du læse mere om problemet: www.sondagsavisen.dk/familien/2015-03-13-terapeut-otte-ud-af-ti-har-problemer-med-skaermene/

Du skriver at din kæreste har brug for alene-tid. Har I talt om, at han måske er introvert eller mere introvert end at du er ekstrovert.

Jeg har en del par i parterapi, hvor den ene er ekstrovert og den anden introvert. Den introverte føler sig ofte meget forkert, skamfuld og utilstrækkelig, ved ikke at kunne være lige så meget på/ude/i kontakt som kæresten. Dels skammen, deres natur og angsten for at miste, gør ofte at de har svært ved at tale om det og at bringe det i balance. Hvis I sidder fast, så kan I få hjælp fra en parterapeut, til at facilitere processen.

Når jeg spørger ind, så viser det sig ofte, at vi som mennesker er excellente i at finde kreative tilpasninger - fx for at kunne være samme (og samtidig i vores introverte boble), for ikke at skuffe eller at få angst for miste. En af disse tilpasninger, for dem af de introverte der kan det, er at være sammen med kæresten og familien, men samtidig i sin egen lille private boble med deres personlige skærm (smartphone, tablet…).

Det kalder jeg et kompromis. Som der engang var en der sagde, så er ’compromise, kiss of death’, når det kommer til parforhold. Eller sagt på en anden måde, hvis den ene ønsker koldt vand og den anden varmt, så nytter det ikke at blande det, til lunkent vand. Den introverte får ikke rigtigt fred og ladet op, og den ekstroverte mærker ikke rigtigt den andens nærvær (hvorigennem den ekstroverte antageligt lader op), når vedkomne samtidig er online.

Som i artiklen kan ’skærmen’ være et symptom på mange andre ting og samme mønster, som ovenfor, kan opstå på grund af mange andre årsagere.

Vil i teste jer selv for, hvor henholdsvis introverte og ekstroverte I er, så findes der på Jobindex en gratis test: http://www.jobindex.dk/persontypetest

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#30: Impotens

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Jeg er efter mange års ægteskab blevet skilt fra min mand. Vi havde et fint ægteskab, dejlige børn og et lækkert hus. Men jeg blev pludselig vandvittigt forelsket i en anden mand på 49. Jeg er selv 43. Vi elsker ofte, men nogle gange har han svært ved at få nemt rejsning og andre gange falder den under samlejet. Min nye mand siger at det ikke har noget at gøre med mig. Han elsker mig og er vild med mig og min krop. Jeg er bekymret for at problemet bor mellem ørerne på ham og at det har noget at gøre med min ex’mand. Kan du hjælpe os? Skal vi mødes? Vi bor i Jylland, men kommer gerne over.

Vh. Anonym

 

Svar fra sexologen og parterapeuten:

Tak for dit spørgsmål. I er ikke alene. Der er mange der har skrevet ind om lignende problemer. Og ca. 50% af alle mænd over 40 år oplever rejsningsproblemer.

Godt at I er glade for hinanden, har libido og er enige om aktivitetsniveau og praksis - antager jeg. I sig selv gennemgående og grundlæggende problemer for mange par. Disse inkl. alm. parforholdsproblemer kan jo give udslag på mange måder. Som parterapeut og sexolog (se under menupunktet Parterapeut) ser jeg primært psykosociale problemer omkring ED (erektil dysfunktion = impotens, rejsningsproblemer…), men de fysiologiske årsager udgør faktisk op til 80%. Derfor må jeg ikke undlade at anbefale ham at kontakte sin læge. Der kan være mange faktorer og årsager. Forudsætningerne for rejsning er blodforsyning, nerveforbindelse, lyst (libido) og psyke. Så hvis de andre faktorer kan udelukkes, er der kun psyken tilbage. Læs mere på min blog: www.blog.parterapi-parterapeut.dk/#post35. Det kan være at den giver mulighed for en foreløbig selvdiagnosticering.

Rent praktisk er jeg nysgerrig på, hvad der sker lige før, under og efter (i og mellem jer), hvor længe det har stået på og om det også sker ved masturbation. Jeg er også nysgerrig på hvad ’kan intet’ betyder og hvad I ellers har prøvet inkl. fx en kort pause (sammen og med alm. nærhed) og om I så genoptaget eller om I stopper helt og skilles. Jeg er også nysgerrig på, hvor meget I allerede har talt om det og hvor langt I allerede har coachet jer selv samt hvordan og for hvem det mest er et problem. Nogle gange er det ikke kun selve problemet der driller, men også gabet mellem realiteterne og idealerne (opvækst, historie, kultur, normer…). Naturen rummer mange variationer, ligesom at krop og seksualitet sjældent er som i blade og på film. Ikke, at jeg ikke anerkender jeres problem og situation. Tværtimod.

Uanset om man oplever eller tror på at man kan styre forelskelse eller ej, forestiller jeg mig at sådant et brud og nyt møde kan medføre blandede eller modsatrettede tanker, følelser og reaktioner hos alle parter. Det er vigtigt at I alle får bearbejdet og talt ud med rette om det. Så, hvis du er bekymret for, at din nye partner har problemer med ex’en, kan du overveje at spørge ham. Det kan i fald, og om ikke andet, lette og styrke jeres åbenhed, tillid og relation. Dialog og fortrolighed er typisk altid godt for sexlivet. Hvis du selv bærer på noget, vil han muligvis kunne mærke det. Også hvis du ikke selv er helt bevidst om det (jfr. fx joharis vindu og det om spejlneuroner). I fald vil det også kunne påvirke jeres kontakt og relation. Hvis du eller din ex har noget uafsluttet, kan det også for dig selv og jeres ’relation’ være godt at få talt ud. Min erfaring og hypotese er, at hvis der blot er een lider i systemet, så lider alle.

Jeg vil gerne se jer. Vi kan alternativ aftale en konsultation pr. Skype/telefon (se menuen nederst). I alle tilfælde, prøv at tale om det og læs lidt på bloggen m.v. I kan også læse mere om parterapi på www.parterapi-parterapeut.dk. Tjek for en sikkerhedsskyld også med lægen. Hvis det ikke umiddelbart giver svar og evt. løsning, så ring 61661900.

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#29: Tegn på utroskab

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Hjælp, min partner er utro. Ja, det har jeg i hvert fald på fornemmelsen. Hvad skal jeg gøre? Skal jeg sige det direkte eller skal jeg konfrontere ved at spørge?

Vh. Anonym

 

Svar fra utroskabsterapeuten og parterapeuten:

Du skal først og fremmest finde ud af om det er noget du tror eller ved. Du kan reelt set kun være helt sikker ved tilståelse eller hvis du ved selvsyn har set din partner utro - altså taget dem i ’agten’. Ellers kan det være noget du tror, tolker, formoder, fornemmer, gætter eller frygter. Du skal dog ikke fornægte dine fornemmelser, men først undersøge dem nøje. Er det tegn eller advarselssignaler?

Advarselssignaler er signaler for, at der er noget basalt galt i parforholdet, som kan udgøre en risiko for utroskab. Fx, at det går dårligt eller at der er problemer og konflikter. Til dagligt viser det sig typisk som skænderier og skuffelser eller afstand og ’separate living’ - det går typisk også udover kommunikation, problemløsning, følelses- og sexliv.

Tegn er konkrete fingerpeg på, at der foregår noget irregulært eller skjult i parforholdet. Disse signaler kan vi få pr. intuition (instinkt) eller pr. sansning (observation). Mange klienter fortæller mig, at de længe har haft utroskaben på fornemmelsen, men når de fleste undersøger deres fornemmelse, kan de godt finde små observationer, der er konkrete nok til at tale om.

Inden at du fx gør dette, bør du tænke over, om du vil gå den direkte vej og tale om selve observationerne (det kan nemt opfattes som en beskyldning, med forsvar som følge) eller den mere indirekte vej og tale om jer, relationen og parforholdet (det vil nok nærmere blive opfattet som interesse, anerkendelse og involvering). Selvom, at meget foregår ubevist for begge parter, har begge altså mulighed for at tage ansvar og tale om det. Men det er desværre menneskeligt at lukke øjnene, fokusere på dagligdagen og at fantasere om at det nok snart skal bliver godt igen.

De fleste der er utro, ændre adfærd på en eller anden måde. Men der kan være mange årsager til at man ændrer adfærd. Det behøver ikke ubetinget at være p.g.a. utroskab. Nedenfor et par eksempler, men læs dem med forbehold. Det er naturligt, men næppe til nogen hjælp at gøre dig selv mistænksom, skinsyg og kontrollerende eller belurende. Det er bedre at tale om parforholdet, hvordan du har det samt hvad du oplever eller fornemmer og at spørge til hvad det egentlig betyder. Da dialog typisk er en del af selve problemet, er kommunikation og fortrolighed højaktuelle emner i parterapien. Når den ene part får modstridende indtryk, kan det være temmeligt frustrerende. Nogle ender derfor med at hyre en privatdetektiv eller at tjekke partnerens sms, e-mail eller facebook og får så svar, men da er det ofte for sent og uhensigtsmæssigt. Det er reelt set også en krænkelse af brevhemmeligheden. Andre hyrer i stedet en parterapeut til at hjælpe med dialog, opretning, udvikling og forebyggelse.

 

Adfærdsændringerne i forbindelse med utroskab kan være:

- Bruger mere tid på udseende, krop, frisure…

- Bruger flere penge. Køber nyt tøj/ undertøj. Klæder sig anderledes.

- Bruger mere tid på sms, mobil og internet. Har mobilen/ pc’en overvåget.

- Er mindre hjemme og mere ude eller får mere overarbejde og rejser.

- Holder ferier alene og får nye interesser og bekendte.

- Ændrer sindsstemning og attitude. Bliver anderledes i kontakt og relation.

- Selvmodsigende eller gentagne beretninger og fortællinger.

- Bliver inspireret og begynder at tale om nye emner.

- Ændrer vaner i.f.t. kommunikation, berøring, intimitet og sexliv.

Du er velkommen til at ringe for konsultation og hvis du endnu ikke er helt parat til det, kan du læse mere om utroskab på: www.parterapi-parterapeut.dk/utroskab_parterapi-parterapeut.html Se også menuen nederst.

 

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#28: Alkohol, parforhold og parterapi

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Kære brevkasse. Min partner drikker for meget. Det er altså ikke sådan at min partner er alkoholiker eller at alkoholbehandling er påkrævet, men det er et stort problem for mig og jeg formår ikke rigtigt at tale om det. Det gør mig bange og usikker, uden at vi dog har de helt store parforholdsproblemer. Min partner synes ikke selv at have et problem, så det bliver nok svært at få min partner med til parterapi? Men jeg ønsker ikke at det udvikler sig. Kan parterapi i det hele taget hjælpe på alkoholproblemer?

Vh. Anonym

 

Svar fra alkoholbehandleren og parterapeuten:

Ja, parterapi er relevant, hvad enten der er tale om parforholdsproblemer, alkoholproblemer eller relationsorienterede alkoholproblemer (en kombination). Der drikkes temmelig meget alkohol i Danmark og alkohol er en stor del af vores kultur og sociale liv i familien og parforholdet. Der drikkes ofte alkohol i familien og i parforholdet, når vi skal hygge os eller stresse af. Og når vi stresser af med alkohol, kan det skyldes mange ting - fordi vi har travlhed eller problemer udenfor eller i selve relationen.

De fleste lider i tavshed, til at problemerne en dag vokser dem over hovedet og det hele eksploderer. Nogle gange ved partneren ikke en gang selv at der er et problem eller hvor stort det er - derfor findes der også på nedenstående link en gratis test. Det er et svært sted at være. På den ene side er alkoholbehandling ikke aktuelt og på den anden side - hvad skal motivere til parterapi, hvis begge parter ikke kan se at der er et problem og brug for hjælp. Men ja, det er et problem - for det er jo et problem for dig og du har brug for at tale med din partner om det. Det kan parterapi hjælpe med.

Alkoholproblemer er et delikat emne og et tabu for mange. Der skal faktisk ikke så meget alkohol til før, at det er sundhedsskadeligt eller at den drikkende ændre karakter - det vækker forvirring, angst og usikkerhed hos partneren, familien og børnene. Der opstår hurtigt svære og modsatrettede følelser som glæde og kærlighed på den ene side og skyld, skam og vrede på den anden side. Der opstår også hurtigt uhensigtsmæssige mønstre i parforholdet, der kan være svære at se og håndtere, da man er en del af systemet. Og det er det, der er pointen - det er ikke et spørgsmål om mængden af alkohol og det er heller ikke den drikkende der skal i terapi. Det er systemet - altså parforholdet eller familien - der skal i terapi.

Der er typisk to situationer. Den ene situation er, at udfordringer i parforholdet ubemærket har ført til et alkoholforbrug eller at et alkoholforbrug ubemærket har ført til udfordringer i parforholdet. Den anden situation er, at den drikkende ikke selv har et problem med sit alkoholforbrug, men at det foreløbig ’kun’ er et problem for partneren - uanset mængde og hyppighed. I begge tilfælde er der brug for parterapi.

I den første situation har parterne typisk talt om parterapi og er enige om parterapi - for deres egen, den andens og parforholdets skyld. I den anden situation - den jeg forstår at du befinder dig i - har partneren ikke umiddelbart et udtalt behov for parterapi. Her er du nød til at invitere partneren. Mange siger så umiddelbart ja til parterapi, fordi de kan se en idé i det i forhold til alle parter og systemet. Hvis din partner ikke umiddelbart finder motivation for parterapi, er du nød til direkte og mere insisterende at invitere din partner med til parterapi - for din skyld. Du kan fx sige at du har brug for hjælp til dit problem (det er vigtigt at understrege at det er dit problem, så du bliver på din egen banehalvdel) og at du har fundet en parterapeut der gerne vil støtte dig i at tale om dit problem på en sund måde, men at det er svært at tale om det alene og at du har brug for din partners hjælp. Hvorefter du spørger din partner om din partner vil hjælpe dig og gå med for din skyld (igen). Hvis det stadig kniber eller din partner spørger ’hvorfor’, kan du sige at du har brug for en uvildig og tredje parts støtte til at fortælle og tale om dit problem på en kærlig, konstruktiv og konkret samt respektfuld og ligeværdig måde (uden at der skal peges fingre eller findes en skurk). Det siger de fleste ja til.

Du er velkommen til at ringe 61661900 ved spørgsmål eller for at booke en indledende konsultation hos Parterapi-parterapeut.dk. Herefter kan alle parter tage stilling til, om der er behov for et forløb.

Hvis du endnu ikke er helt parat eller gerne vil læse mere om emnet inden du ringer, kan du læse mere om alkohol og relationer på www.parterapi-parterapeut.dk/alkoholbehandling_parterapi-parterapeut.html (se menuen nederst). Her finder du også en gratis Alkohol & parforholdstest, der kan hjælpe til afklaring omkring alkoholforbruget og problemernes størrelse.

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

#27: Should I stay or should I go / udvikling eller afvikling

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Jeg har gennem et par år set en ældre kvinde, som jeg mødte på en bytur og gik hjem sammen med. Hun er i starten af 50’erne og jeg i starten af 40’erne. Hun har udeboende børn. Jeg ingen og "behøver" det heller ikke. Jeg er ikke forelsket, men fornemmer at hun har flere følelser for mig end omvendt. Vi har det hyggeligt, når vi ses 1-2 gange om ugen og spiser, snakker og har god sex. Jeg savner dog at have følelserne og gnisten for hende, og det er mere begær og sex der styrer slagets gang.

Jeg tænker på hende jævnligt, da hun er blevet en del af mit liv, men jeg er usikker på om jeg kan ”nøjes” eller i virkeligheden spilder hendes og mit liv, i stedet for at søge noget ”bedre”. Jeg kan godt ”undvære” forelskelse, men vil gerne føle at jeg savner hende, hvilket jeg ikke gør. Jeg har ikke haft mange forhold tidligere, men vil gerne i et forhold og flytte sammen med den rette. Vi havde en pause på et par måneder, da jeg havde sagt at følelserne ikke var til det, men i et ”ensomt” øjeblik med lyst til sex genoptog jeg kontakten.

Jeg føler ikke at vi udvikler os/vore følelser i forholdet. Jeg har svært ved at se os bo sammen og er bange for at det handler om falsk tryghed, hvorfor jeg ikke bare kan trække stikket. Man kan sige at jeg måske ikke investerer nok i forholdet, men jeg vil heller ikke give hende falske forhåbninger. Vi har tidligere talt om problematikken og begge givet tilkende at vi ikke bliver et seriøst par, men jeg tror alligevel gerne hun vil. Hun virker glad for mig og det skal man jo også sætte pris på.

Hvordan får jeg truffet den rigtige beslutning om vi skal fortsætte eller stoppe med at ses? Det at mødes som vi gør, er ikke nok i den sidste ende, da gløden og nærheden mangler.

Vh. Anonym

 

Svar fra parterapeuten:

Egentligt lyder det til at du allerede har svarene, men at det kniber med at se det i øjnene og at træffe et aktivt valg. Det korte svar er derfor, at det mere lyder som et spørgsmål om mærke efter og at slå op eller at give det en reel chance ved at gå ”all in” - hvorefter du så kan se hvad det kan udvikle sig til. Når I så står på den anden side, kan I begge mærke efter om det er noget I ikke vil, noget I vil eller noget I vil arbejde videre på.

Det store spørgsmål er, hvorfor du er sammen med hende? Når jeg læser dit brev, så får jeg indtryk af at det handler om selskab, snak, hygge, mad og sex. Dernæst er jeg nysgerrig på, hvad du virkelig ønsker? Her lyder det til, at du længes efter et fast, seriøst og følelsesmæssigt parforhold med en kvinde du kan bo og udvikle dig sammen med. Det er ikke tydeligt om du helt afklaret med forelskelse og børn, men at det muligvis har en lavere prioritet. Nogle tager det som det kommer og for andre er det en fordel med en afklaring, inden at de kaster sig ud i tingene. Det at kende sine værdier, gør det ofte nemmere at vælge. Ikke at det altid er svært at vælge. Menneskets psykologi er nærmere omvendt, at det er svært at vælge noget andet, når vi først en gang har valgt. Prøv derfor at mærke efter samt at være ærlig overfor det du mærker? Hvis du ønsker hjælp til den personlige proces, er du velkommen til at ringe for individuel konsultation i psykoterapi.

Jeg kan af gode årsager ikke med nøjagtighed vide hvad det forhold er for dig. Nogle lever fint i et ganske godt og varmt COLA (Couples Living Apart) eller LAT (Living Apart Togheter) forhold og andre er tilfredse med en weekendkæreste, madkæreste, bolleven… Nogle forhold udvikles og andre afvikles. Det afgørende er, om det er godt for dig. Hvis du er I tvivl om at det er godt for hende, så kan du spørge. Hvis I begge er interesseret i at fortsætte og at udvikle jeres relation, tilknytning, nærhed og følelser inkl. at tale om fremtid og samlivsform, så er I velkomne til at ringe for konsultation i parterapi. Jeg tror at I når de bedste resultater sammen, gennem fælles dialog, åbenhed og beslutning.

Overordnet set lyder det ikke til, at du er der hvor du gerne vil være. Men om det er godt nok for dig, kan du kun selv svare på. Jeg skriver med vilje ”godt nok”, da nogle har det med ikke at finde ro og glæde med det de har valgt, ved enten ikke bevidst at træffe et aktivt tilvalg eller ved konstant at jagte det bedste - som i det gamle udtryk ”det bedste er det godes værste fjende”. Du må derfor overveje dit valg samt hvad prisen og gevinsten er. Hvad du skal give slip på og gøre dig parat til at tage imod samt at committe dig til?

Hvis du tager springet og slår op, kan det være godt at gøre dig bevidst om den proces du så skal igennem og hvad den vil kræve af dig. Her lyder det til, at du for en periode kommer til at give slip på trygheden samt at acceptere ensomheden. Til den del af processen kan du hos Parterapi-parterapeut.dk både få støtte i form af individuel psykoterapi og parterapi som farvelterapi - så I kan få lukket ned på en god måde, så ”nissen ikke flytter med” og så I får lært det i skal lære inden I skilles.

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#26: Relationsorienteret depressionsbehandling

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Hej! Jeg har haft stress og har siden fået konstateret en middelsvær depression, hvor jeg nu i en periode har været på depressionsmedicin (SSRI) samt går i individuel kognitiv terapi. De første møder var inspirerende, men det er ligesom om at der ikke rigtig sker noget og at vi ikke kommer til kernen i den individuelle kognitive parterapi. Medicinen hjalp også på den måde at den tog det værste af depressionen, men den tog også den resterende del af sexlysten og toppen af de positive udsving, der trods alt kunne være. Både depressionen og medicinen påvirker mit parforhold i negativ retning, men det er ligesom om at problemerne i mit parforhold og stressen (relationen med min chef) gør depressionen værre. Udover medicin og individuel terapi, så løber og mediterer jeg. Så jeg synes at jeg gør alt det, man siger mig. Hvad ellers kan jeg gøre?

Vh. Anonym

 

Svar fra psykoterapeuten og parterapeuten:

Tak for din ærlighed. Ja, det kan føles som en negativ spiral der kan være svær at bryde og medicin er langt fra altid den eneste eller den rigtige løsning for alle. Hvis du ikke mener at medicinen hjælper dig, at doseringen ikke er rigtig eller at du har været på medicin for længe, kan du tage en snak med din læge. Særligt hvis du oplever at ulemperne er større end fordelene ved medicinen. Hvis du vil ud af medicinen bør du også tale med din læge om dette og evt. udtrapning. Der kan evt. også være en anden medicin, der kan vise sig at være bedre for dig.

Det er klart at kost, motion, dagslys og søvn/ hvile/ afslapning (inkl. fx mindfulness/ meditation) har en positiv og helbredende virkning i forhold til stress og depression. Men nyere forskning tager også sine forbehold, især hvis man presser sig for meget med et stramt aktivitetsprogram inkl. overdreven motion. Det er som altid, vigtigt at lytte til sig selv og sin krop.

Det kan være ganske godt med individuel psykoterapi ved depression. Jeg tilbyder ligeledes kognitiv terapi, men da den kognitive terapi har sine begrænsninger tilbyder eller supplerer jeg altid med relationsorienterede terapeutiske metoder og former - individuelt som i par, familier og grupper.

Da jeg oplever at depression ofte skyldes relationelle problemer og/eller at depression skaber relationelle problemer, tilbyder jeg altid de individuelle klienter med depression mulighed for pårørendearbejde, parterapi og/eller familieterapi.

Denne metode underbygges bl.a. også af psykolog Allan Holmgren og familieterapeut Jesper Juul. Den engelske professor og psykiater Julian Leffs forskning påviser ligeledes at relationsorienteret terapi (pårørendearbejde, parterapi og familieterapi), hvor de pårørende, partneren, ægtefællen og/eller familien deltager, er mere effektiv end både traditionel medicinsk behandling og individuel kognitiv terapi.

Jeg har således både individuelle klienter, par og familier med depression i terapi. Nogle kommer selv og andre er anbefalet og henviste. Nogle kommer p.g.a. selve depressionen og får samtidig bearbejdet de relaterede par- og familiemæssige problemer. Andre kommer p.g.a. de par- og familiemæssige problemer og får samtidig bearbejdet depressionen. Uanset hvad, så bryder familie- og parterapien den negative spiral, opbygger en positiv spiral samt afklarer, helbreder og forebygger depressionen. I de tilfælde hvor der under depressionen også er opstået seksuelle udfordringer eller misbrugsproblematikker, supplerer jeg med sexologisk samtaleterapi og afhængighedsbehandling. Du kan læse mere om depression og alkohol på bloggen og hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke en konsultation, er du velkommen til at ringe. Se også menuen nederst.

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#25: AlkoholTest©

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Jeg tror jeg er på vej ud på et skråplan. I starten hyggede min partner og jeg os gerne med et par glas vin og sådan. Min partner drikker det samme som hidtil, men jeg kan efterhånden godt lide et par glas ekstra. Partneren er begyndt at beklage sig, i sær når børnene er der eller når den store teenager af og til får et glas med. Men når jeg føler mig kritiseret får jeg bare lyst til at drikke endnu mere og når vi får lidt for meget skændes vi bare. Det er som om at der kommet afstand mellem os og vores sexliv. Jeg er hverken afhængig eller alkoholiker - det kan da ikke være rigtigt?

Vh. Anonym

 

Svar fra alkoholbehandleren og parterapeuten:

Tak for at du deler. Det er et delikat emne, for på den ene side har du din frihed og på den anden side, lyder det til at alkohol skaber visse udfordringer i parforholdet og familien. Jeg ved ikke hvor meget du drikker, men du kan overveje om det er mere end Sundhedsstyrelsens grænser og om det evt. også er generende for dig selv - nattesøvn, velvære, helbred, livskvalitet, arbejde, effektivitet… for nogle går det også udover sexlivet (se menuen nederst). Problemet med alkohol er, at det ikke nødvendigvis behøver at være et problem for den der drikker, for at være et problem. Er det et problem for de nære relationer, ja så der det per definition et problem for systemet. Og i familiemæssig sammenhæng, siger man som tommelfingerregel, at alle lider når bare en lider.

Jeg vil anbefale at I først og fremmest taler om det. Hjælper det ikke straks, så tøv ikke med at booke en konsultation i parterapi, så I kan få genskabt dialog og balance. Det er som regel nok med parterapi, men er de familiære relationer mere eller mindre skadede, kan I også få en konsultation i familieterapi (se menuen nederst). Har du allerede eller er du ved at udvikle en psykisk eller fysisk alkoholafhængighed, kan du også komme forbi for individuel psykoterapi, livsstilssamtaler eller egentlig alkoholbehandling. For at hjælpe dig og andre i lignende situationer, har jeg lavet alkohol- og parforholdstest med en række tjekspørgsmål, der kan hjælpe til afklaring. Denne kan gratis downloades på knappen nedenfor eller via oversigten - se menu øverst eller nederst:

 

Gratis alkohol og parforholdstest

 

 

Som psykoterapeut med speciale i familie- og parforhold samt en baggrund som relationel alkoholbehandler har jeg stor erfaring med alkoholbehandling samt pårørendearbejde, familie- og parterapi. Jeg har således set mange eksempler på at selv ganske lidt alkohol kan skabe ubevidste og uheldige mønster i parforholdet og familien. Alkohol kan således både være skadeligt for individet som relationerne og skadede relationer kan også føre til at den drikkende drikker endnu mere. Der skal som regel ikke så meget behandling til for bedring, når jeg får mulighed for at arbejde relationelt med systemet. Det er også lettere at tage det i opløbet. Med andre ord, min indstilling er, at det ikke er en skam at have et problem, men en skam ikke at gøre noget ved problemet!

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#24: Sexafhængighedstest

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Hej Brevkasse, jeg tror jeg er sexafhængig og det har nu med tiden ledet mig til pornografi, utroskab og prostititution. Det ødelægger mit forhold til min partner samt familie og har snart også kostet en del penge. Samtidig hænger mit ægteskab i en tynd tråd. Hvordan kan jeg finde ud af om jeg er sexafhængig og hvad kan jeg gøre?

Vh. Anonym

 

Svar fra sexologen og parterapeuten:

Stort set alt kan misbruges og man kan blive afhængig af næsten alt - lige fra sport over sukker, arbejde og computerspil til alkohol og narkotika. Det er blot ikke alle afhængigheder der findes diagnoser for. Sexafhængighed er i skrivende stund ikke en formel diagnose, men det står dig frit for at diagnosticere dig selv og at søge individuel psykoterapi, parterapi, familieterapi, utroskabsterapi og/eller sexologisk samtaleterapi (se menuen nederst).

Uanset om der er tale om forbrug, storforbrug, misbrug eller afhængighed, kan forbruget og vanerne omkring forbruget, være problematisk for den forbrugende såvel som omgivelserne. I de tilfælde vil det være tilrådeligt at booke en indledende og afklarende konsultation i parterapi, hvis du har en partner der også er berørt af problemstillingen. Er du single eller har du ikke en fast partner der er berørt af problemstillingen, kan du booke en individuel konsultation i psykoterapi.

Jeg har siden 2006 arbejde professionelt med misbrug, afhængighed og medafhængighed samt relationelle problemstillinger (inkl. parforholds- og familiemæssige) omkring misbrug, afhængighed og medafhængighed. Som parterapeut med speciale i sexologi og utroskab samt en baggrund som misbrugsbehandler, har jeg udarbejdet en særlig SexAfhængighedsTest© som du gratis og anonymt kan downloade via oversigten (se øverst og nederst) eller knappen nedenfor:

 

Gratis Sexafhængighedstest

 

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#23: Tips til et bedre parforhold

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Kære Brevkasse, vi er et par med 23 år på bagen, som mødte hinanden da vi var meget unge og har gået en travl tid igennem med færdiguddannelse, job, karriere, børn, husbyggeri… Nu er børnene flyttet hjemmefra og der er kommet ro på vores liv, men vi lever to separate liv og har lagt låg på følelserne. Kan du ikke bare give os nogle tips om hvad andre gør samt nogle værktøjer.

Vh. Anonym

 

Svar fra parterapeuten:

Gerne og det er ikke nemt at sætte parforholdet på formel og et værktøj er jo bare et værktøj - det skaber ikke nogen varig forandring i sig selv. Men som familie- og parterapeut har jeg fra min parterapeutiske praksis gennem årene samlet en del indtryk af hvad der virker for mange. Noget af dette har jeg kogt ned til ti punkter i en artikel om Succesfulde parforhold. I er velkomne til at lade jer inspirere af denne artikel, læse mere på www.parterapi-parterapeut.dk eller at ringe for en konsultation i parterapi - hvor jeg kan støtte jer i at udvikle jeres egne effektive værktøjer samt at skabe forandring gennem en personlige proces.

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#22: Fokus for tanker og dialog om parforholdet

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Jeg har svært ved at hitte rede i hvad jeg egentlig tænker om mit parforhold. Jeg er forvirret og ved ikke rigtigt hvor jeg skal begynde i dialogen med min partner. Hvad vil du råde mig til?

Vh. Anonym

 

Svar fra parterapeuten:

Det er altid en fordel at være nogenlunde afklaret med, hvad man vil tale om og hvad man ønsker at få ud af at tale om det, inden man går i gang. En åben dialog om hvordan det står til og hvordan hver især har det, er ikke at kimse af. Hvis I gør det løbende, kan det være med til at tage temperaturen på parforholdet samt at tage tingene i opløbet.

Du kan eksempelvis på en kærlig, hensynsfuld og konstruktiv måde fortælle det til din partner og spørge om han er åben for en snak under den ramme. Det er vigtigt at rammen sættes, så forventningerne kendes og man undgår at gå i løsnings-mode - alt for hurtigt. Hvis han er åben for at tale om det og du stadig synes at det er svært, kan du spørge om han vil gå med til en konsultation i parterapi/parrådgivning - for din skyld. På den måde vil jeg kunne støtte jer begge i at mærke efter, samle tankerne, få talt ud og at blive hørt. Er du ikke helt der endnu, er der også en anden og gratis mulighed.

Jeg har som parterapeut på grundlag af min mangeårige erfaring indenfor bl.a. relationer, grupper, familier, parforhold, parterapi og relationsterapi udviklet en ny gratis ParforholdsTest©, der nu findes på min hjemmeside i to varianter. Intentionen med disse er at hjælpe folk med deres refleksion over parforholdet samt at give dem noget at tale ud fra.

ParforholdsTesten© (se menuen nederst) er i sig selv kun en støtte og således sekundær. Det er refleksionen, dialogen og processen der er primær. Så når du har udfyldt testen kan du tale med din partner om hvorfor du har scoret som du har, hvad de enkelte faktorer betyder for dig og hvilke elementer af faktorerne du henholdsvis er tilfreds og utilfreds med samt hvad du ønsker at forandre.

Det er vigtigt at I ikke bliver I overfladen, men også kommer ind bagved og til kernen på en kærlig, konkret og konstruktiv måde. Det kan i sig selv være vanskeligt og det kan yderligere være svært både at være i proces og samtidig selv at styre processen. Det kan også være udfordrende og konfronterende både at score testen, at se det billede den afspejler og at tale om det. Volder det vanskeligheder eller går det i stå, er I velkomne til at booke en konsultation hos Parterapi-parterapeut.dk på tlf. 6166 1900 for professionel hjælp.

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#21: Hjernens betydning for parforholdet

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Hjælp min partner og jeg er vidt forskellige. Hun er logisk, analytisk og detaljeorienteret. Jeg er helhedsorienteret, impulsiv og følelsesladet. Det er som om at hun hele tiden fokuserer på løsninger og bare vil videre. Vi kan da ikke bare glemme fortiden! Og så beklager hun sig over mine følelsesmæssige udsving. Jeg synes aldrig at der er tid til en god dialog og at få talt igennem. Han mangler impulsivitet og kan ikke se det store billede. Når jeg vil snakke, siger hun at hun drukner i ord og trækker sig. I starten var vi rigtigt gode for hinanden og nu føler jeg at vi er ved at gå fra forstanden. Er det normalt og hvad kan vi gøre?

Vh. Anonym

 

Svar fra psykoterapeuten og parterapeuten:

Det lyder som om I rent neurologisk bor i hver jeres hjernehalvdel. Altså at du er domineret af kvaliteterne og præferencerne af din højre hjernehalvdel og at hun er domineret af kvaliteterne og præferencerne fra sin venstre hjernehalvdel. Det er meget almindeligt og helt normalt med en hjerne-halvdel-dominans - vi rummer kvaliteterne fra begge sider, det er blot forskelligt hvordan og hvor meget vi bruger dem. Nogle finder en partner, der er som en selv. Altså venstre-venstre eller højre-højre domineret. De savner ofte dynamik og går evt. i stå i parforholdet. Andre, som jer, er modsætningsvist venstre-højre/højre-venstre domineret. Sammen supplerer I hinanden godt, men det kan være temmelig udfordrende og frustrerende, når modsætninger mødes og forelskelsen fortager sig.

Ifølge Søren Kierkegaard var forelskelsen blot et forstadie til kærligheden. Og som parterapeut er det min erfaring, at der efter forelskelsen skal vælges. Vælger I den lette løsning, at skilles? Eller vælger I at blive sammen og at gå ad kærlighedens vej? Det vil kræve at I interesserer jer for hinandens univers, præferencer, måder at se verdenen på og måder at være i verdenen på samt hvad I sammen kan skabe. For nogle er det let og for andre krævende. Nogle går vejen selv og andre vælger således en midlertidig rejseledsager i form af en parterapeut.

Dem der er domineret af venstre hjernehalvdel (den logiske hjerne) kendetegnes fx ofte ved: Bruger logik, Fakta, Detaljeorienteret (fra detalje til helhed), Ord og sprog, Nutid og fortid, Matematik og forskning, Viden, Analyse, Forståelse, Kender tings navn, Mønster opfattelse, Analyse, Strategier, Praktisk, Sikkerhed…

Og dem der er domineret af højre hjernehalvdel (den kreative hjerne) kendetegnes fx ofte ved: Bruger følelser, Fantasi, Helhedsorienteret (fra helhed til detalje), Symboler og billeddannelse, Nutid og fremtid, Filosofi og kunst, Tro, Intuition, Mening, Kender tings funktion, Rumlig opfattelse, Fantasifuld, Ser muligheder, Impulsiv, Chancer… Kan I kende jer i det? Det giver forskellige måder fx at kommunikere på, at løse problemer på og at relatere jer på inkl. forskellige måder at organisere og at leve jeres liv på.

Som parterapeut hjælper jeg først og fremmest parret til at erkende, håndtere og at leve med forskellene. Dernæst kan parterapien hjælpe jer med dialog, lydhørhed, indsigt, forståelse, anerkendelse, accept og rummelighed. Når det kommer på plads, bliver det typisk nemmere at håndtere forskellene mere hensigtsmæssigt. I takt med erfaring, positive oplevelser og overskud begynder parret typisk også at kunne se fordelene i forskellene samt at skabe en mere konstruktiv dynamik. Undervejs i parterapien hjælper jeg som parterapeut også parret med undervisning og træning omkring hjernens funktioner, kommunikation, samspil og problemløsning. I kan prøve at teste jeres hjernehalvdel-dominans og se om det giver anledning til en god dialog om hvad det betyder for jer og hvilke muligheder I har, inden I evt. kontakter en parterapeut for parterapi. Der findes flere test på nettet. I skrivende stund er følgende aktuel: http://braintest.sommer-sommer.com/en/

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#20: Relationskompetencer

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Jeg har svært ved nære relationer og at etabler et fast parforhold med en kæreste. For at være helt ærlig, så synes jeg ikke at jeg har været udpræget heldig med mine forældre. Deres parforhold gik heller ikke godt og til sidst endte de med at blive skilt. Så det er lidt svært at tro på kærligheden og ægteskabet. Jeg længes virkelig efter et godt og varigt parforhold, men er bange for at jeg er skadet fra barnsben. På en måde føler jeg at jeg mangler et godt forbillede og jeg ved ligesom ikke rigtigt hvordan man egentligt gør. På facebook lyder det bare som om at alle andre er lykkelige i deres parforhold. Er det rigtigt? Findes det? Er det helt umuligt for mig?

Vh. Anonym

 

Svar fra relationsterapeuten og parterapeuten:

Praktisk set er der meget der kan udvikles gennem individuel psykoterapi og parterapi. Fx commitment til dialog… tryghed, risikohåndtering, åbenhed, tillid, rækken ud, anerkendelse, indføling, inkludering, kommunikation, problemløsning, forhandling… kontakt og forbundethed… at man er sammen selvom man er forskellige og uenige, under den svære samtale, i den hede diskussion eller i den larmende intime stilhed.

Men jeg forstår at dit spørgsmål i højere grad går på, om man kan udvikle sine personlige tilknytnings- og relationskompetencer samt om man kan blive i stand til at udvikle blivende kærlige relationer, selvom man ikke fra barnsben selv har fået det eller set andre have succes med det.

I dit brev læser jeg, at du virkelig længes efter et kærligt bånd. Det er netop det der er den afgørende faktor, som betyder at det også kan lykkes for dig. Ifølge research, Dr. Sue Johnson og erfaring fra min egen parterapeutiske praksis, viser det sig at kunne lade sig gøre at udvikle et nært og kærligt parforhold, selv hvis man endda har negative relationelle erfaringer samt mangler tro på at det overhovedet findes, hvis man blot har et brændende ønske derom. Det brændende ønske er som en indre og meget stærk menneskelig drivkraft - urkraft. Dette ønske hjælper os til at overvinde frygten, at tage de nødvendige risici og at række ud - at træde frem, komme tilstede, vise os, lade vores stemme blive hørt, eksponere vores svagheder og blive en del af relationen såvel som gruppen. Hvis vi så ovenikøbet får en positiv oplevelse derved, vil vi være villige til at tage endnu flere risici. Omvendt, opstår der endnu et dårligt bevis hvis det mislykkedes, men så støtter vores brændende ønske os i at holde fast og at blive ved. Har man først brændt fingrene (hjertet) i et parforhold, kan det dog være meget svært.

Dertil er der mange der søger parterapi. Jeg finder netop den relationsorienterede psykoterapi og procesorienterede parterapi, som jeg praktiserer, særligt hjælpsom i forbindelse med kontakt, dialog, relationer og tilknytning. Som parterapeut hjælper jeg i parterapien parret med bl.a. at skabe et trygt rum og en sikker ramme, hvor der tillidsfuldt kan eksperimenteres, læres og udvikles nye kompetencer. Efterhånden som det sker, mærker parterne også at de vokser og at kærligheden får flow. Med tiden finder de også tryghed til at være der med deres forskelligheder, svage sider og sårbarhed. Når det sker, bliver kontakten og relationen (typisk mod forventning) blot endnu stærkere, samtidig med at der opstår mulighed for bedre at kunne støtte hinanden. Følgende video understøtter dette.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#19: Internettet, familielivet og parforholdet

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Hjælp internettet og elektronikken er ved at tage overhånd i familien og parforholdet. Hvor synes du som familie- og parterapeut at vi skal sætte grænsen og hvad skal vi gøre?

Vh. Anonym

 

Svar fra familieterapeuten og parterapeuten:

Flere og flere spørger mig som familie- og parterapeut om internettets indflydelse på privatlivet inkl. hvad der er normalt og ikke samt hvad der er løsningen og ikke. Det er der selvfølgelig ingen entydige svar på, men jeg har skrevet en lille artikel på bloggen som siger lidt om hvad man kan være opmærksom på og hvordan man kan forholde sig til det.

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk

 

#18: Utroskabstest

 

Spørgsmål til brevkassen:

Hej Brevkasse!

Hvilke spørgsmål er gode at stille sig selv og hinanden ved utroskab?

Vh. Anonym

 

Svar fra sexologen og parterapeuten om parforhold og parterapi:

Det er en svær balance, når det kommer til utroskab. Man kommer hurtigt til at matre sig samt at krænke sig selv og hinanden med spørgsmål/svar eller forsøg på at undgå at spørge indtil utroskaben. Det ene spørgsmål og det andet svar, har det ofte med blot at afføde nye. På den ene side kan det være godt at danne sig et overblik og at få kortlagt situationen omkring utroskaben, uden at det bliver for meget og for ofte. På den anden side kan det være hjælpsomt at skelne mellem Need to know, Nice to know og Not to know - inden at du spørger ind til utroskaben. Det kan parterapien og parterapeuten først og fremmest hjælpe med. For at støtte par med utroskab i at få kortlagt samt at få dialog omkring utroskaben har jeg desuden specialudviklet en Utroskabstest, som er helt gratis for par i forløb. Hvis I ikke er i forløb omkring utroskab, kan I ansøge om at få Utroskabstesten gratis. På hjemmesiden om utroskab kan I læse mere om Utroskabstesten. Der finder I også en gratis artikel om utroskab.

 

Utroskab og parterapi

 

 

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#17: Er det normalt at sexlivet dør ud

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Vores sexliv er stort set stillestående og vi har ikke haft sex længe. Er det normalt? Vi er i tvivl om hvad det egentligt kan komme til at betyde for parforholdet og vil gerne høre lidt om, i forhold til hvilke problemstillinger man kan have glæde af parterapi og sexologiske samtaleterapi.

Vh. Anonym

 

Svar fra sexologen og parterapeuten:

Ifølge Megafon har hver ottende par opgivet sex. I den forbindelse var jeg på forsiden af Politikken. Jeg har lagt et link til artiklen på bloggen sammen med en supplerende artikel jeg selv har skrevet. I den supplerende artikel kan I læse mere om hvad sex betyder for parforholdet, de tre vigtige faktorer der typisk skal afbalanceres i et parforhold, lidt om hvad problemet er og hvorfor nogle par ender med at lægger sexlivet på hylden. Undervejs gives der eksempler på hvordan parterapi og sexologiske samtaleterapi kan hjælpe.

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#16: Min partner vil bestemme min påklædning

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Min kone vil bestemme over min påklædning. Er det normalt og hvordan kan vi håndtere det?

Vh. Anonym

 

Svar fra parterapeuten:

Prøv at finde ud af hvad det handler om og hvad der det bagvedliggende ønske. Vil hun altid bestemme over din påklædning eller er det mest aktuelt for hende i specielle situationer? Er det stilen, hele din påklædning eller enkelte beklædningsgenstande? Prøv at gå med på idéen uden at miste dig selv eller dine grænser. Prøv evt. at gøre det til en leg. Måske det kan være inspirerende samt skabe energi og nye idéer. Måske det kan åbne op for at du også kommer med input til hvad du godt kan lide at se hende i. Læs mere i nedenstående artikel, hvor der også gives et par tips.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#15: Tillid, mistillid og selvtillid

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Hjælpe, jeg har været min partner utro og nu tror min partner ikke længere på hvad jeg siger. Hvad kan jeg gøre for at genopbygge tilliden i parforholdet?

Vh. Anonym

 

Svar fra psykoterapeuten og parterapeuten:

Der er nogle små og praktiske tips til hvad du straks kan gøre. Dernæst er der fire tillidsskabende faktorer og tre tillidsskabende dyder, som du kan øve dig på. På sigt handler det også om lytning, mentaliseringe, tilgivelse (af jer selv og hinanden) samt at skabe en ligeværdig relation. Det kan du læse mere om på bloggen. Her kan du også læse mere om tillid, mistillid og selvtillid samt hvad tillid betyder for parforholdet og dig selv. På hjemmesiden kan du læse mere om utroska (se menuen nederst) og hvordan man kommer gennem en krise med utroskab.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#14: Kærlighed og venskab

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Hvad er kærlighed for en følelse? Og hvad er forskellen på venskab og kærlighed?

Vh. Anonym

 

Svar fra parterapeuten:

Kærlighed er ikke en enkelt følelse, men mange forskellige følelser. Fx glæde eller vrede. Nogle gange er det flere følelser på en gang, som også kan være modsatrettede, konfliktende og forbudte. Det kan siges mere enkelt, men når det bliver enkelt, kan det også blive for nemt. Jeg vover nu pelsen ved at påstå, at de fleste oplever sig elsket, hvis de føler sig set, hørt og taget alvorligt. Forskningsmæssigt siges det at venskab kendetegnes ved syv faktorer, men at et kærlighedsforhold kendetegnes ved yderligere tre faktorer. Læs mere på bloggen.

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#13: Utroskab

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Hej Brevkasse, vi er et par som er gift på 12. år og jeg har fundet ud af at min kone har været mig utro. Første gang var hun utro for otte år siden, med en ven som det siden viste sig at hun havde sidespring med. For tre år siden viste det sig, at hun senere havde en affære med kollega. Efter at hun da lagde kortene på bordet, opdagede jeg forleden at hun nu igennem længere tid havde chattet med fyr. Dels meget venskabeligt og dels erotisk. Ny er jeg helt forvirret og aner ikke levende råd. Hvad er utroskab egentligt? Må man gerne tjekke hinandens mail, sms og facebook? Vi har prøvet at tale om tingene flere gange, men det er som om at det går i ring. Kan man sige noget om hvad man skal igennem og hvordan man kommer over utroskab?

Vh. Anonym

 

Svar fra utroskabsterapeuten og parterapeuten:

Tak. Jeg har på min hjemmeside om utroskab skrevet en artikel om hvad utroskab (se menuen nederst) er, hvorfor og hvordan utroskab kan opstå og spottes, hvad konsekvenserne kan være samt hvilke faser og processer utroskab gennemløber samt hvordan man kan komme over utroskab. Derudover kan du læse lidt mere om utroskab i cyberspace og internetafhængighed i Brev #7, 8 og 9. I er også velkomne til at ringe for en indledende konsultation, hvor vi kan kortlægge utroskaben, tale om de mere specifikke emner, sætte mål og tage hul på det. Hvis din partner ikke vil med, er du velkommen alene.

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#12: Depression, parforhold og parterapi

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Hvordan er det med depression, parforhold og parterapi?

Vh. Anonym

 

Svar fra psykoterapeuten og parterapeuten:

Nogle par kommer for at tale om, hvordan depressionen påvirker parforholdet. Andre kommer for at tale om, hvordan skævheder i parforholdet skaber depressive tilstande. Og andre igen, kommer for at arbejde relationelt med depressionen. Der er forskel på depressive tilstande og diagnosticeret depression samt hvordan man arbejder med hvilke grader af depression i parterapien. Under alle omstændigheder skal der en læge indover ved mistanke om depression, da det er lægen der diagnosticerer og lægen der skal konsulteres ved en behandling. Psyko- og parterapeutisk kan depression ses som en energi og en nøgle der skal afkodes. Når den afkodes kan den give svar på et rigere og mere autentisk liv og parforhold. Se menuen nederst og lær mere om depression, parforhold og parterapi.

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#11: Kærlighedens blueprint

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Hvorfor gentager vi de samme dramaer?

Vh. Anonym

 

Svar fra imagoterapeuten og parterapeuten:

Kærligheden, parforholdet og de tilbagevendende kærlighedsdramaer følger ofte en mere eller mindre fast og gentagende mønster. Vi kender det bl.a. indenfor teorierne om tilknytning, den systemiske tænkning, moderne spiritualitet, imago, gestaltpsykologi og kognitiv terapi m.v. Mange har sagt og skrevet om dette og relaterende emner som fx kærlighedens fem sprog, dramatrekanten, typologier... I forbindelse med at jeg var til et foredrag om Kærlighedens Termostat af Charlotte Fruergaard, har jeg med inspiration herfra og basis i mine egne erfaringer som psyko- og parterapeut skrevet en lille artikel, der besvarer mange af de spørgsmål jeg møder i min daglige praksis som parterapeut. Klik her og lær mere om Kærlighedens Blueprint.

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#10: Om skam

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Er det normalt at gå rundt med syld, skam og dårlig samvittighed i parforholdet. Kan du sige lidt om skam og parforhold?

Vh. Anonym

 

Svar fra psykoterapeuten og parterapeuten:

Skyld, skam og dårlig samvittighed er store og vanskelige emner at tale om. Som tabu fylder det ofte meget i parforholdet og sexlivet, samt kan forhindre at parret trives og udvikles. Skam relaterer sig bl.a. til tidlig tilknytning, gamle sår og traume samt udgør vejen mod helbredelse, selvværd, frihed og kærlighed. Som parterapeut får jeg i parterapien mange spørgsmål omkring skam. Efter deltagelse i et foredrag af min tidligere supervisor og chefpsykolog ved Amtshospitalet Nykøbing Sjælland, har jeg således skrevet en lille artikel som besvarer mange af de spørgsmål, jeg gennem tiden har fået omkring skam. Det er således med inspiration herfra og basis i mine egne erfaringer som psyko- og parterapeut. Klik her og lær mere om skam.

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#9: Afhængighed i cyberspace samt jalousi og utroskab

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Kan man blive afhængig af netdating og kan man få hjælp til at navigere i processen omkring det at gå ud af et forhold, finde en ny kæreste på netdating samt at komme sikkert ind i et nyt parforhold?

Vh. Anonym

 

Svar fra alkoholbehandleren og parterapeuten:

Tak for dit spørgsmål. Som udgangspunkt ja. Man kan fx blive afhængig af internetpornografi, sociale medier, netdating, chat, og sms. Nogle kalder det også teknologiafhængig. Cyberspace kan være til inspiration, stimulation samt hjælp til fx formidling af kontakt. Men cyberspace kan også skabe afhængighed og tvangsadfærd. Det kan være meget pinefuldt, begrænsende, tidskrævende og svært at komme ud af samt skabe problemer i eksisterende eller nye forhold. Typisk kan der opstå usikkerhed, jalousi, vred, nag, utroskab og gengæld. Der kan også opstå ubevidste mønstre omkring afhængighed og medafhængighed, som involverer begge parter. Der er ofte tale om komplekse problemstillinger, der både kræver parterapi og afhængighedsbehandling. Det kan derfor være en fordel at finde en parterapeut, som både har erfaring med parterapi og misbrugsbehandling. Så svaret er lidt mere omfattende, da det krydser faglige områder mellem relationelt (parterapi) og personligt (psykoterapi) arbejde samt misbrugsbehandling (afhængighedsbehandling). Svaret har derfor givet anledning til en artikel på bloggen. Se venligst denne. Ovenstående brevkassespørgsmål har desuden givet anledning til en artikel, som du kan læse på bloggen.

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#8: Organiseret utroskab i cyberspace

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Min kæreste keder sig lidt i vores parforhold og sexliv. Kæresten er begyndt at tale om internettets muligheder samt begreber som polyamori, datingsites og swingerklubber. Jeg har p.t. ikke selv lyst til at tjekke det ud, vil du kaste lidt lys over land? Og, hvis jeg nu afviser det fordi jeg ikke ønsker at gå ind i det, skal jeg så være bange for utroskab og vil du som parterapeut evt. kunne hjælpe med at facilitere en dialog omkring dette?

Vh. Anonym

 

Svar fra utroskabsterapeuten og parterapeuten:

Det er i hvert fald kun jer der kan afgøre hvad der er rigtigt og forkert for jer, og så længe at I ikke generer andre og gør skade på dem eller jer selv, kan jeg ikke se noget problem i det. Hvis det viser sig at dialogen går i hårknude, at I ikke får talt ud eller at grænserne overtrædes, vil jeg anbefale dialog understøttet gennem parterapi. Frygt har sjældent ført til meget godt, men det kan være godt at lytte til den i stedet for at undertrykke den. Og så længe der er åbenhed, tillid, dialog, respekt og anerkendelse, kan jeg ikke se grund til at frygte utroskab. Den bedste forsikring mod utroskab er hele tiden at pleje og udvikle parforholdet - inkl. at tale om hvad man ønsker og ikke ønsker. Savner, drømmer om og længtes efter. Hvad man får for meget eller for lidt af. Hvad man får påbegyndt, men ikke færdiggjort. Eller hvad man aldrig får startet. Ovenstående brevkassespørgsmål har desuden givet anledning til en artikel, som du kan læse på bloggen.

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#7: Følelser og utroskab i cyberspace

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Hej, min kæreste bruger rigtig meget tid på internettet og linker med ekskærester. Jeg bliver jaloux og udvikler et behov for at kontroller. Vil du som parterapeut kalde det utroskab, hvis der ikke foregår noget fysisk? Og skal vi overveje parterapi?

Vh. Anonym

 

Svar fra utroskabsterapeuten og parterapeuten:

Om det er utroskab eller ikke, afhænger helt af din oplevede virkelighed og dig selv inkl. dine værdier, holdninger og grænser. Det kan være meget vanskeligt at hitte rede i. Det vigtigste er hvad du selv mærker. Men overordnet set taler man om følelsesmæssig utroskab og fysisk utroskab. Nogle opdeler det også i intentionel utroskab og reel utroskab. Det giver altså fire kategorier: Intentionel følelsesmæssig utroskab eller Intentionel fysisk utroskab samt Reelt følelsesmæssig utroskab eller Reelt fysisk utroskab. Der findes lovregler for hvor langt man må gå med sin kontrol. Internettet så vel som behovet for kontrol kan tage overhånd samt udvikle sig til afhængighed og medafhængighed. Dette samt relaterede teknologiske, praktiske og følelsesmæssige parforholds-problemstillinger kan du læse om på bloggen. Det vigtigste er at I får talt ud om det og får talt jer tilrette. Hvis det er for svært at gøre alene eller det går i hårknude, så kontakt en parterapeut. Gerne en med erfaring i misbrug, afhængighed og medafhængighed. Ovenstående brevkassespørgsmål har desuden givet anledning til en artikel, som du kan læse på bloggen.

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk

 

#6: Separate living, undgåelsesadfærd, bagdøre og nødudgange

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Kære brevkasse, jeg tror at min partner trækker sig i vores parforhold. Der er vist noget der hedder ”at leve to separate liv”. Kan vil du fortælle lidt om hvad det er og hvilke signaler jeg skal være opmærksom på.

Vh. Anonym

 

Svar fra parterapeuten:

Overordnet set kan vi trække os fysisk såvel som ikke fysisk i og fra parforholdet. Motivet kan være meget forskelligt. Det kan spænde over almindelige og daglige overspringshandlinger. Det kan også være en mere permanent undgåelsesadfærd, hvor man til sidst lever to parallelle liv sammen. Eller, det kan hænge sammen med tilknytningsproblemer, der gør at parterne har svært ved at knytte sig til hinanden. Og endelig kan det være parforholdsmæssige bagdøre og nødudgange. Disse har som funktion at skabe en form for falsk tryghed og sikkerhed. Bagdørene er de små smuthuller i parforholdets dagligdag, hvorigennem vi i det små trækker os. Nødudgangene er de større og mere alvorlige exits i parforholdet, der kan lede til reelle brud/skade. I den lette ende af skalaen kan man fx gemme sig bag tv, pc og smartphone. I den tungere ende af skalaen finder man arbejdsnarkomani, alkoholmisbrug, utroskab og vold. Se oversigt nedenfor.

Uanset type og formål kan undgåelserne, som de mange bække små, gøre en stor å. Det er derfor vigtigt at være bevidst omkring evt. undgåelsesadfærd og udvikling. Ikke mindst er det vigtigt at være bevidst om det bagvedliggende motiv i adfærden. Der kan være mange motiver bag vores adfærd, men det er reelt set kun undgåelsesadfærd, når motivet er undgåelse.

Tal derfor sammen om hvordan I har det. Lyt til jer selv, mærk efter og spørg din partner, hvis du er i tvivl. Hvad gør du og hvorfor gør du det? Hvad ønsker du? Hvad undgår du? Føler du dig isoleret eller at du isolerer dig? Gør din partner det? Så er det jo sådan jeres oplevede virkelighed er og så er det vigtigt at tale om det.

 

De fire typer af undgåelsesadfærd:

Daglige overspringshandlinger

Separate liv

Problemer med tilknytning

Bagdøre og nødudgange

 

Eksempler på undgåelsesadfærd, bagdøre og nødudgange:

 

Flugt i læsning/fjernsyn/film eller at sove foran fjernsynet/avisen/bogen

Arbejde på fx pc foran fjernsyn i selskab med partneren/familien

Overdreven telefonsnak/sms/brug af smartphone/computer/facebook

Trække sig ind i sig selv/sætte panseret op

Gå ud af sig selv/dagdrømme/dissociere

Undgå at være i samme rum i boligen eller at gå i seng forskudt

Praktiske pligter/hus- og havearbejde/husdyr

Børn/øvrig familie/venner/fritidsinteresser/motion

Overarbejde/studie/rejseaktivitet

Overspisning/slik/spil/alkohol/hash/medicin

Ikke lytte/tale sammen eller at tale om trivialiteter

Ikke at kigge hinanden i øjnene/røre ved hinanden

Ikke svare/tale forbi hinanden/tale om trivialiteter

Provokationer/stædighed/magtkampe/skænderi

True med at gå/smide ud/gøre det forbi eller at gå/smide ud

Flirt/utroskab/pornografi

Resignation/håbløshed/opgivenhed

Depression/angst/sindssyge

Lave uheld og at gøre skade/selvskade

At slå med tungen/kalde hinanden for navne (naming)

Aggression/ødelæggelser/voldsomhed/vold

Slå op/skilsmisse

Selvmord/mord

 

Ovenstående brevkassespørgsmål har desuden givet

anledning til en artikel, som du kan læse på bloggen.

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#5: Er parterapi noget for os og hvordan får jeg min mand med

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Det er som om at nærheden er ved at forsvinde. Vi bliver dårligere til at kommunikere og vi udvikler uhensigtsmæssig adfærd. Opgaverne bliver ikke løst og problemerne har tendens til at havne under gulvtæppet. Jeg er bange for at vi mister overblikket. Samtidig mister vi lysten til hinanden og sex. Det er forholdsvist nyt, men jeg har lyst til at starte på parterapi inden det vokser sig større. Men måske er det allerede for sent. Jeg er parat til også at se på min egen andel samt at tale om følelser og mig selv, men er i tvivl om at parterapi er noget for min mand. Min mand er mere mental og løsningsorienteret; ikke så meget til det der psycho babble, følelser og personlig udvikling. Min mand er dog åben for at tage med til et møde, men kan du give mig et par stikord, så jeg kan få lokket ham med.

Vh. Anonym

 

Svar fra imagoterapeuten og parterapeuten:

Det er for tidligt at sige om parterapi er noget for jer eller om der er noget andet der vil virke bedre, men det er en fordel at starte så tidligt som muligt så problemerne ikke bliver for store eller at uhensigts-mæssighederne gror fast som dårlige vaner. Det er ofte sådan, at der skal en god oplevelse til at opveje en dårlig. I parforhold viser praksis, at der ofte skal fem gode oplevelser til at opveje en dårlig!

I jeres situation er en indledende konsultation i parrådgivning (se menuen nederst), muligvis at foretrække frem for direkte at springe ud i et forløb med parterapi. Her kan I prøve professionel og uvildig sparring inden et evt. forløb. Det kan være svært for din mand at vide hvad han går ind til, men parrådgivning er spiselig for de fleste, da det er mere rationelt og løsningsorienteret end terapi. Gennem en indledende konsultation i parrådgivning kan I også blive skarpere på jeres problemstilling samt finde fællesnævneren for hvad I ønsker og hvilken behandlingsform I begge kan acceptere. Herefter kan metode, stil og proces optimeres. I kan samtidig få professionel feedback og konkrete input, værktøjer og løsningsforslag. Hvis I ønsker mere, kan I på det første møde blive orienteret om mulighederne hos mig såvel som eksternt eller få skræddersyet et forløb.

Det er vigtigt at I gør jer klart hvad projektet er og at I gør det til et fælles projekt. Inkl. hvem der gerne vil hjælpes og med hvad. Således, at det er rene linjer og at der ikke er nogen skjulte agendaer eller frygt for at en af jer havner i en varm stol uden at ville det. Det er også vigtigt at I sætter jer et konkret mål. Så bliver det tydeligt hvad der skal ske samtidig med at I kan følge jeres fremskridt og at processen kan få en ende. På den måde bliver det tydeligere hvad begge parter siger ja til, hvilken retning det vil tage og hvor lang tid det vil tage. På det grundlag, er det min erfaring at de fleste (mænd som kvinder) gerne vil deltage og evt. fortsætte i parterapi. Samtidig skaber de sig en reel mulighed for at få noget godt ud af det. Det er vigtigt at understrege at jeg som parterapeut/ parrådgiver er neutral og ikke kan sælge noget eller tage parti. I de tilfælde hvor den ene part ikke ønsker parterapi, er det dog stadig muligt at komme alene og arbejde konstruktivt med sin relation til sin partner.

Overordnet set og uden at kende jer nærmere er det nok de bedste ord jeg kan give jer med på vejen. Håber at I finder det relevant og støttende. Og efter et indledende møde, vil han (såvel som du og jeg) kunne afgøre med sig selv om det giver mening at fortsætte. Tillad mig at uddybe nedenfor.

Gennem over 10 års praksis har jeg lært to ting. Den første er, at det langt fra altid er nødvendigt med et dybere, personligt, emotionelt og psykologiserende arbejde for at løse parforholdsproblemer. Mange problemer kan let og elegant løses på et praktisk, strukturelt og adfærdsmæssigt niveau. Mange par har således blot brug for feedback, struktur, input, værktøjer og et lille skub. Andre ønsker dernæst at arbejde videre på et lidt dybere, socialt, personligt, familiært og/eller eksistentielt niveau. Men det er ikke et must og det er heller ikke udelukket at starte på et dybere niveau. Personlig udvikling er en af de største gaver vi kan give os selv og hinanden, men det skulle nødig blive en betingelse for at kunne være sammen. Det er således meget sjældent nødvendigt (såvel som nemt eller sundt) at lave om på sig selv eller hinanden for at få et godt parforhold. Det er ofte nok med små ændringer i kommunikationen og adfærden. At ændre sin adfærd er heller ikke umiddelbart det samme som at ændre sin personlighed. Det bliver ofte kun sværere at elske sig selv og partneren, hvis man ikke kan være den man er. De fleste vil gerne have succes og når de finder ud af hvilken adfærd der gør dem selv og partneren glad, så er de meget åbne for at tage imod ønsker samt at optimere adfærden. Det skaber en positiv spiral, hvor det er ok at bede om og at gøre ting, på en anderledes måder.

Den anden ting jeg har lært gennem min praksis er, at det ikke er alle par eller begge parter i et parforhold der er parate til parterapi, selvom de måske både behøver og ønsker det. Det er altså ikke altid et spørgsmål om man vil hjælpes, men også om man kan hjælpes (eller kan bringe sig derhen, hvor man er i stand til at blive hjulpet). Altså om man kan og vil bede om og tage imod hjælp. Der kan i den forbindelse være mange udfordringer som skal afklares, håndteres og udvikles i det indledende samarbejde med parterapeuten. Det er en del af læringen og kan tage noget af det eller de første møder. Det handler bl.a. om i fællesskab at skabe basis og ramme for tillid, relation, kommunikation, samarbejde, følge-/lederskab og motivation. I den forbindelse er det meget vigtigt at parret tydeliggør deres grænser og forventninger, således at det terapeutiske råderum/ alliance afgrænses, så alle kan være med og ingen er usikre på hvad og hvordan det skal ske. Så er der selve udtrykket ’at hjælpe’. Det er egentligt et skævt udtryk, som kan indikere at der er en der skal hjælpes og en der skal hjælpe. En der ikke er god nok og en der er/ ved bedre. Sådan er det ikke. Det er parret selv der er ekspert på deres eget liv og som har deres egne værdier der skal være styrende for deres liv. Parterapeutens opgave er vel snarere at hjælpe parret til at hjælpe sig selv. Den paradoksale udfordring i dette kan være at indse at også parterapeuten har brug for hjælp - fra parret. Altså hjælp til at hjælpe parret. Det handler bl.a. om at parret tager ansvar for, læner sig ind i og bidrager til samarbejdet med terapeuten inkl. på skift at kunne tage følgeskab og lederskab. At parret åbent og ærligt fortæller om deres situation, frustrationer, ønsker, håb, frygt, forventninger og mål. Altså til hvad og hvordan de ønsker hjælp. Parterapeuten hjælper selvfølgelig til at få sat ord på, men uden disse input står parterapeuten meget dårligt i forhold til at kunne hjælpe effektivt og effektfuldt.

På baggrund af ovenstående erfaringer har jeg derfor udviklet et koncept for parrådgivning (se menuen nederst). Konceptet består i al sin enkelhed i en enkelt konsultation, hvor parret på neutral grund kan fremlægge deres problemstilling samt få en professionel og uvildig feedback. På den måde får parret både noget konkret med hjem samt testet dets parathed. Parret får samtidig skabt klarhed over hvad det har brug for inkl. et professionelt bud på om og hvordan der kan arbejdes med problemerne. Det skaber tryghed, struktur og fremdrift hos de fleste. Hvis parret derudover finder håb, motivation og vilje, er der basis for et fortsat forløb. Det danner samtidig grundlag for et godt samarbejde med terapeuten, der nu også bedre kan optimere forløb, metode, værktøjer og stil i forhold til parret.

Parrådgivning er altså en lille investering, med stor sandsynlighed for succes. Hvis I efterfølgende har brug for mere, er der fx mulighed for et kort og åbent forløb omkring parforhold og/eller seksualitet (se menuen nederst) - hvor vægten fortsat kan lægges på det strukturelle og mentale eller i højere grad på det personlige og emotionelle. Andre vælger et lidt længere og struktureret forløb indenfor imagoterapi (se menuen nederst). Andre igen får sammensat et individuelt og evt. intensivt og accelereret forløb. Endeligt fortsætter nogle med individuel eller familieterapi (se menuen nederst).

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#4: Jeg er bange for at min kæreste er mig utro

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Min kæreste har et tæt venskabeligt forhold til en veninde som han bl.a. går ud med og besøger i weekends. Han tager ikke altid telefonen, når jeg ringer mens at han er på besøg hos hende. Når han ringer tilbage er det ofte meget sent. Det hænder at han efterfølgende ligger billeder på nettet af sine besøg hos veninden. Han vil ikke lytte til mig og jeg er ved at blive skør.

Vh. Anonym

 

Svar fra utroskabsterapeuten og parterapeuten:

Om han er der dig utro eller ej, tager udgangspunkt i din egen definition af utroskab. Hvis han gør ting, der for dig er utroskab, så er det utroskab, for dig. Det er desuagtet ikke altid kun et spørgsmål om hvad der er sket, men om hvad vi tror der er sket og hvordan vi opfatter (perciperer) det. I parterapien kan der dog arbejdes med begge dele. Så spørgsmålet er, hvad er utroskab for dig og hvad er det ikke? Nogle lever monogamt og har kun en partner i hele livet, andre lever polyamorøst. Selv de polyamorøse par som jeg har arbejdet sammen med har også grænser og deres følelser samt reaktioner har ikke været meget anderledes end dem der ikke lever polyamorøst. Naturlig nok. Din kæreste har ikke nødvendigvis samme definition, som dig. I behøver således heller ikke at være enige om hvad der er utroskab, men det er godt at kende hinandens definitioner og grænser. Hvis I kan respektere og efterleve hinandens grænser for utroskab, er det uproblematisk. Hvis ikke, er det en fordel at tale om det så hurtigt så muligt, dels så den krænkende og evt. uvidende part får mulighed for at vælge og at ændre adfærd samt dels for at det ikke vokser sig over hovedet for den krænkede part. Det kan være tabubelagt og vanskeligt at tale om utroskab. En parterapeut kan hjælpe jer med metoder, værktøjer og proces. Samt at håndtere modstanden inkl. at støtte og at udfordre gennem parterapien, så at I kommer helt til bunds i definitionerne og emnet. Utroskab er et meget komplekst samt dybt og bredt emne. Det kan have mange underliggende og afledte temaer, som både kan omfatte personlige/psykologiske forhold, parforholdsmæssige forhold, sexologiske forhold, sociale/familiære/kulturelle forhold og eksistentielle forhold - se menuen nederst for disse og relaterede emner. Et spørgsmål handler således fx grænser. Et andet er normer. Et tredje kunne fx handle om jalousi, sandhed, tillid og at lytte. Nedenfor lidt om nogle ganske få disse og ganske få relaterede problemstillinger.

Hvis det er grænseoverskridende for dig og det fortsætter, så er det i sidste instans et spørgsmål om og hvor længe du kan og vil leve med det. Så på et tidspunkt handler det om ansvar. At mærke sine grænser, at tage ansvar for dem, at gøre hvad man kan samt at tage konsekvensen og at vælge. Uanset hvad, vil der ved enhver situation være en gevinst samt en pris. Når situationen og udsigterne for ubehaget overstiger behaget, vælger vi ofte noget andet (princippet om selvregulering). Nogle får således først talt om det for sent og når den ene part har fået nok. Så er det svært at redde parforholdet og i så fald for sent for den anden part at ændre adfærd! Så jo før I søger parterapi jo bedre. Er I kørt fast i dialogen eller er skaden sket, vil en dygtig parterapeut dog stadig kunne hjælpe jer - hvis der er vilje. Hvis ikke, vil parterapeuten kunne hjælpe jer med at rydde op, lukke ned og tage afsked.

Dernæst er det et spørgsmål om at have nogle normer som man er enige om - altså spilleregler. De skal være veldefinerede, at begge parter føler sig rolige og at ingen føler sig for begrænsede. Det kan fx være spilleregler for hvordan I kommunikerer med hinanden, når den ene er ude. Og spilleregler for adfærd på nettet. Dette kan og skal gøres ret enkelt, konkret og adfærdsbaseret. Adfærd på nette er dog ofte ret vanskeligt at definere. Men de fleste par kan dog blive enige om en eller anden form for politik - styrerammer. Som parterapeut har jeg gennem parterapien hjulpet mange par med disse og lignende spørgsmål. Noget har været ret eksplicitte - fx om man må sende nøgenbilleder af sig selv til en kollega. Andre har været ret subtile - fx om hvad der må deles på facebook eller over mail med en ven/veninde. Igen, det handler ikke så meget om hvad der rent faktisk sker/er sket, men hvad der sker mellem vores ører og i hjertet.

Jalousi, er et vanskelige emner, som ofte kræver parterapi. Hvis der opstår jalousi/misundelse, er det vigtigt at finde ud af hvad det handler om og at gøre det konkret, så det kan blive afmystificeret og handlingsorienteret. Der kan både være en personlig andel og en andel i.f.t. parforholdet. Den fælles del er vigtigt at få bearbejdet i fællesskab gennem fx parterapi. Den individuelle del kan fordre individuel psykoterapi, men hvis parterapeuten er dygtig samt kan balancere og holde sig upartisk, løser begge andele sig ofte samtidigt gennem parterapien.

Hvis der opstår spørgsmål om tillid og sandhed, er det meget svært at håndtere selv. For det der er sandt for den ene er ikke nødvendigvis sandt for den anden. Det tætteste vi kommer på virkeligheden, er nemlig (fænomenologisk set) den oplevede virkelighed. Og det den ene oplever, er sjældent det samme som det den anden oplever. Så det handler om at stole på sine sanser - hvad du ser, hører og mærker - og ikke lade sig blænde af dem eller fantasien. Begge parter skal kunne dele og tale om sin virkelighed og er man i tvivl eller er der noget man vil vide, kan man spørge. Men vær sikker på at du også gerne vil høre svaret, inden at du spørger. Det er således sjældent at man kan opnå fuld enighed om virkeligheden, men man kan opnå anerkendelse og respekt for hinandens virkelighed samt en fælles opmærksomhed. Herefter kan man beslutte hvordan man vil handle og agere fremadrettet. Det kræver ikke kun at I kan tale om det, men også at I kan lytte – og sidst, men ikke mindst, at I føler jer hørt. Lytning er et særskilt kapitel under den anderkendende dialog og som kan trænes gennem parterapi. Det kan du også læse mere om på bloggen. Hvis der opstår problemer med tilliden, kræver det ofte at der både arbejdes psykologisk med bl.a. erfaringer og overbevisningsfiltre samt handlingsorienteret med nye vaner og beviser. Det er ofte et parterapeutisk arbejde der af alle parter kræver vilje, involvering, indsats og tålmodighed.

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#3: Hvornår ved man, at det er tid til at skilles?

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Er det efter mange års ægteskab samt et utal af uenigheder om alt lige fra opdragelse, husindretning, bilkøb, ferier, følelser og invitation af venner? Når dybere samtale er gået i stå og blevet til smalltalk - med mindre jeg råber at nu vil jeg skilles? Er det når det er flere år siden at vi har haft et velfungerende sexliv, når vennekredsen er væk og alle dage er ens? Når vi flere gange er flyttet fra hinanden i kortere perioder? Er det når vi har prøvet flere korte forløb med parterapi samt bøger om ægteskabsproblemer eller når det når det eneste der liver en op er ens arbejde? Når det mere føles som et bror-søster-forhold eller i rigtig gode perioder - et venneforhold? Hvordan ved man at det er slut og der ikke er mere at kæmpe for?

Vh. Anonym

 

Svar fra skilsmisseterapeuten og parterapeuten:

Det vil en parterapeut nok aldrig kunne svare på. Men en parterapeut vil sandsynligvis kunne hjælpe jer til afklaring samt udvikling eller afvikling, hvis I committer jer til et forløb (med eller uden parterapeut) og går vejen. Når I så står på den anden side, ved I om det giver mening. Så det korte svar er: Når I har gået vejen, gjort hvad I kunne og det ikke længere giver mening at blive sammen. Det svar kræver dog en uddybning:

Det lyder som om, at jeres parforhold primært består faktoren Engagement (=commitment/forpligtelse) samt at faktorerne Lidenskab/passion og Fortrolighed/intimitet mangler. Hvis der kun er Engagement i et parforhold, betegnes det som et Venskab. Family inc., bofælleskab… har jeg også hørt andre kalde det. Der er intet galt med venskabet i parforholdet. Mange opfatter dog begrebet som kedeligt og gammeldags, men for de fleste er det et bærende element sammen med de gode oplevelser man tidligere har skabt sammen.

Jeg forstår at I lever i et venskab, hvor fortroligheden, lidenskaben og seksualiteten netop er gledet ud samt at I er begyndt at leve separate liv og fokusere på andre ting end parforholdet. De førnævnte parametre kan genfindes og udvikles gennem parterapi. Det er i hvert fald temaer jeg arbejder med som parterapeut. Jeg har også haft mange par med længerevarende dårligt sexliv, hvor de fx slet ikke har haft sex i op til et halvt år. Det hænger ofte sammen og i det fleste tilfælde finder parterne sig selv og hinanden, igen. Læs evt. mere om hvordan under Sexologisk samtaleterapi (se menuen nederst).

Spørgsmålet er om I ser ens på de førnævnte tre faktorer og om I har samme præferencer for et fremtidigt forhold. I kan jo også have udviklet jer siden i traf hinanden første gang. Hvis I er nysgerrige på det, foreslår jeg at I læser artiklen om det tre parametre på min bloggen samt at I hver især tager en gratis parforholdstest (se menuen nederst). I den forbindelse er det også vigtigt at være opmærksom på at der bl.a. kan være en lille forskel på mænd og kvinder. Neurologisk forskning har fx vist at kvinder har en lidt større præference for variation end mænd. Det kan fx betyde at kvinden keder sig en smule mere end manden. Men det vil vi kunne tale om og undersøge sammen gennem parterapi.

Mange parforhold dør ud når det hele går op i praktiske forhold, pligter og rutiner samt når parforholdet og familien bliver det primære omdrejningspunkt. Så er det til sidst som om at parret og parterne isoleres i lukkede og rigide egogrænse og at parforholdet falder sammen og imploderer. Altså, det modsatte af en eksplosion. Faren er så, at man overlever ved og/eller flygter til separate liv gennem arbejde, fritidsinteresser, alkohol, utroskab… Hvorefter man risikerer at parforholdet til sidst eksploderer og opløses.

Hvis der samtidig ikke er intern udveksling i parforholdet via fx fortrolighed/dialog/aktivitet, bringes der ikke ny energi til parforholdet. Det er vigtigt at parterne finder mening, indhold og aktivitet indenfor som udenfor deres egen og fælles sfære (felt). Ellers bliver det svært at fastholde en dynamik og løbende at finde inspiration (feltet står stille/stivner/låses). D.v.s. at det for de fleste par er befordrende, hvis parterne både har fælles og individuelle interesser, aktiviteter og venner/kontakter/netværk. Mit motto er: Hvad der ikke vokser, dør. Eller som der en gang var en der sagde: Jeg har haft mange jobs; et af dem er parforholdet; og det er et fultidsjob.

Så, det lyder som om at punkterne på indsatslisten kunne være fortrolighed, lidenskab, seksualitet og aktivitet. Herunder at få stimuleret fantasi, drømme, ønsker, forventninger, mål, vilje, beslutning, initiativ, handling og gennemførselskraft. Det fleste kommer til et punkt i deres parforhold hvor spørgsmålet er udvikling eller afvikling. Mange vælger trods alt udvikling, men nogle er ikke parate til at betale prisen og at gøre indsatsen. De prøver! Nogle prøver dog aldrig. De bliver overvældet af de negative følelser og kan ikke længere mærke de positive følelser der ligger nedenunder. De trækker sig, mister håbet og får pludselig nok. Det er ’hårdt arbejde’ og der er ingen genvej, men det er også hårdt arbejde at skilles og at starte et nyt liv/parforhold op. Dem der fristes af troen på at græsset er grønnere på den anden side, finder ofte ud af at her skal græsset også vandes og slås. Når I sætter mål kan det dog være en fordel at ikke at gøre dem for ambitiøse samt at give dem en passende lang deadline, så det netop ikke bliver for hårdt samtidig med at der bliver plads til proces og eksploration.

Så nej, det er nok for tidligt at sige at det er tid at skilles, men det kan I kun selv vide. Folk bliver som oftest sammen så længe det giver mening og at der er vilje. Giver det mening at gøre en helhjertet indsats, at få det til at fungere og at blive sammen?

På grundlag som dette, har jeg endnu ikke mødt parforhold som ikke kunne reddes/forbedres - hvis man altså ville. I er velkomne til at prøve ovenstående test og at tage en snak om det. Og hvis I ønsker det, er også I velkomne til at ringe og booke en indledende konsultation, hvor I kan teste jer selv af og få en professionel feedback.

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#2: Jeg er skilt og vil gerne finde mig selv inden jeg finder en ny

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Jeg er blevet skilt, vil gerne slikke mine sår og finde mig selv, inden jeg finder en ny partner. Desuden er det som om at tingene gentager sig, at jeg bliver ved med at løbe panden mod en mur og at nissen flytter med. Jeg er i tvivl om hvilken partner jeg egentligt søger og hvem jeg rent faktisk tiltrækker. Kan psykoterapi være en hjælp og kan jeg gå i parterapi uden en partner?

Vh. Anonym

 

Svar fra skilsmisseterapeuten, imagoterapeuten og parterapeuten:

Det er en rigtig god erkendelse og modigt af dig. Mange oplever at de hænger fast i deres gamle adfærdsmønstre og at nissen flytter med - fra det ene parforhold til det næste. Det nemmeste er nok at lukke øjnene at skyde skylden på partneren. Der er færre der stopper op for at se hvad der er deres andel og reelt set lærer af det. Det kan også være svært at gøre alene. Dels fordi psyken spiller os et puds og dels fordi at det kan være svært at se sig selv udefra samt partneren indefra (mentalisering). Samtid opstår der en række psykologiske spil (games) i parforholdet, som netop defineres ved at de er ubevidste og dermed svære at se. Det er svært at se sin egen andel i disse og hvordan de hænger sammen med ens egen psyke og fx fortid. I sådanne tilfælde kan mange have glæde af dialog, spejling/ konfrontation og støtte gennem individuel terapi hos en psykoterapeut eller gennem parterapi hos en parterapeut.

Der kan være mange psykologiske forklaringer på, at det er som det er. Der kan fx opstå fænomener som kærlighedsnarkomani, hvor nogle junker på forelskelsesfasens hormoner og går fra forelskelse til forelskelse. Et andet fænomen er, at man starter på et nyt parforhold inden at sorgprocessen for det tidligere er afsluttet. Nogle taler også om gentagelsestvang og uafsluttede gestalter (situationer). Rent praktisk handler det ofte om at finde ud af hvad der er hændt, hvad der er ens egen andel og hvad der er partnerens, at tage ansvar for sit og lære af det samt at lukke ned på en hensigtsmæssig måde. Nogle gange kompliceres dette af, at processerne blander sig. Fx sorg- og tilgivelsesprocesserne. Taknemmelighed samt det at kunne tilgive sig selv og den tidligere partner, er et vigtigt led i at give slip og at tage imod det nye - letting go and letting come. Alm. psykoterapi og parterapi støtter disse processer. Har du imidlertid ambitioner om at finde dig selv og at heale dig selv op, kan du overveje imagoterapi.

Et af de til dato bedste værktøjer til selvindsigt, personlig udvikling, anerkendende nærvær og bedre relationer er imagoterapi. Imagoterapi kan gennemføres både individuelt og i par. Mange forstår og kender imagoterapi som den anderkendende dialog, men det er meget mere end det. Imagoterapi er en fleksibel ramme med både bredde og dybde. Den imagoterapeutiske proces tilbyder en række opgaver, øvelser og værktøjer, der støtter og guider dig til at forstå dig selv, dit ophav og hvilke mønstre du måtte være styret af og fanget i. Samtidig bliver du klogere på hvad der er din opfattelse af kærlighed, familie, parforhold og relationer samt hvad du søger - ønsker og ikke ønsker. Det indbefatter også hvilke partnere som du typisk tiltrækkes af og tiltrækker samt hvordan du kan håndtere det.

Det er en enkel og uanstrengt proces, hvor imagoterapeuten støtter dig i at nå ind, at være ærlig samt at håndtere det du lærer om dig selv på en hensigtsmæssig måde, så du får behandlet den naturlige psykologiske modstand og ikke bliver manipuleret at dit ego. Afhængig af dit behov kan terapeuten også stille spørgsmål som er udfordrende, støttende eller integrerende. Du kan reflektere, notere og tegne mellem og på møderne, men der er ikke hjemmeopgaver.

Undervejs guides du til at finde ind til dit sande og autentiske jeg. Når du lærer dig selv at kende og kommer hjem, er der mange ting der bliver nemmere. Eksempelvis at mærke hvem du er og at kommunikere - selv om det der er svært. Derudover bliver du bedre til at danne, vedligeholde, udvikle og afvikle relationer på en mere sund måde. Imagoterapi er således en omsorgsfuld og kærlig proces samtidig med at arbejdet også er praktisk og handlingsorienteret.

Siden jeg for år siden blev uddannet i imagoterapi, har jeg selv taget medicinen - individuelt og med partner. Undervejs har jeg som imagoterapeut haft mange forløb med både dansk og engelsktalende klienter og par i og udenfor parforhold. Nogle gange har den ene part ikke ønsket at deltage, hvorfor den anden med fordel har gennemført et forløb alene. Det har typisk haft en positiv effekt på den anden part og forholdet. Senere har den anden part ofte gennemgået et imagoforløb, alene eller med partneren (som så tog rejsen en gang til). Man kan således gennemgå et imagoforløb flere gange og nå dybere og længere hver gang. Hvis man gemmer sin notes- og værktøjsbog, kan man have glæde af den resten af livet, ved fra tid til anden tage den frem og læse i den. På flg. links kan du læse om: Imagoterapi, Imagoterapi for par og Imagoterapi for singler - se menuen nederst.

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

#1: Jeg har brug for luft / skal jeg flytte ud eller hjem igen?

 

Spørgsmål til brevkassen om parforhold og parterapi:

Jeg er en kvinde i 30’erne, der er godt gift og har fået et barn. Min mand er sød og vi deles om det huslige. Vi er groet fast i vores roller, hvor jeg har helliget mig barnet og min rolle som mor. Alt er godt, men jeg er løbet sur i det og vi er umærkeligt kommet til at leve separate liv og vores familie er blevet som en fabrik. Det er kommet så vidt at jeg ikke kan mærke mig selv og min kærlighed til ham. Jeg er ved at blive kvalt og min friheds-/udbrydertrang er så stor, at jeg er ved at eksplodere. Vi prøver stadig at få det til at fungere, men jeg er flyttet ud og hver gang jeg forsøger at dyrke min frihed får min mand angst for at miste mig. Det er selvfølgelig ikke ham det handler om og nu har han det også svært. Vi overvejer parterapi, og jeg i tvivl om jeg har taget den rigtige beslutning om at flytte ud eller om jeg i stedet skulle flytte hjem igen?

Vh. Anonym

 

Svar fra skilsmisseterapeuten og parterapeuten:

Som parterapeut er det er min erfaring fra mange andre par, at det kan være godt med lidt luft. Og hvis man er ved at eksplodere er det måske bedre med lidt luft end at eksplodere. Det behøver dog ikke at være ved at flytte ud, men det kan være en evt. midlertidig løsning. Det er i det hele taget vigtigt både at prioritere familietid, kærestetid og alene tid. Så man ikke glemmer sig selv og brænder ud eller glider fra hinanden og ikke længere kan mærke sig selv, hinanden og kærligheden. Det er min erfaring at følelserne er derinde og bagved frustrationen samt at de kommer frem når situationen stabiliseres og forbedres. For de fleste er det dog en voldsom forandring, hvis en af parterne flytter ud. Ulempen ved at flytte ud er at I kommer ud af kontakten og kommunikationen, så I ikke længere eksponeres for de problemstillinger, der netop er jeres opgave at løse sammen. Løsningen er sjældent ’ud’, men ’gennem’. Så med mindre at der er noget ganske særligt der taler for at flytte ud, som fx midlertidig skærmning i.f.m. fx vold/misbrug, så vil det ofte være en fordel at blive sammen.

Medicinen er næsten som ved førstehjælp: 1. Stands ulykken. 2. Livreddende førstehjælp. 3. Ring efter hjælp. Altså, 1. Stop øjeblikkeligt det der smerter - alloker noget alene tid, aftal spilleregler for fleksibilitet samt (når muligt) aftal noget kærestetid (øjeblikke). 2. Etabler en fungerende hverdag med nogle acceptable ramme for jer begge - det indbefatter få og klare aftaler og normer, løbende praktisk koordinering og dyder som ro-renlighed-regelmæssighed samt fælles procedurer.

Angående pkt. 3. Tal om tingene og frustrationerne, selvfølgelig. Men pas på at det ikke kun er frustrationerne I taler om. Spørg ind og få det vendt til nogle sætninger, der beskriver hvad I ønsker og skab klare aftaler for det. Når I bliver pararte til det, gælder det om at få planlagt noget kærestetid og skabt nogle overskyggende positive fællesoplevelser. Hvis pkt. 1 forudsætter at du flytter hjem samt at det giver mening, så overvej det hurtigst muligt. Hvis du ikke er parat, så overvej hvad og hvilke aftaler der skal til. Pkt. 2 lyder ikke til at være en udfordring for jer. Udfordringen her, er måske ikke at overgøre det, men nærmere at finde et passende leje med rum for fleksibilitet. Ang. pkt. 3, så er der både din, jeres og nu hans proces, som er i spil. Din proces handler sandsynligt om at mærke dig selv og organisere dig på en ny og bedre måde, i gensidig respekt sammen med din mand og familie.

Dernæst er der hans proces, som er sandsynligvis opstået som følge af at du er gået i proces. Derfor mærk efter, hvad der er dit og arbejd selv med det samt hvad der er fælles og det som I skal tale om sammen. Han er sandsynligvis urolig, forvirret og usikker samt har udfordringer med tilliden. Og da du nu har rystet posen, åbner det måske op for mange spørgsmål. Han og du har ikke brug for mere uro. Gør derfor hvad I kan for at skabe genkendelighed, forudsigelighed og sikkerhed samt skab bevidsthed om jeres egen proces og formålet med at dele den med hinanden inden at I evt. gør det. På den måde beviser I for jer selv og hinanden at I kan (hver for sig og sammen) ved at bevæge jer fra følelse, tanke og kommunikation over mål, handling og bevis. Samtidig medvirker I til at skabe begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Det er typisk en kompleks og vanskelig situation.

Det er fint at løse de problemer man kan og det er ingen falliterklæring at søge parterapi og bede om hjælp. En parterapeut vil nok i parterapien primært have fokus på jeres fælles proces, men parterapien vil også hjælpe jer med at organisere de individuelle processer i.f.t. den fælles. Og gennem arbejdet og kommunikationen vil der ofte samtidigt blive løsnet op for de individuelle processer.

Du kan også følge med på twitter, google+ og facebook omkring parterapi, familieterapi, sexologisk samtaleterapi og psykoterapi og få gratis tips til parforholdet, familien og sexlivet.

Vh. Parterapi-parterapeut.dk i København

 

 

Home / parterapi
Oversigt over site, terapi, ydelser, info, downloads, freebies m.v.
Parterapi på engelsk, tysk, fransk, svensk eller norsk
Om parterapeuten
Parterapeutisk praksis
Gratis parforholdstest
Koncept for parterapi
Priser / praktisk / kontakt
Klippekort til parterapi
Access Bars®
Parterapi med hotelophold
Skype / online parterapi
Mandegruppe
Familieterapi
Parrådgivning
Parterapi-parterapeut.dk | Forside | Artikel om parterapi
Imago parterapi
Par-tjek
Skilsmisse og parterapi
Depression / parforhold / relationsorienteret behandling
Voksen barn af alkoholiker i parforhold
Alkohol / parforhold / relationsorienteret behandling
Utroskab og parterapi
Sorg og parterapi
Sexologisk samtaleterapi
Akut parterapi
Book tid
Fotos og citater om familie, parforhold og parterapi
Video  om parterapi
Presse
Brevkasse om kærlighed, familie, parforhold og sexliv
Gratis blog om parterapi med artikler og værktøjer
Instagram
Parterapi-parterapeut.dk på Twitter
Parterapi-parterapeut.dk på Facebook
Gratis nyhedsbrev om familie, parforhold og parterapi

Phone +45 61661900

Overskousvej 7 st.th.

2500 Storkøbenhavn, København, Valby

Copyright © 2015 Copenhagen Denmark

All Rights Reserved Parterapi-parterapeut.dk

 

 

Det er ligetil, enkelt og evident - der er alligevel gennem tiden stillet mange spørgsmål - så derfor: Alt indhold inkl. fx tekster, koncepter, skabeloner, modeller, grafik, filer, test, brevkasse og blog m.v. er beskyttet af lov om ophavsret og copyright. Du er velkommen til at linke til dette site samt at referere indhold med kildeangivelse og hotlink. Der må ikke fotograferes, filmes, lydoptages eller transmitteres o.l. under / fra møder, samtaler, telefonsamtaler, skype o.l. (ej heller til personligt brug) og det vil i ethvert tilfælde udløse en bod på kr. 150.000. Du skal evt. bruge Adobe til downloadede filer. Parterapi-parterapeut.dk er ikke ansvarlig for downloads, filoverførsler, elektronisk korrespondance, ebøger, tests o.l. Alle oplysninger og korrespondance behandles på samme sikkerhedsniveau som alm. email. Alle oplyste / udvekslede / benyttede emails tilmeldes nyhedsbrev o.l. Al korrespondance og data er Parterapi-parterapeut.dk's ejendom. Der tages forbehold for regne-, slå-, stave- og trykfejl. Booking/ bestilling/ overførsel/ betaling er et endeligt køb - klippekort, kombinerede og forudbetalte ydelser, materialer o.l. er frivillige, personlige og i.h.t. betingelserne samt aftale-/ lovmæssigt ikke omfattet af fortrydelsesret / tilbagekøbsaftale o.l. Et klip / en kombineret eller forudbetalt ydelse / materiale, gælder en måned fra betalingens dato (forfaldsdato, senest), i alm. arbejdstid og efter kalender, ubrugte klip / materialer refunderes uanset årsag og konsekvens ikke og gyldighedsperioden kan ikke forlænges. Klippekort er ikke at sidestille eller sammenligne med andre klippekort og andre klippekortordninger andre steder eller fx gavekort, oplevelseskort, tilgodebeviser o.l. Klippekort, freebies, test, artikler, ebøger m.v. er på eget ansvar og kan ikke indløses, ombyttes til penge, returneres, fortrydes, videresælges eller videregives / overdrages samt er uden garanti. Ved forudbetaling, er terapeuten kun bundet af aftale(r) ved godkendelse og når oplysninger, betaling og bankkvittering er rettidigt modtaget. Afbud og ændringer senere end præcis kl. 0900 to hverdage før, afregnes uagtet årsag og konsekvens til 100% af honoraret. Kvittering kan kun udskrives og udleveres ved betaling på mødet og efterudstedes/-sendes ikke. Der er ikke åbent før eller efter aftalte tid og forsinkelser skal straks medeles. Ved forsinkelser over 15 min. kan terapeuten aflyse aftalen for klientens regning. Metoden er uagtet kommercielle betegnelser psykologisk - psykoterapi. Mennesker er forskellige og behøver forskellige former for behandlinger. Klippekort, tilbud og informationer fra terapeuten, emails og på dette site m.v. er ikke en anbefaling eller rådgivning, men en mulighed og valget er altid dit. Behandlingen er til enhver tid og i enhver henseende, for egen regning, ansvar og risiko. Klienten skal selv drive sin proces, sige til ved udfordringer og er ligeledes altid selv ansvarlig for hvad der høres og tolkes inkl. egne beslutninger, kommunikation, handlinger og reaktioner af enhver art. Psykoterapi o.l. kan ikke erstatte eller tilsidesætte lægelige vurdering, diagnose, anbefaling og behandling. Ved tvivl, symptomer eller sygdom skal egen læge kontaktes. Det forudsættes at du er egnet for psykoterapi, at din læge kan stå inde herfor og at du er jeg-stærk nok. Du må kun møde klar, ædru, rask og smittefri. Der modtages kun de aftalte deltagere og evt. gæster, som forud har afgivet kontaktoplysninger m.v. Børn og spædbørn kun efter særaftale. Kontoret er overtøjs-, sko- og røgfrit. Der må ikke medbringes dyr, drikke- eller spisevarer. Rammen, betingelserne og terapeutens anvisninger skal altid efterkommes og i modsat fald kan processen afbrydes for klientens regning. For fuld version af betingelserne, se under menupunktet Kontakt. Terms / betingelserne accepteres straks og uforbeholdent ved booking, afgivelse af kontaktinfo, betaling og deltagelse.